Kurser - Dan Schlosser

- og verbale udtryk i det hele taget - skal ”justeres” for at fungere optimalt i forhold til indlæsning af en lydbog (”lydbog”, her: skønlitterære værker indlæst for voksne).
Årsagen til dette valg er, at jeg mener, og har erfaring for, at lydbogsindlæsningen repræsenterer en oplæsningsmæssig basis, som er et godt grundlag for stort set alle andre former for oplæsningsarbejde, med eller uden mikrofon. Groft sagt: Kan man få en lydbog til at fungere, så har man styr på sin tale- og oplæsningsteknik, og kan forholdsvis let arbejde ud af de forskellige ”tangenter” som repræsenteres af de andre former for oplæsnings- og stemmearbejde, som ligger indenfor skuespillerens arbejdsområde, hvad enten vi taler om ”analog” oplæsning for et tilstedeværende publikum på stor eller lille scene, eller vi taler om den ene eller den anden form for mediebåret stemmearbejde, fra radioteater til telefonsvarere. Lydbogsindlæsningen kræver stor disciplin i forhold til oplæserens egen oplevelsesverden og en ganske stor kontrol over stemme og sprog, så det er det stemmemæssige arbejdsområder, der hurtigst giver mest kontrol over stemmen og sproget. Generelt afholder jeg mig fra at gribe ind i de arbejdsområder der dækkes af logopæderne. Da jeg imidlertid arbejder med at få kursistens stemme og sprog til at fungere bedst muligt i forhold til at få ”historien over disken”, kan det ikke undgås en del af arbejdet også kommer til at handle om den enkeltes stemmelægning/placering og sproghåndtering. Jeg arbejder med at få teknikken til at fungere lydefrit og kommunikationen fra oplæser til lytter til at være ren – d.v.s. sætte oplæseren i stand til at flytte sin idé, følelse, tanke stemning eller sit billede over i hovedet på tilhøreren, så at sige. Kunsten, det vil sige hvilket billede eller hvilken tanke/mening/følelse der så er tale om, overlades til den enkelte at beslutte sig for.