Kforum

Kforum

Mediafirmaer i nærheden

Speak Out - We Listen
Speak Out - We Listen

Få vores nyhedsbrev her: www.kforum.dk/tilmeldnyhedsbrev

Retningslinjer:

Vi forbeholder os ret til at slette indlæg og kommentarer, der:

ikke overholder god tone i debatten
indeholder reklamer
ikke har med det relevante tema at gøre. Se i øvrigt vores generelle retningslinjer for debat her: http://www.kommunikationsforum.dk/retningslinjer

15 år med “Velkommen til Medina”: Tekster, der taler direkte til generationer 30/08/2024

"Velkommen til Medina" har 15-års jubilæum.
Ema Bach Seferovic, freelancer i medie- og kulturbranchen, og Thomas Rendboe Andersen, A&R og label manager hos Warner Music Denmark, hylder i dag den danske sangerinde på Kforum.

Det gør de med en analyse af Medinas lyriske gennemslagskraft og hendes evne til at skabe omtale og langvarigt engagement.

Analysen er gratis og kan læses via linket herunder, men skulle du have lyst til en lille forsmag følger den her:

"Et bærende karaktertræk for Medinas lyriske univers ligger i de universelle følelser og oplevelser, teksterne beretter om. Men det eksisterer også i lyrikkens form, som bevæger sig i et almindeligt – næsten banalt – sprog.

Det er hittet “Vi to”, som er en anden nyklassiker fra 2009-albummet, et godt eksempel på.

Her tager sangens lyrik nærmest form som en sms-korrespondance hele vejen igennem:

“Og jeg har hørt dig sige de ord så ofte før. Jeg har hørt dig sige dem alt for mange gange.”

Medina er træt af at kæmpe, men kan samtidig ikke modstå håbet om et forhold i bedring. Medina er med andre ord “din, og det vil hun nok altid være”.

Om du i øvrigt vil det eller ej."

15 år med “Velkommen til Medina”: Tekster, der taler direkte til generationer Velkommen til Medina blev der sagt i 2009, og i dag er hun både stadig velkommen og vedkommende. På 15-årsjubilæet for albummet “Velkommen til Medina” dykkes der ned i Medinas tekstunivers.

"Defensiv og uklar" reaktion på kritisk kampagne gavner ikke Coop, mener rådgiver 29/08/2024

Hvordan skal man reagere som virksomhed, når man hænges ud i en kampagne på gader og stræder?

Det er er netop sket for Coop og majoritetsejeren OK med en ny kampagne mod "turbokyllinger", som den aktivistiske dyreværnsorganisation Anima kalder det.

Ifølge både Kresten Schultz Jorgensen Schultz Jørgensen, adm. direktør i SJ&K, og Winni Johansen, professor på Aarhus Universitet, reagerer Coop for defensivt på kritikken, men det er Thomas Roland, CSR-chef i Coop ikke enig i.

Hvad ville jeres råd være, hvis det skete for jeres virksomhed eller organisation?

Læs hele artiklen via linket herunder.

"Defensiv og uklar" reaktion på kritisk kampagne gavner ikke Coop, mener rådgiver Coops svar på kritikken om salg af ”turbokyllinger” burde være mere imødekommende, vurderer en rådgiver og en professor.

K-chefen i Orkla skoser LinkedIn: "Alt er poleret, alt er pænt, alt er nuancer af gråt" 29/08/2024

Ugens gæst i K&A, Kim Ege Møller, kommunikationschef i Orkla, taler i artiklen ærligt om sin tid som konsulent på Danmarks Indsamling.

Noget, han kalder sin største fejl.

"Som konsulent var jeg engang involveret i Danmarks Indsamling – den store indsamling på DR1. Man kan synes alt muligt godt om det projekt, som virkelig mange brænder for. Men hvis du skal kommunikere og rådgive om kommunikationen, særligt i det projekt, kræver det, at du virkelig brænder.

Ikke bare for målet med indsamlingen – det gør de fleste af os – men også for tv-showet og den projektorganisation, der ligger bag. Der var – og der er heldigvis – andre, der løfter den opgave langt bedre, end jeg gjorde. Jeg skulle aldrig være gået ind i det projekt.

Jeg bilder mig ellers ind, at alt, jeg har arbejdet med, er noget, jeg har brændt for, og det er jo ikke, fordi jeg ikke brænder for sultne børn eller mødre på flugt, men jeg havde det virkelig svært med resten, og det var seriøst en lettelse at se, da andre tog over."

Læs hele interviewet med Kim Ege Møller via linket herunder.

K-chefen i Orkla skoser LinkedIn: "Alt er poleret, alt er pænt, alt er nuancer af gråt" Ugens gæst i K&A, Kim Ege Møller, kommunikationschef i Orkla, roser Pernille Skippers start som formand i Coop og taler ærligt om sin tid som konsulent på Danmarks Indsamling.

29/08/2024

Amélie Reichmuth er nordisk repræsentant for Journalism Trust Initiative, et flagskibsprojekt af Journalister uden Grænser.

I dagens gratis klumme på Kforum fortæller hun om projektet, og om hvordan hun mener, det kan bekæmpe desinformation.

Her følger en lille appetitvækker om Journalism Trust Intiative:

"Denne internationale mekanisme blev lanceret i 2018 og er udformet som en ISO-standard, der belønner etisk journalistisk praksis.

Mere end 1700 medier verden over er allerede involveret i certificeringsprocessen, som følger en streng procedure: Efter at have udfyldt et spørgeskema om selvevaluering og delt en gennemsigtighedsrapport certificerer en uafhængig revision officielt niveauet af overholdelse af standarden.

Målet er at (gen)opbygge tilliden mellem borgerne og medierne ved at opfordre medierne til at være transparente – ud fra den præmis, at de ikke har noget at skjule.

ISO-standarden omfatter derfor 130 kriterier, der inkluderer oplysninger, som medierne normalt ikke har for vane at dele med offentligheden, f.eks. ejerstruktur, forretningsmodeller og HR-politik.

I virkeligheden kan certificeringen også være en måde for alle aktører i kæden, fra lovgivere til annoncører og distributører, til at identificere medier, man kan stole på."

Læs hele klummen via linket herunder.

kforum.dk

Vores problemer er almindelige og kedelige: Derfor deltager mange unge ikke i den offentlige debat 28/08/2024

"Selvom vi danske unge ved utroligt meget om demokratiet, er vi nogle af dem, der er dårligst til at deltage i det."

Sådan skriver Marie Holt Hermansen, der er elev på Odense Katedralskole, og som tidligere i år var blandt de fem nominerede til, der uddeles af Danske Taler og er støttet af Tuborgfondet:

Og en af årsagerne?
"Lige over halvdelen af alle danske unge har lav demokratisk selvtillid."

Læs hele Marie Holt Hermansens indlæg gratis via linket herunder.

Vores problemer er almindelige og kedelige: Derfor deltager mange unge ikke i den offentlige debat De unge har lav demokratisk selvstillid, men rigtigt meget at byde ind med, skriver Marie Holt Hermansen i denne klumme.

Drop nu den foie gras-strategi, Helge! 26/08/2024

Sophie Egede-Schrøder, selvstændig PR- og brandingrådgiver i SES samt forfatter, husker, at det engang var en anden tid:

"... hvor man glædede sig til reklamerne inden filmen i biografen. Hvor man blev, når den nye kanal TV 2 havde reklamepause.

Og der var folk, som brugte penge på Harry-dukken fra DSB-reklamen. Det var en anden tid. Og nu er det en helt anden tid," skriver hun og fortsætter:

"Det er en helt anden tid, hvor reklamer er blevet et pressionsmiddel og noget, vi betaler os fra, eller forventer, at myndigheder forbyder og sanktionerer. Og så går vi i øvrigt på toilettet eller efter flere ostepops, når der er reklamepause på flow."

Læs Sophie Egede-Schrøders take på reklame-Danmark anno 2024 herunder.

Klummen er helt gratis.

Drop nu den foie gras-strategi, Helge! Når ”ad-free” er blevet et salgsargument, og AdBlock er et populært produkt, er det måske tid til lige at vende marketingskråen.

Partnerflugt har lært Pride-forperson meget om kommunikation, siger han 23/08/2024

Efter en tumultarisk periode er årets Copenhagen Pride-parade nu overstået.
Der var under halvt så mange deltagere som året forinden, mens tilskuerne til paraden mødte op i samme antal som året før.

Og det er et sigende dobbelttal, mener Marianne Hjaltelin, adm. direktør i Lead Agency.

”Under halvt så mange deltagere er selvfølgelig markant, men det er også naturligt, når nu man har mistet halvdelen af sine partnere. Men den folkelige, brede opbakning til Copenhagen Pride har ikke lidt skade trods partnerflugten, og det vil jeg da mene, man internt i organisationen bør glædes over.”

Og det har man glædet sig over i Copenhagen Pride.

Det skriver Benjamin Hansen, der er forperson i Copenhagen Pride.

”At der alligevel har været mere end 15.000 deltagere i paraden og lige så mange tilskuere som de forrige år, ser vi som et tydeligt bevis for, at der stadig er en bred opbakning til Priden, og det er vi både stolte over og tilfredse med.”

Partnerflugt har lært Pride-forperson meget om kommunikation, siger han Der var i år under halvt så mange paradedeltagere ved årets Copenhagen Pride som tidligere. Antallet af tilskuere var det samme.

En kroning uden kamp 23/08/2024

Mark Herron, retoriker, forfatter og foredragsholder, så nattens kroning af Kamala Harris som demokraternes præsidentkandidat, og han mener, at hun formåede at give indtryk af sig selv som en med præsidentielt ethos:

"Den præsidentielle ethos formåede Harris også at etablere, blandt andet med vægten på at acceptere demokratiets spilleregler og så i talens afslutning, der havde fokus på udenrigspolitik. Her skulle hun overbevise publikum om, at hun var klar til at håndtere andre statsledere. Det gjorde hun også med en kontrast til Trump:

“As president I will not cosy up to tyrants and dictators like Kim Jong Un, who are rooting for Trump. They are rooting for Trump, because they know he is easy to manipulate with flattery and favours. They know Trump won’t hold autocrats accountable, because Trump wants to be an autocrat himself… In the enduring struggle between democracy and tyranny. I know where I stand, and I know where the United States belongs.”"

Læs hele den gratis klumme via linket herunder.

En kroning uden kamp Kamala Harris formåede at skabe præsidentielt ethos omkring sig selv, skriver Mark Herron, retoriker, foredragsholder og forfatter.

"Vi aflægger kvartalsregnskab hver søndag," siger Brøndby IF's k-chef 22/08/2024

Christian J. Schultz, kommunikationschef i Brøndby IF, giver i dette karriere-interview en detaljeret beskrivelse i at være k-chef i Danmarks mest omtalte virksomhed.

"Fodbold er fansenes personlige interesse. Det er en livsstil for mange, der fylder mere end noget andet. Vi skal i kommunikationsafdelingen tale ind i de følelser, anerkende og respektere dem.

Men samtidig er vi jo også en virksomhed drevet af rationelle beslutninger, når det gælder alt fra spillersalg til trænerfyringer og kommerciel drift.

Det er en svær kommunikationsmæssig balancegang, og det aspekt ved jobbet adskiller sig meget fra de tidligere job, jeg har haft."

Læs hele interviewet med Christian Schultz herunder.

"Vi aflægger kvartalsregnskab hver søndag," siger Brøndby IF's k-chef Der er væsentlige forskelle på at være k-chef i det klassiske corporate liv og i en fodboldklub, siger Brøndby IF’s k-chef, Christian Schultz.

Skal du formidle penge? Lær af din tandlæge 22/08/2024

Zepur Sofia Margarian er content creator i Sydbank og vært for podcasten "Noget for pengene".

I dagens gratis klumme på Kforum deler hun ud af erfaringer og giver råd til den gode formidling af de ellers notorisk svære finanser.

Klummen er, som skrevet, gratis, men herunder følger en lille snus med, der kan vække læselysten.

"Jeg kom ind på mit drømmestudie: Finansbacheloren i København. Derefter søgte jeg et studiejob i en større bank, og hver dag så jeg TV2 News. Jeg skulle nemlig lære ALLE de mange business- og finanstermer. Det lykkedes mig. Da jeg kom ud som bankrådgiver, kendte jeg til alle termerne og var endelig klar. Klar til at forvirre bankens kunder.

Jeg sad dagligt til kundemøder, hvor min mentor skulle rådgive kunderne om komplekse økonomiske beslutninger: Boligkøb, investering, pension, you name it. Beslutninger, som ville betyde meget for kundens fremtid. Min mentor brændte for det, og ville så gerne vise kunderne, at han var dygtig, og at de var i gode hænder.

Derfor kom han til at brugte en masse fagudtryk. Jeg så forvirringen i kundernes øjne, når han sagde:

”Så vil du omlægge dit lån til F3 eller F5? ÅOP’en er nogenlunde den samme.”

”Øhh…” svarede kunden med et forvirret blik og frygt for at lyde dum.

Men er man dum, fordi man ikke ved, hvad 100 forskellige finanstermer betyder? Når jeg er til tandlægen, siger hun ikke ”Du har caries i din molar.” Nej, hun siger ”Du har hul i din kindtand.”

Er jeg dum, fordi jeg ikke forstod den første sætning?

Nej. Jeg interesserer mig blot ikke for tandlægefaget og forventer, at en specialist, jeg betaler for, kan forklare mig det på en forståelig måde."

Skal du formidle penge? Lær af din tandlæge Som ung bankrådgiver oplevede Zepur Sofia Margarian, hvordan komplekse finanstermer kunne forvirre kunderne. I dag prøver hun at gøre økonomi tilgængeligt for alle gennem klar og enkel kommunikation.

"Kommunikationschefen reddede formentlig mit liv" 22/08/2024

Som ung kommunikatør var Peter Jepsen med til at søsætte et projekt for unge, som skulle få færre til at køre sig selv ihjel i trafikken. Det var nær ved at gå galt for ham selv.

"Kommunikationschefen reddede formentlig mit liv" Ugens gæst i K&A er Peter Jepsen, der som ung kommunikatør var med på et projekt for unge, som skulle få færre til at køre sig selv ihjel i trafikken. Det var nær ved at gå galt for ham selv.

Hvordan taler man, så folk gider at lytte? 21/08/2024

"Der findes ingen lyd mere magtfuld end menneskestemmen."

Sådan skriver Jonathan Løw, serieiværksætter, forfatter og foredragsholder, i dagens gratis klumme på Kforum.

Her kommer han ind på stemmens forunderlige kvaliteter, og hvordan man mestrer dem, så man kan blive en mere effektiv kommunikatør.

Læs hele klummen via linket, men skulle du have brug for en appetitvækker, får du nedenstående passage serveret nu:

"Der findes fire registre: lav/knirkeregister, modalregister, falset/hovedregister og fløjteregister. Knirken er hæs – forestil dig en sorgløs Valley-pige snakke – og ikke anbefalet til kraftfuld kommunikation.

Fløjteregister er ekstremt højt (sopran C og derover) og brugbar kun for trænede sangere med utrolige intervaller som Mariah Carey.

Falsetregister er det lidt komiske højere gear, som vi alle kan komme op i.

Det kan være kraftfuldt for sangere som Chris Martin fra Coldplay, men i en samtale er det højst unyttigt og kan lyde helt latterligt – endnu et, man skal holde sig fra."

Hvordan taler man, så folk gider at lytte? Det er vigtigere end nogensinde før at lære at tale, så folk gider at lytte. Alene det at udforske stemmens potentiale kan få dig langt, skriver Jonathan Løw, serieiværksætter og foredragsholder.

AI frigiver mere tid til rådgivning i Topdanmark 21/08/2024

Fra en halv dag til en times tid.

Så meget tid kan en kommunikationsmedarbejder i Topdanmark nogle gange spare på at skrive en artikel til intranettet med hjælp fra generativ AI i form af Microsoft-produktet Copilot.

Det fortæller Anders Walthersdorf Frederiksen, der er kommunikationschef for en afdeling på 12 ansatte i forsikringsselskabet.

I artiklen herunder kommer han ind på, hvordan Topdanmarks kommunikationsafdeling bruger AI i dagligdagen, og hvordan der er blevet arbejdet med at implementere den kulturelle ændring, AI har været for arbejdspladser over hele landet.

AI frigiver mere tid til rådgivning i Topdanmark Kommunikationsafdelingen i Topdanmark har reduceret tidsforbruget på produktion markant med generativ AI. Men der er også faldgruber, fortæller kommunikationschef Anders Walthersdorf Frederiksen.

Rådgivernes ønskeliste til ny Folkemødedirektør: Vær åben, drop aktivisme og bliv på Bornholm 20/08/2024

Peter Christiansen er stoppet som direktør for Folkemødet efter månedsvis af negative historier, der blandt andet inkluderer medarbejderutilfredshed og forslag om at lade demonstranter komme til orde under debatter.

Og når hans arvtager skal vælges, bør bestyrelsen fokusere på at finde en, der skal være mere fysisk til stede på Bornholm og fokusere på driften af Folkemødet.

Det siger Claus Jørgensen, der er selvstændig kommunikationsrådgiver i Renommé Kommunikation.

”Det, man kan lære af alle de her måneders skriverier om Folkemødet er, at Folkemødet har brug for en nærværende leder,” siger han.

Anna Thygesen, der driver Wedocommunication, er enig med Claus Jørgensen.

Hun siger, at man nu skal skynde sig at få hyret en direktør, der kan kommunikere Folkemødets oprindelige vision om at være facilitator af den demokratiske samtale, skabe en tillidsfuld dialog med de lokale bornholmere og medier samt få skabt en transparent beslutningsproces.

Læs hele artiklen via linket herunder.

Rådgivernes ønskeliste til ny Folkemødedirektør: Vær åben, drop aktivisme og bliv på Bornholm Uklar kommunikation om den tidligere direktør for Folkemødets primære arbejdsopgave, var roden til meget af balladen omkring Folkemødet, mener Claus Jørgensen, selvstændig k-rådgiver.

Hvad gør man, når jobmulighederne ikke længere kommer dumpende af sig selv? 19/08/2024

Anton Greiffenberg var i mange år vant til, at jobmulighederne mere eller mindre kom væltende som perler på en temmelig uberegnelig snor.

"Jeg havde altid relativt nemt ved at finde arbejde, både på bureau- og kundesiden, og de mange fantastiske virksomheder og kollegaer var på forunderlig vis med til at forme mig fagligt til den, jeg er i dag."

"Men så pludselig vågnede jeg en dag uden job og måtte konstatere, at der skete… absolut ingenting på den front."

"Der var ingen hotte leads i min indbakke, folk havde for travlt til at kunne støtte og hjælpe, og uanset hvor jeg kiggede hen, følte jeg, at jeg var røget bagerst i køen af ansøgere."

"Det er et dilemma, jeg har hørt gentaget igen og igen under denne sommers mange kaffesnakke med folk, der som jeg har rundet de 50. Man tror, man bliver reddet af sit netværk, eller venter naivt på, at telefonen ringer fra en gammel ven."

I denne gratis klumme på Kforum kommer Anton Greiffenberg ind på, hvad man kan gøre, når jobmuligheder ikke ligefrem hopper ud af busken og op i hovedet på en.

Hvad gør man, når jobmulighederne ikke længere kommer dumpende af sig selv? Drop de mange ansøgninger, dyrk netværket, og tag kontakt direkte til dine mest oplagte jobmuligheder, skriver Anton Greiffenberg, der er 50+ og var jobsøgende k-konsulent i over et år.

Uber vender retur med "bøjet nakke": God pressestrategi, siger rådgiver 19/08/2024

Den amerikanske transportvirksomhed Uber vender fra 2025 retur til Danmark efter at have forladt landet tilbage i 2017 oven på stridigheder med blandt andet fagforeningen 3F.

Og tilbagekomsten sker med ”med bøjet nakke,” siger Eva Svavars, partner og omdømmespecialist i Lead Agency, der samtidig roser Ubers pressearbejde i forbindelse med den danske retur.

”De forsoner sig med de parter, de blev uvenner med sidst, og det er stærkt arbejde,” siger hun med henvisning til, at 3F har budt Uber velkommen tilbage.

Læs hele artiklen via linket herunder.

Uber vender retur med "bøjet nakke": God pressestrategi, siger rådgiver Uber forlod Danmark med en tabt sag. Men den nye pressestrategi fra den omdiskuterede kørselstjeneste får point af Eva Svavars, partner og omdømmespecialist.

Bureaustifter: "Barsel er ikke en byrde, men en investering" 15/08/2024

Ugens K&A-profil er Mia Palvig Fabricius, stifter af Palvig Reputation, og hun vil gerne se flere virksomheder og topledere, der tør sige undskyld uden et "men" til sidst.

"Alt for mange virksomheder og topledere kommunikerer stadig ud fra en stræben efter kontrol, hvor det hele bliver for poleret og overmenneskeligt. Men tanken om ufejlbarlighed er passé. Både fordi ærlighed og integritet skaber følgeskab, og fordi det i en mere og mere kompleks verden simpelthen er umuligt at undgå at sætte foden forkert."

Læs hele interviewet med Mia Palvig Fabricius via linket herunder.

Bureaustifter: "Barsel er ikke en byrde, men en investering" Det er muligt for private virksomheder at give gode barselsvilkår og derigennem udjævne uligheden mellem kønnene på arbejdsmarkedet, siger Mia Palvig, der også vil se flere ledere sige undskyld.

Vestas spillede "unødvendigt et trumfkort af hånde", siger rådgiver 15/08/2024

Vindmølleproducenten Vestas afholdt mandag et investorkald for at fortælle om udviklingen i serviceforretningen, der tjener færre penge end forventet.

Men det større narrativ om Vestas økonomi fortabte sig i regnskabsteknik, vurderer Anders Ebdrup, partner og direktør for corporate og finansiel kommunikation i Geelmuyden Kiese.

De årsager, siger han, kan være medvirkende til, at kursen på Vestas-aktien faldt med 8,96 pct. mellem klokken 14 og klokken 17 mandag den 12/8.

”Sådan et fald i aktiekursen er typisk et udtryk for dårlige nyheder eller - som i det her tilfælde - forvirring omkring en nyhed.”

Læs hele artiklen via linket herunder.

Vestas spillede "unødvendigt et trumfkort af hånde", siger rådgiver Snørklede forklaringer på et investorkald var en af årsagerne til det efterfølgende ”relativt store fald” i aktiekursen for Vestas, vurderer rådgiver.

Podcast om kommunikationskriser er på lyttelisten hos k-rådgiver 14/08/2024

Kforums sidste sommer Q&A byder velkommen til Christina Holm Hansen, der er selvstændig kommunikationsrådgiver.

Sommeren har budt på interrail rundt i Europa, og i Ljubljana så hun et skilt med ordene:

"Creative people need time to sip coffee and do nothing."

"Og det har jeg tænkt meget på siden som et perfekt sommerferiemotto. Ellers er mit bedste råd nok: Lav ingenting, læs bøger, og svøm i havet. Og husk solcreme! Og så sænk forventningerne til, hvor idyllisk, begivenhedsrig og Instagram-sej din sommer skal være. Bare nyd det!”

Læs hele artiklen via linket herunder.

Podcast om kommunikationskriser er på lyttelisten hos k-rådgiver Sommer Q&A: Christina Holm Hansen, selvstændig kommunikationsrådgiver, har allerede været rundt i sommer-Europa, men en tur på Amarminoen med madpakke er der stadig tid til.

Ny direktør i kriseramt virksomhed virker "old school" i første interview, mener rådgiver 14/08/2024

Niels Duedahl er den nye adm. direktør i Danish Crown.

Han kommer fra energiselskabet Norlys og tiltræder på det mest dramatiske tidspunkt i virksomhedens historie.

Den risikerer at blive ”opløst indefra” og står over for massive udfordringer med alt fra pressede priser til klimakrav.

Visionerne for den grønne omstilling bobler midlertidig ikke ud af den nye direktør i hans første interview med Finans, vurderer Kresten Schultz Jorgensen, der er adm. direktør i SJ&K.

”Han giver indtryk af at være old school og ansvarlig. Han siger, at nu skal Danish Crown få skaffet en konkurrencedygtig afregningspris til andelsejerne, og han taler om, hvordan man ligesom økonomisk kan bedre virksomheden. Det er hverken rigtigt eller forkert, men det er old school.”

Danish Crown må ikke glemme, at man først og fremmest er en kødproducent, siger Winni Johansen. Hun er professor på Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse med særligt fokus på kriser og krisekommunikation.

”Man kan jo ikke sadle totalt om og indføre massevis af plantebaserede produkter og brande sig derved. Det er urealistisk. Det vil ikke være muligt at leve op til særlige aktivistgruppers krav på dette felt. De vil jo i princippet have lukket virksomheden, og det går jo ikke for Danish Crown.”

Læs hele artiklen via linket herunder.

Ny direktør i kriseramt virksomhed virker "old school" i første interview, mener rådgiver Valget af Niels Duedahl som ny adm. direktør i Danish Crown tyder ikke på, at virksomheden ”klimamæssigt er på vej ind i det 21. århundrede”, siger Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør SJ&K.

Pride-forperson vil ikke acceptere "udskamning" af frivillige og artister 12/08/2024

Benjamin Hansen, forperson i Copenhagen Pride, fortæller, man ikke har haft betænkeligheder ved offentligt at gå ud med historien om, at Copenhagen Prides artister anklages for at modtage ”blodpenge”.

”Det her handler om, at vi ikke vil acceptere og ikke blot vil se til på sidelinjen mens vores frivillige og artister udskammes unuanceret. Vi har vores på det rene og vi har deres ryg, og det er dét, vi kommunikerer.”

Mads Byder, stifter af Help, mener også, det kan være fornuftigt at håndtere historien ved at skrive et offentligt indlæg om den.

”Man får på lidt stærkere manér vist støtte til kunstnerne, og man får endnu engang mulighed for at sætter to fede streger under sit kernebudskab, som der har jo tidligere har været stillet tvivl ved, og som førte til partnerflugten."

Læs hele artiklen herunder.

Pride-forperson vil ikke acceptere "udskamning" af frivillige og artister Et indlæg på Copenhagen Prides hjemmeside blotlægger uro, men det er vigtigt at kommunikere, at man har artisters og frivilliges ryg, lyder det fra forperson.

"Blodpenge"-beskyldninger mod pride bør bekymre virksomheder, mener rådgivere 12/08/2024

Copenhagen Pride og de artister, der optræder under Prideugen, er ramt af en ”smædekampagne”.

Det fremgår af et indlæg på organisationens hjemmeside.

”Smædekampagnen” indebærer offentlige anklager af artisterne som nogen, der modtager ”blodpenge” og ”støtter folkemord”, lyder det blandt andet i indlægget.

Uroen er dårligt nyt for den omdiskuterede organisation og de virksomheder, der støtter den som partnere, vurderer flere rådgivere over for Kforum.

Det gælder blandt andre Maja Hartmann. Hun har tidligere arbejdet med kampagne og brandkommunikation hos bl.a. hos Radius CPH og Accenture Song.

”Der er grund til at være bekymret som partner. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Copenhagen Pride tilsyneladende ikke har fået styr på deres bagland og organisation,” siger hun.

Også Peter Froulund, selvstændig rådgiver og tidligere mangeårig direktør for kommunikation og branding i Arbejdernes Landsbank ærgrer sig på partnervirksomhedernes vegne.

”Uro er det sidste, man ønsker af et partnerskab som virksomhed. Man støtter jo på grund af en god sag, ikke fordi man vil være en del af en politisk diskussion.. Så det er klart et rødt flag,” siger han om beskyldningerne om ”blodpenge” og profit.

Læs hele artiklen via linket herunder.

"Blodpenge"-beskyldninger mod pride bør bekymre virksomheder, mener rådgivere Copenhagen Pride har på organisationens hjemmeside sagt fra over for en ”smædekampagne”.

OL har tradition for at rumme politiske diskussioner, siger rådgiver 08/08/2024

Når OL trækker overskrifter for andet end de sportslige begivenheder, er det ikke udtryk for en øget politisering.

Sådan lyder det fra Sune Bang, selvstændig rådgiver, og Nina Skyhøj Olsen, idrætshistoriker og international konsulent i Dansk Idrætsforbund (DIF).

Sune Bang peger på, at de politiske diskussioner og begivnheder ved OL sker, fordi IOC sætter andre rammer for åben diskussion end andre sportsorganisationer har for vane:

”IOC (International Olympic Committee, red.) har tradition for at lægge mere vægt på at skabe rum til dialog, samtale og diskussion, end f.eks. FIFA har."

Og ifølge Nina Skyhøj Olsen har OL historisk set i lang tid været en begivenhed, som har affødt politiske diskussioner:

”I hvert fald siden 1936, hvor legene blev afholdt i nazi-Tyskland, og hvor det var første gang, de blev tv-transmitteret, har OL også handlet om mere end blot idræt og sport.”

Læs hele artiklen herunder.

OL har tradition for at rumme politiske diskussioner, siger rådgiver Der er udsprunget flere politiske diskussioner under dette års OL, og Sune Bang, selvstændig k-rådgiver, mener, at det skyldes, at foreningen bag OL værdsætter samtalen.

Harris byder op til Walz 08/08/2024

Hvilket slags politisk og kommunikativt væsen er Tim Walz, den netop nyvalgte demokratiske vicepræsidentskandidat?

Det giver Mark Herron, ph.d. i retorik fra Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter, et på bud i dagens analyse på Kforum.

Her bliver Tim Walz blandt andet døbt som "Kamala Harris' vittige væbner", da især Walz mestren af humoristisk kommunikation har og kan vise sig afgørende for den amerikanske præsidentkamp.

Analysen er ganske gratis og kan tilgås via linket herunder.

Harris byder op til Walz Demokraternes vicepræsidentkandidat, Tim Walz, kan både bide fra sig og hive midtervælgere over til kampagnen.

Ørsteds PA-chef: Tal altid ”op” til folk 08/08/2024

"Vi skal lytte mere til hinanden. I en tid, hvor der er så meget støj på linjen, tror jeg, man kommer længere ved at lytte mere, forstå og først kommunikere, når man har noget nyt og relevant," siger Anne Mette Mosekjær Søndergaard, der er chef for public affairs i Ørsted Danmark.

Ørsteds PA-chef: Tal altid ”op” til folk Vi skal lytte mere til hinanden, lyder et af budskaberne i denne uges K&A fra Anne Mette Mosekjær Søndergaard, der er chef for public affairs i Ørsted Danmark.

PA-partner tester "skæve ideer" om sommeren – men advarer også om risiko 07/08/2024

Den politiske agurketid har denne sommer varet længere end normalt.

Det mener Charlie Stjerneklar Zacher Tibu, partner i GRACE Public Affairs og tidligere adm. direktør i Kreakom.

”Det, tror jeg, skyldes, at der i perioden op til sommerferien blev arbejdet hårdere i det politiske maskinrum, end jeg kan huske, der tidligere er blevet gjort,” siger han.

I artiklen herunder kommer Charlie Stjerneklar ind på, hvordan man arbejder med public affairs i sommerferien, hvad det betyder at floate idéer, og hvilke risici der er forbundet herved.

PA-partner tester "skæve ideer" om sommeren – men advarer også om risiko Grøn trepartsaftale, havnaturfond og EP-valg har fået det politiske Danmark til at være mere sommerstille end førhen, siger Charlie Stjerneklar, partner i Grace PA.

Kritik af madanmelder går skævt for brancheforening, mener rådgiver 06/08/2024

I weekenden opstod der en fejde i Berlingskes spalter, da Jeppe Møller-Herskind, viceadm. direktør i Horesta, skrev, at madanmelderes overskrifter kan lukke restauranter eller skabe hundredemeter lange køer, og at Berlingskes mad- og vinanmelder Søren Franks ”tabloide stil” vidnede om, at han ikke var sig sit ansvar bevidst.

Men selv om hensigten bag debatindlægget var god, ramte det skævt.

Det siger Mads Byder, stifter af Help.

”Det burde stå i brancheforeningernes ABC, at man ikke hænger enkeltpersoner ud. Horesta bør ikke skyde efter én enkelt anmelder, men i stedet italesætte problematikken mere bredt."

Han bakkes op af Dennis Bylov Dalgaard, der er PR- og kommunikationschef i Gorm x Envision.

”Generelt kan den tilgang (Horesta har, red.) risikere at skabe antipati for ens sag på grund af den magtforskel, der er mellem i det her tilfælde en brancheorganisation og en enkeltperson. Det gælder, uanset om ens sag er sympatisk, eller ens argument er godt."

Læs hele artiklen via linket herunder.

Kritik af madanmelder går skævt for brancheforening, mener rådgiver Horesta, restauratørernes brancheforening, har egentlig en vindersag, siger Mads Byder, stifter af Help, men debatindlæg bliver for personfikseret.

Fra VR-klodset til pariserchik: Zuckerbergs nye "fashion venture" 06/08/2024

Skal du have fat i Mets nye VR-brille? Den gør det blandt andet muligt at dele Instagram Stories uden at skulle tage smartphonen frem for at gøre det, skriver Katrine Pedersen og Mie Oehlenschläger i en klumme på Kforum.

De hejser også advarselsflaget. Læs mere her:

Fra VR-klodset til pariserchik: Zuckerbergs nye "fashion venture" Meta-stifter Zuckerberg har skiftet den kiksede VR-brille ud med en chik pariserbrille, men har glemt at skifte sin flossede etik ud, lyder det i en analyse af produktet.

#4 Manifest for bæredygtig kommunikation 05/08/2024

"Vores evne til at kommunikere åbent og tillidsfuldt med hinanden er under pres, takket været de digitale platforme og måden, de forvrænger menneskelig adfærd på," skriver Lars AP, stifter af bevægelsen Fu***ng Flink i en klumme på Kforum.

Læs hans seneste opråb til k-branchen lige her:

#4 Manifest for bæredygtig kommunikation Katastrofer er intet problem at forestille sig. Men forestillingen om positive alternativer har vi det stramt med, skriver Lars AP i sin fjerde og sidste klumme med et opråb til k-branchen.

Fire ting, virksomheder kan lære af Popsi og Krelle 02/08/2024

I sommerferien kørte Jakob Hagen Schmidt, direktør for marketing og kommunikation i Colliers, til Østrig i bil med hele familien.

"15 timer, 5 mennesker, 1 Skoda. Redningen blev Popsi og Krelle," skriver han i denne gratis klumme.

"Det fik mig til at tænke over, hvad de gør så godt, og om ikke virksomheder, der arbejder med content, kan lære noget af musikduoen."

Hvis du vil lære, præcist hvad det er, Popsi og Krelle excellerer i, og hvad man kan lære af dem, så tryk dig ind via linket herunder. Det er ganske gratis.

Fire ting, virksomheder kan lære af Popsi og Krelle Content drukner ofte i lange beslutningsprocesser, forsigtighed og manglende forståelse for, hvordan man måler effekten. Jeg tror, vi kan lære meget af Danmarks mest populære børnemusikduo.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Mediafirma-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Om Kforum

Vi er et community for mennesker, der arbejder professionelt med kommunikation.

Vores mål er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen og i samfundet generelt. Samtidig ønsker vi at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde. Vi har månedligt 100.000 besøgende.

Ugentligt sendes vores nyhedsbrev ud til over 16.000 læsere – i nyhedsbrevet får du en oversigt over nye artikler, debatter, K-netværk og K-dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Kforum blev stiftet i 1999 og er et selvstændigt aktieselskab.

Videoer (vis alle)

Podcast: I sidste uge blev CEO’en for ChatGPT fyret og genhyret. Det er en kamp mellem to syn på AI, som enten superfarl...
Ørsted er i økonomisk uføre. Hvordan kommunikerer Ørsteds CEO, Mads Nipper, i modvind? Det taler vi med Anders Monrad Re...
Podcast: Solomelding fra svineformand: komm-kiks eller smart træk?Efter en soloudmelding og efterfølgende kritik er Dani...
Krig i verden: Hvem vinder på SoMe?
capture - 04 oktober 2023 - 15-36-39_2.mp4
Har du hørt om Irmas mindeplader, som Coop har valgt at sætte op i 11 udvalgte, nu lukkede Irma-butikker?Det har skabt v...
KOM23 – årets store kommunikationskonference, billetsalget er startet.Den 11. maj samler Kforum og Dansk Journalistforbu...
KOM20 - årets konference for K-branchen. Mød Lotte Hansen

Telefon

Internet side

Adresse

Rådhuspladsen 37
Copenhagen
1785

Andre Medier/nyheder i Copenhagen (vis alle)
RÆSON RÆSON
Copenhagen

RÆSON er Danmarks uafhængige nyhedsmagasin om politik i ind- og udland

Familie Journal Familie Journal
Havneholmen 33
Copenhagen, 1561

Familie Journal er Danmarks store, hyggelige familieugeblad!

Børsen Pleasure Børsen Pleasure
Møntergade 19
Copenhagen, 1140

Alt det, der gør livet rigere.

New Media Days New Media Days
Otto Busses Vej 5A
Copenhagen, 2450

Where professionals traditional and new converge to prepare for the media of tomorrow.

Avisen.dk Avisen.dk
Larslejsstræde 1
Copenhagen, 1451KØBENHAVNK

Gratis netavis om dansk og udenlandsk politik, kendte og kongelige, krimisager, tv og streaming.

Børsen Job Børsen Job
Møntergade 19
Copenhagen, 1140

Vi forbinder virksomheder med Danmarks mest attraktive kandidater.

Fashion Forum Fashion Forum
St. Strandstræde 20, 2
Copenhagen, 1255

www.FashionForum.dk Nyheder om modebranchen til modebranchen.

Billed-Bladet Billed-Bladet
Havneholmen 33
Copenhagen, 1561

Velkommen til BILLED-BLADET - Danmarks royale univers. Lidt kongelig har man da lov at være!

Filmkompagniet Filmkompagniet
Søllerødgade 42, 1
Copenhagen, 2200

Filmkompagniet producerer undervisningsfilm, der formidler god praksis fra folkeskolen.

A4 A4
Vesterbrogade 67, 2 Th
Copenhagen, 1620

A4 Medier sætter alle ugens hverdage et skarpt fokus på vores arbejdsmarked, politik og danskernes hverdag.

24NYT 24NYT
Copenhagen

24NYT er Danmarks borgerlige nyhedsmedie – 100% uafhængig af mediestøtte.

Denmark 24 Denmark 24
Copenhagen

صحيفة دنماركية بالعربية تأسيس ورئيسة التحرير أسماء عباس إشراف عام ماهر اليوسف Denmark news in Arabic