Dea Seidenfaden

🌈 Klar til fyraftensmøde om diversitet med Emma Beck 🌈

Pride-ugen er i fuld gang, og i Dansk Psykolog Forening markerer vi det blandt andet med et fyraftensmøde om diversitet for vores medlemmer.

Mødets oplægsholder er forperson i vores selskab for køn og seksualitet, Emma Beck, som er ph.d., MRes.psych., cand.psych.aut og specialist i psykoterapi.

Jeg er virkelig glad for, at vi sammen med Emma kan være med til at klæde vores medlemmer på med viden, indsigter og perspektiver, der kan øge opmærksomheden på forforståelser og normer for at sikre den psykologfaglige etik i mødet med LGBT+-personer og deres nærmeste.

Forskningen viser, at minoritetsgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer, og den ulighed i sundhed har vi i Dansk Psykolog Forening et ansvar for at bekæmpe. Ligesom vi psykologer har et ansvar for at tilpasse vores praksis og blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe seksuelle minoriteter og andre med minoritetsbaggrund.

Det arbejde zoomer vi ind på til fyraftensmødet i dag. Jeg glæder mig! ❤️ 🧡 💛 💚 💙 💜

💪 Vi skal styrke det nære mentale sundhedsvæsen for patienternes skyld! 💪

Det er et af de vigtigste budskaber i det høringssvar, som vi Dansk Psykolog Forening har afgivet på rapport om organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen – og som jeg håber, politikerne på Christiansborg vil huske, når de skal forhandle en ny sundhedsreform på plads!

For mens jeg er helt enig med kommissionen i, at der er stort potentiale i at styrke indsatserne særligt i det primære sundhedsvæsen, synes jeg slet ikke, at den har haft nok fokus på det mentale sundhedsvæsen og den voksende gruppe af mennesker, der har brug for behandling af psykisk lidelse. Vil vi have et sundhedsvæsen, der hænger sammen i fremtiden, er det simpelthen helt centralt, at vi får styrket den nære og tidlige indsats for patienterne – også dem med psykisk lidelse.

💰 Netop derfor er det afgørende, at politikerne finder mod til at sikre reel investering i det nære mentale sundhedsvæsen, så det matcher det sygdomsbillede, vi ser i dag. Og her er det oplagt, at man tænker psykologerne meget mere ind og sikrer, at der er kapacitet i psykologordningen til at tilbyde mennesker med psykisk lidelse hurtig hjælp tæt på deres hverdagsliv. Det er samtidig afgørende, at vi investerer i bedre forløb, så man som patient oplever, at de sundhedspersoner, man møder i det nære sundhedsvæsen – herunder psykologer – samarbejder og koordinerer. Der kan vi gøre mange ting bedre for patienterne – især dem, der oplever, at det er svært at finde rundt i sundhedsvæsenet, og at de står alene med deres eget behandlingsansvar.

😟Med fokus på tidlig indsats og implementering af 10-årplanen tror jeg virkelig på, at vi kan komme langt med at skabe et bedre sundhedsvæsen for mennesker med psykisk lidelse. Derfor er vi i Dansk Psykolog Forening også bekymrede for Sundhedsstrukturkommissionens forslag om at integrere psykiatrien i det samlede sygehusvæsen. Vi synes timingen er forkert! En stærk 10-årsplan og en meget nødvendig implementering risikerer at gå tabt, hvis der sættes gang i en stor omorganisering. Samtidig med at en ændret organisering kan gøre det svært at bevare og udbygge den tværfaglige og ikke mindst tværsektorielle tilgang, der er ved at blive blevet opbygget i psykiatrien, og som er helt afgørende for, at patienterne kan få helhedsorienteret behandling, der giver dem de bedste muligheder for at komme sig.

Timingen er ikke nu. Psykiatrien fortjener, at vi holder snuden i sporet!

Hvordan får vi ventetiden ned på psykologhjælp? Hvad er de gode løsninger, som sikrer mere reel adgang til hjælp for alle med behov?

Og hvordan får vi en stærk offentlig psykologdækning i hele landet med både en sundhedsstrukturreform og en modernisering af den offentlige psykologordning under opsejling?

Det er spørgsmål som længe har optaget mig og mange psykologer - og i dag var det en af de gode drøftelser på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes kontor.

Tak for at dele dine perspektiver, Sophie, og tak for at lytte til mine – og ikke mindst tak for at dele ambitionen om at gøre noget ved de ventelister, som alt for mange - særligt unge med ret til gratis psykologhjælp - oplever, når de opsøger hjælp🙏

Samtidig fik vi også lejlighed til at vende en mulig ny autorisations- og tilsynsmodel for psykologerne. Det bliver et spændende politisk efterår!

Stort tillykke til alle jer, der er blevet optaget på psykologi-studiet – og tak fordi I vælger psykologien ❤

887 nye studerende har i nat fået besked om, at de er optaget på psykologi. For mange af jer, der har ventet på besked, har det sikkert været en lang og nervepirrende ventetid. Det husker jeg selv!

Stort tillykke med at få jeres studieønske opfyldt!

I har virkelig meget at se frem til. Psykologiuddannelsen er meningsfuld og giver mange muligheder for et spændende og alsidigt arbejdsliv, som kan føre mange steder hen. Psykologistudiet gør netop psykologerne i stand til at bidrage på mange forskellige områder – i sundhedsvæsnet, i organisationer, på arbejdspladser, i privat praksis og mange andre steder.

Samtidig er jeg glad for, at psykologiuddannelsen er et attraktivt valg for mange studerende – for der er brug for jer!

De samfundsudfordringer vi oplever med mange børn og unge i mistrivsel, den pressede psykiatri og samfundets stigende kompleksitet, kalder netop på dygtige psykologer, der med forebyggelse, behandling og forskning kan arbejde med nogle af de udfordringer vi har, og som vi skal løse bedre, end vi gør i dag. Psykologer er en del af løsningen! Det synes jeg selv er meget meningsfyldt!

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Dansk Psykolog Forening, som er Danmarks største fællesskab for psykologer og psykologistuderende.
Her kan I finde det faglige fællesskab, som vi netop arbejder stenhårdt på at understøtte og udbygge hver dag – ligesom I kan finde støtte jeres studie- og arbejdsliv. Håber vi ses👋

Nyd resten af sommeren! ☀🌊😎

🙌 Mere i løn til en række psykologer i Region Hovedstaden 🙌

Så landede den første rammeaftale vedr. de lokale trepartsmidler, og jeg glæder mig over at i vi Dansk Psykolog Foreningg er lykkedes med at lave en aftale med Region Hovedstaden, som anerkender og belønner den kæmpe opgave, som mange dygtige psykologer løfter i vores psykiatri.

Aftalen bygger på den ekstraordinære pulje penge til strategisk løndannelse lokalt i regionerne fra trepartsaftalen, og den betyder bl.a. at:

💰 Nogle psykologer i psykiatriske akutmodtagelser, i retspsykiatrien og på øvrige akutte afsnit vil fremover modtage et årligt tillæg på 10.270 kr.

💰 En række psykologer vil modtage engangsvederlag for fastholdelse i 2024 og 2025 på hhv.15.000 kr. og 5.000 kr.

Den samlede aftale skal efter sommer skal udmøntes lokalt mellem ledelsen og Danske Regioner og Dansk Psykolog Forenings tillidsrepræsentanter, og derfor får de psykologer, der får tillæg, først besked senere.

I efteråret venter forhandlinger med de øvrige regioner, og i Dansk Psykolog Forening er vi selvfølgelig klar til at kæmpe for gode løsninger der også 💪

🚸 Børn og unge i psykiatrien og deres familier skal mødes med behandling og støtte, så snart de kommer ind i psykiatrien! 🚸

13 %. Så få børn og unge blev i gennemsnit udredt inden for udredningsrettens 30 dage i Region Hovedstadens Psykiatri i marts, april og maj i år. Det skriver Sundhedsmonitor i dag.

Det er helt utilstedeligt og slet, slet ikke i orden over for de familier, der søger hjælp i psykiatrien, men i stedet oplever en mur af ventetid på de udredninger, som i dag er ”adgangsbillet” til behandling. Det kan og skal vi simpelthen gøre meget bedre som samfund. Vi er nødt til at se på udfordringerne med nye øjne. Der skal findes bedre løsninger!

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er man i øjeblikket i gang med at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien, og det er på høje tid, for det fungerer simpelthen ikke i dag, og vi hører igen og igen fra psykologerne, at børnene og deres familier hjælpes alt, alt for sent.

I Dansk Psykolog Forening har vi helt konkret foreslået at give patienterne ret til , så behandling kan gå i gang hurtigst muligt efter visitation - og inden 30 dage. En sådan ret er meningsfuld af flere årsager:

🔹 Hurtig hjælp

For det første vil psykologer og det øvrige personale i psykiatrien i rigtig mange tilfælde kunne afhjælpe eller reducere barnet eller den unges symptomer med tidlig behandling, som ikke er afhængig af en specifik diagnose. Behandlingen skal tilpasse sig den enkelte patients funktionsniveau og patientens og familiens problemstillinger. Det kan fx være psykoedukation, fleksibel terapeutisk og psykosocial indsats, pårørendesamtaler, stresshåndtering, mestring af hverdagslivet og sociale indsatser osv.

🔹 Afværge forværring

For det andet vil vi med straksbehandling ofte kunne forebygge forværring til mere alvorlig psykisk lidelse, og dermed reducere det meget store pres på børne- og ungdomspsykiatrien.

🔹 Kvalificere udredning

Endelig vil en tidlig behandlingsindsats i en del tilfælde kunne kvalificere den sideløbende udredning.

Det er klart, at en ny ret til straksbehandling skal følges op med solid finansiering og fokus på rekruttering og fastholdelse af fagpersonale, herunder psykologer. Det er en investering, vi i mine øjne ikke har råd til at lade være med at gøre os, for det handler grundlæggende om børn og unges helbred, liv og fremtidsmuligheder.

Det er positivt, at der i sidste års psykiatriaftale blev igangsat initiativet ”Tidlig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien” med en finansiering på godt 51,6 mio. kr. i 2024 og herefter 60 mio. årligt. Men det er næppe nok, hvis vi skal i mål med indsatsen. Og det skal vi!

Vi skal styrke det nære mentale sundhedsvæsen – og ydernummerpsykologerne er en kerneaktør!✔

I dag har jeg været til konference i Dansk Industri - DI sammen med en lang række andre aktører i sundhedsvæsenet og politikere.
Emnet var en politisk brandvarm kartoffel – nemlig Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen.
Det var en fantastisk dag med masser af input og gode snakke 🤝

Grundlæggende handler det jo om, at vi - for at bevare det sundhedsvæsen vi har/har haft – er nødt til at forandre det. Det er jeg meget enig i!

Praksissektoren bliver et helt centralt omdrejningspunkt, fordi vi skal styrke det nære sundhedsvæsen – det væsen som er tæt på patienterne, deres hverdag, som kan samarbejde nært med praktiserende læge, andre aktører eller kommunen, som alle har samme opgave - nemlig at hjælpe en borger, der fx har psykisk lidelse.

Praksissektoren – herunder også psykologområdet - har været overset. Men lige så overset det har været – lige så afsindig vigtigt er praksisområdet for fremtidens sundhedsvæsen. Et stærkt nært sundhedsvæsen er nøglen til tidlig behandling og sammenhæng rundt om patienten.

Når det handler om psykisk lidelse, skal vi derfor også styrke det nære mentale sundhedsvæsen. Psykisk lidelse rammer ca. 40-50 pct. af os på et tidspunkt i livet, og som det er nu, er det ikke holdbart at tilbuddene ikke er mere tilgængelige og sammenhængende. Vi skal i langt højere grad forebygge at så mange mennesker helt mister fodfæstet, at så mange patienter har brug for behandling i psykiatrien. Det er det eneste fornuftige og bæredygtige – både for den enkelte og for samfundet!

Derfor er det vigtigt, at politikerne husker på, at der faktisk allerede er en stor kapacitet ude i det nære allerede. Knap 900 psykologer har ydernummer, og er fordelt udover hele landet. Der bor psykologer med ydernummer i Skagen. Der bor en i Videbæk, I Odder og på Strøget i København. Bare for at sige, at ydernummer-psykologerne er spredt vidt og bredt. De behandler ca. 80.000 patienter om året og leverer både behandling og bedre livskvalitet til patienter. Når vi skal til at tegne nye streger på sundhedsvæsenets Danmarkskort, så er der mulighed for at ”skrue på nogle af de knapper” vi allerede har, og hvor vi kan kan styrke både psykologernes patientansvar, deres rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen og samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsnet og kommunerne. Samtidig er der en lang række selvstændige psykologer, der er selvstændige og fx samarbejder med forsikringsselskaberne.

Vi går en spændende tid i møde. Og afgørende. Både for patienter, pårørende og for alle dem, der arbejder i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at vi træffer kloge beslutninger og at medarbejderne og de praktiserende psykologer inddrages og tænkes ind. Vi er klar!💪

🚸 PPR-psykologer brænder for at arbejde mere forebyggende med børns fællesskaber og trivsel 🚸

Det er et af hovedbudskaberne i et brev, som jeg sammen med en række tillidsrepræsentanter for PPR-psykologer i Københavns Kommune har sendt til Børne & Ungdomsudvalget i Københavns Kommune.

På et ekstraordinært møde skal udvalget i morgen drøfte, hvordan langt flere børn kan blive inkluderet i almenområdet. Det bekymrer mig meget, at den politiske drøftelse tager udgangspunkt i en ny specialanalyse, som er blevet udarbejdet uden inddragelse af Dansk Psykolog Forening, og som på flere områder fremstiller PPR-psykologers kompetencer, arbejdsopgaver og -ønsker på en måde, vi slet ikke kan genkende.

Det gør vi nu de københavnske politikere opmærksomme i vores brev, hvor vi bl.a. peger på at:

👉 PPR-psykologerne både har kompetencer til og ønske om at arbejde mere forebyggende med børns fællesskaber og trivsel.

I specialanalysen kan man få det indtryk, at psykologer kun er fokuserede på diagnoser og andre individuelle problemer, men det er forkert. De mange individuelle vurderinger (PPV’er) foretages pga. efterspørgsel og fordi lovgivningen og støttesystemet understøtter dette individfokus.

👉 Specialanalysen drager en misforstået slutning om, at der mangler kompetencer i PPR.

Tværtimod konkluderede en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut Eva for nylig helt modsat, at der er de rette kompetencer i PPR, men at der i meget høj grad mangler ressourcer, og at almenmiljøet vil profitere af flere lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer.

👉 Vi vil advare mod at reducere PPR til en ”ekstra ressource” i institutioner og skoler

Der lægges op til et videre arbejde med en model, hvor PPR-medarbejdere i højere grad skal være til stede i dagtilbud og skoler som ”ekstra ressource”. Mens det er positivt med fokus på praksisnær support, er det forfejlet at reducere PPR til ”en ekstra ressource”. PPR er eksperter, som kan hjælpe både børn, forældre og personale med at understøtte børnefællesskaber og børn, hvis trivsel eller udvikling er udfordret.

👉 Et måltal gør ikke alene, at færre børn får brug for individuel hjælp

Hvis flere børn skal inkluderes, kræver store både strukturelle og lovgivningsmæssige forandringer, og omstillingen bør ske i et tempo, så vi ikke taber nogen børn på gulvet.
Hvis vi for at indfri en procentbaseret målsætning for inklusion udfaser individuel støtte for de kommende børnegenerationer og fx nedlægger basispladser, risikerer vi, at de børn, der har et særligt behov– får det meget dårligt, før de får det tilbud

👉 PPR-psykologer har forskningsbaseret viden om, hvad der skal til for at inkludere flere børn

Hvis man for alvor vil vende udviklingen med et stigende antal børn, der ekskluderes, må almenmiljøet forandres. PPR-psykologer har stort kendskab til udfordringerne og bidrager gerne ind i arbejdet, hvis vi tages med på råd.

Åh nej, ikke igen…. 😰

Det var første tanke, der for gennem mit hoved, da jeg søndag hørte om knivoverfaldet på en læge på Psykiatrisk Center Amager. Kort efter meldte mange flere sig, og siden weekenden har de og hændelsen fyldt meget hos mig – ligesom den sikkert har hos mange af jer.

… Tanker til den berørte læge og de andre involverede personaler samt vedkommendes familier…

… Tanker til mennesker med psykisk lidelse, som for hver tragedie i psykiatrien må føle tiltagende utryghed for deres egen sikkerhed når de opsøger behandling…

… Tanker til de mennesker, som lever med psykisk lidelse, og som nu igen skal se psykisk lidelse sammenkædet med farlighed…

… Tanker til psykologerne og de mange andre faggrupper i psykiatrien, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for mennesker i meget sårbare positioner - men hvis tryghed og sikkerhed, vi som samfund skal gøre meget mere for at sikre med en psykiatri i bedre balance...

… Og sidst, men ikke mindst tanker om, hvad der er behov for i den nødlidende psykiatri…

Jeg tror, vi alle ville ønske, at der fandtes et quick-fix, men det gør der ikke. Og jeg bliver virkelig frustreret, når f.eks. metaldetektorer igen bliver hevet frem som løsningen på alle psykiatriens problemer. For vi bliver simpelthen nødt til at sætte bredt og stort ind, hvis vi skal skabe en bedre psykiatri. En psykiatri, hvor der er tid til at sikre mennesker med psykisk lidelse den behandling, de har brug for – så vi kan bane vejen for bedre og længere liv til flere og så vi kan forebygge forfærdelige episoder.

Det kalder for mig at se på bl.a.:

- Flere hænder – i form af psykologer og andre fagligheder, der kan behandle og støtte patienterne i deres behov. Der er især brug her og nu midler, der kan sikre at dem med sværest psykisk lidelse kan få bedre hjælp.

- Flere ressourcer til øget kvalitet i behandling – der skal være tid, kollegaer og muligheder for, at psykologer og øvrigt personale kan bruge deres fulde faglighed og samarbejde om den bedst mulige tværfaglige behandling for hver enkelt patient – det er desværre langt fra tilfældet i dag.

- Bedre efteruddannelsesmuligheder – der fx kan styrke psykologer og andre faggrupper i krisehåndtering

Jeg er utålmodig. VI VED GODT, hvad der skal til for at forebygge tragiske og farlige situationer derude. Men vi KAN IKKE løse problemerne uden tilførsel af midler og politisk opbakning.

Glad og lidt hæs er jeg draget hjem fra folkemødet ☀️🌊🌅

Sikke en stemning. Sikke mange gode debatter! Tak til alle jer der er med til at sætte udfordringer og løsninger på dagordenen.
Det er det folkemødet kan. Bringe os sammen🤝🙏

Og TAK til alle jer ca 80 psykologer, der kiggede forbi klippegrunden til psykologtræf.
Det var fantastisk at se jer!

Jeg håber, så meget vi kan gøre det til en tradition❤️

Børne- og ungdomspsykiatrien SKAL bringes på ret kurs!

Det har jeg heldigvis mødt virkelig mange politikere og fagfolk på i dag, som er helt enige i.

Først på dagen under en spændende debat hos Danske Regioner, og senere i vores egen debat, som vi i Dansk Psykolog Forening havde arrangeret med Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende. Begge stillede skarpt på børne- og ungdomspsykiatriens udfordringer, som jo desværre er meget store og meget alvorlige – i særlig grad for de børn, unge og familier, der oplever en psykiatri i knæ.

Alt for mange børn og unge og deres familier venter længe på at komme til i psykiatrien - og der mangler samtidig i høj grad ressourcer til at give dem den helhedsorienterede og tværfaglige behandling, de har brug for. Psykologerne oplever det i den grad: For nylig svarede over halvdelen af psykiatripsykologerne, at de ofte eller altid er nødt til at afvise patienters ønske om psykologsamtaler, selvom de vurderer det som en relevant del af behandlingen.

I mine øjne er vi simpelthen nødt til at sætte ind med en NU, hvis vi skal løse problemerne!

🔹 Der skal tilføres varige midler, som kan sikre hænder og ressourcer til tværfaglig behandling – herunder psykologer, psykologer med specialistuddannelse og specialpsykologer.

🔹 Akutpakken bør sikre ret til opstart af hurtig behandling. Altså en egentlig ret til straksbehandling - så børnene, de unge og deres familier kan modtage effektive behandlingstilbud, allerede mens udredningen foregår – men inden specifik diagnose nødvendigvis foreligger. Det kan fx være psykoedukation, terapeutiske samtaler, og pårørendesamtaler.

🔹 Patienter i psykiatrien skal generelt have ret til psykologbehandling, når det er fagligt relevant. Når et barn eller ungt menneske søger behandling for psykisk lidelse, skal de og deres familier simpelthen kunne forvente, at behandlingen går hele vejen rundt om den psykiske lidelse og de udfordringer, der ofte følger med.

Tak for spændende diskussioner til de mange, jeg har debatteret med og mødt i dag.

Og hvad endnu bedre er:

Nu ved jeg at den stå på endnu flere gode snakke, for i Dansk Psykolog Forening er vi lige nu klar til at byde knap 70 psykologer velkommen til her i Allinge! ❤️

Ses vi?

Mistrivsel, strukturkommission og praksissektorens rolle i det nære sundhedsvæsen.

Det var kodeordene for min første dag på årets på Bornholm: I år er sundhedsvæsnet virkelig til debat.

Dagen startede hos , der i kølvandet på Sundhedsstrukturkommissionens rapport satte fremtiden for praksissektoren til debat. Min holdning er helt klar: Der er behov for at udvikle det nære, mentale sundhedsvæsen meget mere, og psykologer med ydernummer spiller en afgørende rolle i det arbejde. Den opgave kalder bl.a. på et stærkt samarbejde mellem psykologer og andre i praksissektoren, flere ydernumre til psykologer og mere samarbejde med kommunerne. Derfor må jeg også bare sige, at det gjorde mig særligt glad at høre ’s formand, Skadborg, italesætte, at lægerne pt. må henvise til psykologer efter oldnordiske kriterier – samtidig med at han understregede, at de har brug for bedre at kunne have samarbejde med psykologer, når patienter har svære forløb.

Derefter gik turen videre til debatten ’Misforståelser om mistrivsel’, som vi i Psykolog Forening arrangererede. Som titlen indikerer, brugte vi anledningen til at sætte et skarpt panel i stævne til en snak om, hvorvidt vi egentlig har forstået, hvad der ligger bag den stigende mistrivsel, som vi ser blandt børn og unge. Og ikke mindst, hvad vi skal gøre for at vende udviklingen? Vi skal først og fremmest blive meget bedre til at skelne mellem mistrivsel og psykisk lidelse – det er ikke det samme. Samtidig synes jeg, vi skal erkende at vi ikke kan udpege én enkelt skurk, når vi taler årsagen til mistrivsel og stigningen i psykisk lidelse hos børn og unge. Vi er nødt til at se bredt på vores samfund og de strukturer vi byder børn og unge, herunder folkeskolen og børn og unges liv med skærm og på sociale medier. Og vi skal ikke mindst stoppe med at gøre de unge ansvarlige for mistrivsel. Det er de voksnes ansvar!
Mange tak til Sociale Netværk for at tilbyde teltplads til debatten!

Sidst, men ikke mindst deltog jeg i en spændende snak om mistrivsel i et ulighedsperspektiv sammen med den økonom Larsen på scene. Jeg var lidt starstruck, for jeg er kæmpe fan af Birtes perspektiver på ulighed i sundhed😊

Der er ingen tvivl om, at ulighed HAR betydning for mistrivsel, og den pointe er central hvis vi skal komme problemet til livs. Mistrivsel kan naturligvis ramme alle, men mange af de børn, der mistrives mest, hvor det rammer hårdest og hvor vi ikke får hjulpet godt nok, er børn der kommer fra udsatte familier.

Mød Dansk Psykolog Forenings nye bestyrelse – et stærkt hold💪

Velkommen til Trine Torp, Mette Bentzen, Thea Friborg Skjellerup, Dea Seidenfaden (forperson), Rose Marie Mollerup, Joël Cyril Boukris, Caroline Skov Vestbjerg, Mathias Ibenforth, Amanda Kusk Jessen. (ikke til stede på billedet 1. suppleant Arne Grønborg, Indiana Haraldsdatter Minde og Frederik Olesen Fast – begge studenterrepræsentanter)

Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med jer og udvikle Dansk Psykolog Forening med jer de kommende tre år. Vi har et stærkt og vigtigt arbejdsprogram, som vi vedtog på generalforsamlingen d. 25-26 maj og mange vigtige dagsordener at løfte sammen.

Velkommen også til nye og erfarne kræfter i Komité for Etik og Kritiske Revisorer. Jeg ser frem til, at vi fortsætter vores gode samarbejde!

Læs mere i kommentarfelt 👇

Vi skal styrke det nære mentale sundhedsvæsen💪

I dag har regeringens sundhedsstrukturkommissionen fremlagt anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen.

Der er mange gode takter i rapporten. Helt overordnet er det dog afgørende, at vi med den proces, der er skudt i gang, lykkes med at fremtidssikre sundhedsvæsnet – herunder at praksissektoren bliver styrket. Vi skal simpelthen måles på, om vi lykkes med at gribe patienterne tidligere, mere nært og ikke mindst, at de oplever sammenhæng og kvalitet i behandlingen.

Jeg melder også psykologerne klar til at bidrage, og håber, at reformen også tager fat på det potentiale, der ligger i at styrke det nære mentale sundhedsvæsen herunder den offentlige psykologordning. Rigtig mange af os oplever jo at få behov for behandling af psykiske udfordringer i kortere eller længere perioder igennem livet. Det skal det nære sundhedsvæsen også afspejle.

Jeg har et stort ønske om, at man i den kommende politiske sundhedsreform også vil sikre et velfungerende nært, mentalt sundhedsvæsen, så patienterne oplever, at behandlingen bliver mere tilgængelig, at ventetiden til psykologbehandling bliver kortere og at der oprettes flere ydernumre, så flere patienter kan komme hurtigere til.

Du kan læse mere her👇
https://www.dp.dk/nu-skal-sundhedsvaesenet-fremtidssikres-og-det-naere-sundhedsvaesen-styrkes/

📣 Kalder alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening 📣

Har du husket at stemme til vores forenings personvalg til bestyrelsen, Komité for Etik og kritiske revisorer?

Lige nu og frem til d. 10. juni kl. 12 kan du sætte dit kryds ved de kandidater, som du ønsker, skal tegne foreningen de næste tre år.

🙏 Det betyder meget for mig, at du bruger din stemme, for det er med til at give et praj om, hvilken retning du ønsker, at foreningen skal udvikle sig. Samtidig er det vigtigt for mig, at vi er en demokratisk forening, hvor alle føler sig repræsenteret og hørt.

Mange gode kræfter stiller op, og du kan møde alle kandidater på siden her, hvor de i video og tekst præsenterer sig selv og deres mærkesager: https://www.dp.dk/fag-og-politik/gf24/moed-kandidaterne-til-aarets-personvalg/

Skynd dig ind og stemme på linket herunder eller find den personlige stemmeseddel i din indbakke, som vi tidligere i dag har sendt en reminder til.
👇
👉https://logins.assembly-voting.com/dp
☝️

Det tager kun 2 minutter, men har stor betydning for din forenings fremtid ☺️

⭐ Høj på Dansk Psykolog Forenings fantastiske medlemsdemokrati ⭐

Weekenden lakker mod enden, og det har været en fantastisk en! I Dansk Psykolog Forening har vi holdt generalforsamling i Aarhus, og her på hjemturen drager hjemad fyldt op af inspiration og taknemmelighed over at være forperson for en forening med så mange engagerede medlemmer. TUSIND TAK til alle, der deltog enten i salen eller hjemmefra!

Over de seneste to dage har vi i foreningen haft så mange spændende debatter og samtaler om, hvilke udfordringer og muligheder vi psykologer står overfor i 2024 – og ikke mindst om hvordan vores fællesskab kan håndtere og gribe dem bedst muligt.

Vi har også fået vedtaget et ambitiøst, nyt arbejdsprogram – og budget - under titlen ’Vi er stærkere sammen’. Med det forpligtiger vi os som forening på at arbejde for fire mål, der skal støtte op om vores forenings vision om at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel:

💰 Psykologerne skal have en god indtjening og et godt arbejdsliv
💚 Psykologien skal bruges til gavn for samfundet
📚 Forskning og uddannelse skal udvikle psykologers og psykologistuderende praksis
🖇️ Fællesskaber gør psykologer og psykologistuderende stærkere

Jeg glæder mig til at arbejde med det hele over de næste år!

Tak for alle jer ❤️

Dagen før dagen 🤩

Jeg glæder mig helt vildt til i morgen, hvor cirka 500 psykologer kommer her til Aarhus eller logger ind på deres computer for at deltage i Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2024.

Sammen skal vi over weekenden samles om vores forening. Vi skal debattere, hvordan Dansk Psykolog Forening skal udvikle sig, vi skal dele visioner, og vi skal netværke med hinanden.

Efterhånden er vi flere end 12.000 medlemmer i Dansk Psykolog Forening, og jeg er umådeligt stolt af, hvordan fællesskabet støtter op om vores forenings vision om at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel.

Der er ingen tvivl om, at vi psykologer er stærkere sammen, og heller ikke om, at tiden kalder på vores sammenhold. Vi står et godt sted, hvor psykologers faglighed er efterspurgt og respekteret. Men der er også samtidig store kampe, der skal tages både politisk og fagligt, hvis vi som forening skal lykkedes med at forbedre den mentale sundhed i Danmark og sikre bæredygtige arbejdsliv for de mange psykologer, der brænder for at hjælpe befolkningen på forskellige måder.

Alt det og meget mere skal vi tale om de næste dage, når vores medlemsdemokrati springer ud i fuldt flor 🌸

Det bliver helt sikkert både spændende, lærerigt og givende. For et levende foreningsdemokrati er afgørende for en moderne fagforening - og dermed også for, at Dansk Psykolog Forening er stærk og kampdygtig 💪🏾

𝐏𝐬𝐲𝐤𝐨𝐥𝐨𝐠𝐛𝐞𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯æ𝐫𝐞 𝐞𝐧 𝐬𝐞𝐥𝐯𝐟ø𝐥𝐠𝐞 𝐢 𝐩𝐬𝐲𝐤𝐢𝐚𝐭𝐫𝐢𝐞𝐧!

Hvor ofte har du været nødt til at afvise patienters ønske om psykologsamtaler, selvom du vurderer det som en relevant del af behandlingen?

Det spurgte vi i Dansk Psykolog Forening for nylig vores medlemmer ansat i psykiatrien om. Og 53 % af psykologerne svarede tilbage, at det sker ofte eller altid ❗

Det er dybt alarmerende, og desværre langt fra det eneste foruroligende resultat i undersøgelsen. Eksempelvis meldte 66 % af psykologerne i psykiatrien også, at de inden for den seneste måned havde oplevet manglende ressourcer til at tilbyde nødvendige behandlingstilbud som fx psykologbehandling, tværfaglig behandling og psykoedukation – dvs. undervisning om ens lidelse, de problemer som kan følge med og redskaber til at leve med den.

Det går simpelthen ikke! Psykologbehandling herunder fx psykoterapi, miljøterapi og psykoedukation er en afgørende del af den behandling, patienter og pårørende bør møde i psykiatrien, for den er med til at sikre de bedste muligheder for, at patienterne kan blive raske og leve meningsfulde liv med så få symptomer som muligt.

Det var jeg i dag på TV2 for at tale om, og vi talte selvfølgelig også om, hvad der skal til for at løse problemet.

❎ I Dansk Psykolog Forening foreslår vi bl.a., at patienter i psykiatrien skal have ret til at blive tilbudt psykologbehandling.

Når man søger behandling for psykisk lidelse, skal man simpelthen kunne forvente, at behandlingen er tværfaglig og går hele vejen rundt om den psykiske lidelse og de udfordringer, der ofte følger med.

Det er oplagt, at politikerne tænker ret til psykologbehandling ind i det arbejde med at løfte psykiatrien, som de allerede har taget godt hul på i 10-årsplanen. Vigtigt er det selvfølgelig, at de samtidig sørger for at bakke retten op med initiativer og finansiering, der kan sikre, at den kan overholdes i praksis.

De ca. 1.300 psykologer, som i dag arbejder i psykiatrien, løser allerede mange opgaver – bl.a. med udredning og behandling - men de kan simpelthen ikke følge med det stigende antal patienter, og det rammer behandlingen. Psykologer kan og gerne vil bidrage meget mere med deres faglighed, men de har brug for flere kollegaer!