Clara Halvorsen

For er år siden satte jeg et vildt kryds..
. nemlig ud for mit eget navn på en stemmeseddel.

Jeg kan stadig huske hvor overvældende, stort og skørt det var at stå i stemmeboksen, se mit eget navn på stemmeseddelen og sætte et kryds som punktum for fire ugers vanvittig valgkamp.

Jeg håbede virkelig, at meningsmålingerne ikke holdt stik og jeg kunne veksle krydset til en plads i Folketinget. Det skete som bekendt ikke, men jeg er stadig stolt over den valgkamp som mine frivillige og jeg førte. Det er læring, venskaber og erfaring, som jeg ikke ville være for uden.

Og her et år efter, er jeg stadig dybt taknemmelig og beæret over, at 1398 andre Københavnere valgte at sætte et kryds ud for mit navn og for ambitionen om et Danmark, der investerer i uddannelse, sætter skub på grøn energi og styrker unges trivsel

Den ambition lever stadig. Og det gør drømmen om en plads i Folketinget også.

Fight like a girl!

I dag er det FN's internationale pige-dag og det fik mig tænke på, hvad der i sin tid vækkede mit eget ligestillings-engagement.

For mig er det klart. For snart ti år siden var jeg i Ghana med DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. Langt ude på landet stoppede vi en skole, hvor de dygtige unge i IMCC i samarbejde med lokale partnere underviste unge piger og drenge i seksuelle og reproduktive rettigheder, sikker s*x, abort og prævention. Den træning gjorde på mange måder indtryk på mig.

Både de seje frivillige, der adressede et tabubelagt område i en svær kontekst og de seje unge, der stillede spørgsmål og lyttede. Men også de historier de frivillige fortalte om 14 årige piger, der var blevet gravide og nu stod uden muligheden for at færdiggøre skolegang og tage en uddannelse.

Det største indtryk var imidlertid en samtale, jeg havde med en af de unge piger. Hun fortalte, at det ofte var en udfordring for forældrene at betale for pigernes skolegang. I nogle af de tilfælde tilbød autoriteter eller ældre fyre at betale skolegangen mod seksuelle ydelser. Og hvad skulle man så vælge? At sælge sin krop mod muligheden for at få en uddannelse og skabe en bedre fremtid? Eller at droppe ud af skolen og dermed miste muligheden for at tage en uddannelse og få et job?

Det valg, må ingen pige nogensinde stå i.

Derfor er der brug for at vi hver eneste dag kæmper for piger og kvinders rettigheder. Til at bestemme over deres egen krop. Til at få en uddannelse, et job og skabe en fremtid. Til at være dem selv og træffe deres egne valg.

Den kamp har vi alle et ansvar for at bidrage til. Både på FN's pigedag og hver enete anden dag. Så ingen pige nogensinde skal tvinges ud i et valg mellem sine rettigheder og ønsket om en uddannelse.

Mit ansigt på billedet opsummerer weekendens landsmøde i Radikale Venstre på bedste vis. En weekend med glæde, stolthed og kampgejst.

Søndag morgen valgte landsmødet min tætte veninde Sigrid Friis som den radikale spidskandidat til EP valget næste år og jeg er stolt og glad. Både på Sigrids vegne, men også på partiets. For i en tid hvor et samlet Europa er vigtigere end nogensinde er der brug for en ung, dygtig stærk og grøn stemme i front for EP-valgkampen. Det er Sigrid og jeg glæder mig til at vi under valgkalpen skal drysse Europastjerner ud over hele Danmark.

Jeg kunne selvfølglig heller ikke holde mig fra talerstolen. Fra at give partiet en kærlig reminder om vores internationale DNA, som vi ikke må glemme og som er det, der i sin tid gjorde mig radikal. Eller fra at kandidere (og endda blive valgt) til Hovedbestyrelsen.
På den måde er alt heldigvis stadig som det plejer.

Jeg håber, du får Verdens Bedste Morgen!

Den første eller anden fredag i september vil altid være lidt særlig for mig. Det er nemlig Verdens Bedste Morgen.

På stationer, gader, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner over hele landet siger Verdens Bedste Nyheder sammen med tusindevis af frivillige godmorgen med en avis fyldt med historier om fremskridt, håb og gode nyheder.

Det er et vigtigt fokus. I en verden under forandring hvor krig og konflikter ofte præger nyhedsbilledet, er der brug for at vi også giver plads til den anden fortælling og sætter fokus på de steder i verden, hvor det går fremad - hvor der er håb!

Efter flere år som engagementschef på Verdens Bedste Nyheder hvor jeg selv sad med koordineringen af uddelingen, ved jeg, hvor stort et arbejde der ligger bag at få avisen ud til tusindevis af danskere i dag. I år har mine gamle kollegaer gjort det endnu engang.

Selv sidder jeg i Indien, så for første gang må jeg nøjes med at læse årets avis digitalt på verdensbedstenyheder.dk. Men jeg håber, at du vil gribe en avis på vej på arbejde - og huske at give din uddeler en high-five og et smil.

Ha’ verdens bedste morgen!

Love is not a crime!

Hele ugen har København været badet i regnbuefarvet kærlighed. En fejring af retten til at være den man er og elske den man vil.

Det er rettigheder, som vi aldrig nogensinde må tage for givet og som vi har en forpligtelse til at kæmpe for. I Danmark og globalt.

Alt for mange steder i verden - også i lande hvor jeg arbejder - er de rettigheder under pres. Retten til kærlighed. Til at være sig selv. Derfor har vi er ansvar for at råbe højt og forsvare de rettigheder. I går i pride-paraden. I dag, hvor det sidste konfetti bliver fejet op fra Rådhuspladsen. Og hver eneste dag resten af året.

Glædelig pride!

Nu bliver det personligt herfra: Men vi er nødt til at turde tale om fertilitet.

Derfor har jeg taget en meget personlig snak med dygtige Louise Lund Sørensen fra Berlingske om nedfrysning af æg - det man kalder social freezing.

Jeg har gjort det, fordi jeg tror, at jeg ikke er den eneste nogen-og-tredve årige single kvinde, der har travlt med karrieren og verden, fjumrer rundt på det københavnske datingmarked, og ikke er på tærsklen til at stifte familie lige nu. Men måske gerne vil gøre det på sigt. Derfor har jeg længe overvejet at få frosset mine æg ned. Og nu hvor Folketinget endelig har ophævet 5-års grænsen for nedfrysning af æg, er det også en mulighed, der er indenfor rækkevidde. For mig er det simpelt: Jeg ser det som muligheden for at tegne en forsikring, der giver mig de bedste muligheder i fremtiden - hvis jeg en dag skulle få brug for det.

Det er med en hvis nervøsitet jeg har delt mine tanker, for vi lever i et samfund hvor forventningerne til at finde kærligheden, få børn og være en familie er tårnhøje. Derfor er vi også nødt til at turde tale om de muligheder man som ung kvinde har, hvis man stadig ikke har mødt nogen, der giver en lysten til at komme dertil. Jeg har selv mærket presset og jeg håber, at min historie kan være noget andre unge kvinder kan spejle sig i og at vi som samfund kan blive bedre til at tale åbent om fertilitet.

Jeg har gjort mig mange overvejelser om at stå frem - så jeg håber, I vil tage godt imod en meget privat historie herfra - historien ligger i kommentarfeltet.

Kærlig hilsen Clara, 31 år, som ikke ved helt endnu, om hun vil have børn men i hvert fald gerne vil have muligheden.

📸 Louise Lund Sørensen / Berlingske

Det startede for 10 år siden med en øl i hånden i en kælder på Islands Brygge

Jeg var taget afsted til et møde på Radikal Ungdom’s sekretariat på Bergthorasgade på Amager. Det kunne have været et møde som mange andre, men dette skulle vise sig at være starten på et langt og varigt venskab.

I dag, et årti senere - midt i lørdagens solskin - har Radikale Venstre i København mødtes og opstillet kandidater. Jeg er enormt glad for at blive genopstillet i min folketingskreds med en flot opbakning. Men jeg er mindst ligeså glad og stolt er jeg over, at Sigrid Friis Frederiksen er blevet valgt som EP-kandidat. For det venskab, som vi har bygget op siden den aften for 10 år siden, hvor jeg ihærdigt forsøgte at hverve hende til Radikal Ungdoms Forretningsudvalg - det er for mig noget helt specielt. Vi har siden dengang fulgtes ad i tykt og tyndt. Gennem valgkampe og møder i partiet. Mens det er gået op og mens det har været hårdt. Og vi har fulgtes ad i livet. igennem mange år fulgt ad. Til øl og tømmermænd. Hjertesorger og bryllup. Studieliv og karriere.

Man har sagt, at hvis man skal have venner i politik, skal man få en hund. Men politik er nogle gange bedre end sit rygte. Og Sigrid og jeg har altid skubbet hinanden frem. Det gør vi også nu. Det første valg - EP-valget - venter om hjørnet og jeg glæder mig. Både til at hjælpe Sigrid med at gøre hele Danmark Eurofoisk. Og til at fortsætte de mange gode snakke om politik - og om livet.

(ENDNU) EN KAMPDAG MED MEGET AT KÆMPE FOR!

Der er stadig meget at kæmpe for.
Den sætning hører vi gentaget kampdag efter kampdag. Men i år hvor jeg fejrer 8.marts under FNs 67 kommission for kvinders rettigheder, handler kampdagen for mig om den globale kvindekamp, vi alle har et ansvar for at bidrage til.

For mig er kampen for ligestilling globalt hjerteblod. Det var mødet med unge nepalesiske kvinder under mit sabbatår, der åbnede mine øjne for verden og vækkede kampgejsten for rettigheder og lige muligheder. For hvorfor havde de - som mine jævnaldrende - ikke de muligheder for at præge deres egen fremtid, som jeg havde?

Her - 12 år efter - er det stadig ikke tilfældet. Vi oplever et globalt pushback mod kvinders rettigheder. Det handler om retten til at kunne læse og skrive, få en uddannelse, et job og blive økonomisk uafhængige. Det handler om retten til at bestemme over sin egen krop, få en abort, bestemme om og hvor mange børn man vil have - og hvornår man vil have dem. Om at kunne gifte sig med den man vil, når man vil. Om at kunne bestemme over sit eget liv og sin egen fremtid.

Millioner af kvinder har ikke de muligheder.
Og klimaforandringer, økonomisk krise, corona, krig og konfliker forværrer kun problematikken.

Det har vi allesammen et ansvar for at ændre. Vi har en forpligtelse til at kæmpe for kvinders rettigheder globalt. For at kæmpe for dem, der ikke har muligheden. Kvindekampen ikke slutter ved vores egen landegrænse. Den er slt når hvor man er født, hvilken baggrund man har og hvilket køn man er født med, ikke længere afgør ens muligheder i livet.

Det kæmper jeg for.
I dag. I morgen. Og resten af året.
Glædelig kampdag!

FRA BURUNDI OG HJEM TIL RADIKALE VENSTRE

I lørdags gik der præcis en time fra mit fly fra Bujumbura satte hjulene på landingsbanen i Kastrup til jeg stod til Generalforsamling hos Radikale Venstre Indre By & Christianshavn, hvor jeg er opstillet.

Ikke just min bedste tidsplanlænging, det erkender jeg - men nogengange er det det muliges kunst, når man skal balancere et travlt arbejdsliv med et politisk engagement.

Det var vigtigt for mig at komme til generalforsamling af flere grunde.

Vigtigst af alt for at sige tak. Til formand Viktor Dylander og resten af bestyrelsen for deres uvurderlige støtte og opbakning før, under og efter en vildt og hektisk valgkamp. Det betød meget at de - for præcis et år siden - turde vise en ung, uprøvet og uerfaren kandidat deres tillid og indstille mig som Folketingskandidat. Uden deres hjælp, hep og opbakning under valget havde jeg aldrig klaret mig så godt.

For det andet er generalforsamlingerne og de lokale partiforeninger hjertet i alle partier. Jeg tror, at det er de færreste, der ved hvor mange gode folk, der knokler benhårdt i baglandet for at holde partierne og det lokale engagement kørende. Det er dem, der tager imod nye medlemmer, arrangerer politiske debatmøder og indstiller kandidater. Det skal vi bakke op om. Uden dem - ingen partier!

Slutteligt skulle kredsen genidstille en ny Folketingskandiat. Og her havde jeg, efter lange overvejelser, besluttet at genopstille. Det har blæst meget om Radikale Venstre både før, under og efter valget - og der er begået fejl mange steder. Selv har jeg også haft et kort glimt af tvivl. For skulle jeg fortsætte kampen for et socialliberalt Danmark? Heldigvis var det kun et glimt: For jeg hører til i Radikale Venstre og modvind, gør stærk. Allervigtigst mærker jeg stadig den gejst, der fik mig til at stille op i sin tid: Hvis man vil ændre verden, er man nødt til at engagere sig og kæmpe for at gøre en forskel istedet for at stå udenfor og råbe.

Heldigvis var min kreds enig - og valgte at genindstille den trætte, glade og stolte Folketingskandidat på billedet.

Nu glæder jeg mig til det Årsmøde i Hovedstadens Radikale Venstre, hvor den endelige liste prioriteres.

TAK FOR LÅN AF LYGTEPÆLENE, KØBENHAVN!
Sent i går kom de allersidste af mine plakater ned fra lygtepælene - og valget er officielt slt for denne gang. Spotter du mig alligevel hænge et sted, så tag mig meget gerne ned - eller skriv mig en besked, så jeg kan fjerne plakaten og undgå bøder.

Det har været vildt og skørt at have sit ansigt hængende i hele byen - og egentlig også meget rart, at det kommer ned igen, for nu. For mon ikke vi ses i lygtepælene igen, København?

1399 gange tak❤️
Nu er de personlige stemmer talt op og desværre blev det ikke til en plads i Folketinget denne gang. Men jeg er vanvittig stolt af og taknemmelig for, at 1399 af jer har sat et kryds ud for mit navn. For en ny Folketingskandidat, er det et meget flot valg. Tak!

Jeg er stadig træt og overvældet over de sidste fire ugers valgkamp og der er mange tanker og ting, der skal bearbejdes. Men selvom jeg ikke skal være Folketingsmedlem i denne omgang, er jeg ikke færdig i dansk politik, den offentlige debat eller i Radikale Venstre. Jeg glæder mig til at fortsætte kampen for alt det jeg tror på - og jeg håber, i vil følge med.

EN VALGKAMP ER ALTID EN HOLDINDSATS❤️
Lige nu tælles de personlige stemmer og refleksionerne over gårsdagens valgresultat sættes igang. Men jeg vil gerne bruge dagen på at hylde dem her: Mit fantastiske kampagnehold, som har kæmpet side om side med mig de sidste fire uger - og i månedsvis før det. At opleve det - og at være på hold med dem - har ubetinget været det allerstørste og bedste ved valgkampen.

Uden dem, havde der ikke været nogen kampagne. Det er dem, der har hjulpet med at lave strategi længe før valget blev udskrevet. Taget fotos og video. Hjulpet med både at lave flyers og dele dem ud. De har haft styr på kalenderen og på mig - til en grad, hvor der endda har været dagens ‘Clara ansvarlig’. De har hjulpet med debatsparring og heppet når det holdt hårdt. De er stået tideligt op for at stå på gaden og knoklet til sent for at putte flyers i postkassser. De har sørget for, at Københavnerne har kunne flyve til arbejde til tonerne af et godt beat og med en hilsen fra mig på vejen.

Som kandidat får man tit al rosen. Men man er ingenting uden sit hold - det er dem, der er heltene og motoren bag enhver kampagne. Jeg er så evig taknemmelig for - og så vanvittig stolt af - den indsats og energi de frivilligt har lagt i min kampagne. Og jeg er så glad for at have stået skulder ved skulder med dem de seneste mange måneder. De er de allerbedste!

Det er det samme for alle andre valgkampagner i alle byer. Det er dem, der driver valgkampen - for kandidater og partier. Så giv dem lige er ekstra kram og en ekstra highfive i dag. De ligger en vanvittig stor indsats for vores demokrati.

Så er krydset sat.

Et kryds for trivsel, ligestilling, investeringer i uddannelse og klima.

Et kryds på mig selv - og det var ærligt talt en fuldkommen vild oplevelse.

Jeg håber, du vil overveje også at sætte et kryds ud for Clara Halvorsen for det er de personlige stemmer, der afgør om jeg kommer i Folketinget, og alt tyder på at det bliver utroligt tæt.
Jeg lover at jeg kommer til ag kæmpe benhårdt for at gøre mine visioner til politisk virkelighed.

I DAG ER SIDSTE CHANCE FOR AT BREVSTEMME... Og du kunne jo stemme personligt på mig!

I dag er sidste chance for at brevstemme, hvis du af den ene eller anden grund ikke kan stemme på valgdagen den 1.november.

Jeg har de sidste tre en halv uge kæmpet benhårdt for at få en plads i Folketinget - og jeg bliver ved indtil valgdagen i næste uge.

Det gør jeg, fordi jeg gerne vil skabe et uddannelsessystem med ro på og plads til flere. Fordi jeg vil bidrage til at løse trivselskrisen og skabe en værdig psykiatri. Fordi jeg vil have fart på den grønne omstilling, flere vindmøller og en høj ensartet CO2 afgift. Vi har brug for at være ambitiøse, for nye løsninger og for friske perspektiver. Det tror jeg på, at jeg kan bidrage med.

Så skal du ned og brevstemme på vej hjem fra arbejde, håber jeg at du vil stemme personligt på mig. Du kan stemme på mig Københavns Storkreds som er hele Københavns Kommune, Tårnby, Dragør og Frederiksberg.

100KM FOR BEDRE TRIVSEL!

At få løst trivselskrisen er et langt, sejt træk. Men der er brug for handling nu. Det har seje Søren Djernæs fra Ungdommens Røde Kors taget meget bogstaveligt og i dag løb han 100km rundt om Christiansborg for at sætte fokus på unges mistrivsel. Det er en kraftpræstation - og som ivrig løber ved jeg, hvor tunge og trætte benene må være. Jeg har kæmpestort respekt for det drive og den energi der ligger i, at sætte fokus på så vigtigt et emne på den måde.

Selv havde jeg fornøjelsen af at løbe med et par runder. Det blev til en god snak om vigtigheden af at ligestilling psykisk og fysisk sygdom, få ventetiderne på psykologhjælp ned, at få skabt et uddannelsessystem med fokus på at blive til nogen, ikke til noget. Om et opgør med præstationspresset og nulfejlskulturen. Og om vigtigheden af stærke fællesskaber.

Der er nok at tage fat på politisk og jeg vil kæmpe benhårdt for at vi kommer i mål!

Tak til Søren for at sætte fokus på et ekstremt vigtigt emne.

Uddannelse er en investering i fremtiden og i ungdommen!

Det er ikke fair, at ungdommen skal betale for årtiers forfejlet centralisering, og de skal slet ikke have deres fremtid taget som gidsel i en spareøvelse.

Tværtimod vil jeg investere i bedre uddannelser. Viden er en af de få ting, der bliver mere af, hvis man deler det. Det skaber nye muligheder for mennesker og gør os rigere.

Derfor er der behov for, at vi siger fra overfor Venstre og Socialdemokratiets besparelser på uddannelse. Nej til lukning af uddannelser, nej til at ligge begrænsninger på uddannelser og nej til at forkorte SU’en.

Lad os i stedet investere massivt i uddannelse over en bred kam og lade være at spille uddannelser ud mod hinanden. Vi skal både have faglærte og akademikere. Uddannelser i land og i by. Uddannelsesmuligheder som ung og senere i livet.

For uddannelse og viden kan aldrig blive noget skidt!

FIND MIG PÅ STEMMESEDLEN 1. NOVEMBER!
For halvanden måned underskrev jeg min opstilling til Folketinget - og i dag klokken 12 udløb fristen for at anmelde sin opstilling til Folketinget så endeligt. Nu er listerne lukket - og selvom vi har lavet valgkamp i flere måneder nu, er det stadig en ret stor, vild og fantastisk følelse at der ikke er nogen vej tilbage.

Nu fortsætter jeg med at knokle benhårdt for, at kunne veksle københavnernes krydser til en plads i Folketinget!

HVORDAN REDDER VI PSYKIATRIEN?

Fem minutter i valgkamp blev der landet en 10års plan for psykiatrien. I min optik svarer planen til at sætte et plaster på et åbent brud. I en hel regeringsperiode er en generation af børn og unge blevet lovet en plan for psykiatrien, der ville bidrage til at løse nogle af de kæmpe udfordringer, som psykiatrien som massivt underfinansieret sektor står med.

Istedet fik vi en 10års plan, der kun er finansieret i to år - og dermed reelt set kun er en 2års plan. Samtidig er den finansiering der sættes af, langt fra er nok til at løse problemerne. Der er mange gode takter i den vedtagne plan - men vi er ekstremt langt fra at have en reel og ambitiøs 10års plan som lovet. Vi har i årevis underprioriteret og overset psykiatrien - det er vi nødt til at tage et opgør med nu. Derfor håber jeg, at en reel 10års aftale for psykiatrien bliver en prioritet efter et valg!

Alt det og meget mere debatterede jeg i Politik På en Onsdag. Lyt med her:

https://24syv.dk/episode/hvordan-redder-vi-psykiatrien

Vi skal bekæmpe social kontrol og æresrelateret vold - og sikre krisecentre med plads til alle!

I dag er der ikke ligestilling i lovgivningen i de muligheder som henholdsvis voldsramtemænd og voldsramte kvinder har for at få hjælp i krisesituationer og for at få ophold på krisecenter. Det gør det særligt svært for de LGBT+ personer, der har brug for krisebeskyttelse. Derfor har ForenedeCare i samarbejde med LGBT+ Danmark for nyligt oprettet Tårnbyhus LGBT+ krisecenter, som jeg i dag besøgte. Her fik jeg en god snak med centerchef Susanne om den vigtige indsats de gør på centeret - men også om de udfordringer den manglende ligestilling på området medfører.

Vi skal hjælpe mennesker der bliver udsat for vold, uanset køn og seksualitet. Det vil jeg kæmpe for.

LAD OS FÅ EN REEL JULEFERIE PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER!

Det her er Isabel, hun er aktiv i min kampagne og på billeder fejrer vi, at vi netop har fået hængt alle plakater op. Isabel går også på det 3. år af sin bachelor på CBS. De to første år har hun haft eksamen i efterårsferien, eksamen i den første uge efter jul, undervisning mandag til onsdag i påsken og den der fredag mellem kristi himmelfart og weekenden. Altså har hun nærmest ingen ferie haft udover sommerferien, for julen er blevet brugt på at læse til eksamen. Isabel er ikke typen som brokker sig, hun er glad for sit studie. Men det lyder alligevel hårdt. For ligesom at man med et fuldtidsarbejde ikke burde arbejde i sin ferie, burde man som studerende også have ret til lidt ferie. Til at koble fra den hektiske hverdag og lade op til næste heat. Det gør man ikke nu. Derfor synes jeg, at man burde indfører reel juleferie på de videregående uddannelser og frede den første uge af januar til læseferie.

Vi har brug for konkrete løsninger, der kan styre unges trivsel. En af dem er et uddannelsessystem med mere ro på - og en konkret mulighed for at holde fri!

Ingen valgkamp uden verdens bedste hold!

Den første uge af valgkampen er slut. Vild, sjov og overvældende. Mest af alt takket være mit fantastiske og seje kampagnehold, som får det hele til at spille. Uden dem, havde der ikke været en valgkampagne.

Som kandidat får man tit skulderklap og ros, men i virkeligheden burde al den ros tilfalde de kampagnefrivillige, der på tværs af partier bruger al deres fritid på at kæmpe for at få deres kandidater valgt. Det er dem, der står tideligt op og deler flyers ud på universiteterne og står klar igen til at møde pendlerne på stationerne om eftermiddagen, de følger med rundt, hjælper med sociale medier og debatter - og har før valget bygget en kampagnestruktur og lagt en strategi. Det er dem, enhver god kampagne bygger på.

For mig er det stadig det allerstørste og bedste ved at være kandidat: At jeg har det bedste, sejeste og sjoveste kampagnehold der knokler i døgndrift for et mandat i Folketinget. De gør mig klogere, dygtigere og bedre. Og jeg er så glad for, at de har valgt at hjælpe netop mig. Det er jeg dybt taknemmelig for og stolt af.

Det samme gælder for alle andre kandidater. Alle har et hold bag sig. Så når du de næste tre uger kommer forbi en uddeling eller møder en kampagne ude i byen, så giv en highfive til hele holdet. For uden dem, ville der ikke være nogen valgkamp.

44% AF UNGE MISTRIVES - POLITIKERNE HAR SVIGTET EN GENERATION AF BØRN OG UNGE!

I dag kom resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Det viser at 44% af alle unge mellem 16-25år oplever en grad af mistrivsel, halvdelen føler sig presset af at skulle noget hele tiden og hver tredje oplever, at de krav der bliver stillet til dem, er svære at leve op til.

De tal, taler for sig selv. Vi står midt i en bulrende trivselskrise, som vi ikke har taget hånd om i tide. En generation af unge, er blevet svigtet politisk, på tværs af alle partier. Vi er nødt til at stoppe de politiske lappeløsninger og komme med reele politiske resultater - ikke om et år, men lige nu.

Der er ikke nogen nem løsning, men først og fremmest er vi nødt til at skabe et uddannelsessystem, der kører i et lavere tempo. Alt for lang tid har der været fokus på høje krav og hurtigt igennem. Jeg tror, at det er på tide at vi giver unge mulighed for at være længere tid om at komme igennem et studie. At vi optager flere på kvote 2 og kun lader karaktererne i de studierelevante fag tælle med. At vi giver plads til at kunne vælge forkert og begå fejl.

Samtidig er vi nødt til at reformere vores ydrenummersystem, så ventiden hos psykologerne kommer i bund og dem der har brug for hjælp, får hjælp.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil kæmpe benhårdt for at vi endelig investerer i uddannelse og trivsel!