Center for Neurodiversitet

Læs med her forældre

Center for Neurodiversitet (CN) anvender tilgangen Trauma Informed ABA (Applied Behavior Analysis).

Det traume relaterede aspekt anvendes inden for rammerne af videnskaben om Applied Behavior Analysis og er væsentlig at være bevidst om og rustet til, når fagpersoner oplever en øget sårbarhed hos børn og unge.

Traumer kan have dybtgående og langvarige effekter på barnets velbefindende og derfor er det afgørende at vi udforsker betydningen heraf, forebygger og minimerer risikoen for negative adfærdsændringer.

Med afsæt i den seneste forskning og data fra amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) fremhæves forekomsten af dårlige barndomsoplevelser og traumatiske begivenheder. CDC understreger den øgede sårbarhed hos børn og unge og vigtigheden af, at forstå og anerkende virkningen af traumer som afgørende for effektive, individualiserede interventioner.

Men Trauma Informed ABA er også en forebyggende tilgang som beskrevet af Tameika Meadows.

Trauma Informed ABA kan operationelt defineres som en anerkendelse af, at et menneskes historie og levede erfaringer, set med egne øjne, har direkte indflydelse på, hvordan det forholder sig i samvær med andre mennesker. Det vil sige at se en anden person gennem den kontekst af hvilken, personen er i verden og hvordan personen herigennem identificerer sig eller bliver identificeret og mødt af andre. F.eks. en historie med overgreb, oplevede kriser, svær sygdom eller skade, omsorgssvigt, fejlbehandling, fordomme, fejlvurdering eller social afvisning alle traumatiske hændelser, der bør påvirke, hvordan enhver intervention eller terapi anvendes og udføres. (Tameika Meadows, 2024)

Indenfor adfærdsanalysen kan vi, ved at anerkende barnets historie og / eller tidligere traumatiske oplevelser, såvel forebygge som opbygge nye kompetencer uden at retraumatisere barnet.

Læs mere her:

https://www.cdc.gov/aces/about/index.html

https://abaforeningen.dk/giver-aba-ptsd-2810/

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jaba.881

https://www.abainternational.org/Shopping/Item-Listing.aspx?intItmKey=35794

https://babat.org/news/605703/Resources-for-Engaging-in-Trauma-informed-ABA-Practice.htm
https://www.cigna.com/static/www-cigna-com/docs/june-autism-handout-2023.pdf

https://www.iloveaba.com/2021/08/trauma-informed-aba.html

Trauma Informed ABA An informative blog and resource site all about Applied Behavior Analysis, from the perspective of a BCBA

Et stort stort tillykke Gitte Nørgaard!!! Vi er enormt glad af at have dig som vores kollega!!! Tak for det og tak for solen! Nyd din fødselsdag!🎂🥳

Læs med her forældre

Mange har måske hørt om begrebet ”maskering” man kunne også kalde det kamuflering.
Maskering kan defineres ved bevidst at skjule eller undertrykke autistisk adfærd og autistiske behov med det formål at fremstå ”normal” og komme andres forventninger til ”normal” adfærd i møde. Det kan fx være at tvinge sig selv til at give øjenkontakt og få krammere. Lade som om at det er sjovt, at være med til en fest med høje lyde og mange mennesker eller fx at man kan lide at shoppe i timevis. Det kan også handle om at undertrykke selvstimulerende adfærd, selv om det er det man trænger allermest til at gøre for at regulere sig selv.

At maskere sig kræver meget energi og kan føre til at man brænder ud. Det kaldes autistisk udbrændthed fordi udbrændtheden kommer af overvældelse og det at udsætte egne behov. Det vil sige, at man bliver udsat for mange ubehagelige stimuli, uden at kunne beskytte sig,

De fleste mennesker” tager sig jo sammen” og lader som om at de kan lide noget som de i virkeligheden ikke kan lide, men det er ikke det samme som maskering. Nogen mennesker med autisme maskerer sig måske størstedelen af døgnets 24 timer og nogen fortæller, at de har maskeret sig så længe, at de ikke husker hvem de selv er. Det er forbundet med stor ængstelighed at ændre ved maskeringen for det kan jo indebære at andre pludselig ikke kender en, at man bliver uigenkendelig og bliver betragtet som en der pludselig har ændret sig.

Center for Neurodiversitet (CN) anvender som udgangspunkt metoden Trauma informed (ABA) Applied Behavior Analysis. Analysemodellen er anvendelig når vi oplever situationer der umiddelbart ser uløselige ud. Supervisorteamet er tværfagligt sammensat. Psykologiske, pædagogiske, ergoterapeutiske og logopædiske kompetencer anvendes og udgør en helheds- og evidensbaseret indsats.
Kort fortalt bygger vores koncept overordnet på hverdags-funktionel habilitering og den nyeste forskning om neuroplasticitet, vi glæder os til at samarbejde med dig og din familie.

Læs med her forældre:
Udadreagerende adfærd, udfordrende adfærd, uønsket adfærd eller adfærdsvanskeligheder er ord vi bruger når vi møder adfærd hos personer vi synes er problematisk, forkert eller som nogen måske føler sig truet af.
At agere-ud, beskriver adfærd rettet ud mod andre, som fx grimt sprog, spytte, slå, spark mv. eller ødelæggelse af materielle ting.
At agere-ind er i modsætning til at agere-ud, et udtryk vi sjældent bruger. Men er adfærd, der er rettet ind mod en selv fx selvskade, skyldfølelse o. Lign.
At agere-ud eller agere-ind, er IKKE roden til problemet, det er altså ikke adfærden der er selve problemet. Adfærden er et symptom på, at den som udviser den uønskede adfærd har et problem, som han eller hun ikke kan løse på anden måde end at agere-ud eller -ind.
Det vil sige, at for at hjælpe et barn der udviser ud- eller ind-agerende adfærd, må vi først finde ud af, hvad barnet oplever som problematisk og derefter hjælpe det med at løse det.
Der kan selvsagt være mange problemer der ligger bag denne type adfærd. Der kan være ting barnet er bange eller usikker overfor. Situationer som barnet ikke kan tackle og ikke kan sige ”nej” eller ”kan ikke” til. Barnet prøver måske først med ord, men bliver ikke hørt og så er løsningen som ofte virker, nemlig den udfordrende adfærd.
Tilgangen Anvendt Adfærdsanalyse tilbyder en brugbar analysemodel som er anvendelig når vi oplever situationer der umiddelbart ser uløselige ud. I Center for Neurodiversitet kan vi sammen analysere løsninger frem og lære jer, hvordan denne funktionelle model kan bidrage til løsninger for alle i familien.

Glædelig morsdag! Happy Mother’s day! Feliz día de la madre!♥️🙏🏼

Have you ever wondered how a person with autism/autistic and SENSORY PROCESSING DISORDER experiences sensory overload? (seen by us as for example: covering the ears, press and close the eyes, bouncing, run away, scream or/and hit ) take a look at this video made from first hand experience (Y)

Sensory Overload Simulation I am an autistic adult who is sick of so-called "experts" trying to explain what they think an autistic person is going through. They think they can "fix" au...

Thanks Autism-Europe!

Learn more, campaign with us, and download out campaign toolkit!
➡ https://lnkd.in/edxtUQP

Verdens autismedag♥️.

Hilsen fra Autismeforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Marie

Hilsen fra Autismeforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Marie Hilsen fra Autismeforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Marie i anledning af Verdens Autismedag d. 2. april 2024.

Klogt skrevet af psykolog Frej Prahl, måtte dette sive ind de relevante steder.

Psykolog: Vi har forsømt den mest betydningsfulde faktor for personlig trivsel I vores uendelige jagt på individets realisering og trivsel, har vi forsømt vores fællesskaber og derfor også i sidste ende det enkelte individ. For individet kan ikke trives uden fællesskabet. Ensomhed er ligeså farligt som rygning.

FREE WEBINAR: Mast Cell Over-Activation, and How it Affects our Mind and Body Wellbeing

Still more research shows that many of the most common mental and physical conditions, including allergies and inflammation, may have a common somatic cause: mast cell over-activation. This insight may open unprecedented ways to understand and treat allergies, asthma, arthritis, cardiovascular diseases, psoriasis, dermatitis, cancer, endometriosis, and others such as Parkinson's disease, Alzheimer’s disease, ADHD or autism, chronic fatigue syndrome and Long-COVID syndrome. Discover how mast cell over-activation may drive autoimmune conditions, neuroinflammation, and a cascade of chemical imbalances in our bodies, significantly impacting our emotions and behaviours, and derailing our mind and body wellbeing.

We are delighted to have Prof. Theoharis Theoharides, MS, MPhil, PhD. MD, FAAAAI to enlighten us on the issue!.

Mauricio Garza will moderate.

Arely Alvarado from Center for Neurodiversitet, is the organiser of the event.

The presentation will take place online – (Zoom) Thursday 4th. April at 19:00 (Copenhagen time).

You register by sending a mail about your participation to [email protected].

Then you will be informed about how to participate.

Welcome to share!

SAVE THE DATE AND SHARE!!!

More and more research shows how many of the most common mental and physical conditions, including allergies and inflammation, may have a common somatic cause: mast cell over-activation.

This insight opens unprecedented ways to understand and treat allergies, asthma,arthritis, cardiovascular diseases, psoriasis, dermatitis, cancer, endometriosis, and others such as Parkinson's disease, Alzheimer’s disease, ADHD or autism, chronic fatigue syndrome and Long-COVID syndrome.

Discover how mast cell over-activation may drive autoimmune conditions, neuroinflammation, and a cascade of chemical imbalances in our bodies, significantly impacting our emotions and behaviors, and derailing our mind and body well being.

Center for Neurodiversitet Psychologist

Et vigtigt skridt i udviklingen af Center for Neurodiversitet. Værdierne er på plads sammen med målene for det næste år! Her er vi!☺️!!!

Læs med her forældre.
Sociale historier er en velkendt metode som kan hjælpe med at forklare sociale situationer for børn med autisme og andre børn med lignende behov. Hensigten er at tilføre læring som barnet ikke har eller har misforstået, samt råd om, hvad der kan være smart at gøre i den aktuelle situation. Sociale historier har ikke til hensigt at styre eller kontrollere andres adfærd, men tager udgangspunkt i hvad barnet kan og gør, det der er uhensigtsmæssigt for barnet selv, noget som barnet endnu ikke har lært i den aktuelle situation. Og derfor er målet med sociale historier at tilføre ny viden og forståelse med mulighed for, at barnet selv kan ændre adfærd.
Her er et eksempel på en social historie for et barn som ikke forstår, hvorfor det er vigtigt at være stille når læreren giver en besked til klassen. I denne historie lærer barnet, hvorfor det er smart at lytte til læreren.
Eksempel: I skolen lærer børnene at lytte til hvad læreren fortæller. Når eleverne sidder roligt og lytter til læreren, lærer de nye ting, det er smart!
Det er let at høre, hvad læreren siger når alle sidder roligt. Læreren fortæller, hvad børnene skal gøre.
Jeg vil prøve at sidde rolig og lytte til læreren, så jeg ved hvad jeg skal gøre, det er smart!
Jeg vil også prøve at sidde roligt ved siden af de andre børn, så kan de også bedre høre, hvad de skal gøre.
Det er godt, så kan alle lære noget i skolen.

Sociale historier fungerer selvfølgelig ikke for alle, det er der ingen metoder der gør, men for mange er dette en god måde at lære på og når man har lært at bruge metoden, kan den tilpasses barnets individuelle udviklingsniveau
I Center for Neurodiversitet kan vi lære dig denne metode og bidrage til, at familiens pædagogiske og psykologiske tilgang giver barnet mulighed for at lære gennem sociale historier.

Læs med her forældre.

Sociale historier er en velkendt metode som kan hjælpe med at forklare sociale situationer for børn med autisme og andre børn med lignende behov. Hensigten er at tilføre læring som barnet ikke har eller har misforstået, samt råd om, hvad der kan være smart at gøre i den aktuelle situation. Sociale historier har ikke til hensigt at styre eller kontrollere andres adfærd, men tager udgangspunkt i hvad barnet kan og gør, det der er uhensigtsmæssigt for barnet selv, noget som barnet endnu ikke har lært i den aktuelle situation. Og derfor er målet med sociale historier at tilføre ny viden og forståelse med mulighed for, at barnet selv kan ændre adfærd.
Her er et eksempel på en social historie for et barn som ikke forstår, hvorfor det er vigtigt at være stille når læreren giver en besked til klassen. I denne historie lærer barnet, hvorfor det er smart at lytte til læreren.
Eksempel: I skolen lærer børnene at lytte til hvad læreren fortæller. Når eleverne sidder roligt og lytter til læreren, lærer de nye ting, det er smart!
Det er let at høre, hvad læreren siger når alle sidder roligt. Læreren fortæller, hvad børnene skal gøre.
Jeg vil prøve at sidde rolig og lytte til læreren, så jeg ved hvad jeg skal gøre, det er smart!
Jeg vil også prøve at sidde roligt ved siden af de andre børn, så kan de også bedre høre, hvad de skal gøre.
Det er godt, så kan alle lære noget i skolen.

Sociale historier fungerer selvfølgelig ikke for alle, det er der ingen metoder der gør, men for mange er dette en god måde at lære på og når man har lært at bruge metoden, kan den tilpasses barnets individuelle udviklingsniveau
I Center for Neurodiversitet kan vi lære dig denne metode og bidrage til, at familiens pædagogiske og psykologiske tilgang giver barnet mulighed for at lære gennem sociale historier.

Læs med her forældre.

PDA står for Pathological Demand Avoidance, ekstremt kravafvisende adfærd.
Børn med PDA-profil bliver dybt ængstelige, hvis nogen vil bestemme over dem og de oplever at miste kontrollen. Det betyder, at når barnet møder krav og forventninger vil det gøre alt, for at undgå at gøre det der forventes.
Det vi voksne skal forstå er, at kontrol er den stærkeste drivkraft for et barn med PDA, hverken ros eller belønninger kan få barnet til at slippe kontrollen og gøre som forventet. Tværtimod vil barnets ængstelighed forøges af din ros og opfatte, at der er en forventning om, at det skal gentage handlingen og det vil føre frem til, at barnet aldrig vil gøre det igen.
Mulige PDA-strategier:
• Undgå at vise begejstring når barnet gør som forventet, prøv at agere lidt tilbagelænet og neutral
• Pak kravene eller forventningerne ind på forskellige måder, ved at snakke lidt rundt om temaet. I stedet for at sige, nu skal vi lege med lego, kan du sige, jeg er spændt på, hvad vi kan bygge med lego i dag, kan du huske hvad vi byggede sidste gang, var det ikke spændende?
• Giv barnet valg i stedet for instruks. I stedet for at sige, nu spiser vi aftensmad, kan du sige, vil du have aftensmad nu eller om en halv time. Eller hvad tænker du vi skal gøre først, læse en bog eller spille et spil?
• Brug forhandlingsteknik og lad barnet opleve en ægte indflydelse på resultatet, men tænk altid over, hvor du selv vil hen med en konkret forhandling og hvad du vil kunne acceptere.

I Center for Neurodiversitet kan vi teste og kortlægge barnets PDA-profil og bidrage til, at familiens pædagogiske og psykologiske tilgang giver barnet et bedre liv.

Celebrating International Day of persons with disabilities🙏🏼❤️

International Day of Persons with Disabilities (IDPD) is a UN day that is celebrated every year on 3 December.
The day is about promoting the rights and well-being of persons with disabilities at every level of society and development, and to raise awareness of the situation of persons with disabilities in all aspects of political, social, economic, and cultural life. WHO joins the UN in observing this day each year, reinforcing the importance of securing the rights of people with disabilities, so they can participate fully, equally and effectively in society with others, and face no barriers in all aspects of their lives.

The theme of the 2023 International Day of Persons with Disabilities (IDPD) is: "United in action to rescue and achieve the SDGs for, with and by persons with disabilities".

There are currently 177 ratifications to the CRPD and 92 ratifications to its Optional Protocol. The CRPD is a landmark international treaty. It is a comprehensive human rights convention and international development tool, and is at the heart of the disability rights movement.

Denmark ratified the Convention on 13 July 2009 and it entered into force on 23 August 2009. Following the ratification, Denmark accepted the Optional Protocol to the Convention on 23 September 2014.

Are you a psychology student or a funny person who likes to play and is interested and motivated to work with children? Would you like to learn more about autism working with a team consisting of committed parents, a psychologist as supervisor and a fantastic multidisciplinary team around him? Then this is the job for you!

Et stort tillykke med fødselsdagen til vores koordinator Bente Anker Zingenberg!🎂🥳

A reminder for this week that is just starting …❤️🙏🏼

Fra Autismeforeningen

Online foredrag: "Autisme og seksualitet" d. 13. november 2023 kl. 16-17.

Oplægget er rettet mod både forældre og fagpersoner, og især til dem der har brug for viden til at støtte mennesker med autisme i processen mod at få det bedst mulige liv, med et sundt forhold til seksualitet.

Medlemspris 52,- kr. Hvis du ikke allerede er medlem, så bliv medlem af Autismeforeningen her:
https://www.autismeforeningen.dk/bliv-medlem/bliv-medlem/

Tilmeld dig og læs mere om "Autisme og seksualitet" foredraget og foredragsholderen her:
https://www.autismeforeningen.dk/sikon-og-kurser/kurser/autisme-og-seksualitet-online-foredrag-1311/

I november og lidt ind i december, afholder Autismeforeningen en række Online foredrag for vores medlemmer. Se oversigten over hele foredragsrækken her:
https://www.autismeforeningen.dk/sikon-og-kurser/kurser/

Online foredrag: "Autisme og seksualitet" d. 13. november 2023 kl. 16-17.

Oplægget er rettet mod både forældre og fagpersoner, og især til dem der har brug for viden til at støtte mennesker med autisme i processen mod at få det bedst mulige liv, med et sundt forhold til seksualitet.

Medlemspris 52,- kr. Hvis du ikke allerede er medlem, så bliv medlem af Autismeforeningen her:
https://www.autismeforeningen.dk/bliv-medlem/bliv-medlem/

Tilmeld dig og læs mere om "Autisme og seksualitet" foredraget og foredragsholderen her:
https://www.autismeforeningen.dk/sikon-og-kurser/kurser/autisme-og-seksualitet-online-foredrag-1311/

I november og lidt ind i december, afholder Autismeforeningen en række Online foredrag for vores medlemmer. Se oversigten over hele foredragsrækken her:
https://www.autismeforeningen.dk/sikon-og-kurser/kurser/

Velkommen til Kavsar Shoakmalova! Vi glæder os til at have dig!

CENTER FOR NEURODIVERSE UDVIKLING-CNU is under construction

Del gerne 🙏🏼

DUKH’s webinar om støttemuligheder i folkeskolen, som blev sendt i onsdag den 27. september 2023, er nu tilgængeligt på DUKH’s hjemmeside: https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer

Her finder du også et opsamlingsnotat, som giver dig et skriftligt overblik over indholdet i webinaret, svar på de spørgsmål, der blev stillet undervejs, samt henvisninger til relevant lovstof.