Historiekonkurrencen for gymnasiet og HF
facebookside for Historiekonkurrencen for gymnasiet og HF. Her deles relevant information om årets konkurrence.
Elever fra Rosborg Gymnasium, Oure og Ordrup Gymnasium er vindere i årets historiekonkurrence
Anastasia Christensen fra Rosborg Gymnasium i Vejle vandt årets førstepris på 10.000 kr., som søndag blev uddelt på Historiske Dage i Øksnehallen i København. Anastasia imponerede juryen med sit flotte, kreative og detaljerede brætspil om udvandringen til Amerika fra Europa. Spillet passede perfekt inden for rammen af årets tema, som var ”en ny begyndelse”.
Andenpræmien på 5.000 kr. gik til Sigrid Trettvik Petersen fra Oure Kostgymnasium for beretningen ”Fra statslig opdragelsesanstalt til kostgymnasium – historien bag Vejstruplunds hvide facader”. Der handler om Vejstruplund Pigehjem, som havde til huse samme sted, hvor Oure Kostgymnasium i dag ligger.
Tredjepræmien på 3.000 kr. gik til Leonora Olsen og Olivia Tengnagel fra Ordrup Gymnasium for en hjemmeside med formidling af byernes Barcelonas, Singapores og Brasilias historie.
Historielærerforeningen modtog mange flotte bidrag, og har fået hjælp til udvælgelsen af en jury, som i år bestod af dr.phil. Thorkild Kjærgaard, historieformidler Cecilie Nielsen, Museumsinspektør Jeanette Varberg og fagkonsulent for historie Karen Steller Bjerregaard.
Historiekonkurrencen udskrives hvert år af Historielærerforeningen, der er den faglige forening for historielærere på ungdomsuddannelserne. Førstepræmien på 10.000 kr. er sponsoreret af forlaget Systime. Historielærerforeningen sponsorerer selv anden- og tredjepræmien. Udover pengepræmierne var der også sponsorpræmier i form af spil fra Bezzerwizzer og boggavekort fra Saxo.com.
Næste års tema er ”Fællesskaber” og alle elever på ungdomsuddannelserne kan deltage. Materiale om næste års konkurrence udsendes inden sommerferien.
HISTORIEKONKURRENCENS PRISVINDERE 2022 ER FUNDET!
ÅRETS TEMA: En ny begyndelse
HISTORIELÆRERFORENINGEN har i år modtaget rigtig mange fine bidrag til konkurrencen.
STOR TAK TIL ALLE JER DER DELTOG!
Historiekonkurrencens jury bestod i år af:
Jeanette Varberg (museumsinspektør og forfatter), Cecilie Nielsen (historieformidler), Thorkild Kjærgaard (dr.phil., historiker og fmd. for juryen), samt sidst men ikke mindst fagkonsulent i faget historie for gymnasiet og hf, Karen Steller Bjerregaard.
Juryen har valgt at præmiere 3 af de i alt 29 indleverede bidrag.
OBS! Hvem der tildeles første-, anden- og tredjeprisen på henholdsvis 10.000, 5.000 kr. og 3.000 kr. AFSLØRES FØRST VED PRISOVERRÆKKELSEN, der finder sted på historiske dage i Øksnehallen søndag den 27. marts kl. 11.30.
PRISVINDERNE 2022:
NÆVNT I TILFÆLDIG RÆKKEFØLGE:
Sigrid Trettvik Petersen fra Oure Kostgymnasium med bidraget: ”Fra statslig opdragelsesanstalt til kostgymnasium – historien bag Vejstruplunds hvide facader”.
Leonora Olsen og Olivia Tengnagel fra Ordrup Gymnasium med hjemmesiden ”En ny begyndelse” om byhistorie.
Anastasia G.S. Christensen fra Rosborg Gymnasium der har bidraget med spillet ”Over Atlanten”.
Prisvinderne i HISTORIEKONKURRENCEN 2019 på scenen i ØKSNEHALLEN på HISTORISKE DAGE - sammen med MOGENS LYKKETOFT
PRISOVERRÆKKELSE I HISTORIEKONKURRENCEN 2021! Så er de her - billederne fra Københavns Museum søndag d. 6. juni 2021, hvor Historiekonkurrencens prisoverrækkelse i år fandt sted! Diplomerne blev overrakt af historiker, dr. phil. Thorkild Kjærgaard, der også holdt en lille tale, hvor han begrundede tildelingen af priserne. 1. prisen på 10.000,- kr. gik til Petra Faye Villadsen og Pil Precht-Storm fra Rysensteen Gymnasium. 2. prisen på 5000,- kr. gik til Nynne Husby Scheuer og Julius Østerbye, Espergærde Gymnasium og 3. prisen på 3000,- kr. gik til Nicolai Riisgaard, Janet Kamal og Lucca Aytemiz fra Bjerringbro Gymnasium. Boggavekortet på 1000,- kr. som er sponsoreret af SAXO, gik til Tobias Biil Andersen fra Svendborg Gymnasium. I ønskes STORT tillykke af Historielærerforeningen og EUSTORY (History Network for Young Europeans is an international network of non-governmental organizations carrying out historical research competitions." Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til konkurrencens dommerpanel: Thorkild Kjærgaard, Liv Thomsen, Adam Holm og sidst - men ikke mindst - Christian Vollmond.