Pluskontoret Arkitekter

ARKITEKTUR ER FOR ALLE Pluskontoret indgår i samarbejder som bygherrerådgiver, totalrådgiver,
arkitektrådgiver og landskabsarkitekt.

Vi arbejder primært inden for fire kerneområder:

BOLIG / ny- og ombygninger, renoveringer - herunder ældreboliger og handicapboliger

BØRN / daginstitutioner og skolefritidsordninger

LÆRING / grundskole, ungdoms- og voksenuddannelse

ERHVERV / erhvervsbyggeri, indretning og udformning af arbejdsmiljøer

23/11/2023

TAK FRA PLUSKONTORET
Tak til alle gæsterne, for en vellykket reception i Laden forrige torsdag - det fine beboerhus summede af liv, grin og gode snakke og de sidste gæster smuttede først langt efter lukketid. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre fejring af tegnestuens 30 års jubilæum og Mette og Bents 2 x 60 års fødselsdag.
Det hele blev fint indrammet med lækker mad fra i Gellerup og fra Blå Kors Danmark

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 01/09/2023

Vi vil bevare den høje æstetiske værdi i det almene boligbyggeri!

Dette synes vi selv vi kommer godt i mål med på Vestergade i Horsens. Projektet anvender gedigne, traditionelle og velkendte byggetekniske løsninger og ejendommen tilpasses den omgivende karré som en moderne tolkning af karréhuset – en 4-etagers in-fill bygning i lys tegl med mansardtag og kviste, der får et varieret udtryk både mod gården og gaden, med facadeforskydninger, teglartikuleringer og altaner. Desuden varieres materialeholdningen for at understrege udtrykket af mindre byhuse, der indordner sig i skalaen i den omgivende, ældre bygningsmasse.

Projektet er udført i 2021 for Andelsboligforeningen Beringsgaard/Bolig Horsens i samarbejde med NIRAS.

📸

22/08/2023

I SOLIDARITETENS NAVN

OPEN23 er en international endags festival, der samler det brede arkitekturfelt og fortsætter den kritiske og undersøgende tilgang til faget, der understøtter den vigtige dialog mellem praksis, branche og Akademia. I år med temaet Solidarity.

Derfor er vi også stolte over at være samarbejdspartner med OPEN23, der finder sted på Arkitektskolen Aarhus den 7. september.

"Hos Pluskontoret beskæftiger vi os med velfærdsarkitektur og arbejder ud fra devisen ”Arkitektur er for alle”. I denne sammenhæng er solidaritet et uomgængeligt tema i alle vores byggerier - uanset projekternes størrelse og målgruppe. Derfor glæder vi os rigtig meget til at høre de mange spændende oplæg til arkitekturfestivalen og håber at møde en masse kollegaer fra branchen til en god dialog om arkitektur og solidaritet" siger Peter Anker Møller, partner og arkitekt hos Pluskontoret.

Du kan læse mere om programmet for dagen her https://lnkd.in/ejZ_p2fK

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 17/08/2023

Balance mellem bløde buer og hårde materialer i Rambølls domicil i Esbjerg.

Udført i 2014-2017 i samarbejde mellem Casa A/S, Transform, Rambøll og Pluskontoret.

📸

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 10/08/2023

Brolandningen - Ungdomsboliger i Viborg Baneby

I Viborg Baneby er der fokus på bæredygtighed, og som ansigtet mod byen og hjem for ungdommen, slår Brolandingen Ungdomsboliger den grønne tone an. Strategien for bæredygtighed i projektet tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål og indeholder en lang række tiltag som nærhed, naboskab, mangfoldighed, socialt fokus, bevægelse og motion, offentlig transport, uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder og generel positiv grøn byudvikling.

Bygningen er disponeret i veldefinerede enheder, så den facademæssigt har forskellige udtryk og dermed er nedskaleret i en række mindre bygningskroppe. Bygningen har en varieret materialitet og synes visuelt opdelt i 5 “byhuse” med forskellige facadeudtryk.

Et fælles tagterrasseområde er etableret i to forskellige niveauer. Udsigtens tiltrækningskraft, den lette adgang og det klart definerede samlingssted, vil sammen med aftensolen og et varieret tagterrasseanlæg sikre, at tagterrasserne vil blive flittigt brugt. Her vil man altid kunne finde sol, læ og udsigt. Og dermed er der dannet grobund for et helt særligt mødested og et fællesskab, der gør Brolandingen Ungdomsboliger til mere end bare et sted at bo.

Projektet er lavet i 2022 for Boligselskabet Sct. Jørgen i samarbejde med Ginnerup og Viborg Ingeniørerne.

📸 Jesper Balleby

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 16/06/2023

Farverig fredag - i dag i sort!

01/06/2023

Faglig fredag på en torsdag - idag med besøg af som fortæller om, hvordan de arbejder med kalkulation og tilbudsgivning.

&sønberg

27/04/2023

Skal du i praktik efter sommerferien, så vil vi hos Pluskontoret meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Se mere i opslaget herunder.
https://lnkd.in/dTEKhg9B

Vi glæder os til at høre fra dig.

27/04/2023

Skal du i praktik efter sommerferien, så vil vi hos Pluskontoret meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Se mere i opslaget på vores hjemmeside eller på LinkedIN
https://lnkd.in/dTEKhg9B

Vi glæder os til at høre fra dig.

08/03/2023

BÆREDYGTIG DIVERSITET SOM GRUNDTANKE
”Her på kvindernes kampdag 2023, kan vi konstatere at ligestilling i byggebranchen fortsat er udfordret.
I fremtiden kommer vi til at mangle arbejdskraft i byggeriet, så det er vigtigt at vi har alle køn med.” fortæller Britta Hjuler, partner i Pluskontoret og fortsætter ” Vi kigger ind i at ansætte kvinder med tekniske kvalifikationer eks. bygningskonstruktører og ingeniører. Og vi vil gerne bakke vores kvindelige medarbejdere op, til at efteruddanne sig til nogle af de tungere poster som projekteringsledere, byggeøkonomer og de specialkompetencer, der til stadighed bliver behov for flere og flere af.”

Et godt eksempel på en kvinde der varetager en af de tunge roller på Pluskontoret, er byggeleder Manja Henriette Hansen. ” For mig at se er der ingen grund til, at der ikke er flere kvinder på byggepladsen” udtaler Manja. ”Jeg har altid en faglig og konstruktiv dialog ude på pladserne, der er en god dynamik, et stærkt tværfagligt samarbejde og jeg kan godt lide jargonen, hvor der også er plads til et godt grin indimellem.”

”Ligestilling har altid været et vigtigt element på Pluskontoret. Vores erfaring siger os at en høj grad af diversitet både ift. køn, etnicitet, alder og fagligheder skaber værdi ind i projekterne og ind i arbejdsmiljøet.” siger Mette Stavad, administrerende direktør. ”Vi gør hvad vi kan for at opfylde vores hensigt om ligestilling, men det er ikke uden benspænd. Den nye barselslov vil være med til at understøtte ligestilling i hjemmene, og dermed også på arbejdspladsen. Det vil stille mænd og kvinder mere lige i en ansættelsessituation, for at nævne en af flere strukturelle problematikker.”

I år kan vi fejre tegnestuens 30-års jubilæum, og vi har oplevet en rivende udvikling lige siden. Tegnestuen beskæftiger en bred vifte af medarbejdere med forskellige fagligheder, køn og alder. Vi vil fortsat bestræbe os på, at balancen opretholdes, selvfølgelig uden at gå på kompromis med kvalifikationer – både ved skrivebordet, på byggepladsen og i ledelsen. Vi går rustede ind i fremtiden og tror på diversitet er nøglen til trivsel, innovation og økonomi på bundlinjen.

19/12/2022

2022 - Tak for i år!

Året lakker mod enden og mens vi her på Pluskontoret er ved at lægge sidste hånd på projekterne inden jul, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores gode bygherrer, samarbejdspartnere og venner af tegnestuen en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Det er ved denne tid, hvor mørket er på sit højeste og lyset venter forude, at man kigger tilbage og reflekterer over året, der er gået. 2022 hos Pluskontoret har budt på mange spændende opgaver indenfor vores kerneområder. Både som bygherrerådgiver, totalrådgiver, arkitekt- og landskabsarkitektrådgiver har vi beskæftiget os med store og små opgaver indenfor bolig, børn, læring og erhverv, nybyg og renovering – selvfølgelig med fokus på bæredygtighed og god proces.

Vi har sagt ”pænt goddag” til flere nye bygherrer og samarbejdspartnere, ”hej igen” til velkendte ansigter i branchen, og ”på gensyn” til gode folk, som vi har samarbejdet med i længere perioder på store bygge-projekter, som i 2022 har nået deres afslutning. Vi sætter stor pris på de mange gode samarbejder og glæder os meget over, når vi i fællesskab med både bygherrer, entreprenører, leverandører, ingeniører og arkitekter kommer godt og sikkert i mål med vores byggerier, til stor glæde og gavn for brugerne.

Det er ingen hemmelighed, at vi fortsat skal insistere på og fastholde et bæredygtigt fokus på byggeriet i fremtiden. Vi tror på, at vi som branche i de kommende år, skal opføre mindre ny bygningsmasse og i stedet fokusere mere på transformation og renovering. Den bæredygtige omstilling bliver endnu mere tydelig i årene der kommer og vi er alle en del af den, hvis vi skal lykkedes.

Nye partnerskaber vil opstå, nye samarbejdsformer bliver nødvendige og opgaver skal gribes an på nye måder. 2023 byder på nye grænseværdier for CO2 og krav om LCA- og LCC-beregninger. Cirkulært byggeri og genanvendelse af byggematerialer vil vinde endnu større indpas, ligesom at fokus på den oplevelsesmæssige bæredygtighed også vil blive skærpet. Hos Pluskontoret er vi fuldstændig klar – det er nødvendigt og det giver værdi!

De gamle nordboere havde en klar oplevelse af, at i årets mørkeste periode stod tiden stille. Årets hjul drejede ikke for en stund og den hellige tid sænkede sig over dyr, mennesker og natur. Alt arbejde hvilede, fred mellem menneskene indtrådte.

Den 22. december trækker vi stikket hos Pluskontoret og lader mørket sænke sig for en stund. Årets hjul står stille og vi lader arbejdet hvile. Vi vender stærkt tilbage d. 2. januar og glæder os til et nyt år og hvad 2023 må bringe.

RIGTIG GLÆDELIG (H)JUL OG GODT NYTÅR!
Kærlig hilsen Pluskontoret Arkitekter

07/12/2022

Nu fortsætter transformationen af Gellerupparken

Brabrand Boligforening står nu overfor næste fase af renoveringen af de blivende blokke i Gellerupparken. I næste etape skal 5 blokke med samlet 600 lejligheder renoveres og ombygges. Til at hjælpe med denne opgave er Pluskontoret Arkitekter og VITA Rådgivende Ingeniører netop udpeget som vindere af bygherrerådgivningen. Sammen skal vi rådgive Brabrand Boligforening gennem alle renoveringens projektfaser, frem til endelig aflevering af de 5 blokke.

Nogle af boligerne i de 5 blokke skal basisrenoveres, bl.a. med nye overflader, nye vinduer og nye badeværelser. De øvrige boliger ombygges til nye lejlighedstyper, herunder tilgængelighedsboliger. Ombygningen af boligerne skal være med til at sikre, at afdelingens udbud af boliger opfylder efterspørgslen på boligmarkedet. Målet er, at Gellerupparken også fremover kan tilbyde attraktive og blandede boligtyper, som kan tiltrække og fastholde en mangfoldig sammensætning af beboere.

”Vi er stolte over alle de vellykkede byggerier og attraktive tilbud, der er i området. Her kan særligt nævnes: Sports- og Kulturcampus med bl.a. klatreklubben og Cirkus Tværs, det nye bibliotek og vores to imponerende beboerhuse. Hertil kommer de nybyggede private boliger med de mange nye beboere, som er med til at skabe en fornyet aktivitet og forandring i området. Nu glæder vi os til, at flere af vores egne beboere kan nyde godt af, at deres boliger får en tiltrængt renovering.” siger direktør Kristian Würtz, Brabrand Boligforening

”Hos Pluskontoret er vi meget stolte af at Brabrand Boligforening har valgt vores team som bygherrerådgivere og hermed fortsætter vores gode samarbejde. At være en del af arbejdet med udviklingen af Gellerupparken er noget vi hos Pluskontoret sætter en stor ære i og vi glæder os til at komme i sving med denne næste spændende fase sammen med boligforeningen og vores samarbejdspartnere VITA” siger Kasper Møller, partner i Pluskontoret.

Klik herunder for at læse mere
https://lnkd.in/eaUCeSpk

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 01/12/2022

Glædelig 1. December 🎄 Hos Pluskontoret har vi traditionen tro, fundet vores flotteste julesweatre frem🎅🏻

25/11/2022

Hos Pluskontoret holder vi os løbende opdaterede gennem oplæg, undervisning og debat til faglige fredage. Her tager vi fat på vigtige og aktuelle emner i arkitekturen og byggebranchen, så vi sikrer et højt fagligt niveau på tegnestuen.

Over 3 fredage i løbet af året har vi haft særligt fokus på bæredygtighed, materialevalg og LCA-beregninger, så vi er helt klar til 2023, hvor nye krav træder i kraft.

Vi ser frem mod en fremtid i byggebranchen med endnu mere fokus på bæredygtigt byggeri og med flere bæredygtighedsrådgivere blandt vores kollegaer, er vi helt klar til at rådgive om, hvordan vi fremadrettet kan bygge mere bæredygtigt.

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 03/11/2022

Pilotprojekt B7, Gellerupparken for Brabrand Boligforening. (2017-2020)

Blokken B7 ligger placeret, som den første boligblok man møder ved ankomsten til Gellerupparken fra Silkeborgvej ved City Vest. For foden af blokken er etableret vandfaldet “Fossen”, der markerer indgangen til den nye bypark. Med nye markante gavlkarnapper og renoveret facade er B7 nu med til at rammesætte fortællingen om en Gellerupparken under forvandling, som en forpost for den kommende bygningsrenovering af de mange almene boliger i området.

Pluskontoret Arkitekter har som bygherrerådgiver varetaget programmering af projektet med udgangspunkt i den fysiske helhedsplan for renovering af hele afdelingen (også udarbejdet af Pluskontoret) og defineret en række designparametre som udgangspunkt for bearbejdningen af bygningen. Pluskontoret Arkitekter har desuden varetaget projektledelse fra kontrahering med TE med opfølgning på tid og økonomi, kvalitetssikring af projektmateriale og bygherretilsyn under udførelsen.

Bygherrerådgivningen er udført i samarbejde med Rambøll og TriConsult

📸

17/10/2022

Pluskontoret søger praktikant til foråret 2023 - læs mere på vores hjemmeside www.pluskontoret.dk

17/10/2022

PLUSKONTORET ARKITEKTER SØGER PRAKTIKANT

Hos Pluskontoret arbejder vi ud fra grundtanken om at ”Arkitektur er for alle”. Uanset bygherre, størrelse og budget og uanset, om der bygges nyt, renoveres eller laves landskab, skal arkitekturen være for alle. Derfor gør vi os umage!

Vores arkitektoniske tilgang i alle projekt baserer sig på målsætningerne:
Dialog - Stedets iboende kvaliteter – Kompleksitet - Oplevelse – Tilgængelighed – Bæredygtighed

En del af holdet
Som praktikant hos Pluskontoret bliver du en del af en social engageret, kreativ og dynamisk tegnestue med base i Latinerkvarteret i Aarhus. Du kommer til at indgå i tværfaglige teams med arkitekter, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører, hvor du får en række spændende opgaver og ansvarsområder – og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt indenfor en bred vifte af opgaver.

Vi tager vores ansvar som praktikværter alvorligt og ønsker at introducere dig til fagets mange facetter, muligheder og værktøjer, hvilket inkluderer dedikerede introduktioner til bæredygtighed, byggeriets faser m.fl. Ligeledes vil du komme med ud af huset til møder og procesforløb med bygherre og byggeriets øvrige parter.

Vi lægger vægt på, at du er en åben og humoristisk person – en teamplayer, der indgår som en naturlig del af tegnestuens hverdag, har stor lyst til både at arbejde fokuseret, lære nye færdigheder og til at komme med kreative indspark.

En del af plus-pulsen
Vi søger både arkitekt- og landskabsarkitektpraktikanter til at blive en del af tegnestuen i foråret 2023. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt på delopgaver, både digitalt, med pen og i model og ikke er bange for at tage initiativ. Der udbetales en månedlig erkendelighed ifm. praktikken.

Lyder dette som praktikken for dig, så send ansøgning med relevant cv + miniportfolio til [email protected]

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte partner og arkitekt, Peter Møller, på tlf. 53744011

Vi glæder os til at møde dig!
Venlig hilsen, Pluskontoret Arkitekter

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 07/10/2022

Brolandingen - almene ungdomsboliger og familieboliger centralt i Viborg.

Projektet er udført for Boligselskabet Sct. Jørgen i totalentreprise i samarbejde med Ginnerup og Viborg Ingeniørerne.

19/09/2022

Læringsmiljø og transformation ❤️

TRANSFORMATION GENDIGTER DEN OPRINDELIGE ARKITEKTUR I VARIEREDE LÆRINGSMILJØER

Hvordan skaber man et nutidssvarende og fremtidssikret læringsmiljø, på en næsten 90 år gammel skole, som tiden er løbet fra – men som samtidig er bevaringsværdig? Det er et af de helt store emner Pluskontoret Arkitekter som totalrådgiver arbejder med, ifm. om- og tilbygningen af Skovvangskolen i Aarhus.

”Det, der gør Skovvangskolen unik, er, at bygningsanlægget i dag fremstår stort set som i 1937. Den fine bevaringsværdige funkisskole er af så høj arkitektonisk kvalitet, så den er umulig ikke at holde af. I transformationen af skolen til et moderne læringsbyggeri har det derfor været afgørende for os at bygge videre på skolens kvaliteter, og gendigte arkitekturen i et mere nutidigt udtryk” siger sagsarkitekt Daniel Kjær Olsen.

Klik på linket herunder for at læse mere.
https://pluskontoret.dk/transformation-gendigter-den-oprindelige-arkitektur-i-varierede-laeringsmiljoeer/

Projektet udføres for Aarhus Kommune, Børn og Unge i samarbejde med Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

15/09/2022

Transformation og tilbygning af den bevaringsværdige Skovvangskolen i det nordlige Aarhus.

Bygherre: Aarhus Kommune
Totalrådgivningsteam: Pluskontoret, Viggo Madsen, DBI Dansk Brand og Sikring

15/09/2022

TRANSFORMATION GENDIGTER DEN OPRINDELIGE ARKITEKTUR I VARIEREDE LÆRINGSMILJØER

Hvordan skaber man et nutidssvarende og fremtidssikret læringsmiljø, på en næsten 90 år gammel skole, som tiden er løbet fra – men som samtidig er bevaringsværdig? Det er et af de helt store emner Pluskontoret Arkitekter som totalrådgiver arbejder med, ifm. om- og tilbygningen af Skovvangskolen i Aarhus.

”Det, der gør Skovvangskolen unik, er, at bygningsanlægget i dag fremstår stort set som i 1937. Den fine bevaringsværdige funkisskole er af så høj arkitektonisk kvalitet, så den er umulig ikke at holde af. I transformationen af skolen til et moderne læringsbyggeri har det derfor været afgørende for os at bygge videre på skolens kvaliteter, og gendigte arkitekturen i et mere nutidigt udtryk” siger sagsarkitekt Daniel Kjær Olsen.

Klik på linket herunder for at læse mere.
https://pluskontoret.dk/transformation-gendigter-den-oprindelige-arkitektur-i-varierede-laeringsmiljoeer/

Projektet udføres for Aarhus Kommune, Børn og Unge i samarbejde med Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

18/08/2022

NYE ANSIGTER PÅ TEGNESTUEN

Efter sommerferien har vi hos Pluskontoret haft fornøjelsen af at kunne byde velkommen til to nye kollegaer på tegnestuen.

Jacob Vesterskov Neergaard er bygningskonstruktørpraktikant, som til dagligt studerer på VIA i Aarhus.
Manja Henriette Hansen er byggeleder og kommer til Pluskontoret med en bred erfaring fra forskellige projekter. Manja er uddannet bygnings- og forretningsingeniør og skal hos Pluskontoret være med til at realisere projekter inden for alle vores kerneområder.

Et varmt velkommen til jer begge.

https://lnkd.in/eHmtXiKt

Photos from Pluskontoret Arkitekter's post 08/07/2022

RAMMEAFTALE PÅ TOTALRÅDGIVNING FOR DOMEA.DK VUNDET

Hos Pluskontoret går vi på sommerferie med en rigtig dejlig nyhed. I går kunne vi nemlig ved et dejligt sommerligt arrangement, skrive under på en rammeaftale på totalrådgivning for Domea.dk Vest. Rammeaftalen strækker sig over de næste 3 år med mulighed for forlængelse på et år. Udover Pluskontoret som totalrådgiver, arkitekt- og landskabsarkitekt, også NIRAS som ingeniørrådgiver og KAARK som arkitektrådgiver.

Rammeaftalen omfatter både nybyggeri og renovering af almene boliger i Domea.dk’s mange boligafdelinger i Jylland og på fyn. Hermed får vi mulighed for at fortsætte vores gode samarbejde med Domea.dk, for hvem Pluskontoret bl.a. aktuelt rådgiver i forbindelse med renoveringen af Braineparken i Haderslev.

Vi takker Domea.dk for udvælgelsen og ser frem til, i samarbejde med både bygherre og resten af rådgiverteamet, at skabe og forny gode boliger for alle Domea.dk’s nuværende og kommende beboere.

https://lnkd.in/ejWuK57Z

07/07/2022

Pluskontoret er draget på sommertogt med MS Tunø rundt i Aarhusbugten i forbindelse med årets sommerfest⚓️

01/07/2022

Beboerne i den almene boligafdelingg “Reberbanen” i Viborg, har en særlig god udsigt fra den fælles tagterrasse☀️

Pluskontoret Arkitekter, 2021, for Bolig Viborg.

📸

23/06/2022

3 NYE KOLLEGAER HOS PLUSKONTORET

løbet af den sidste måned, har vi hos Pluskontoret haft fornøjelsen af at kunne byde velkommen til 3 nye kollegaer på tegnestuen.

Tag godt imod (fra venstre): Bygningskonstruktør Theis Wejlemann Holm, piccoline Isa Høfarter og bygningskonstruktør Martin Dalgaard Johansen.

Dejligt at have jer med på holdet alle 3 :-)

https://pluskontoret.dk/3-nye-kollegaer-hos-pluskontoret/I

22/06/2022

BÆREDYGTIGT MATERIALEBIBLIOTEK BELYSER FAKTA OG GIVER KONKRET VIDEN TIL VORES BYGHERRER OG MEDARBEJDERE

Siv Ravnsbæk studerer på Arkitektskolen Aarhus studieprogram ”Radikal Bæredygtig Arkitekter” og har som en del af sine studier, det seneste semester været i praktik hos Pluskontoret. Ud over at have være involveret i flere byggeprojekter, hvor Siv har været med til at udvikle koncepter, skitserede og formidle projekterne, fik Siv også, som en del af sin praktik, et særligt ansvar for at opgradere og videreudvikle vores bæredygtige materialebibliotek på tegnestuen.

Hos Pluskontoret har vi haft ønsket om at lave et 100 % håndgribeligt materialebibliotek, opbygget ud fra både byggeriets materialepyramide, samt erfaringer fra egne projekter.
”Et fysisk materialebibliotek, der viser materialepyramidens indhold 1:1 er helt nødvendigt for fortsat at turde vælge nye veje – og det skal vi gøre. Med Siv’s viden, store interesse og kæmpe arbejdsindsats, har vi fået lavet et nyt bibliotek, der enkelt og overskueligt viser retningen på disse veje. Koblet med informationer om det enkelte materiales CO2-nøgletal, er vi nu langt bedre rustet til at rådgive vores bygherre til mere rigtige beslutninger” Siger Kristian Nordheim, Arkitekt og partner med ansvar for bæredygtighed.

”Det har været fedt at få sit helt eget ansvarsområde under praktikforløbet. Det betyder rigtig meget for ens trivsel på praktikstedet, at man føler sig værdsat og lige med sine kollegaer” fortæller Siv.

Hos Pluskontoret har vi hver dag nydt samarbejdet med Siv og er derfor også ekstra glade for, at Siv vender tilbage til tegnestuen efter sommerferien – denne gang i en stilling som studiemedarbejder på fuld tid.

Kig forbi vores nye materialebibliotek og få en snak med os om materialepyramiden, de nye CO2-krav, vores målsætning om oplevet bæredygtighed – eller blot en snak om god arkitektur og sund fornuft.

Klik på linket herunder for at læse mere :-)
https://pluskontoret.dk/baeredygtigt-materialebibliotek-belyser-fakta-og-giver-konkret-viden-til-vores-bygherrer-og-medarbejdere

17/06/2022

Pluskontoret ønsker jer alle en rigtig god weekend☀️

14/06/2022

Vi søger en studiemedarbejder, som har lyst til at blive en del af Pluskontoret - er det dig, eller én du kender?

Klik på linket herunder for at læse mere :-)
https://pluskontoret.dk/pluskontoret-soeger-studiemedarbejder/

10/06/2022

Med et ønske om en god weekend til jer alle, har vi iført os et potpourri af landsholdstrøjer og melder klar til kamp i aften ⚽️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Entreprenør-listen i Aarhus?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

FRA VISION TIL IBRUGTAGNING - SÅDAN HJÆLPER BYGHERRERÅDGIVEREN MED AT BEVARE DEN RØDE TRÅD I PROJEKTETTirsdag d. 5. apri...
Pluskontorets julehilsen 2021
Pluskontorets julehilsen 2021
Haderslev Boligselskabs film om Pluskontorets beboerworkshop
1. spadestik på Langenæsbyggeriet

Telefon

Adresse


Klostergade 32, 1. Sal
Aarhus
8000

Andre Arkitekttegner i Aarhus (vis alle)
3Dale Studio 3Dale Studio
Klostergade 70
Aarhus, 8000

See how your finished project will look with 3DALE! Our services include Interior and Exterior renders, Humanized Plans, detailed Axonometrics, immersive 360 Virtual Tours, and cap...

Ardess Ardess
Balticagade 16c
Aarhus, 8000

We are open minded and well connnected. So no matter the challenge, you can rely on ARDESS to orches

Kroghede Arkitektur Kroghede Arkitektur
Filmbyen 11a, 3. Sal
Aarhus, 8000

Fenger Arkitektur Fenger Arkitektur
Mejlgade 44E, 1. Sal
Aarhus, 8000

Cadpeople A/S Cadpeople A/S
Hjortensgade 23
Aarhus, 8000

WE CREATE POWERFUL VISUAL EXPERIENCES

Njordrum Living Njordrum Living
Filmbyen 19, 3
Aarhus, 8000

Njordrum LIVING skaber design til hjemmet, huset og det omgivende uderum. Skabt i naturlig tæt rela

FoZ Arkitekter FoZ Arkitekter
Aarhus, 8000

Aarhus

Nordpil-arkitekter Nordpil-arkitekter
Søren Frichs Vej 40 C, 1. Sal
Aarhus, 8230

NORDPIL ARKITEKTER

CJ Arkitekter CJ Arkitekter
Ny Munkegade 10
Aarhus, 8000

Vi er en tegnestue, som løser mange typer arkitektopgaver og rådgiver om alt indenfor byggeri.

PAX Architects PAX Architects
Mondrupsvej 27
Aarhus, 8260

Med mennesket i centrum skaber vi nærværende arkitektur med stor materialerigdom

NILO Architecture Design Studio NILO Architecture Design Studio
Aarhus

DRØM DET - SE DET - VIS DET

Arki MM Arki MM
Schleppegrellsgade 6, Street
Aarhus, 8000

Arkitekt