Opbyggende Yoga

Opbyggende Yoga

Yoga, Meditation, Natur En kontinuerlig rejse

I min undervisning har jeg fokus på bevidsthed om krop, åndedræt og tilstedeværelse. Velkommen til.

Du vil blive guidet sikkert gennem øvelserne, og jeg skaber et rum, hvor der er plads til alle uanset dine forudsætninger. En klasse består typisk af opvarmning, styrkende øvelser, små flow, åndedrætsøvelser og afspænding. Du kan gå dybere ved at praktisere yogaen med nærvær og tålmodighed, og jeg vil opfordre dig til at møde dig selv med mildhed og accept af, at kroppen ikke kan det samme hver dag.

18/08/2024

FIGURE FOUR

Siddende
I den siddende version af firtallet er det rigtigt nemt at få kontakt til muskler i hofter, baller og nedre ryg. Det kan gøres alle steder

Et centralt sted i kroppen, som vi alle har godt af at give lidt opmærksom 😊

17/08/2024

FIGURE FOUR

Liggende
Øvelsen, der er god mod stramme muskler i hofter, baller og nedre ryg. Pas godt på at dit baghoved er i gulvet, så du kan slappe af i nakke, skuldre - og kæbe.

Stillingen kaldes også den omvendte due. Eller Sucirandhrasana.

Et centralt sted i kroppen, som vi alle har godt af at give lidt kærlighed 😊

15/08/2024

Kom og vær med i det nye studie på Gothersgade 137.

En prøvetime koster 125 kr. Her i august kan I komme to personer for samme pris.

Jeg underviser hver onsdag kl. 16.15 - 17.45 i Hatha Yoga, altid med fokus på at bygge på fra fundamentet, store stående stillinger og åndedrætsøvelser.

Jeg underviser også i Yang & Yin hver onsdag kl. 18.00 - 19.30. Her er fokus på nærvær, åndedræt, mindfulness. Vi bygger langsomt op med blid Hatha, herefter lange, blide yin-stræk og til sidst afspænding.

Jeg er uddannet hos Dansk Yoga, efteruddannet i meditation og mindfulness, Yin og Yoga Nidra.

09/06/2024

Yoga i centrum af København 🤸🏻‍♂️🧘🏼‍♀️

Nu har du chancen for at prøve et hold i yoga i juni med rabat. Vælg mellem:

Hatha for alle: Onsdag kl. 16.15-17.45
Yang og yin: Onsdag kl. 18.00-19.30.

Hatha-holdet har primært fokus på kropsbevidsthed, styrke og mindfulness.

Yang og yin-holdet har fokus på brug af åndedræt i kombination med øvelser, der enten sigter mod muskler eller bindevæv, samt mindfulness.

I juni foregår undervisningen i Yogabaghuset i Kronprinsessegade. Efter sommerferien flytter vi til Gothersgade.

Del gerne 😊

26/05/2024

Yoga i centrum af København 🤸🏻‍♂️🧘🏼‍♀️

Nu har du chancen for at prøve et hold i yoga i hele juni med rabat. Vælg mellem:

Hatha for alle: Onsdag kl. 16.15-17.45
Yang og yin: Onsdag kl. 18.00-19.30.

Hatha-holdet har primært fokus på kropsbevidsthed, styrke og mindfulness.

Yang og yin-holdet har fokus på brug af åndedræt i kombination med øvelser, der enten sigter mod muskler eller bindevæv, samt mindfulness.

I juni foregår undervisningen i Yogabaghuset i Kronprinsessegade. Efter sommerferien flytter vi til Gothersgade.

Del gerne 😊

Photos from Opbyggende Yoga's post 10/03/2024

Forsinket nytårsforsæt 😄

Min drøm er bevægelighed i hele rygsøjlen.

For nylig fik jeg hjælp af en ven, som tog nogle billeder af mig, og så gik noget op for mig.

I stående position kan det se ud som om, ryggen er rank (alt er relativt 😉). Men i bagoverbøjningen er det tydeligt at se, at min øvre del af ryggen mangler bevægelighed.

Derfor har jeg sat mig et forsinket nytårsfortsæt 😄 2024 skal have fokus på gode øvelser for øvre ryg.

Hvis du har samme udfordring, så kan det være, jeg kan inspirere dig med et par opslag i løbet af året.

07/01/2024

VRKASANA III

Træets stilling. Forestil dig at stå stærkt som et træ. Eller forstil dig at stå blandt træerne i skoven. Hvis du mærker dette, kan det nok ikke overraske, at træets stilling kan afhjælpe stress og angst. Træet har det enkle formål at stå stærkt og gro. Det bøjer let i vinden, tager imod regn og vind. I rollen som træ kan også formålet med os selv og vores liv måske synes mere enkel. Måske behøver vi ikke have så mange planer. Måske kan naturen skænke os mere af den energi, som vi behøver.

Ny sæson er lige startet. Du kan nå at være med! Hver onsdag eftermiddag eller aften i Yogabaghuset ved Kongens Have, tæt på Nørreport station. Skriv til [email protected] for mere information om tid, sted og pris.

Kh Helle

05/01/2024

VRKASANA II

Formål med denne asana eller stilling - udover at styrke det strakte ben, dets ankel og fod, og at åbne det bøjede bens hofte og forlænge rygsøjlen - er også at åbne brystet og trække vejret friere. Har du hænderne samlet foran hjertet, kan du ved at trykke håndfladerne sammen nemmere løfte og åbne brystkassen. Har du arme mod loftet, kan du samle skulderbladene for at kunne løfte og åbne brystet. Træk vejret. Lad gerne dit blik fæstne sig ved et blivende punkt (dristi), så du nemmere kan holde balancen. Har du nemt ved at holde balancen, kan du kigge mod loftet eller lukke øjnene.

Ny sæson er lige startet. Du kan nå at være med! Hver onsdag eftermiddag eller aften i Yogabaghuset ved Kongens Have, tæt på Nørreport station. Skriv til [email protected] for mere information om tid, sted og pris.

Kh Helle

02/01/2024

VRKASANA I

Træet stilling. Forestil dig at stå stærkt som et træ. I sammenligningen er vores fødder som træets rødder, der suger næring op af jorden. Fod, ankel og standben styrkes i stillingen. Selvom du blot holder på hofterne eller lader armene hænge, er det en styrkende stående stilling. I denne model, hvor det bøjede ben alene løfter hælen, har du også en åbning af hoften. Lad toppen af hovedet søge op, så får du længde på rygsøjlen.

Der starter ny sæson i yoga nu! Vær med onsdag eftermiddag eller aften i Yogabaghuset ved Kongens Have, tæt på Nørreport station. Skriv til [email protected] for mere information om tid, sted og pris.

Kh Helle

09/06/2023

God weekend!

For at få lidt balance i tingene, kunne man jo starte med at bruge bajerne til noget fornuftigt, inden man drikker dem 😉

Tak til mine skønne elever, der i løbet af sæsonen har tilgået Ardha Uttanasana med fuld opmærksomhed og indlevelse 🙏🏻
Dog uden props 😄

Vil du være med i næste sæson?

29/05/2023

FORUNDRING

Psoas. Hoftebøjeren. Spænding kan sætte sig her. Det kan være som følge af kroppens forsøg på at beskytte os fra ubehagelige oplevelser ved at trække sig sammen. På den måde trækker vi os væk.

Men der er også meget visdom at hente fra psoas. Ved at observere de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå, når vi arbejder med f.eks. Løberen (på billedet), kan vi øve os i at være med ubehaget (fysisk og psykisk smerte) og dermed opløse det.

På den måde bliver en stilling (asana) meget mere end blot en fysisk form, vi begiver os ind i. Psoas’ relation til de tre nederste chakraer er desuden en måde at gå dybere med yogafilosofien.

Sådan kan denne særlige del af kroppen, psoas, - ligesom livet - blive en evig kilde til inspiration og forundring.

31/12/2022

HJERTERNES FEST ❤️ (3)

Jeg håber, at det nye år bringer dig mange dage med fest i hjertets tegn.

Glem ikke, at alle dage rummer mulighed for at åbne hjertet.

Også fiskens stilling, Matsyasana, kan bidrage til den bevægelse.

30/12/2022

HJERTERNES FEST ❤️ (2)

Jeg håber, du har haft en dejlig jul i 2022 ❤️

Når det er sagt, så er hjerternes fest er vel lige, når vi vælger det.

At åbne hjertet sker måske gradvist - og processen kan understøttes af stillinger, der åbner brystet.

29/12/2022

HJERTERNES FEST ❤️ (1)

Hvorfor er det julen, det har fået titel som hjerternes fest?

Hver dag kan jo være hjerternes fest…. Hvis vi åbner hjertet. Finder mod og mildhed.

For at hjælpe hjertet på vej mod at åbne sig, kan vi vælge at understøtte dette fysisk.

Det kunne fint være med stillingen Anahathasana. Stillingen der deler navn med hjerte-chakraet.

26/09/2022

AT SIDDE UDE

Jeg ville gerne fortsætte udelivet lidt ind i efteråret. En af måderne har været siddende meditation i skoven.

Jeg har eksperimenteret med at sidde både henover solopgang samt solnedgang.

At blive ude længe har været en særlig form for meditation. En kort pause fra hverdagen. En lille tilbagetrækning.

Det fortsætter jeg helt sikkert med. Enten med mere læ, flere tæpper eller bål - eller når varmen kommer til foråret 😄

Photos from Opbyggende Yoga's post 25/09/2022

AT PLUKKE UDE

Jeg ville gerne lære mere om spiselige planter og urter, og derfor tog jeg på urtevandring med et par veninder. Sammen med en guide og flere andre deltagere gik vi, plukkede vi og smagte vi.

Enkelte ting måtte ud igen… det astringerende smagsindtryk (slåen). Så har vi prøvet det 😄

Photos from Opbyggende Yoga's post 23/09/2022

AT GÅ UDE

Farvel til sommeren og goddag til efteråret.

De smukke efterårsfarver er på vej, solen er stadig er med os, men luften, vandet og jorden er blevet koldere.

Jeg ville lige mærke græsset under fødderne på en lille morgentur… Se farveskiftet 😄

06/09/2022

STÅ STÆRK (3)

Her er endnu en af mine favoritøvelser til træning af kropsholdningen.

Her samler du håndfladerne med fingerspidserne opad (hilsestilling). Med albuerne ud til siderne presser du håndfladerne ind mod hinanden. Den øverste del af torsoen arbejder i denne øvelse.

Overført til elementernes verden, kan denne øvelse repræsenterer luft. Den ene hånd og arm, der repræsenterer en stærk vind, der skubber til dig, og den anden hånd og arm, der repræsenterer dig, der skubber tilbage mod vinden for ikke at vælte.

Kan varmt anbefales. Kom og mød øvelserne på mine hold i denne sæson.

05/09/2022

STÅ STÆRK (2)

Endnu et bud på en skøn øvelse til at styrke din holdning er denne, hvor du 1) fletter fingrene, 2) lader håndfladerne forblive samlet som var de limet, og 3) forsøger at trække hænderne fra hinanden med albuerne ud til siden.

Mærker du muskler, der arbejder, på brystet under under kravebenene? Måske mellem skulderbladene? Eller i nakken?

Overført til elementernes verden, kan denne øvelse repræsenterer ild. Varmen, styrken. Ilden, der står stærkt og ikke kan deles. Du kan ikke dele flammerne – men du kan varme dig ved bålet.

Kan varmt anbefales. Du kan også opleve øvelserne på mine hold i denne sæson.

04/09/2022

STÅ STÆRK (1)

Hvordan står man stærkt? Blandt andet ved at være forbundet med jorden, ved at have styr på sin kerne og ved at have en god kropsholdning. Nogle af mine favoritter til at styrke kropsholdningen er tre øvelser, der tager udgangspunkt i hænder og fingre. Gengivet med de sidste rester af sommerens lys og farver.

Den første er at danne en kugle med fingrene, som du så presser ind mod hinanden, mens du har albuerne ud til siden. Måske kan du mærke, at musklerne i den øverste del af ryggen arbejder og samler sig, mens du åbner op på forsiden af brystet.

Overført til elementernes verden, kan denne øvelse repræsenterer jord. Kugleformen leder tankerne hen på planeten Jorden. Normalt får vi grounding fra kontakten mellem fødder og jord, men her kan fingrene symboliserer ben, der er plantet på jorden.

Kan varmt anbefales. Du kan også opleve øvelserne på mine hold i denne sæson, der løber fra nu og frem til årsskiftet.

28/08/2022

FINURLIGHEDER

Hvorfor er det sjovt, spændende eller interessant, hvis et træ eller en plante er udformet anderledes end normalt - mens vi har tendens til at vende os væk fra menneskers anderledeshed og asymmetri?

27/08/2022

SKOVEN FASCINERER

Solens stråler står ned fra oven, og som en projektør lyser de visse dele af scenen op.

Kontraster i farver, i lys og skygge, i hårdhed og blødhed. Og naturens lyde, dufte og overflader, der også skaber stemning.

Jeg vil derud igen.

25/08/2022

HUSKER DU AT KIGGE OP?

Så smukt kan et træ være set nedefra…

Hvor står det smukkeste træ, du kender?

Photos from Opbyggende Yoga's post 21/08/2022

KONGESTILLINGEN

Sirsasana - stillingen, der er en kongelig værdig. Så lidt royal kan man da altid blive 😊

Der er både forøvelser, færdig stilling og variationer - alle udgaver er lige gyldige🙏🏻

Du kan være sikker på at møde denne stilling på alle mine hold i løbet af sæsonen.

Sirsasana er blandt andet god til at sikre blodet løb tilbage til hjertet, den stimulerer fordøjelsen, og de indre organer får en pause, fordi tyngdekraften virker omvendt.

19/08/2022

HAR DU PLANLÆGGER-GEN?

Så er her et forslag til en plan:

1. Start til yoga (du er velkommen hos mig).
2. Opbyg styrke og smidighed (tjek navnet = Opbyggende Yoga 😉).
3. Vælg en asana (stilling) og arbejd med den i en periode: Forfin. Forøg. Fornem.
4. Vælg en ny
5. Vælg en ny
6. Osv.

Det er én vej ind i yogaen…

På billedet kan du se Eka Pada Koundinyasana, som jeg har forelsket mig i - og vi er slet ikke færdige med hinanden 😄

17/08/2022

NU STARTER EN NY SÆSON I YOGA ☀️

Holdene er placeret onsdag eftermiddag og aften, og undervisningen finder sted i Yogabaghuset Kronprinsessegade - ved siden af Kongens Have i København - tæt på Nørreport.

Om onsdagen kl. 16.15-17.45 underviser jeg i Hatha Yoga. Opbygningen på disse klasser er mental forberedelse, opvarmning, stående og omvendte stillinger, og der afsluttes med siddende og liggende stillinger samt afspænding.

Kl. 18.00-19.30 underviser jeg i Yoga Mix, der også har udgangspunkt i Hatha, men vi leger lidt med elementer fra flow, yin og kampkunst. Opbygningen på disse klasser er mental forberedelse, opvarmning, vekslen mellem intense stillinger eller flow og stillinger, der holdes lidt længere. Vi slutter med afspænding.

Sæsonen løber fra den 7. september til den 21. december 2022. Der er pause i uge 42.
Prisen for sæsonen er enten en samlet betaling eller betaling for månederne enkeltvis. Se www.yogabaghuset.dk

Der er mulighed for prøvetimer her de to sidste onsdage i august: Den 24. og 31. august 2022. Prisen for prøvetimer er 100 kr. for 1 eller 2 personer – du kan altså tage en ven med gratis.

Skriv til [email protected] for tilmelding.

Kh Helle

Photos from Opbyggende Yoga's post 09/08/2022

NATURENS HARMONI

Det er så fantastisk at opholde sig i naturen. Den følelse af harmoni, som opstår, når man mærker efter, kan måske skyldes, at vi mennesker, træerne, planterne og dyrene alle er organismer, som påvirkes af vandets bølger, vindens susen, jordens fundament og ildens varme. Der er en fællesnævner.

Jeg elsker følelsen af samhørighed, som jeg oplever i naturen.

07/08/2022

Alting kommer til en ende…

Efter en række skønne oplevelser i lille, grønne Danmark med masser af hav rundt om, er min sommerferie nu kommet til sin ende ☀️

Det samme gælder for min uddannelse til meditationslærer: Den afsluttende opgave er lige sendt af sted, jeg glæder mig til feedback.
Jeg glæder mig også til at dele det, jeg har lært, med jer på mine hold 🔥🍀🤸🏻‍♂️

Og så besluttede jeg lige, at det også er slt med at holde denne smukke plakat i et paprør. Den indeholder yogaens historiske udvikling og de vigtigste begreber 😊

Photos from Opbyggende Yoga's post 01/08/2022

NATURENS RYTME

Tidlige morgener i skoven skaber rum til stilhed, bevidsthed og meditation. Naturens rytme har en beroligende effekt på mit rastløse sind.

Også yoga i græsset, i haven, ved træerne får en særlig stemning, blot fordi jeg er udenfor. Mon du også nyder naturen denne sommer?

26/06/2022

DU KENDER DET!

Du har garanteret også en foretrukken yogaatilling, en asana, som du er god til, og som giver dig energi eller afspænding. Og én, som du har lidt modvilje mod. Den, der driller lidt – også når yogalæreren har den med i programmet. En egenpraksis med god balance med begge elementer kan være et skridt på vejen.

Mon ikke du også har en asana, som du går og har lidt kig på. En, hvor du tænker: ”Den ser flot ud” eller ”Den vil jeg gerne kunne udføre en dag” eller ”Den bliver jeg snart klar til”.

Jeg oplever, at perioden hen mod en asana, som jeg ikke kender med kroppen, kan være lang. På dette billede udfører jeg – efter års tilnærmelse – en variation af Pincha Mayurasana med støtte til bagoverbøjningen i ryggen. Det er lige nu den stilling, hvor jeg tænker: ”Hollowback, lad mig lære dig at kende!”

Videos (show all)

Indgang til færdig stilling

Opening Hours

Wednesday 17:00 - 18:30
19:00 - 20:00
Thursday 17:00 - 18:30