Tænketid.dk v/Amanda Jensen

Telepati er et redskab til at skabe bedre forståelse mellem dyr og mennesker

21/06/2022

☀️ Sommerferie 28/6 - 22/7 ☀️

Hvis du overvejer at booke en tid til telepati, så er det ved at være sidste udkald inden jeg går på sommerferie. Jeg har stadig nogle få ledige tider tilbage denne uge - vil du reservere en af dem, så send en mail til [email protected] ✉️✏️

Denne gang går turen til Grønland, hvor jeg skal arbejde som frivillig på en sommercamp for grønlandske børn og unge. Dét glæder jeg mig helt enormt til!
Jeg glæder mig også til at opleve naturen, til at komme på sejlture i de isfyldte fjorde og måske få et glimt af hvaler, se slædehundene i bygderne og en isbjørn, hvis jeg er rigtig heldig 🐻‍❄️

Jeg har intet internet det meste af tiden, og kommer derfor hverken til at se eller svare på beskeder, men jeg vender tilbage på alle henvendelser når jeg kommer hjem sidst i juli ✈️

19/06/2022

Jeg faldt over denne video, og man må sige at hundef***ret her virkelig er taget til næste level – jeg er nysgerrig på, hvad du selv fodrer dine dyr med? 🦴🥩🥝🍍

Når jeg telepaterer med dyr, både hunde og andre dyr, oplever jeg tit at de har forskellige præferencer i forhold til mad; for nogle er det vigtigt, at konsistensen er lækker, og at det for eksempel er noget de kan tygge i og bruge lang tid på. For andre er det mere vigtigt, at der er en god og kraftig smag, og andre igen beder om mad, der har en stærk duft. Det er meget ligesom os mennesker, der jo også kan lide noget forskelligt.

Vi har også enormt mange muligheder, mens de fleste dyr får en ret ensformig kost; på den måde er vi jo sikre på, at de får alt hvad de skal bruge, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det altså må være lidt kedeligt, lidt ligesom hvis vi skulle spise den samme rugbrødsmad 365 dage om året 😅

Eksempelvis så har kaniner 17.000 smagsløg mod vores kun ca. 10.000, så deres smagssans er faktisk ret raffineret, og mange kaninejere kan helt sikkert også genkende, at deres kanin har sin helt egen mening om hvad den vil spise. Heste har omkring 25.000 smagsløg, og de kan ikke kaste op, så de er nødt til at stole ekstra meget på deres lugtesans for at være sikre på at de ikke spiser noget de ikke kan tåle.
Hunde har flere smagsløg end katte, men begge har færre end vi mennesker har. Hunde kan smage bitter, salt, sødt og surt, mens katte ikke kan smage sødt – så det forklarer også, hvorfor lugtesansen for dem kan være ret vigtig, fordi det er en stærkere sans end smag hos begge dyr 🐶🐱

F***r er generelt noget der virkelig er mange meninger om, men også spændende at se nærmere på – tænker du selv over hvordan du sammensætter f***ret til dit dyr?
Er det næringsindholdet, smag, duft eller konsistens der er vigtigst når du vælger f***r?

07/06/2022

Jeg elsker sommer! 🌞

Særligt fordi vejret bare inviterer til at komme ud – så i sidste uge snørrede jeg vandrestøvlerne og gik med en veninde på Røsnæs, som altid har været et af mine yndlingssteder i hele verden. Der er enormt smukt, og så er der altid nogle dyr man kan hilse på, hvilket jo er helt perfekt for sådan en som mig, der altid liiige skal stoppe og sige hej til de dyr jeg møder på min vej 🤓

Vi rendte først ind i en flok venlige køer, og lidt efter kom vi forbi flokken af vilde exmoor ponyer, der for tiden går med tre helt små og helt vildt søde føl. Vi så også en enkelt hjort, et marsvin (altså hvalen, ikke dem med pels 🐳🤪), en del firben og flere træer, der var fuldstændigt dækket i spind fra spindemøllarver 🕸.
Ved naturcentreret er der fritgående kaniner, og en fold med får og nysgerrige geder, som gerne vil nusses. Hvis du har nogle ledige dage i din sommerferie og gerne vil på tur, så er det en klar anbefaling herfra ✨

Det var den helt perfekte måde at fejre, at jeg har afleveret alle mine skriftlige opgaver og kan holde læseferie; jeg er dog heldig kun at have få mundtlige eksamener i år, og jeg har derfor lidt ekstra ledige tider til telepati både i denne og næste uge.

Hvis en af tiderne skal være din, så send mig en mail på [email protected] med et billede af dit dyr, samt navn og spørgsmål til det ✉️✏️.

27/04/2022

I sidste uge har jeg kommunikeret med Viki 🐶🧡

Hun er flyttet ind i et nyt hjem for nyligt, og derfor var hendes mennesker blandt andet interesserede i at høre, hvordan hun havde det, og om hun var glad for at bo hos dem 🏠

Mit indtryk da jeg talte med hende, var at hun er en kærlig prinsesse, og at familie er meget vigtigt for hende, men at hun samtidig også havde forholdt sig meget praktisk til flytningen; hun forsøger bare bedst muligt at finde sig til rette, der hvor hun nu end er.
Hun fortalte, at hun elsker opmærksomhed og aldrig kan få for meget, så hun var rigtig glad for at der er rigeligt med opmærksomhed til hende hos hendes nye familie, som hun ikke behøvede dele med andre; dét passede hende rigtig fint 🥰

Oplevelsen med at flytte havde dog fået hende til at føle, at alting var mindre stabilt, og hun bad derfor om at hendes nye familie vil forsikre hende om, at hun ikke skal flytte igen. For at få ro i maven vil hun gerne kunne føle sig sikker på, at hun ikke endnu en gang skal omstille sig. Hun ville også gerne have, at de taler mere med hende og forklarer om store beslutninger, som involverer hende, fordi hun tidligere har følt at sådan nogle ting godt kan gå lidt hen over hovedet på hende, og det har frustreret hende meget.

Det, Viki fortæller omkring gerne at ville involveres mere, er noget jeg har hørt fra mange andre dyr; de opfanger meget mere end vi tror, så de kan som regel godt fornemme hvis der er noget under optræk, og derfor kan det skabe uro, hvis de ikke er helt klar over hvad det er som skal til at foregå, eller hvis noget sker meget pludseligt.

Derfor opfordrer jeg nærmest også i hver eneste telepati-session dyreejeren til at kommunikere mere med dyret, både i forhold til specifikke situationer, og generelt i hverdagen. Det kan hjælpe dyrene til at forstå hvad der sker, både store ting som fx en flytning, men også små ting, som hvis du fx skal ud ad døren og de derfor skal være alene hjemme nogle timer. Begge dele kan være rart for dyret at være forberedt på.

Men... hvordan taler man overhovedet med sine dyr? 🤷‍♀️🤔
Man behøver ikke nødvendigvis kaste sig ud i at lære telepati selv, mindre kan sagtens gøre det. Som sagt opfanger dyr meget mere end vi tror, og de kan mærke vores intentioner, følelser og stemninger.
Derfor kan man faktisk godt forklare sine dyr ting, hvis man taler højt til dem, eller hvis man visualiserer mentale billeder i tankerne, som om de var henvendt til dyret. Det kan virke helt fjollet, og det er rimelig abstrakt, så det kræver nogle gange lidt øvelse, men jo mere man gør det, jo mere naturligt kommer det til at føles.
Det kan også være en fordel at gentage den samme besked flere gange, fx jo tættere man kommer på det der skal ske. Det er ikke sikkert, dyrene kommer med en tydelig reaktion lige med det samme, men det skal nok nå igennem til dem.

Prøv det af, og se om du kan mærke en ændring – og fortæl mig gerne om det, hvis du gør! 😊

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan kommunikere med dit eget dyr vha. visualisering, så har jeg skrevet et gammelt, men dog stadig meget relevant blogindlæg om emnet som du kan læse her 👇
https://www.bricksite.com/taenketid?id=blog&news=38599

Ellers kan du selvfølgelig også booke en telepati-session til dit dyr, hvor der er mulighed for at skabe en endnu tydeligere kommunikation med dit dyr - send en mail til mig på [email protected] ✉✏

14/04/2022

Glædelig påske! 🐰🐣

Jeg håber du kan nyde et par fridage og får hygget ekstra om dine dyr 🥰

Jeg har allerede haft besøg af påskeharens fætter, der tit er at finde i mine forældres have.
Den er flyttet ind hvor min gamle kanin Amilo boede, efter han desværre gik bort i maj sidste år. Amilo havde det med at grave huller alle mulige spøjse steder og sørge for at ”trimme” hullerne i hækken for små pinde, så de altid var nemme at smutte igennem. Det nyder haren godt af, for den bruger nu alle de samme gange og huller i hækken. Den har også vænnet sig til at vi er der, og kommer nogle gange ret tæt på – og det er fantastisk hyggeligt at have en langøret beboer i haven igen 🤩

Hvis du selv har en kanin du kunne tænke dig en telepati med, så husk at jeg stadig har halv pris for kaniner og alle øvrige dyr end heste, hunde og katte 🐇

Jeg er også langt om længe ved at være nået til bunds i min venteliste, hvilket betyder at jeg har ledige tider igen allerede fra efter påske – hvis en af dem skal være din, så send mig en mail på [email protected] ✉✏

21/03/2022

✨ Hvilke spørgsmål kan man stille dyrene? ✨

Når man telepaterer med dyr, kan svarene modtages på flere måder, alt efter hvem der laver telepatien; fx får nogle mange billeder, andre får dem som ord eller lyde eller via fysiske fornemmelser på deres egen krop. For mig fungerer det mest som en blanding af følelser og billeder, og indimellem også nogle få ord 💬

Når jeg telepaterer, er det som en form for interview, hvor jeg stiller de spørgsmål jeg har, men det er også plads til at dyret byder ind og kan fortælle om det, det har på hjerte. Den eneste forskel er bare, at jeg ikke får svarene i ord, men i billeder og følelser.

Jeg ser også lidt på mig selv som en slags tolk. Jeg får svar på det jeg spørger om, men det er op til dyrets ejer selv, hvad de vil bruge svarene til. Det er lidt det samme, som hvis jeg oversatte et fremmedsprog; jeg kan for eksempel godt spørge ind til, hvordan personen har det i sin krop, men jeg er ikke læge, så jeg kan ikke stille en diagnose ud fra de svar. Modtageren af informationen kan til gengæld bruge oversættelsen af svaret til at gå videre til en læge – på samme måde kan man spørge om dyrets helbred, men det er ikke altid dyrene selv ved hvad der er galt eller hvorfor, så det kan godt være nødvendigt med ekstra hjælp fra en som er ekspert på emnet.

Når jeg modtager spørgsmål fra mennesker til deres dyr, er det tit de samme overordnede der går igen; hvordan dyret har det generelt, om det kan lide sit hjem og om der er noget ejeren kan gøre bedre.

Men man kan stille mange slags spørgsmål. Det kan for eksempel være:
- Relationer til andre dyr eller mennesker
- Hvordan lærer mit dyr bedst?
- Hvordan passer det udstyr, mit dyr har?
- Hvad er der sket i dyrets liv, inden det kom til mig?
- Hvad er baggrunden for en bestemt adfærd dyret har?

I bund og grund er det kun ejeres fantasi der sætter grænser for, hvad der kan spørges om, så længe spørgsmålet er nogenlunde konkret og giver mening for dyret.

For eksempel vil spørgsmålet: ”Hvad er din yndlingsfarve?” være svært at få et godt svar på, for selvom det er konkret, så opfatter dyr ikke farver på samme måde med deres øjne som vi gør med vores (på nær lige papegøjer måske), og derfor giver spørgsmålet ikke så meget mening for dyret.

Er godt spørgsmål er til gengæld et, der er relevant for dyret, og som er formuleret konkret og tydeligt, for eksempel: ”Hvordan kan jeg støtte dig bedre når du bliver usikker på rideture?”.

I løbet af en telepati når jeg som regel at gennemgå 4-5 spørgsmål fra ejeren til dyret, men det afhænger meget af, hvor krævende spørgsmålene er.
For eksempel vil spørgsmål der omhandler adfærd og eventuelt adfærdsændringer som regel tage tid, fordi jeg både spørger ind til dyrets egen opfattelse, dets behov, baggrunden for adfærden og mulige ændringer eller løsningsforslag. Derimod kan et spørgsmål som: ”kan du lide din hundekurv?” besvares relativt enkelt, og jeg kan derfor nå en del flere af den type i en session.

Derfor anbefaler jeg altid, at man skriver sine spørgsmål ned i prioriteret rækkefølge når man bestiller en telepati, særligt hvis man har mange, for det giver mig nemlig muligheden for at tilpasse det undervejs. Hvis jeg har kommunikeret med dyret mere end én gang, har jeg også lidt ekstra tid til spørgsmål, fordi jeg jo allerede kender dyret og derfor ikke bruger tid på personlighedsanalyse.

Jeg skynder mig dog aldrig igennem spørgsmål – mit overordnede mål med telepatien er, at dyrene skal føle sig hørt og forstået. Der skal altid være tid og plads undervejs til, at de kan fortælle, hvis de selv går med noget på hjerte, som de har brug for at formidle til deres ejer.

Hvis du selv går rundt med spørgsmål til dine dyr, som du ønsker min hjælp til at få svar på, så kan du booke tid ved at skrive en mail til mig på: [email protected] ✉✏

14/03/2022

Over de næste par uger får du serveret en lille række tema-opslag, hvor du kan blive klogere på hvordan det fungerer når man booker en telepati session til sit dyr og hvad man kan forvente få ud af den 🐴🐶🐱

Allerførst: Hvordan forløber en telepati session egentlig fra start til slut?

Når jeg starter en telepati, så er det første jeg gør at prøve at danne mig en fornemmelse af dyret og dets personlighed, som regel ved at spørge ind til hvordan dyret opfatter sig selv. Det kan også være ved at beskrive den modtagelse jeg får fra dyret, for det kan også sige ret meget om personligheden; er dyret fx skeptisk over for fremmede, eller åben og klar på at tale med mig lige med det samme?
Jeg spørger om personlighed som det første både fordi det giver mening at lære dyret at kende, inden jeg begynder at stille en masse spørgsmål - man ville jo heller aldrig begynde at spørge et fremmed menneske om en masse personlige ting, uden først at have introduceret sig og måske lært hinanden lidt at kende – og derudover gør jeg det også for, at ejeren skal kunne genkende sit dyr og føle at det virkelig rammer plet, inden jeg går i dybden med andre spørgsmål.

Samtidig giver min viden om dyrets personlighed mig som regel en bedre forståelse af hvilke behov dyret har og hvordan det vil opføre sig i forskellige situationer. Det kan være nyttigt, når jeg arbejder med spørgsmål fra ejeren, fx omkring adfærd. Det er nemlig det næste, jeg bruger tid på: spørgsmål fra ejeren. Det er faktisk også det, som fylder langt det meste af telepatien. Hvilke spørgsmål du kan stille og hvordan man formulerer nogle gode spørgsmål, kommer jeg nærmere ind på i næste opslag.

Når jeg er kommet godt omkring alle de spørgsmål, dyrets ejer ønsker svar på, spørger jeg ind til dyrets helbred og f***r. Det gør jeg i hver eneste session, også selvom det er et dyr jeg har kommunikeret med før, for på den måde at give dyret mulighed for at fortælle hvis der er noget det har brug for at gøre opmærksom på. Det kan være, om dyret i sit f***r får alt hvad kroppen behøver eller om den mangler noget, eller det kan være om dyret mærker smerter eller ubalancer nogle steder i sin krop. Nogle dyr fortæller mig også om tidligere skader eller skavanker, som kan gøre at de har brug for at ejeren tager særlige hensyn, for eksempel i forbindelse med træning.

Når dyret har vist mig alt det som var vigtigt omkring dets helbred og f***rbehov, er det tid til at runde af, men inden jeg siger farvel til dyret, spørger jeg om det har noget på hjerte. Her er der helt frit spillerum for dyret til at fortælle hvad end det måtte ønske til sin ejer. Nogle dyr har mange ting at fortælle, mens andre er trætte efter telepatien, og derfor kun viser få ting; det er ret forskelligt. Min oplevelse er, at mange dyreejere generelt er gode til at forstå deres dyr, og det er derfor ikke alle dyr som føler det er nødvendigt at have mig som ”oversætter” til særlig information. Nogle gange kan der dog være noget som dyret har haft svært ved at få ejeren til at forstå, og her får de mulighed for at bringe budskabet klart og præcist videre.

Jeg slutter altid af med at sige tak til dyret for at ville kommunikere med mig. Under hele telepatien har jeg skrevet ned hvad dyret har vist mig og hvilke svar jeg har fået, og dokumentet med den fulde korrespondance bliver sendt direkte til ejeren med det samme.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil prøve en telepati til en af dine egne dyr, kan du booke tid ved at sende en mail til mig på: [email protected] med navn og billede af dyret ✉✏

Billedet er af min nye personlige assistent for weekenden, Bella, som jeg har været kattepasser for. Hun holder et skarpt øje med at jeg ikke laver tastefejl, hvilket er relativt svært med kun én hånd, fordi den anden jo helst skal nusse bag et øre ;)

02/03/2022

Det er vist på tide med en opdatering på projektet om at tale med anderledes dyr end jeg plejer – en masse af jer var søde til at tilbyde dyr jeg kunne øve mig på (tak for det! 😍), så siden sidst har jeg både fået kommunikeret med en gris og en ged.

Bingel, som geden på billedet hedder, var en af mine ”forsøgskaniner”. Han er en virkelig skøn og livlig personlighed, så det var fantastisk sjovt at kommunikere med ham, for han er SÅ charmerende og ville rigtig gerne fortælle.

Han fortalte mig om sig selv, om det sted han boede og hvad han godt kunne lide at lave. Hans ejer ville gerne vide om han trivedes, eller om der var noget hun kunne gøre bedre for ham. I det store og hele var Bingel bare helt igennem glad og tilfreds, og så på livet som om det var et eventyr. Han brugte især meget tid på at forklare hvor glad han var for at lege, og at han godt kunne lide det sted han bor, fordi han har en stor fold med forskellige sjove ting og bor med andre geder, som han har det godt sammen med. Men han kunne samtidig godt tænke sig, at der var endnu mere; han beskrev det for mig som om, at han ville elske hvis hele folden bare blev proppet med ting som om den var en kæmpe parkour-bane. Det synes jeg var et ret skægt billede – hans ejer fortalte efterfølgende, at der er højbede på folden som de træner at hoppe op på, men at Bingel og de andre geder til sommer også får en ny og større fold med jordbunker, så han får sit ønske opfyldt. Dét tror jeg han kommer til at elske! 🥳

Jeg spurgte også ind til f***r og helbred, som jeg gør i alle telepatier jeg laver, for at give dyrene mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle problemer eller behov.
Han fortalte at han nemt kunne blive en smule stresset ved fodringstid, som om han skulle nå at spise færdig før han blev forstyrret, på trods af at han også fortalte at der var rigelig med mad og at han fik hvad han havde behov for, hvilket jo taler lidt imod hinanden. Men det gav mening, da hans ejer meldte tilbage, at han tidligere har været et sted, hvor ejeren ville dem det bedste, men de ikke nok eller ordentligt mad, og derfor har Bingel det med at være evigt sulten; selvom han heldigvis har alt hvad han behøver hvor han er nu

13/02/2022

Hesten Alfabeat er et af de dyr jeg har fået lov at kommunikere med denne uge 🐴🥰

Jeg starter altid med at mærke ind i dyrets personlighed, og langt det meste af tiden synes jeg at beskrivelser af personlighed er rimelig lige til, men med Alfabeat var jeg faktisk en lille smule forvirret i starten. Han er nemlig sådan en personlighed, hvor det man ser, ikke nødvendigvis er det man får.
På den ene side fornemmede jeg en enormt rolig, stabil og jordnær energi, og på den anden side en masse power, men alligevel også en ret følsom side. Efterhånden som jeg kom ind i telepatien og Alfabeat fortalte mere om sig selv, begyndte det dog at give mening. Hans ejer Anita fortalte efterfølgende at mange opfatter ham som lidt doven første gang de møder ham, men der er han bestemt ikke, til gengæld er han ret sensitiv.

Hans sensitive side kom blandt andet til udtryk ved, at han viste mig et billede af, at han lænede sit hoved ind mod sin ejer og blev nusset ved pandelokken, hvilket hans ejer også godt kunne genkende og beskrev som noget han som regel gør, når de har et roligt øjeblik sammen. Alfabeat forklarede at det er hans måde at vise kærlighed til sin ejer, som han er meget glad for, og selvom det allerede var noget de var gode til at gøre sammen, så ville han gerne have endnu mere af den slags tid med hende; på trods af at han udadtil er en stor hest, og jeg fornemmede at han havde en kraftfuld energi, så er han i virkeligheden også bare en rolig, kærlig bamse der elsker nus

22/01/2022

⭐ Anderledes øvedyr søges til gratis telepati ⭐

Jeg er blevet den heldige ejer af et stk. forstuvet fod, så når jeg nu alligevel skal bruge noget tid med benet smækket op, så kan jeg lige så godt udnytte det til at få talt med en masse dyr ;)

Jeg tænker derfor, at jeg gerne vil øve mig og have gang i en ny runde eksperimenter. Jeg synes det er sjovt at prøve at tale med en masse forskellige anderledes dyr end jeg plejer. Både for at blive dygtigere, men måske kan jeg også blive klogere på nye måder at bruge telepatien på 🦄🐷🐮🐺

Jeg har indtil videre talt med:
- hunde og katte
- heste og køer
- høns og papegøjer
- vilde krager og skader
- kaniner og marsvin
- rotter og degu
- slanger og et pindsvin
- en skægagame og snegleskink

Men hvis du har andre slags dyr end dem på listen, og kunne tænke dig en gratis telepati, må du meget gerne vedhæfte et billede i kommentarfeltet, så kan det være det er dit dyr jeg vælger; du skal dog være klar på at give grundig feedback, og det kræver derfor også at du kender dyret.

Det kan eventuelt også være dyr, som du laver noget speciel træning eller lignende med, det kunne også være sjovt at prøve af :D

Højt på ønskelisten af øvedyr jeg endnu mangler at tale med står grise, geder og en fugleedderkop, men alle forslag er velkomne! :D

Jeg laver som regel et opslag om telepatien, når jeg har forsøgt mig med nye dyr, så hvis du er nysgerrig på hvordan det gik med nogle af de dyr jeg allerede har talt med, kan du bruge søgefunktionen og finde opslagene her på siden.

Derudover har jeg i noget tid leget med tanken om at teste nogle forløb af, så det kan være jeg også kommer til at lede efter nogle øvedyr til dét projekt – men mere om det på et andet tidspunkt 🤩

18/01/2022

Jeg har denne uge haft fornøjelsen af at kommunikere med Striben 🐱

Han er sin egen herre, men han har dog en madmor ved et hus hvor han holder til, og da hun var nysgerrig på hvordan han havde det og hvordan hans liv har set ud inden han kom til hende, tog jeg kontakt til ham.

Striben har en fantastisk stærk udstråling, han er på én og samme tid selvstændig og meget bestemt, men også enormt blid, rolig og kærlig. Han er opmærksom og venlig over for andre, men han ved hvad han vil og går ikke på kompromis. Han fortalte mig, at han selv vil bestemme over sit liv, så hvis der er noget han ikke er tilfreds med, så rykker han videre. For ham er det meget simpelt; hvorfor skulle han blive ét sted, hvis der er noget bedre et andet sted?

Han fortalte mig sin historie, og om hvordan han ikke altid har været så bestemt og selvsikker. Han er en sensitiv kat, og derfor var det en kæmpestor omvæltning for ham at komme fra der hvor han var født, hvor der var rigtig meget plads, og ud i en ny familie. Han synes ikke han kan trives som huskat indenfor, han vil have sin frihed, og det gør det svært at falde til. Han beskrev det som at være fanget i en glasklokke, hvor der var for mange indtryk på for lidt plads, men når han kom udenfor, var det som om låget til glasklokken blev taget af; der føler han sig bedst tilpas. Han fortalte at han synes havde udviklet sig meget siden dengang og er meget stolt af sig selv, for nu lever han sit liv sådan som han selv helst vil; frit udenfor. Han er dog samtidig en lidt magelig fyr, og ved godt at hans jagt-talenter ikke er til, at han kan klare sig helt på egen hånd året rundt. Derfor har han med stor omhu valgt det sted og de mennesker, han holder til ved nu. De er venlige og rolige, og de kræver ikke noget bestemt af ham, men lader ham leve sit eget liv 💚

Stribens madmor fortæller, at Striben var i området en del år, og hun begyndte at fodre ham en vinter hvor han så forhutlet ud. Da nabohuset blev solgt og købt af hendes datter, opdagede de at Striben kom der for at spise. Derfor fortsatte de med at fodre ham, og fik ham indfanget og kastreret, og fik tjekket om han havde en chip og evt. en anden ejer (det havde han ikke), men har ellers ladet ham være. Han har fået et kattehus, hvor han nyder at sove, og er blevet mere opsøgende og vil rigtig gerne kæles, men han vil ikke med ind; på den måde synes han, at han har fået det bedste af begge verdener, og han udtrykte mange gange i løbet af telepatien en helt enorm taknemmelighed. Han har en kærlig familie, og trygheden i at have mad og et varmt sted at sove, men uden at han skal give afkald på sin højt elskede frihed. Det passer ham helt perfekt 🥰
På billedet sidder han på en bænk, hvorfra han kan se hele haven, hans eget lille kongerige 👑

Jeg synes, hans simple tilgang til livet på mange måder er ret inspirerende; man skal ikke stille sig tilfreds med noget, der kunne være bedre, heller ikke selvom det måske godt kan give lidt bump på vejen og kan være svært, fx da Striben skulle klare sig alene og selv finde mad. Men til gengæld ved han også, at det skønne liv han har nu, det er helt hans egen fortjeneste.

Oftest bruger jeg telepati til at hjælpe mennesker med at kontakte deres dyr for at blive klogere på aktuelle temaer; det kan være adfærdsmønstre, problemer eller generel velfærd. Men som med Striben, kan man også sagtens bruge telepatien på at blive klogere på alt det, der ligger før dyret kom ind i ens liv. Når man forstår hvor dyret kommer fra eller hvad det har oplevet, kan der være nogle ting der pludselig giver bedre mening og man kan bedre tage hensyn til sit dyr og dets behov ⭐

Hvis du har lyst til at få en telepati til dit eget dyr, kan du booke en tid ved at skrive til mig på: [email protected] ✏✉

14/01/2022

Jeg håber I alle sammen er kommet godt i gang med det nye år 🥳

Jeg er så heldig at have nogle ugers fri inden studiet starter igen, så jeg er kommet stille og roligt ind i det nye år – og samtidig giver det mig mulighed for at have lidt ekstra ledige tider i forhold til hvad jeg plejer de næste to uger, så hvis en af dem skal være din, så send mig en besked på [email protected] ✏️✉️

Man kan også sende mig en besked via denne side, men jeg har desværre tit problemer med at læse de beskeder jeg får fra jer, så I må rigtig gerne bruge min mail i stedet, så er jeg nemlig helt sikker på at modtage dem (Y) :D

Jeg glæder mig til at høre fra jer, og til at kommunikere med en masse flere dyr i 2022 🥰🐶🐱🐰🦄

Photos from Tænketid.dk v/Amanda Jensen's post 18/12/2021

Kattene i Rekjavík 🐱

Reykjavík er det rene paradis for katteelskere; har går kattene nemlig frit rundt på gader og stræder, selvom de bor midt inde i byen. Der er ikke ret mange gadekatte, dem som ikke har et hjem, er på internat eller bor på Islands eneste kattecafé, hvorfra de kan adopteres. Langt de fleste katte har kærlige hjem, men får lov at gå rundt i byen, hvor de gerne må gå ind i butikker og på caféer. Det er derfor ikke unormalt at få lidt firbenet selskab til din kaffe, eller se en kat slænge sig i et udstillingsvindue.

Midt på torvet står også den berømte Yule kat 🐈‍⬛
En stor sort kat, der efter sigende kommer fra bjerget Esja lige uden for Reykjavík, hvor den bor hos trolden Gryla. Historien blandt Islændingene går, at hvis ikke dine børn får nyt tøj til juleaften, så kommer Yule katten og æder dem.
Billederne her er katte, jeg har mødt på min vej mens jeg har boet i Reykjavík. I morgen er mit eventyr desværre slut, og jeg vender næsen retur mod Danmark efter næsten fem måneder. Jeg glæder mig til at holde lidt velfortjent juleferie med meget savnet familie og venner 🥰

Jeg har stadig enkelte ledige tider tilbage mellem jul og nytår, og ellers er jeg klar til at hjælpe jeres dyr igen i det nye år! 🐾

05/12/2021

Det er blevet vinter i Island ❄

Det slår dog ikke fuglene ved søen ud, der stadig holder til her i store flokke. Island har et ret rigt fugleliv, og vådområdet ved siden af søen er godt beskyttet, fordi mange fuglearter yngler der. En del af søen bliver også holdt frostfri, så fuglene stadig kan finde mad, selvom temperaturen sniger sig et godt stykke under frysepunktet nogle dage. De er vant til mennesker, og derfor også ret nysgerrige, så de kommer gerne hen og siger hej når man går forbi. Det er så hyggeligt! 😍🦆🦢

Jeg har stadig et par ledige tider tilbage i december inden jeg går på en lille juleferie, så hvis en af dem skal være din, så send mig en besked på [email protected]. Husk, at det også er muligt at få lavet et gavekort, hvis du kender én der godt kunne bruge en telepati i julegave 💚

31/10/2021

Den her weekend har vi haft utroligt vejr, det har været stjerneklart og i går aftes blev himlen oplyst af det fineste nordlys i næsten to timer. Men himlen har også lige fået en masse ekstra kærlig energi, så det giver mening, at den lyser stærkt; i fredags måtte jeg sige farvel til Molly 💔

Hun flyttede ind og blev en del af vores familie, da jeg var 10 år og hun var 10 uger gammel, så det føles som om hun har været der altid, og der bliver så ufatteligt tomt uden hende. Men efter at have rendt rundt og logret med halen i næsten 16 år, var det blevet hendes tid, og meget mere kan man jo ikke forlange af et godt levet liv. Hun sov stille og roligt ind, og jeg ved at hun render rundt et sted deroppe blandt stjernerne og er lige så frisk igen som i sine unge dage. Min farmor passer på hende, og lur mig om ikke hun får lokket så mange snacks ud af hende, at hun har fordoblet sin egen kropsvægt når det en dag bliver min tid til at komme op og sige hej 🐶

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Dyrehandel-listen i Bagsværd?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Jeg elsker sommer! 🌞Særligt fordi vejret bare inviterer til at komme ud – så i sidste uge snørrede jeg vandrestøvlerne o...
Den her weekend har vi haft utroligt vejr, det har været stjerneklart og i går aftes blev himlen oplyst af det fineste n...

Adresse


Bagsværd

Andre dyrehandlere i Bagsværd (vis alle)
Karens Hundef***r Karens Hundef***r
Frøstjernevej 11
Bagsværd, 2880

Jeg er forhandler af Uniq hundef***r. Jeg sælger fra min adresse Frøstjernevej 11 i Bagsværd. Jeg har været forhandler af Uniq og Nordic Gold i 12 år.