John Rasmussen

John Rasmussen

Kandidat til Kommunalvalget i 2025 for Liberal Alliance
Cand.Scient. i biologi og BSc.med. Mere Frihed
Mere Vækst
Mere Natur

Aktuelt bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Fredericia. Tidligere bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Vejle, samt i storkredsen. Tidligere kandidat for LA til kommunalvalget i Vejle og til folketingsvalget i 2019.

06/10/2024

Dagens grin :)

Selvfølgelig skal Freja ikke have løn for at gå hjemme med sine børn. At få børn er et privilegium. Det er dyrt og det er svært, men det er også en velsignelse og et privilegium. En enlig forsørger bliver i forvejen understøttet ganske pænt af staten, hvis hun ikke har et arbejde. Hvis Freja vil have mere end det, må hun ud og finde et rigtigt arbejde ligesom os andre, og så betale for at få sine børn passet. Men der findes også mange andre måder at indrette sin hverdag på. Nogen har en partner der arbejder, imens man går derhjemme. Nogle har ikke børn, og det er også ok, de skal selvfølgelig ikke gå på arbejde og betale skat, bare fordi Freja ikke vil.

Man kan jo vælge at leve som man vil, men man kan ikke forlange andre skal forsørge en, fordi man vælger at få børn og gå derhjemme, hvis man er sund og rask.

Photos from John Rasmussen's post 05/10/2024

I dag var Helene og jeg på Liberal Fridag, som er sådan et slags internt LA arrangement. Dels fordi jeg skulle have fornyet mit kandidatfoto, så frisuren matcher virkeligheden, og dels fordi vi udvekslede erfaring om at føre kampagne og netværkede. Det var super fedt at mærke den gode stemning der er i Liberal Alliance igen, og ikke mindst at få hilst på og talt med nogle af mine bekendte fra tidligere og andre kandidater.

Fredericias strategi for vores natur: Der er mange positive ting i udkastet - DanmarkC TV 01/10/2024

Har i øvrigt kommenteret lidt på naturstrategien

Fredericias strategi for vores natur: Der er mange positive ting i udkastet - DanmarkC TV Læserdebat af: John Rasmussen, Biolog og kandidat til KV25 for Liberal Alliance Budgetforliget er indgået, og de mange partier rundt om Socialdemokratiet

01/10/2024

“Hvorfor skal en sund og rask person, der har et job, have et buskort betalt af det offentlige, når han bare kan tage cyklen?
Hvis tiltaget blot havde til formål at hjælpe de trængte, kunne man have sparet mange millioner kroner ved blot at give buskortet til for eksempel børn, pensionister og dem, der er på overførselsindkomst.”

Photos from John Rasmussen's post 30/09/2024

Jeg cyklede ud til borgermøde i dag om den nye naturstrategi for Fredericia Kommune (den kan i læse her: https://www.fredericia.dk/da/voresnatur). Jeg synes egentligt at det som udgangspunkt er en rigtigt fin strategi, men man holder stadig fast i den 20 år gamle model om, at man vil forbinde de indre rekreative grønne områder med den ydre ring af "biodiversitetsområder. På modellen er der vist nogle "symbolske" korridorer, og hvis mine røde markeringer ellers rammer nogenlunde rigtige, er der ikke sket så forfærdeligt meget ved dem i de knap to årtier siden man foreslog det første gang. Heller ikke selvom jeg netop pointerede dette i valgkampen op til sidste kommunalvalg. Tværtimod er der tilkommet datacentre, mere industri og flere parcelkvarterer tæt op ad 3 af korridorerne. Dette medgav udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen da også i sin indledning.

Det er en skam synes jeg, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om modellen ikke er klar til pension. Når man nu skal til at starte på en frisk, så vil jeg gerne komme med et forslag, som jeg har tænkt over, men som jeg skal indrømme, at jeg ikke ved om er muligt. Blot en drøm. Lad os lave det om til en halvmåne, om man vil. Korridorer langs kysterne, hvor kun den ud til Skærbæk mangler arbejde, og så et langt bredere bælte i naturcirklen. Som i kan se på kommunens kort, som jeg har taget et billede af, er der indtegnet nogle særligt vigtige projektområder i nordenden af kommunen. Jeg foreslår at sætte fokus på at udvide fra det, der nok er kommunens mest værdifulde naturområde, nemlig Trelde, og på den måde skabe et kæmpe stort og mere sammenhængende område der (om guderne og losejerne ellers er med på den og til den rette pris). Det er det jeg har markeret sådan omtrentligt med en blå pen på kortet. 2 af de gamle korridorer er opslugt i et større område, og den fra Hannerup er droppet, da den både pga. veje og bygninger vil have beskeden betydning som korridor for fauna.

Indrømmet, jeg er ikke sikker på det er noget der kan lade sig gøre, og ideen er alene noget jeg har tænkt i mit eget hoved. Men Fredericia Kommune står foran at skulle fordoble skovarealet frem mod år 2100, og dermed plante 20 hektar om året. Jeg synes det kunne være fantastisk med et kæmpe stort grønt område og biodiversitetshotspot i verdensklasse.

25/09/2024

Jeg bryder mig ikke om, når medierne kalder ting, som betales over skatten, for “gratis”. Jeg HADER når politikere gør det, og forvirrer indbyggerne til at tro, at det er sandt. For der er ikke noget, som det offentlige stiller til rådighed, der er gratis. De røde politikere vil også gerne indrømme så meget, men siger så “men det opleves som gratis for brugerne” eller lignende. Jeg vil gerne vove den påstand, at ikke engang dét er sandt. For før eller siden vil der stå nogen og undre sig over, hvorfor en skole ikke kan renoveres, fordi det mangler penge. Hvorfor en vej ikke repareres. Hvorfor en børnehave i en landsby må lukke eller et værested for hjemløse ikke kan holdes ved lige. DÉR holder det op med at opleves som gratis. Hvert år vil “gratis” busser koste kommunen 7-8 mio, som KUNNE være brugt til de nævnte ting. Dét er den oplevede omkostning. Man skal bare løfte blikket nok til at indse det.

24/09/2024

For mig er det en af de vigtigste politiske opgaver overhovedet i Fredericia, at vi får styr på det løbske budget. Budgetforliget er baseret på at knuse kommunens sparegris og benytte de penge, hvorved budgetrammen fra KL sprænges med tocifrede millionbeløb. Så det er ekstremt vigtigt, at vi handler på en måde, så borgerne får mest muligt velfærd for hver brugt krone.

Derfor har jeg igennem de sidste par år forsøgt at sprede det budskab, at Fredericia Kommunen skal skæve til sine naboer, som netop får løst de kommunale opgaver til færre kroner, for at se hvad vi kan lære. Simpelthen at indfri det som CEPOS kalder "kommunepotentialet". Som jeg tidligere har skrevet, kunne alle de penge, som skulle bruges til budgettet i 2025, findes ved at effektivisere på ledelse og administration, til beløbet man bruger er på niveau med Vejle. I stedet valgte man som bekendt at bruge af sparegrisen (nuvel, man sparede også lidt på administrationen, men valgte så at bruge adskillige gange det beløb på at købe buskort til alle).

Min partikollega Helene skriver om netop det i et debatindlæg af dags dato. Hvis I ikke har taget mit ord for det, kan det være hun kan overbevise jer i stedet :) Link i kommentarerne.

21/09/2024

"No such thing as a free lunch"

Der er gode ting og der er dårlige ting i budgetforliget. Det kommer vi til at dykke mere ned i. Men det første jeg bider mærke i, er dette socialistiske tiltag, som jeg kun kan forestille mig, man er gået med til for at få SF og/eller Ø med i forliget.

Gratis bybusser er naturligvis en skrøne. Artiklen, som jeg linker til herunder, bekræfter da også netop dette. Prisen er: 30.450.000 kr som betales af skatteydere i kommunen. Lad os antage der er 52000 indbyggere. Det svarer til 585 kr per person fra barn til olding henover perioden, uanset om man benytter tilbuddet eller ej. Sydtrafik tager 26 kr for en billet til to zoner. Det vil sige, at medmindre vi ALLE SAMMEN kører bus 22 gange i perioden, er det en dårlig forretning. Men i 2022 var andelen af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere knap 11% (nøgletal). Knap 20% er under 17 år. Lad os derfor antage max 40000 der betaler skat. De betaler alle sammen 761 kr i perioden for denne løsning, uanset om de kører bus eller ej. Det kan jeg ikke se rimeligheden i.

En langt billigere løsning havde selvfølgelig været skattefinansierede rabatter på pendlerkort til eventuelle udsatte grupper såsom førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere, der er pressede på økonomien. Helt gennemsnitlige, raske, arbejdende borgere både kan og skal betale for sine egne transportudgifter.

Men det da forunderligt, at man kan gå fra at skulle spare 40 mio, og så få den ide, at det er smart at bruge 7,5 mio kr om året på en transportløsning, som ingen rigtigt har bedt om. Som FRDB beskriver, er der gjort forsøg med gratis transport i en periode for tilflyttere i f.eks. Varde. Næsten ingen benyttede sig af det.

20/09/2024

Det er ret vildt, at der er indgået et budgetforlig for de næste to år helt uden Socialdemokratiets indflydelse. Det bliver mildest talt helt vildt spændende at se, hvad der så konkret kommer på bordet, når vi får fremlagt alle tallene. Kan nærmest ikke kommentere mere på det inden da.

13/09/2024

Kære alle

Om lidt skal vi ud på gader og stræder, købe annoncer, printe valgmaterialer mm. Den slags koster mange penge. Det er derfor blevet tid til, at vi rækker ud til vores støtter og liberale ildsjæle, der vil arbejde for liberale løsninger i deres lokalområde.

Konkret står vi og skal indkøbe nogle jakker med logo mm. så vi kan begynde at lave gadekampagner. Ønsker du at støtte med et lille (eller større) beløb, kan du anvende QR-koden nedenfor. Pengene går direkte til Liberal Alliance Fredericia's kampagnekasse.

Ønsker du derimod at støtte mig personligt, så ræk ud til mig. Så finder jeg en løsning. Tak

12/09/2024

Budgetforslaget til næste år har været i høring, og der er kommet flere hundrede siders svar tilbage. Jeg arbejder i øjeblikket med Helene på nogle kommentarer til budgettet, som jeg forventer at dele med jer inden for nogle dage. Jeg har dog ikke haft interesse i at skrive et decideret høringssvar, da jeg mener det bør være borgerne der kommer til orde der, og i øvrigt fordi Liberal Alliance pt ikke er med i forhandlingerne (selvom vi selvfølgelig gerne ville).

11/09/2024

Det samme kan Fredericia! Feks kan vi finde alle pengene der mangler i budgettet, ved at spare på central ledelse og administration.

10/09/2024

Professor Carsten Rahbek, som tidligere har undervist mig makroøkologi, er blevet spurgt ind til, hvad han mener om trepartsaftalen i forhold til, hvad den gør for biodiversiteten. Han konkluderer, at selvom aftalen er god for klimaet - hvilket jeg selvfølgelig også synes er vigtigt - er den ikke god nok for naturen. Det skyldes, at selvom aftalen indeholder en masse nye skov-arealer, så er det kun 40% der er urørt skov. De resterende 150.000 hektar er produktionskov - træmarker - hvor biodiversiteten er begrænset.

Med andre ord skal vi have store, sammenhængende områder med urørt skov, hvis det skal batte noget.

Det er sådan set også det jeg har forsøgt at argumentere for i al den tid, jeg har været politisk kandidat. Det er også mit budskab nu. Fredericia har nogle skovområder med meget høj kvalitet, som vi med fordel kan udvide og få rigtigt meget natur for pengene. Det synes jeg stadig vi bør arbejde for.

Imens konservative i øjeblikket taler om "ukrudt" på legepladser, og trækker debatten om biodiversitet der over, hvor de ender emd at blive sat i et negativt lys, synes jeg vi bør fokusere på det der rent faktisk kan gøre en stor forskel: mere urørt skov.

08/09/2024

Sommerferien er ovre, og vi skal til at lave mere politik. I den lokale gruppe planlægger vi i øjeblikket events og forskellige andre kampagne-ting, og for mit eget vedkommende forventer jeg at skulle være mere aktiv på flere fronter, både online og ude i den virkelige verden. Vi kommer snart til at kommentere mere på budgetforhandlingerne, og glæder os til at se, hvordan dét lander. Godt nok er vi ikke med ved bordet, men det skal da ikke forhindre os i at kommentere.

Håber i har nydt sommeren. Vi ses!

28/08/2024

Jamen, hallo tilbage, Løkke!

Det koster ifølge Finansministeriet blot statskassen 2,1 mia. kr. årligt at give danskerne mulighed for at spare 675 kr. månedligt skattefrit op til egen pension. Vi har modsat din regering styr på det her.

Finansministeriet om påvirkning af arbejdsudbud ved FriPension: “en relativt beskeden virkning”.

Det skyldes, at man ganske vist kan trække sig fem år tidligere tilbage med 40 års opsparing på FriPension. Men man kan også lade være og bare være en mere velstående pensionist ved ordinær pensionsalder. Modsat Arne-pension får man ikke kun pengene, hvis man trækker sig tidligt tilbage på pension.

Spar ikke på de udsatte 15/08/2024

"Forebyggelse er bedre end akut behandling. Selvom gadesygeplejersken kan være en udgift for den enkelte kommune, skal der ikke forebygges ret mange indlæggelser på intensivpladser i skadestuer og hospitaler, før det langt overstiger gadesygeplejerskens løn. Gadesygeplejersken er også de udsattes støtteperson, der potentielt kan forhindre, at en psykiatrisk indlæggelse bliver nødvendig – igen med store økonomiske omkostninger til følge. Dermed er det simpelthen en god forretning af have vedkommende ansat. "

Spar ikke på de udsatte Af John Rasmussen, Liberal Alliance I forbindelse med, at kommunen igen fattes penge, er det kommet på tale at spare gadesygeplejersken væk. Dette står som eksempel på et (socialdemokratisk ledet) …

14/08/2024

I Fredericia har vi for store udgifter til administration og ledelse. Der kan “findes” MILLIONER til budgettet lige der. Link i kommentarsporet.

“Man kan jo vælge at beregne forskellen mellem Fredericias og nabokommunernes udgifter til central administration og så gange med antallet af indbyggere i byen.
Det giver et tal på mellem 40 og 130 millioner kroner, som fredericianerne ikke får noget for og dermed kunne spare, hvis administrationen i Fredericia kunne bringe sine udgifter ned på et niveau, der svarer til vores naboer.”

Unge blå politikere vil erobre Fredericia 06/08/2024

Nu er jeg jo ikke en af de helt unge politikere længere, selvom jeg da regner mig selv iblandt de yngre. Men så er det godt vi har unge, lokale ildsjæle, som vil være med til at bryde det socialdemokratiske jerngreb i Fredericia. Læs mere her:

Unge blå politikere vil erobre Fredericia Hvorfor forlader så mange unge mennesker Fredericia, og hvorfor er der ikke flere af dem, der vender tilbage igen? Det er sådanne spørgsmål, som Karoline Marsay Dal og Lotte Hansen fra Liberal Alli…

Råd til studerende: Søg bolig uden for storbyerne og køb et pendlerkort 30/07/2024

Jeg bruger min sommer på at arbejde på fuld tid på hospitalet, og jeg holder derefter fri i en uge. Derfor er det relativt beskedent, hvor meget politik der kommer ud af denne side imens. Jeg skriver dog lidt af og til:

Råd til studerende: Søg bolig uden for storbyerne og køb et pendlerkort Læserbrev: Tusindvis af glade studerende har fået svar på deres ansøgninger til de videregående uddannelser. Stort tillykke med jeres studiepladser!

08/06/2024

Jeg siger ikke hvem, du skal stemme på, men opfordrer dig til at tage stilling, og at bruge din stemme. Jeg har tidligere flaget lidt for Henrik, men hvis du stadig er i tvivl om, hvor krydset skal sidde, kan du jo feks læse lidt om Nikolaj Steffenauer som er en af vores lokale navne. God weekend, og god valgdag.

Vi er nødt til at handle, hvis vi skal sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark 27/05/2024

Hvis partierne uden for regeringen foreslår at skrive ind i en lov, at mindst 10% af Danmarks areal skal være strengt beskyttet natur i 2030, hvis EU (som vi er medlem af) har vedtaget større målsætninger, og hvis Socialdemokratiet, som er et regeringsbærende parti, har naturen som vigtig prioritet, hvorfor kan vi så ikke få regeringen med på ideen? Er det alene fordi, at man er bange for, at Liberal Alliance, er ved at være så stort, at partiet er en reel trussel mod regeringen? Det ville ikke undre mig. https://frdb.dk/debat/vi-er-noedt-til-at-handle-hvis-vi-skal-sikre-en-rig-og-mangfoldig-natur-i-danmark

Vi er nødt til at handle, hvis vi skal sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark Læserbrev: Tabet af biodiversiteten fortsætter, og tiden til at gøre noget ved det er nu.

24/05/2024

(Undskyld 😅)

22/05/2024

Hvad skal det gøre godt for, at man har fjernet plastik-sugerør, når der alligevel er plastik i alt det andet? Tag denne kop. Den er lavet af pap, men der er plastik i. Så kan den hverken sorteres som pap ELLER som plastik, og hvis man går i den tro, at det er ok, hvis den havner i naturen, tager man fejl. Man har besluttet, at danskerne skal sortere affald i masser af fraktioner. Alligevel mener man ikke, vi er voksne nok til at sortere plastikopper til affald (obs: du kan godt!). I EU har man sågar besluttet, at du ikke må få din mad i engangsemballage, hvis du spiser den på restauranten, hvor der er en skraldespand inden for rækkevidde. Men hvis du spiser den i din bil, må du gerne! Det giver ingen mening! Disse åndsvage regler er den dårligste af alle løsninger. Blot én lille grund ud af mange til, at du skal bekymre dig om EU-parlamentsvalget.

20/05/2024

Videos (show all)

Lørdag d. 8. Juni.
Danske Trækfugle afsnit 4
Kontanthjælpsloft
Hvordan står det til med normeringerne i Syddanmarks insitutioner?
2. del af debatten mellem Mette Bock og Orla Hav

Telephone

Website