Noah Sturis - Alternativet

Noah Sturis - Alternativet

Du vil måske også kunne lide

official___shazab__
official___shazab__
Retyuvf
Retyuvf

IT-ordfører for digital bæredygtighed for Alternativet. Folketingskandidat i København, Frederiksbe

26/03/2023

Hvis du har fulgt med på Folketingets TV, har du måske allerede set det. Men fra på tirsdag er jeg Medlem af Folketinget! Jeg overtager posten fra imens hun er på orlov i et par måneder og skriver speciale – den forbandede fremdriftsreform...

Så indtil juni varetager jeg Chris' ordførerskaber, samt låner et par fra .scavenius, så jeg skal bl.a. være ordfører for:

🔮 IT og Tech
🏦 Finans, Skat og Penge
🏛️ Demokrati, Minoriteter og Ligestilling
🚀 Transport og Mobilitet

Har du lyst til at komme med i maskinrummet, så skriv gerne til mig. Jeg skal blandt andet opstarte et IT- og Tech-fagråd, og har en række politiske laboratorier i støbeskeen. Det bliver vildt spændende!

Photos from Noah Sturis - Alternativet's post 21/03/2023

BACK TO OUR REGULAR SCHEDULED PROGRAMMING 📺
.bestående af lidt for lange opslag serveret med ujævne mellemrum i et håb om, at du stopper op midt i din doomscrolling og fastholder din opmærksomhed lidt længere end Meta måske ville foretrække det for at vise dig sin næste reklame.

Jeg har ført valgkamp og lavet lidt for meget IT—dobbeltmoralske som vi jo alle er, er det desværre sjældent særlig sexet— men jeg har også husket at nyde livet undervejs, og hvis ikke jeg serverer glimt af det til content-algoritmen, kan jeg ikke hjælpe Meta med at sælge reklamer til at finansiere kommercialiseringen af vores minder.

Så min ambivalens overfor det hersens SoMe fastholdes. Selvom min digitale tvilling har været i vinterhi og skåret ned på eget forbrug, sidder jeg med en følelse af at gå glip af meget.

Af jeres liv og tanker og følelser og af muligheden for at dele hvad der rumsterer inde i mig. For har vi virkelig lyst til at være fri for præstationsplatformene mod så at føle os udenfor?

Men altså jojo måske du liiiiiige skulle lægge din mobil lidt fra dig ik', det kan jo ikke være sundt at være på tiktok eller at sidde på computeren imens du sejler.

Bare en halvuopnåelig tanke og slet ikke løsningen på vores problemer, når verdenen står til at have global internetdækning lige om straks og du ikke engang kan være fri, hvis du vil sejle over Atlanten.

Måske er det også for det bedste. Men vi skal lære at lave den digitale verden—vi kunne jo kalde det metaverset—til gavn for *os* i stedet for ejerne af en top-tunet algoritme, der diagnosticerer dig før din læge og indsamler din musiksmag, dine interesser, dine længsler, dit begær og din frygt.

For at kapre og fastholde din opmærksomhed i metaverset.

I stedet for i den *virkelige* verden.

Eller hvad?

03/11/2022

Whoa.

906 personlige stemmer og en plads som førstesuppleant i Københavns storkreds.

Tusind tak til alle jer, der satte jeres kryds ved mig. Jeg er utrolig rørt, stolt og beæret over at have fået jeres tillid.

Tusind tak til alle de gode mennesker, der har hjulpet mig undervejs. Jeg kunne ikke have lykkedes med min kampagne uden jer.

Og tusind tak til alle de skønne kandidater og frivillige, der kæmpede for Alternativets overlevelse. Vi klarede den sgu - sammen!

Nu begynder arbejdet for et bæredygtigt samfund. Selvom jeg ikke er blevet valgt denne gang, vil jeg selvfølgelig gerne forsætte med mit IT-ordførerskab og være med til at løfte de vigtige dagsordener, der får alt for lidt fokus i den offentlige debat.

Vi skal stadig

01/11/2022

Så er det tid.

Det er tid til klimahandling. Til en anden økonomisk tænkning.

Tid til at forny demokratiet og et samfund, der baserer sig på tillid frem for kontrol.

Til at sikre mennesket i systemet og ikke systematisere mennesker.

Det er tid til et bæredygtigt samfund. Så vi ikke slider kloden op. Og så vi ikke slider hinanden op.

Men valget er dit - så husk at vælg! 🗳️

27/10/2022

Mange offentlige IT systemer baserer sig på lukket kildekode som offentligheden ikke ejer. Det giver mere usikre løsninger. Det giver mindre smidige løsninger. Og det giver en usund afhængighed af leverandører, som ofte er de helt store konsulenthuse, der har musklerne til at løfte gigantprojekter som MitID.

Det er den helt forkerte måde vi digitaliserer på i Danmark.

Vi skal kunne se hvordan koden fungerer, så vi ved hvordan vores persondata bliver behandlet.

Vi skal kunne komme med forslag til forbedringer.

Vi skal kunne fikse fejl.

For fremtidens bæredygtige digitale løsninger er bygget på åbne systemer.

Jeg vil i hvert fald gerne se mere

12/10/2022

VORES SVINEPRODUKTION ER IKKE BÆREDYGITG

Og det er forkert, når vi hører rundt omkring, at vi er verdens mest "miljøvenlige" landbrug. Vi er i bedste fald gennemsnitlige i EU – og desuden er det underordnet.

Vi skal holde langt færre svin i danske landbrug end vi gør i dag.

Vi skal udvikle vores landbrug til at være mere plantebaseret.

Og vi skal udvikle vores landbrug til at opbygge jorden i stedet for at udpine den.

Photos from Noah Sturis - Alternativet's post 11/10/2022

JEG HAR LØJET FOR JER

I sidste uge blev der udskrevet valg. Og straks blev vores feeds fyldt med overskud og gejst fra håbefulde kandidater, der var klar til valgkamp.

Personligt har jeg et ambivalent forhold til sociale medier. Det er fantastisk, at de forbinder os på tværs af tid og sted. De udvider vores horisonter og giver os indblik i vores medmenneskers liv og tanker.

Men de er også en kunstig afbildning af vores virkelighed, som vi selv redigerer for at fremstå som de bedste udgaver af os selv. Og politikere skal i sandhed være overmennesker.

Sandheden er at jeg ikke var helt klar til valg. Jeg mangler eksempelvis at få produceret en flyer, så jeg har noget at dele ud udover veganske raw-bites og croissanter.

Jeg kunne også droppe opslaget her og i stedet skrive at jeg har droppet flyers for at spare på miljøet 🥰

Måske er det sådan man bliver valgt!

Men jeg stiller op for at sætte fokus på det, jeg synes er vigtigt. For mig er det blandt andet at vores digitale relationer fylder mere i vores virkelighedsopfattelse end nogensinde før. Vi er nået til et vendepunkt, hvor de digitale relationer for mange spiller en større rolle end de analoge vi har med hinanden.

Der er fokus på trivsel i valgkampen og især for de yngre generationer, der er blevet presset igennem uddannelsesreformer, oplever stigende mistrivsel og psykiske lidelser i et psykiatrisk system, der er systematisk underprioriteret.

Men vi er også blevet presset igennem en digital udvikling i hvordan vi danner relationer med hinanden uden at vi har fået den nødvendige dannelse til at håndtere det.

Det har vi ikke kunnet, for skibet er blevet bygget imens vi har sejlet det og vores kaptajn forstår ikke hvordan man trimmer sejlene.

Her skulle jeg have en gylden politiker-løsning klar. Det ville være nemt skrive at vi bare skal begrænse vores skærmtid og sætte flere midler af til digital dannelse, men problemet er at vi mangler viden til at vide hvad vi helt skal stille op.

Så jeg vil lytte til og lære af lærerne, eksperterne, børnene og virksomhederne, der oplever konsekvenserne af vores digitale udvikling hver eneste dag. Og jeg vil lytte til dig.

Hvad synes DU, der skal til?

06/10/2022

JEG ER SÅ KLAR TIL VALGKAMPEN

Vi har ventet i månedsvis på det her, og i går kunne vi endelig skyde valgkampen i gang ved at sprede god stemning på Dronning Louises Bro.

Jeg stiller op for at kæmpe for reel klimahandling, digital bæredygtighed og en ny politisk kultur.

Siden folketingsvalget i 2015 har Alternativets grønne dagsorden smittet af i det politiske landskab - og det er skønt! Men mere end nogensinde er der brug for politisk mod og handling på klimakrisen.

VIL DU VÆRE MED?

Så kan du hjælpe med at hænge plakater op på lørdag d. 8. Vi mødes hos mig på Christianshavn fra kl. 10 til morgenmad og hygge (aka planlægning af rute), og kl. 12 går vi gang med at hænge plakater op!

Har du tømmermænd er det også helt ok! Vi er i gang helt indtil kl. 18 🤘

28/09/2022

Nu er det nu. Eller i hvert fald nok i næste uge. Rygtet aka de Radikale siger i hvert fald at folketingsvalget kommer snart og jeg sidder ikke stille.

Jeg stiller op til folketinget for Alternativet! Det er ikke en nyhed, men jeg har hørt det er klogt at gentage sig selv i politik.

Det vil jeg øve mig på.

Jeg stiller op, fordi Alternativet vil have et bæredygtigt samfund.

Der kæmper for politisk handling på klimakrisen og modet til at være systemforandrende. Vores økonomi skal være et middel og ikke et mål i sig selv. Hvor vi indregner de ting, der rent faktisk gør en forskel for mennesker, men er svært at gøre op i kroner og ører. Bedre luftkvalitet. Bedre trivsel. Mere tid til os selv og hinanden.

Jeg stiller op, fordi jeg vil have et bæredygtigt samfund.

Der laver digitale systemer ud fra menneskers behov i stedet for at systematisere mennesker. De seneste år har for alvor vist os, at det digitale rum er cementeret i vores hverdag som ufravigeligt. Det kan godt være at verdenen er analog (lidt endnu), men vores bevidsthed bliver mere og mere digital.

Menneskerettighederne er under pres, men for Alternativet er de en grundsten i vores samfund. Vi skal holde fast i dem og sikre at de også gælder i det digitale rum for dig.

Hvor du ikke bliver genstand for masseovervågning.

Hvor du har ret til at være fri for den offentlige digitalisering, hvis ikke det giver mening for dig.

Hvor du har ret til privatliv og til ejerskab af din egen data.

For din data er en virtuel kopi af dig selv. Det du foretager dig digitalt fortæller om dine ønsker, dine håb og drømme, dine bekymringer og frygt. Dit behov for medicin mod analkløe. Hvem skal have adgang til det?

Jeg stiller op til folketinget for at kæmpe for et bæredygtigt samfund og for at vores digitale rum også er bæredygtige. Det kan måske virke lidt tørt at snakke modulbaserede udbud eller open source software i staten. Men som IT-ordfører synes jeg det er sexet, så jeg vil bruge den næste tid på at overbevise jer om det samme!

Hvis du har lyst til at give en hånd i maskinrummet med så skriv til mig - og har du lyst til at give en valgplakat kan du skrive 'NOS' til 179968 på MobilePay og sende 30 kr.

14/09/2022

Dette er et opråb!

Vi står foran et folketingsvalg. Og vi må og skal have et klimavalg.

Alternativet blev født ud af et grønt håb. Ud af fællesskab. Af et ønske om at ville se de positive veje ud af den klimakrise, som føder så meget frygt, tvivl og angst.

Lad os gribe fat i håbet. Og lad os sammen sikre et klimavalg af dimensioner!

For vi kender rapporterne. Vi kender tallene. Vi kender situationen. Vi har ikke brug for flere planer om planer, for flere visioner eller bekymrede politikere. Det eneste, vi mangler, det er politisk mod. Mod til handling.

Politisk mod til at gå imod myterne om, at vi kan vækste os ud af kriserne. Kriser, der netop er skabt af en ensidig fokus på økonomisk vækst.

Politisk mod til at gå imod frygten for tab af fossile arbejdspladser - og ind i kampen for nye grønne arbejdspladser.

Politisk mod til at tro på, at forandringen til Det Bæredygtig Samfund er en mulighed for at forme et endnu bedre liv. I større overenstemmelse med vores natur og planet.

Vi har ikke brug for mere snak - vi har brug for handling.

01/09/2022

Imens magthaverne i Westoros kæmper indbyrdes om at fravriste hinanden magten, er den rigtige trussel et helt andet sted: mod nord, hvor vinteren er på vej.

Hvem havde troet at Game of Thrones var så god en allegori..

WINTER IS NOT COMING
Klimakrisen er vor tids største udfordring. Klimakrisen vil forøge temperaturen på jorden, få polerne til at smelte, og resultere i massive klimaforandringer, herunder ødelæggende hedebølger.

Hedebølger vi allerede ser i Europa, hvor vi har haft den værste tørke i 500 år. Klimaet kan ikke vente på, at Mette trykker på knappen.

Alternativet skyder valgkampen i gang nu.

Photos from Noah Sturis - Alternativet's post 29/08/2022

2 skønne dage på i Mariager. Et fedt initiativ der samler politikere, videnspersoner og borgere på tværs af hele Europa.

Jeg har været i debat omkring europæisk digitalisering med bl.a. Christel Schaldemose og som IT-ordfører for Alternativet var det en fantastisk mulighed at snakke med chefforhandleren på Digital Services Act, som blev vedtaget i EU før sommeren.

Jeg ærgrer mig over at man ikke har brugt muligheden til at for alvor at gøre op med overvågningskapitalismen, men i det mindste har man taget et skridt i den rigtige retning og bl.a. gjort det forbudt at reklamere på baggrund af følsom persondata som seksualitet og politisk tilhørsforhold. Og så har man tvunget techgiganterne til at kigge på systemiske risici for at undgå endnu en Cambridge Analytica skandale og være transparente og stå til ansvar for deres algoritmer, der fjerner "ulovligt indhold".

Jeg snakkede også om sikkerhed og privatliv online og hvordan vi alle kan gøre noget for at mindske hvor meget vi fodrer techgiganternes gigantiske datasnabler. Vi kan blandt andet hoppe af platformen her. Men hvem gider egentlig det? Hvem føler det er en reel mulighed, hvis man ikke vil blive mere isoleret i en verden, der eksisterer mere og mere igennem vores skærme.

Derfor er det en bunden politisk opgave at indføre digitale borgerrettigheder, der bl.a. tager retten til privatliv seriøst, men som også giver retten til at være fri for digitalisering i det offentlige.

For vi ser stigende hvordan mennesker er blevet koblet af på tvangsdigitaliseringen her i Danmark. Fordi man politisk har tænkt i kroner og ører, skidesmarte løsninger og effektiviseringer uden reelt at stille spørgsmålet: hvad skal vi egentlig bruge det digitale til?

09/05/2022

Jeg er Alternativets nye IT-ordfører.

Jeg har virkelig glædet mig til at dele det her med jer! Udover at blive valgt som Folketingskandidat i København, kan jeg nu også kalde mig IT-ordfører.

Jeg er virkelig stolt og ydmyg over, at medlemmerne og partiledelsen har vist mig den tillid og tildelt mig to så vigtige tillidshverv. Tusind tak for det!

I det her opslag vil jeg gerne dele lidt om mig selv, og mine tanker omkring Alternativets IT-politik og det IT-politiske landskab generelt.

Jeg har jo efterhånden været en del af Alternativet længe, først som frivillig inden første folketingsvalg og nu som IT-rådgiver inde på Christiansborg. Når jeg ikke er i gang med at gøre vores medlemsplatform AlleOs til open source software eller hjælpe folk med glemte passwords, så læser jeg en kandidat i det mundrette Menneskeorienteret Kunstig Intelligens ude på DTU.

Så jeg interesserer mig meget for IT. Det er mit job, min uddannelse og en fritidsinteresse. Okay, indrømmet, det lyder fu***ng kedeligt — i hvert fald nørdet. Men jeg bruger rigtig meget af min tid på at arbejde med det, tænke over hvilken rolle det har i vores samfund og der skal gøres politisk for at påvirke udviklingen positivt.

I Alternativet vil vi et grundlæggende bæredygtigt samfund. På alle parametre. For kloden, for naturen, for dyrene - men også for hinanden, så vi ikke bliver slidt op i blind fokus på vækst, profit og effektivisering. Vi kan bruge digitaliseringen til at leve mere bæredygtigt, men selve digitaliseringen af vores samfund kan og skal også være bæredygtig.

Det digitale er efterhånden ligeså meget en del af virkeligheden som det fysiske – du sidder jo f.eks. og læser det her lige nu på en skærm et sted ude i den virkelige verden. Mange af os har nærmest kun eksisteret virtuelt foran og bagved skærmene de sidste 2 år. IT *er* vores virkelighed.

I Alternativet vil vi indføre digitale borgerrettigheder på linje med menneskerettighederne. Så vi f.eks. Ikke bare per automatik masseovervåger alle danskerne, som skiftende regeringer har presset på for at indføre.

Vi vil sikre retten til privatlivet på internettet - og ikke bare overfor staten, men også overfor de overvågningskapitalistiske virksomheder, der laver forsøg med den menneskelige psyke ved at manipulere med hvilke ting, der dukker op i netop *dit* feed.

Og så skal vi sikre retten til at være fri. Fri fra dårlige digitalisering. Det skal være et tilvalg om man vil bruge en formular eller om man hellere vil have hjælp af et rigtigt menneske.

Udover digitale borgerrettigheder er vi nødt til indføre bæredygtige digitaliseringsprincipper for det offentlige. Vi skal tænke over konsekvenserne ved at effektivisere administrative stillinger væk og bare smide penge efter sådan nogle som mig, der laver algoritmer til at automatisere sagsbehandlinger og formularer og gør-det-selv løsninger i stedet for reel menneskelig kontakt.

Vi skal have et centralt IT-ministerium, der kan koordinere udviklingen i det offentlige. Vi skal kræve at offentlig IT skal være open source og at udbuddet bliver brudt op i mindre dele, så vi ikke låser os fast til de to store leverandører i Danmark, der har ressourcerne til et milliardprojekt og ved hvordan man vinder udbud.

Når et tog kører galt, bliver der nedsat en havarikommission til at undersøge hvad der gik galt. Når et fly styrter ned bliver der nedsat en havarikommission. Det er vores fysiske infrastruktur, der bryder sammen, men når vores digitale infrastruktur bryder sammen, går over tid og budget og ikke virker - så skal vi nedsætte en IT-havarikommission til at undersøge og lære fra det.

Alternativets IT-politik er ikke bare noget jeg har fundet på. Heldigvis. Den er blevet til gennem landsdækkende og digitale politiske laboratorier, hvor mere end 100 almindelige borgere, medlemmer og eksperter har givet deres bud på problemer ved digitaliseringen og løsningerne dertil.

Vores samfund udvikler sig hurtigere og hurtigere. Vores IT politik er lavet i en tid før GDPR og før kunstig intelligens og blockchain for alvor var på dagsordenen. Er det bæredygtigt at erstatte mennesker med kunstig intelligens? Måske hvis vi har basisindkomst. Er det bæredygtigt at Bitcoin bruger store mængder energi? Måske er det faktisk en feature og ikke en bug. Det er komplekse problemstillinger, jeg vil dykke ned i sammen med alt det andet indtil næste (og forhåbentlig efter!) næste folketingsvalg.

IT-politik er mega vigtigt! Også selvom det er kringlet og kodet, besværligt og bøvlet — men jeg vil gøre mit bedste for at gøre IT politik gennemsigtig, nemt og letforståeligt.

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Adresse

Copenhagen

Andre Politiker i Copenhagen (vis alle)
Pernille Rosenkrantz-Theil Pernille Rosenkrantz-Theil
Copenhagen

De store skal passe på de små!

Sisse Marie Welling Sisse Marie Welling
Blegdamsvej 24A
Copenhagen, 2200

Politisk leder for SF i København. Sundheds- og Omsorgsborgmester. Børn - Bolig - Bæredygtighed ☘️

Familiernes Parti. Familiernes Parti.
Nørrebro
Copenhagen, 2200

Opstillede til valget21 kv21 personligestemmer 34 rv21 personligestemmer ?? opstiller til folketinget

Niels Peder Ravn Niels Peder Ravn
Østerbrogade
Copenhagen, 2100

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.

Troels Chr. Jakobsen - Å Troels Chr. Jakobsen - Å
Kobbelvænget 49, Street Th
Copenhagen, 2700

'No bullsh*t'-politiker fra Alternativet. Beskæftigelsesordfører. Suppleant Borgerrepræsentation

Apothek Media Apothek Media
Copenhagen

Apothek Media

Alexander Ryle Alexander Ryle
Copenhagen

MF for Liberal Alliance. Ordfører for EU, digitalisering & miljø. Næstformand for 🇩🇰 i Europarådet.

Louise Østergaard Davidsen - Folketingskandidat Louise Østergaard Davidsen - Folketingskandidat
Moderaterne
Copenhagen, 2200

Folketingskandidat for Moderaterne

Charlotte Nellemann - Liberal Alliance Charlotte Nellemann - Liberal Alliance
Copenhagen

Folketingskandidat og 1. suppleant til Folketinget for LIBERAL ALLIANCE i Københavns Storkreds

Guillaume de Royan Guillaume de Royan
Copenhagen

Clara Halvorsen Clara Halvorsen
Copenhagen

Folketingskandidat for Radikale Venstre i København.

Christopher Røhl Christopher Røhl
Kompagnistræde 22
Copenhagen, 1208

Gruppeleder for Radikale Venstre på Københavns Rådhus. PhD og projektleder på DTU