Abak Kloakservice A/S

Abak Kloakservice A/S

Kloak, kloakservice, sprunget vandrør, stoppet kloak. Rensning af olietanke, tømning af Fedtudskiller og toilettanke. Rensning af dræn og alle slags brønde. Pris

Det er vores egene vogne, ikke underentreprenører med dertilhørende ekstra regning.

08/10/2021

Kære alle

Vi har været ejere af Abak Kloakservice A/S i over 24 år og føler nu, at det er den rette tid til at sælge vores ”fjerde barn”, vores livsværk, og gå på pension. Dette sker pr. 31/12-2021.
Det har været en stor beslutning, som også jævnligt har været oppe at vende igennem flere år. Vi vil gerne begynde at kunne bruge mere tid på hinanden, vores familie og venner. Vi føler, at det er vigtigt at stoppe, mens legen er god, og vi kan værdsætte de ting, vi har her i livet.
Vi vil gerne sige tusinde tak til alle vores kunder, gamle som nye, for den støtte I har givet os igennem alle årene. Ligeledes vil vi sige tak til alle vores samarbejdspartnere og de forsikringsselskaber, der har brugt os.
Også en stor tak til alle vores medarbejdere, nye som gamle, for det samarbejde vi har haft, for uden jer – ingen os! Det er meget værdsat!
Vi kan helt sikkert med stor stolthed trække os tilbage og tænke på, at den virksomhed, som vi grundlagde den 1. september 1997 i Albertslund, voksede sig stor og succesfuld, og nu er den klar til et nyt kapitel.
Alt startede i vores gamle hus i Albertslund. Vores første spulevogn, en gammel, brugt - ja faktisk alt for brugt - LT 35, blev købt for små penge. Dét var hvad, der var råd til, og vi måtte tage lån i vores hus for at kunne betale førstegangsydelse på et spuleanlæg, som blev leaset. Hjemmelavet husstandstilbud blev printet og foldet i stor stil, hvorefter alle i familien løb ud og delte dem ud. Vores piger var knap 3, 6 og 8 år, og de hjalp alle godt til.
Mens vi kæmpede for at få Abak Kloakservice i gang, havde vi begge to et arbejde ved siden af. Vi arbejdede simpelthen 24-7, fordi vi så gerne ville have vores nye ”barn” op at køre og til at fungere.
Vores første tilbudskunde var i Brønshøj den 10. oktober 1997, og der gik ikke lang tid, før vi måtte købe en helt ny spulevogn. Fra den dag gik det stærkt, og allerede i december 1997 måtte Jan opsige sit job og ansætte sin lillebror Dennis.
Jan gik også ud og ledte efter boligforeninger og ejerforeninger for at få et samarbejde i gang.
Vores sans for regnskab var stort set lig nul, men med standhaftighed og kamp lærte vi det begge to og fik gjort de ting, man skulle for at drive en virksomhed.
Og så gik det stærkt! I starten af 1998 kom vores første gravebil og gravemaskine og så en tv-vogn. Jan gik nu på vognmandsskole, og i sommeren 1998 kom vores første slamsuger. Herefter kom flere gravebiler og tv-vogne. Vi vidste nu, at vi ikke kunne blive boende i et parcelhuskvarter, og nu gik jagten efter en ny ”firmabolig”, alt imens Jan påbegyndte sin kloakmestereksamen.
Vores nye hjem blev købt i Tåstrup på Vandmestervej i februar 2000. Nu blev vi en lille familie med alle vores ansatte, da de jo kom ind i vores hjem og delte hverdagen med os og ikke mindst vores tre piger. Mange hyggelige stunder havde vi med at spise aftensmad sammen i køkkenet eller ude i byen, samt overnatninger. Vi følte os simpelthen så heldige! Tænk sig at have verdens bedste ansatte, som gad at dele arbejdsdagen med os, og så sandelig også fritiden. Vi har stadigvæk folk ansat i dag, som var i vores hjem dengang, og som stadigvæk i dag føler, at vores tre piger, også lidt er deres piger.
Efter endnu flere udvidelser måtte vi igen indse, at vi ikke kunne have vores voksende vognpark holdende på Vandmestervej. Vores kontor var også blevet for småt, så vi måtte endnu engang finde et nyt sted.
Det blev på Agenavej i Greve i 2006, hvor vi nu kunne adskille vores virksomhed fra vores private hjem. Så Abak Kloakservice flyttede hjemmefra. Det var dejligt, men også mærkeligt! I Greve udvidede vi med olie- og forureningsskader. Og med flere ansatte og flere biler igen, måtte vi atter søge ny bolig, og i 2008 var vi så heldige at finde noget i Herringløse.
Vi fandt et hus på Sengeløsevej i Herringløse, Roskilde. Her var en gammel gård til salg, hvor en længe var brændt ned. Længen blev genopbygget til vores nu store kontorbygning, hvor der er plads til alle på kontoret både på første sal og i stuen. Gårdspladsen og en stor hal uden for huset passede også godt til alle vores maskiner, spulevogne og slamsugere. Og her har vi så været lige siden.
Alle vores tre piger har været ansat i en periode, og også deres kærester/ægtefæller, som en del af deres stop imellem uddannelse og familie.
Det har helt sikkert fra tid til anden været hårdt for os alle fem og kostet blod, sved og tårer, men der har sandelig også været grin og glade tider, og Abak er på alle måder blevet en del af vores familie. Det har absolut været det hele værd!
Nu er en kæmpe rejse for os og vores børn slut!
Abak Kloakservice A/S fortsætter, som det altid har gjort, blot pr. 1 januar 2022 med de nye ejere.
Vi håber, I vil benytte dem og deres Abak Kloakservice A/S ligeså meget, som I benyttede os, og vi ved, at de vil passe lige så godt på Abak Kloakservice A/S, som vi gjorde.
Vi vil sige Jer mange, mange tak for nu - tak for Jer og os og dét, vi har udrettet sammen!
OG! Hvis nogen har undret sig over, hvorfor vi kaldt os Abak Kloakservice, så var det fordi, der var et tysk firma, som forhandlede tv-inspektionsudstyr, der hed Ibak. Vi syntes, det var et fint navn, og hvis vi nu ændrede ”I” til ”A”, og heraf Abak, så kom vi også til at stå først i telefonbogen, og det var jo vigtigt dengang 😊
Når I kommer i tanke om sloganet, eller husker det her: ”Hvis du syntes denne bil er beskidt, så skulle du bare se billederne af mig og din kone”, eller ”Siger din kloak farvel og tak, så ring Abak”, så send os en tanke 😊
Som afslutning inviterer vi til en reception fredag den 5. november på Vandmestervej 12, 2630 Tåstrup fra klokken 12 og 17. Det gør vi allerede nu, før al juleræs og julefrokosterne begynder, så vi dermed kan sige ordentligt farvel!
Ønsker I at deltage i vores afskedsreception, så send os gerne en mail til [email protected], så vi ved, hvor mange der kommer 😊
Vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner
Jan og Käthe Mogensen
Abak Kloakservice A/S

01/09/2021

24 år i dag! Tillykke til os 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

23/06/2021

Vi er oppe at kører på Google igen!
Vi ser frem til at modtage jeres opkald og servicerer jer 🙏🏻

23/06/2021

Lige nu oplever vi opkald fra kunder, som siger vi står som midlertidigt lukket på Google.
Dette er slet ikke korrekt, og vi kæmper for at få fejlen rettet!
Vi lever i bedste velgående og servicerer vores kunder på bedste vis 🤗
Vores tlf. er 70 266 466.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Rengøringsfirma-listen i Roskilde?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Internet side

Adresse

Sengeløsevej 6
Roskilde
4000

Andre Kloak i Roskilde (vis alle)
Prokloak Prokloak
Teglværksvej 1
Roskilde, 4000

Kloakservice for private. Ring på 70 444 000.

Timm Entreprise Timm Entreprise
Krogager 9
Roskilde, 4000

Udfører alt indenfor autoriseret kloakarbejde, belægninger, fundamenter, anlæg samt haveservice

S-Teknik S-Teknik
Tjærebyvej 202
Roskilde, 4000

Reparation af IPEK Skubbeanlæg