Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg

Ønsker du også et Frederiksberg, hvor hvert eneste år ikke rummer besparelser på kernevelfærd? Jeg er uddannet cand.merc.

Jeg hedder Bianca og bor sammen med min dejlige familie på en sidegade til Frederiksberg Alle. Mine børn på 8 og 11 år har begge to særlige behov, så jeg har prøvet på egen krop at være et sagsnummer i kommunen. Den erfaring vil jeg bruge til at sikre bedre vilkår for sårbare borgere på Frederiksberg. Jeg er en af seks Enhedslisten-mandater i Frederiksbergs Kommunalbestyrelse, hvor jeg er medlem a

Dittes søn fik angst af ordblindhed, men der var ingen hjælp at hente - det har kostet 100.000 kroner: Nu kæmper hun for andre 12/09/2023

EN SEJR FOR BØRN MED ORDBLINDHED!

Stærkt inspireret af Dittes oplevelse som mor til en dreng med ordblindhed, skrev jeg i foråret et politisk forslag om bedre støtte til ordblinde børn på de Frederiksbergske folkeskoler.

Jeg er stolt og glad for, at vi under weekendens forhandlinger afsatte 0,6 mio. kr. til uddannelse af en ordblindevejleder på hver eneste skole på Frederiksberg. 🙏

Senere på året kommer vi i Undervisningsudvalget også til at se på en omstrukturering af Læsekompetencecentret på Skolen på La Cour Vej.

Resultatet bliver at børn med ordblindhed fremover vil kunne få hjælp direkte på deres egen skole, hvor der vil være ressourcer og viden til at støtte op om barnets skriftsproglige vanskeligheder. 💪

Dittes søn fik angst af ordblindhed, men der var ingen hjælp at hente - det har kostet 100.000 kroner: Nu kæmper hun for andre Det har været en årelang kamp for Ditte Handreck at få den rette hjælp til sin søn, der er ordblind. Hun er endt med at bruge over 100.000 kroner af egen lomme til udredninger og ekstra undervisning. Nu håber hun, at hendes oplevelse kan være med til at gøre indsatsen for ordblinde børn på...

12/09/2023

Du kan læse mere om budgetaftalen for 2024 her: https://www.frederiksberg.dk/kommunen/nyheder/alle-partier-paa-frederiksberg-med-i-budgetaftalen-ansvarlighed-og-balance

VI HAR INDGÅET ET KRISEBUDGET

Igen i år er Enhedslisten med i budgetaftalen på Frederiksberg.

Vores kamp i forhandlingslokalet har handlet om at nedbringe de ødelæggende besparelser på velfærd og klimahandling, som der ellers var lagt op til. Den regning ville vi ideelt gerne have sendt til boligejerne eller erhvervslivet, men grundet lovgivning fra folketinget, så har det desværre ikke været muligt.

I stedet er det lykkedes os at hæve serviceloftet og indføre en skattestigning på 1,1% i 2024, så vi på den måde har mindsket sparekravet fra knap 90 mio. kr. til 45 mio. kr. Det betyder en besparelse på velfærden.

I forhandlingerne har vi særligt kæmpet for socialt udsatte, de ældre og børnene. Derfor er vi oprigtigt kede af de besparelser, der rammer disse grupper.

Vi er stolte af de politiske prioriteter, som det lykkedes os at finde penge til, fx flere psykologer i PPR, en ordblindelærer på hver skole, færre elever i klasserne, hjælp til voldsramte kvinder, voksenløn til SOSU-elever på 25 år+ og meget mere.

Resultatet af weekendens forhandlinger er, at selvom budgettet ikke er som vi kunne have ønsket, så er det positivt, at vi har fået resten af kommunalbestyrelsens partier med på at fjerne halvdelen af nedskæringerne i velfærden og indføre en skattestigning på 1,1%.

I de kommende år vil vi – ligesom under budgetforhandlingerne – fortsætte vores kamp for velfærden og den grønne omstilling.

07/09/2023

I morgen går vi til forhandlingsbordet for at nå til enighed om Frederiksbergs budget for 2024.

Som undervisningsordfører er jeg klar til at kæmpe for skolerne og børnenes fritidsliv 💯

https://fb.watch/mV_2DGOsAR/

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 04/09/2023

I dag har vi debatteret Frederiksbergs 2024 budget i kommunalbestyrelsen.

Vi står overfor nogle svære valg i den kommende weekend, hvor budgettet skal forhandles på plads.

Jeg brænder for vores børns hverdag i skolerne. Derfor vil jeg gerne sende et stort TAK til gruppen af skolebestyrelser, der arrangerede demonstrationen "Vi stiller skoene" foran rådhuset i dag, imod besparelser på skoleområdet! 🙏

Vi har dejlige folkeskoler på Frederiksberg. Og de er billige per elev sammenlignet med mange andre kommuner. Desværre er de så billige, at det kan være svært at stå på mål for kvaliteten, hvis vi bliver ved med at skære i budgettet.

Hvis man bliver ved med at skære - år for år - så forbliver kvaliteten ikke. Med dette års budget risikerer vi at skære det allernærmeste, som sikrer trivslen i hverdagen.

Vi skal lægge et ansvarligt 2024 budget, som danner rammen for en sund økonomi. Men hvis vi skærer for meget i helt essentielle ydelser, så vil regningen blot stige på sigt.

Derfor skal vi have et ansvarligt budget, hvor vi får de mest asociale besparelser taget af bordet. Det går Enhedslisten til budgetforhandlinger med et mål om at levere.

28/08/2023

VI SPISER BILER I KOMMUNALBESTYRELSEN I DAG

Det gør vi, fordi vi har stemt en justering af parkeringsforholdene igennem her til aften.

Selvfølgelig skal der være plads til at have en bil på Frederiksberg - Men det bliver der fortsat mulighed for!

Til gengæld bliver beboerlicensen nu differentieret, så de biler der forurener mest skal betale mere. Det gavner luftkvaliteten i vores by. Fremover er der også indført et max på p-licenser til 2 biler pr. person.

Veteranbiler skal ikke optage pladserne i ugevis om vinteren i kommunens parkeringskældre. Og vigtigst af alt, så bliver presset op til grænsen med Københavns kommune nu mindre, med afskaffelsen af 2-timers gratis parkering.

Fremover skal elbil ejere betale 50 kr. om året for at parkere deres bil på hele Frederiksberg. Det vælter nok ikke budgettet for en bilejer og er stadig markant billigere end at parkere en benzin/diesel bil.

Alt i alt er det en god aften for klima og luftkvalitet på Frederiksberg!

Enhedslisten: Konservative begik tre kritiske fejl på Frederiksberg 28/08/2023

Konservative begik tre kritiske fejl på Frederiksberg, der var med til at magten skiftede efter 112 års styre.

Læs min gode kollega Emil Samaras indlæg 👇

https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/enhedslisten-konservative-begik-tre-kritiske-fejl-paa-frederiksberg?fbclid=IwAR1LBsevIzDC0P_60VubJwU0MJLVfRjF0f9SPZodLL8AmJmpLflS5wpA6og

Enhedslisten: Konservative begik tre kritiske fejl på Frederiksberg Jeg kan godt forstå, det frustrerer Konservative, at Enhedslisten nu former det sociale og grønne Frederiksberg, skriver Emil Samaras Eriksen i et modsvar til Anders Storgaard.

Frederiksberg-borgere risikerer igen at skulle betale mere i skat: - Det bliver ikke på min vagt, vi lader økonomien sejle 26/08/2023

Tilbage i 2021 var Enhedslisten det eneste parti, der gik til valg på at hæve kommuneskatten for at forbedre velfærden.

Det er derfor en positiv overraskelse, at selv Konservatives borgmesterkandidat Michael Brautsch nu kryber til korset og anerkender, at en skattestigning kan være et nødvendigt værktøj i en svær økonomisk situation.

Brautsch udmelding skaber rammen for en konstruktiv dialog ved forhandlingsbordet, nu hvor alle partier har indset alvoren i den økonomiske situation, hvor vi har udgifter på 64 mio. kr. over den kommunale serviceramme og vi samtidigt rammes hårdt af den nationale udligning og stigende inflation.

Børn, socialt udsatte og ældre borgeres behov forsvinder ikke bare, fordi der er stramme budgetter. Derfor må det være politikernes fornemmeste opgave, at skrue på andre knapper når indtægter og udgifter skal gå op. Det er Enhedslistens klare mål, når vi går ind til de kommende budgetforhandlinger.

Frederiksberg-borgere risikerer igen at skulle betale mere i skat: - Det bliver ikke på min vagt, vi lader økonomien sejle Sidste år besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen at hæve skatten på Frederiksberg, og endnu engang står politikerne over for at skulle lægge et stramt budget for næste år. Hverken konservatives spidskandidat Michael Brautsch eller den socialdemokratiske borgmester Michael Vindfeldt vil u...

Regioner og kommuner om økonomisk håndsrækning: En milliard er en stærk start men lukker ikke hullet 24/08/2023

HÅNDSRÆKNING TIL KOMMUNERNE RÆKKER IKKE

Efter regionernes opråb i de seneste dage om en udhulet pengekasse og konsekvenserne for hospitalernes ventetider, kom Mette, Jacob og Lars endelig ud af busken og giver både kommuner og regioner en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

På Frederiksberg er vores andel af de 650 mio. kr. til kommunerne 10,1 mio. kr.

Tusind tak for det! Det kommer til at gøre en forskel, når vi skal skære endnu et stykke ind i benet på den borgernære velfærd.

Men helt ærligt, så manglede det også bare! Med 16 mia. kr. ekstra i økonomisk råderum og en bomstærk dansk økonomi, så er det uhørt at lade velfærden sejle, som den gør i mange kommuner. I stedet for skattelettelser, så burde regeringen kompensere de kommunale budgetter for inflation, flere ældre og et stigende pres på det specialiserede socialområde!

Regioner og kommuner om økonomisk håndsrækning: En milliard er en stærk start men lukker ikke hullet Regeringen vil give regioner og kommuner en milliard kroner mere fra næste år til akut velfærd.

22/08/2023

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=686478353508687&id=100064395861365

OM BUDGETFORHANDLINGERNE:
DET HANDLER OM RIGTIGE MENNESKER

I Enhedslisten er ærgerlige over, at vi endnu engang står i en situation, hvor budgetforhandlingerne for vores kære kommune bliver en skarp spareøvelse. Vi mangler ikke fornuftige ideer til at investere i den borgernære velfærd og den grønne by, men det ser desværre sort ud med nye initiativer i disse forhandlinger.

Det er der mange grunde til: Der er generelt for få midler til kommunerne. Et stigende behov for hjælp til vores børn og voksne med handicap skaber udgifter, som et flertal i Folketinget i årevis ikke har kompenseret kommunerne for.

Folketingets lovgivning betyder også, at vi ikke må lade villaejeren på Dalgas Boulevard betale mere til fællesskabet i ejendomsskatter. Med andre ord kan vi ikke på en solidarisk måde friholde vores fælles velfærd fra sparekniven, selvom vi i Enhedslisten ønsker det.

Det har konsekvensen, at vi - selv efter skattestigningen i 2023 - har landets laveste indtægter i kommunekassen pr. borger. Læg oveni det, at vi skal spare 65 millioner i 2024 for at udgifter og indtægter går op. Udover det er der lagt op til en såkaldt “grønthøster”, hvor mange væsentlige velfærdsområder står til procentvise beskæringer.

Hos Enhedslisten går vi til budgetforhandlingerne med det klare mål, at vi vil redde den borgernære velfærd og de grønne forbedringer fra de groveste nedskæringer.

Der er nogle essentielle ydelser, som simpelthen ikke kan tåle endnu flere forringelser, uden at det kommer til at koste kommunen og borgerne langt mere. Svigter vi vores ældre, socialt udsatte og børn med handicap, så svigter vi vores ansvar som politikere og kommune.

Derfor er det en bunden opgave for os at genskabe en stabil økonomi. Vi er klar til at prioritere, og vi går til forhandlingsbordet med målet om at skabe det bedst mulige resultat for Frederiksbergs borgere. For tallene i budgettet er ikke bare tal - de handler om konkrete, ofte udsatte borgere i kommunen. Det er dem, vi kæmper for.

I fællesskab /
Anja, Bianca, Emil, Mette, Rasmus og Thyge

18/08/2023

Hvad er i vente, når jobcentrene lukker?

Vi ved det endnu ikke! Men det fik jeg og andre kommunalpolitikere i hovedstadsområdet en relevant snak om her til eftermiddag - sammen med Peter Rahbæk Juel (S) og KL's Arbejdsmarkedsudvalg.

Tanken om at lukke jobcentrene, reducere bureaukrati og (til tider) hovedløse tiltag for at få folk i arbejde, lyder egentlig meget godt.

Men alarmklokkerne ringer, når man ser på den nedsatte ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til Regeringen på området. Den består primært af økonomer og gruppens formål er, at komme med anbefalinger til, hvordan der spares 3 mia. kr. på den kommunale beskæftigelsesindsats.

Det virker unægteligt som en spareøvelse og det ville være så ærgerligt, hvis det er det primære formål 😬

Jeg krydser fingre 🤞 og håber på, at økonomerne ser det fremtidige udbytte ved at investere i dem, der er længst væk fra at få et arbejde. Ledigheden er rekordlav, så lad os gøre en indsats for denne gruppe, der typisk har flere problemer end at mangle et job.

Alternativt står kommunerne med regningen - flere folk på overførselsindkomster og færre penge til at hjælpe dem i arbejde 😳

07/08/2023

Så er vi i gang igen! Og jeg har faktisk savnet mine partifæller fra kommunalbestyrelsen lidt henover sommeren ❤️

Men så er det jo godt, at vi får set rigtigt meget til hinanden i de kommende uger, hvor vi skal forhandle Frederiksbergs 2024 budget og forsvare kernevelfærden.

Hvis du har nogle spørgsmål eller emner, som du mener Enhedslisten skal tage op under budgetforhandlingerne, så send mig en besked 😊

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 25/07/2023

Vejret viser tænder flere steder i Europa. I går oplevede vi naturens vilde kræfter ved Gardasøen. ⚡️

Overalt er her knuste ruder og biler med kæmpe buler efter nattens hagl, der var store som golfkugler. Heldigvis er det materiel skade her på vejen med Mobile Homes, mens nogle af dem der lå i telt måtte en tur på skadestuen.

Nu håber vi, at vejret har vist sig fra sin grimmeste side og at vi kan få en lånebil 🤞

22/07/2023

Hvad læser du i din ferie? 📕🤓

Jeg læser Sigge Winthers "Entreprenørstaten", som bekræfter den tilstand som ses i medierne: Politik og medierne kører hurtigere og hurtigere. Den ene part vil gerne vise handlekraftige løsninger, mens pressen jagter den gode historie.

I et hamsterhjul der drejer i et vanvittigt tempo, finder vi næppe de gode løsninger, der kommer danskerne til gavn. Til gengæld går politikere ned med stress på stribe.

Det er fristende med det hurtige fix, men bogens morale må være, at det tager tid at løse vilde problemer, som psykiatriens forfald eller at finde jobcentrenes erstatning. Det kræver dialog med dem der har en udfordring som lovgivningen skal afhjælpe - og tid til fælles fodslag med dem, der skal implementere løsningen.

Så lad os finde tålmodigheden og arbejdshandskerne frem! Der er nok at tage fat på af vilde og spændende udfordringer.

15/07/2023

Autosvar sat til på arbejdsmailen ✔️
Social historie klar til mental forberedelse på ferie ✔️
Melatonin hentet på apoteket til uro om aftenen ✔️
Klage skrevet over afslag på aflastning ➗️
Ansøgning lavet på buskørsel til specialskolen ➗️

Der er flere hensyn og praktiske ting at holde styr på, for familier til børn med autisme eller andre udviklingsforstyrrelser.

Afslag tikker stadig ind på eBoks fra kommunen, selvom det er industriferie og det er umuligt at få kontakt til sagsbehandler.

Knuden i maven over børnenes reaktion på ferie, brudte strukturer og overstimulering er der sikkert også mange der kan nikke genkendende til.

Rigtig god ferie til alle familier derude, som jonglerer hverdagen så den tilgodeser alle - med eller uden særlige behov. Må I få en dejlig sommer! ☀️

25/06/2023

Det har været en årelang kamp for Ditte, at få hjælp til hendes ordblinde søn. Han endte med et højt skolefravær og angst før han fik støtte i folkeskolen. Inden da, havde Ditte og hendes mand brugt over 100.000 kr. på ekstra undervisning og udredning for ordblindhed.

Dittes søn har inspireret mig og Enhedslisten Frederiksberg til et politisk forslag, hvor ordblinde børn får hjælp direkte på deres egen skole. Der igangsættes derfor en proces med de relevante aktører inden for skoleområdet for at udarbejde forslag til organiseringsmodeller.

Vi ønsker også, at der på alle folkeskoler på Frederiksberg uddannes en ordblindelærer. Det kommer vi til at slås for til efterårets budgetforhandlinger.

Læs Dittes historie her 👇

https://frederiksbergliv.dk/frederiksberg/dittes-soen-fik-angst-af-ordblindhed-men-der-var-ingen-hjaelp-at-hente-det-har-kostet-100-000-kroner-nu-kaemper-hun-for-andre

22/06/2023

BÅLET ER REDDET 💥

Hovedstadens Beredskab har givet tilladelse til Sankt Hans bål 👏 Så er du i nærheden af Lindevangsparken i morgen kl. 19, er der bål og snobrød for børn og barnlige sjæle 😊

Vi har hoppeborge, live musik for børn og mulighed for at købe aftensmad og drikkevarer. Håber vi ses til en hyggelig Sankt Hans i Lindevangsparken 2023 🧡

19/06/2023

Pelle Dragsted kiggede forbi vores gruppemøde i dag for at give en opdatering på Frederiksberg Boligfond, hvor han sidder i bestyrelsen.

Vi gik til kommunalvalg i 2021 med tre prioriteter på boligområdet:
- Vi vil have flere betalbare boliger
- Frederiksberg Boligfond skal reddes fra konkurs
- Intet salg til boligspekulanter

4-5% af Frederiksbergs borgere bor i Frederiksberg Boligfonds lejligheder, så det er tusindvis af menneskers hjem det drejer sig om!

Derfor er jeg stolt af, at fonden er reddet fra konkurs. Tre ejendomme er blevet solgt fra, men det er til et alment boligselskab og fonden har forpligtet sig til at levere flere betalbare boliger i fremtiden.

Tak til dig Pelle for din store indsats! Vi glæder os til flere sejre 💪

14/06/2023

Inklusion i folkeskolen kan være en god ide, men det skal være med børn, der kan rumme skift og børn omkring dem. Alternativt bliver det bare til eksklusion i almindelige folkeskolerammer og det kan vi ikke være bekendt!

Der er stadig et stykke vej førend balancen mellem børn og ressourcer er helt rigtig i mellemformerne på Frederiksberg. I dette tilfælde skulle barn og familie udsættes for et forkert skoletilbud og et skoleskifte efter meget kort tid, fordi nogen blev over ivrig for at inkludere og i stedet blev det til eksklusion 👇

Jeg må bare konstatere, at det fortsat er work in progress!

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 13/06/2023

6 km har vi gået Frederiksberg tyndt her til eftermiddag for at dele flyers ud om Sankt Hans i Lindevangsparken 2023. Børnene syntes heldigvis at det var hyggeligt og vi sluttede af med pizza i det fri 😅🍕

Hvis du er til børnemusik, hoppeborge, bål og snobrød, så læg vejen forbi Lindevangsparken den 23. juni fra kl. 16 👇 https://m.facebook.com/events/681235634005215?view=permalink&id=727708489357929

06/06/2023

Fem kvinder med et ønske om at gøre livet nemmere for børn og voksne med autisme 🫶

Anja Lundtoft Thomsen, Mette Bang Larsen og jeg brainstormede i dag sammen med Autismeforeningen Frederiksberg og København, så vi kan arbejde videre med ideer og konkrete initiativer på Rådhuset.

Hvis mere end 20% af unge med autisme skal afslutte en ungdomsuddannelse skal der tænkes anderledes ude i kommunerne. Hvad vi investerer i dag kommer tifold tilbage på færre overførselsindkomster og mere livsduelige voksne med autisme.

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 05/06/2023

I dag fejrer vi demokratiet 🇩🇰 Glædelig Grundlovsdag til alle!

Børnene og jeg fejrer dagen sammen med Socialdemokratiet her på Frederiksberg - tak for skattejagt, sang og hygge 😄👏

03/06/2023

Gang i gaden, glade børn og spejdere der bager snobrød 😄

Kig forbi H.C. Ørstedsvej til FRB DAGE og få et bolsje og en snak 😊

02/06/2023

Alle seks medlemmer af Enhedslistens gruppe på Frederiksberg Rådhus mødtes i går for at starte forberedelserne op til 2024 budgetforhandlingerne, der starter efter sommerferien.

Hunden Alba er allerede pænt træt af at tale om spareforslag 🐶💤

30/05/2023

Selvom der er stilhed her på kanalen omkring mellemformer, så skal I vide, at jeg arbejder videre indenfor murene på rådhuset.

Jeg har her til morgen været til møde med borgmesteren, børne- ungedirektøren og formanden for visitationsudvalget for at sikre, at 1. maj børnene i mellemformerne får den bedst mulige start på Bülowsvej og Nyhollænderskolen.

29/05/2023

Tak til min gode kammerat Frederik Dahler, ny forperson for Rød-Grøn Ungdom. Han indtog scenen på årsmødet med en opsang til partiet.

Vælgerlussingen ved sidste folketingsvalg SKAL give stof til eftertanke internt i partiet. Vi skal passe på, at vores grønne dagsorden ikke bliver en moraliserende løftet pegefinger og Enhedslisten bliver partiet, der vil tage folkets frikadeller og deres jobs i det industrielle landbrug.

I stedet bør vi fokusere på, hvad den grønne omstilling kan gøre for arbejderne, og hvor mange arbejdspladser det kan være med til skabe.

Læs hele Frederiks opsang her 👇
https://www.altinget.dk/artikel/nyvalgt-forperson-enhedslisten-har-fokuseret-for-snaevert-paa-den-groenne-dagsorden

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 27/05/2023

Enhedslistens årsmøde er i fuld gang og jeg har også været en tur på talerstolen. Jeg fik sagt følgende:

Forud for årsmødet har Mai Villadsen været i pressen og lufte sine tanker om at rykke tættere sammen med SF. Tak for det Mai - for særligt på velfærdsområdet giver det mening, at give venstrefløjen mere vægt ved at stå sammen.

Jeg sidder i Undervisningsudvalget på Frederiksberg og derfor ligger børn og unge mig meget på sinde. SF har i en årrække været gode til at markere sig ift. vigtige velfærdsområder som minimumsnormeringer i daginstitutioner og bedre vilkår for handicappede. Her skal Enhedslisten blive bedre til at byde ind og sikre sig en stærk stemme på disse velfærdsområder.

I aftalen der netop er indgået mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2024 er der ikke afsat en eneste krone til ekstra udgifter på det specialiserede socialområde. Det kommer til at ramme nogle af de mest sårbare borgere over hele landet, når kommunerne igen bliver nødt til at svinge sparekniven for at få budgetterne til at stemme. Jeg vil gerne opfordre Folketingsgruppen til at problematisere denne udfordring i langt højere grad end det er tilfældet i dag.

I hver eneste skoleklasse sidder der i dag børn der mistrives. I 8. klasse er det næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav tilfredshed med deres liv. Vi bliver nødt til at få vendt denne tendens.

Det nytter ikke at kommunerne skærer i tolærerordninger og timer til holddeling, mens de samtidigt putter flere børn ind på matriklerne, så der bliver færre muligheder for at trække sig tilbage og genfinde roen. Det bliver en nedadgående spiral, der kun vil skabe større mistrivsel og færre børn der kan rumme vores folkeskole.

Så lad os stå sammen og få en mere markant stemme på Børne- og Ungeområdet. Som kommunalpolitiker ser jeg konsekvenserne af stramme budgetter og manglende prioriteringer på skoleområdet. Det bliver kun dyrere – både menneskeligt og for kommunekasserne, hvis vi lader stå til.

Nye milliarder til velfærd rammer ned i udhulede kommunekasser: 'Der bliver stadig brug for hårde prioriteringer' 26/05/2023

Enhedslisten stemte i dag i KLs bestyrelse imod den aftale som KL netop har indgået med regeringen om kommunernes økonomi i 2024. Det gjorde vi, fordi aftalen vil medføre markante forringelser i kommunernes velfærd, på trods af et historisk stort råderum i den samlede danske økonomi.

På Frederiksberg Rådhus anser økonomiafdelingen aftalen mellem KL og regeringen som "bedre end frygtet", men varsler stadig stramme rammer for kommunens økonomi i 2024.

Aftalen er et klart løftebrud fra regeringens side, da de gentagne gange har lovet at dække de stigende udgifter til flere ældre og børn. Disse udgifter udgør 1,25 mia. i 2024, men aftalen giver kun 0,5 mio. kr. til dette, når udækkede prisstigninger fra 2022 trækkes fra de 1,9 mia. kr. i aftalen. Derudover, er der ikke en eneste krone til ekstra udgifter på det specialiserede socialområde :(

Nye milliarder til velfærd rammer ned i udhulede kommunekasser: 'Der bliver stadig brug for hårde prioriteringer' I en ny økonomiaftale udvides kommunernes serviceramme, men på grund af inflation betyder det ikke, at de kan lægge sparekniven i skuffen.

26/05/2023

Jeg har hentet Sankt Hans flyers fra trykkeriet - hold k... de er blevet flotte 😄

Nu glæder jeg mig til at vi deler dem ud i området omkring Lindevangsparken, så der forhåbentlig kommer lige så mange til Sankt Hans i Lindevangsparken 2023 som der gjorde sidste år ❤️

15/05/2023

VI MÅ FÅ RUGBRØDSARBEJDET TIL AT SHINE!

Det er hverdagen der er vigtig, hvis vi skal undgå at flere børn og unge mistrives. Værdien af en dygtig pædagog eller et klubtilbud er tydeligst, når personen eller tilbuddet er fraværende.

Tak til område-MED på børne/ungeområdet for en god debat om vigtigheden i hverdagen, når vi skal se på mulige fremtidige budgetbesparelser.

Jeg er så enig med jer! De farverige indslag vil være kedelige at miste, men vigtigst er muligheden for at strukturere dagligdagen bedst muligt - med blik for det enkelte barn.

12/05/2023

ELEVER MED ORDBLINDHED TABES PÅ GULVET

Ditte Handreck er mor til en dreng på 13 år, der går i 7. klasse på en folkeskole i Frederiksberg kommune. Som mor til et barn med ordblindhed, har Ditte oplevet det som en lang og vanskelig rejse at få den nødvendige støtte og hjælp til sin søn.

Da Dittes søn gik i 3. klasse, betalte familien for en privat udredning for ordblindhed. De var lettede over at få vished om udfordringen, men indså hurtigt, at folkeskolen ikke havde ressourcer til at hjælpe deres barn. Ditte og hendes mand var nødt til selv at betale for ekstra undervisning på Ordblindeinstituttet i Ballerup og anden hjælp, hvilket har kostet dem over 100.000 kr. i løbet af de seneste år. De er glade for, at de har haft økonomi til at støtte op om deres søn, men er samtidigt bekymrede for den ulighed som det giver, når det er en families privatøkonomi der skal definere, om et barn får hjælp til sin ordblindhed eller ej.

I meget lang tid oplevede Ditte, at hendes søn ikke trivedes i skolen på grund af manglende støtte til sin ordblindhed – det var en stor frustration, at se ham kæmpe med angst for skolen og lav selvtillid.

Efter tre år med meget begrænset hjælp, fik de endelig en handleplan sidst i 6. klasse, og nu får Dittes søn en times hjælp om ugen på skolen.

Ditte håber, at hendes erfaring kan bidrage til øget opmærksomhed på behovet for mere støtte til elever med ordblindhed på Frederiksbergs folkeskoler. Lærerne gør deres bedste, men de har så mange elever i deres klasse og så få ressourcer til rådighed, at de simpelthen ikke kan give den individuelle støtte, som et barn med ordblindhed har brug for.

VI MÅ GØRE NOGET MERE FOR BØRNENE
Statistisk set sidder der 1 til 2 ordblinde elever i hver skoleklasse og fælles for dem er, at de klarer sig dårligere end andre unge i uddannelsessystemet, hvor de får lavere karakterer og har større risiko for aldrig at færdiggøre deres uddannelse.

I dag tilbydes disse elever et 6 eller 8-uger langt kursus på Skolen på La Cours Vej, men personaleressourcerne knyttet til Læsekompetencecenter Frederiksberg er begrænsede og derfor kan ikke alle børn der kunne have gavn af tilbuddet tilbydes et forløb.

For mange børn kan det også være en stor stressfaktor at flytte sin hverdag over på en ukendt skole med nye lærere i to måneder, og derfor er et kursus på Læsekompetencecentret ikke en mulighed. Det skaber unødvendig utryghed og forstærker følelsen af at være anderledes end kammeraterne, når man tages ud af sin klasse i flere måneder.

Enhedslisten på Frederiksberg har derfor stillet et politisk forslag om, at Læsekompetencecentrets medarbejdere skal undervise ordblinde børn på elevernes egne skoler i form af intensive træningspas. Her skal de også vejlede personalet omkring barnet i, hvordan de bedst støtter op om barnets udvikling.

Vi vil også gerne finde budget til at uddanne en ordblindelærer på hver skole, der skal følge op på børnenes udvikling og tilrettelægge undervisningen for de børn, der måtte have behov for differentieret undervisning på grund af svære læsevanskeligheder.

Vores politiske forslag behandles på Frederiksberg Rådhus i den kommende tid, og vi håber på et positivt slutresultat, så ordblinde elever får den nødvendige støtte i deres eget læringsmiljø. Alternativt risikerer vi, at tabe nogle af disse børn på gulvet.

Ps. Læs hele forslaget under punkt 93 her:
https://www.frederiksberg.dk/dagsorden-til-moedet-i-kommunalbestyrelsen-2022-25-den-15-maj-2023-kl-1900-i-kommunalbestyrelsens

Foto: Ditte Handreck og Bianca Vitting

Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg Ønsker du også et Frederiksberg for alle?

Hvor der er boliger til familier med helt almindelige lønninger?

Hvor de mest sårbare borgere får den hjælp, som de har krav på?

Så lad os ændre Frederiksberg sammen!

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 12/05/2023

Teambuilding på et højere plan med den rød-grønne koalition 😄

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 08/05/2023

Det har været en lærerig og motiverende dag som lokalpolitiker på Frederiksberg.

Vi i Ældre- og Omsorgsudvalget startede dagen med et besøg på Stedet, der er et tilbud til demensramte på et tidligt tidspunkt i deres sygdom. Det var utroligt rørende at høre brugernes fortællinger og se deres glæde over det sammenhold og omsorg, de har fundet blandt ligesindede og Stedets kompetente personale.

Så gik turen til Plejecenter Lotte, der huser 60 ældre beboere. Her fik vi en relevant snak om fastholdelse af personale og samarbejde med pårørende.

Sidst men ikke mindst, var jeg med Undervisningsudvalget på besøg på Lindevangsskolen. Vidste du, at 96,5% af Lindevangsskolens elever springer videre til en ungdomsuddannelse? Det er 5,6 procentpoint højere end gennemsnittet i kommunen!

Jeg er stolt og glad over den faglighed og arbejdsgejst , som vi mødte på vores besøg i dag. I gør en stor forskel for de børn og ældre menneskers hverdag ❤️

02/05/2023

I dag har jeg været til forårskoncert på mine børns skole, Skolen ved Nordens Plads. Her går knap 200 børn med særlige behov i 0. - 10. klasse.

Skolen har sin egen sang og alle børn der havde lyst, kunne komme med på scenen og synge med.

Hvert år bliver jeg ramt af en glæde og taknemmelighed for skolens fællesskab, hvor alle støtter op om de modige elever der giver en sang, og børn, forældre og personale tydeligvis nyder musikken sammen ❤️

EL til K på Frederiksberg: Tag nogle af bilisternes privilegier i bytte for betalbare boliger og grønne åndehuller 27/04/2023

Min gode kollega Rasmus Holme har skrevet lidt om, at vi ønsker både betalbare boliger OG grønne åndehuller på Frederiksberg. Det kan godt lade sig gøre, hvis man tager lidt af bilernes plads og privilegier.

EL til K på Frederiksberg: Tag nogle af bilisternes privilegier i bytte for betalbare boliger og grønne åndehuller Anders Storgaard (K) vil prioritere grønne områder højere end betalbare boliger. Men den modsætning er lodret forkert. I stedet burde man nedlægge parkeringspladser og på den måde få plads til både boliger og parker, skriver Rasmus Holme (EL). 

Photos from Bianca Vitting - Enhedslisten Frederiksberg's post 19/04/2023

Mette Bang Larsen og jeg ser ekstra smilende ud i dag, fordi vi bød nye Frederiksberg borgere velkommen ved et hyggeligt arrangement på rådhuset.

De nytilflyttede kunne både opleve borgmester Michael Vindfeldt på slap line med en quiz om Frederiksberg, rundvisning og klokkespil i rådhustårnet og en masse stande med tilbud og aktiviteter i byen.

Et varmt velkommen til alle jer, der har valgt at bosætte jer her på dejlige Frederiksberg 🏡🌞

14/04/2023

Jeg er stolt og glad for min nye bestyrelsespost på Bülowsvej - for børn og familier, som er et tilbud til børn og deres familier, der har brug for støtte til at genfinde trivslen i deres hverdag.

25 dygtige pædagoger og psykologer gør et stort og vigtigt arbejde, så børn fx får hjælp til at håndtere deres angst, skolevægring eller nye autisme diagnose. Forældre guides til at forstå deres barn bedre og strukture dagligdagen anderledes, hvis der er behov for det.

Hvis dit barn har behov for støtte til at komme ud af psykisk mistrivsel, så læs mere om familietilbuddet på bulowsvej.dk 🌻

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Frederiksberg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Internet side

Adresse

Frederiksberg

Andre Politiker i Frederiksberg (vis alle)
Rico Djernis Rico Djernis
Forchhammersvej 11
Frederiksberg, 2000

Folketingskandidat for det Konservative Folkeparti i København (Bispebjerg/Københavns storkreds).

Malene Sandfeld KV21 Frederiksberg Malene Sandfeld KV21 Frederiksberg
Smallegade 1
Frederiksberg, 2000

Frederiksberg Kommunalbest. Venstre,Gruppeformand, Næstform. Børn- og Ungeudv, Børneudv, Sundhedsudv.

Kandidat Vibeke Westh Kandidat Vibeke Westh
Frederiksberg, 2000

Regionsrådsmedlem i Regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet.

Henrik Lange Henrik Lange
Frederiksberg
Frederiksberg

Politiker - Kandidat for de Konservative til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg

Christina Sylvest-Noer Christina Sylvest-Noer
Frederiksberg

Socialdemokratisk kandidat til kommunalvalget 2021, på Frederiksberg. Her på siden kan du følge

EmilieNormann EmilieNormann
Steen Blichersvej 10
Frederiksberg, 2000

Jeg er folketingskandidat (RV) og arbejder for en 110% grøn fremtid, hvor vi passer på børn og unge.

Jens Jørgen Nohns Bay Jens Jørgen Nohns Bay
Frederiksberg, 1911

Kandidat til Regionsrådsvalget i Region Hovedstaden 2021. Jeg er 57 år, gift, bor på Frederiksberg.

Danske Patrioter Danske Patrioter
Frederiksberg

Partiet Danske Patrioter, ønsker uønskede udlændinge ud af Danmark.

Claus Wagenblast-Franck - Stem personligt Claus Wagenblast-Franck - Stem personligt
Porcelænshaven 2F
Frederiksberg, 2000

Kandidat på Frederiksberg Kultur, lokalt erhvervsliv, glade offentlige ansatte, sund økonomi

Anders Storgaard Anders Storgaard
Frederiksberg

Kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg (K).

Lars Berg Andersen Lars Berg Andersen
Frederiksberg

Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget på Frederiksberg i 2021.

Lone Loklindt Lone Loklindt
Frederiksberg

Frederiksberg skal gå forrest som bæredygtig kommune. Jeg ønsker en inkluderende og mangfoldig by!