Arbejdermuseet

🎄✨ JUL PÅ ARBEJDERMUSEET ✨🎄

Vi glæder os utrolig meget til at fejre julen sammen med jer, og allerede fra i morgen 18. november kan du opleve juleaktiviteter på Arbejdermuseet:

❤️Gå en tur i vores klassiske udstilling 1950’erne, der er blevet pyntet op til jul med husmoderens små midler.

❤️Tag de mindste med på juleopgaver, kom på juleomvisning, klip en sprællemand i værkstedet og køb julepynt i butikken.

❤️Spis æbleskiver og drik en dejlig gløgg i Kaffebaren og gå til det helt store julebord med alt, hvad hjertet kan begære i Café & Øl-halle.

Vi juler på Arbejdermuseet hver dag kl. 10-17 og kl. 10-20 hver torsdag.

Se hele programmet her:
https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/jul-2023/

FLOT ANMELDELSE AF KVINDELIV I POLITIKEN
❤️❤️❤️❤️
Det sker faktisk ikke så tit, at kulturhistoriske udstillinger får spalteplads blandt anmeldelserne i dagbladene. Derfor er vi helt høje over, at Politikens kunstanmelder Mathias Kryger alligevel fandt vej til vores særudstilling og tog sig tid til at skrive fine ord om den, fx:

"Og sådan er udstillingen fuld af små anslag fra historien. Et rum er dedikeret til brevkasserne med Tove Ditlevsen, Tine Bryld og Hanne Reintoft etc. At de breve, som er blevet indsendt til brevkasserne, fungerer som egne historiske vidnesbyrd om de (følelses)liv, der levedes, er evident. Brevene er som størknet tid."

Og som overskriften siger: Man tror det er løgn, når man ser alle historierne om kvinderskæbner i vores udstilling. ✊
Læs artiklen her - og endnu bedre, kom selv og oplev KVINDELIV med egne øjne.

https://politiken.dk/kultur/kunst/art9593587/Man-tror-det-er-løgn-når-man-går-rundt-på-ny-udstilling-om-kvinder-på-arbejde

I DAG: KVINDERNES SIDSTE ARBEJDSDAG ‼️

Danske kvinder kan holde fri fra d. 14. november og resten af året. I Danmark er der nemlig et løngab mellem kvinder og mænd, og i år 2023 er det så stort, at kvinder i princippet kunne holde deres sidste arbejdsdag i dag. Resten af året arbejder de nemlig gratis. 😠

Ligelønskampen er lang og træg. Og blandt nogle af de første til at kæmpe for ligeløn var Arbejderkvindernes Oplysningsforbund, der allerede i 1929 kæmpede for: ”Lige løn for lige Arbejde”, og her godt 100 år senere viser de nyeste tal, at der på det generelle arbejdsmarked er et løngab mellem mænd og kvinder på 18 procent, mens der for kvinder og mænd i samme stilling, med samme uddannelse og med samme anciennitet er et løngab 7 procent!

Ligelønsloven fra 1976 dikterer, at man ydes ”lige løn for samme arbejde”. Alligevel er der stadig ikke ligeløn i Danmark, og hvis udviklingen fortsætter som nu, vil der så gå 120 år, før vi opnår ligeløn? Og hvad kan reelt gøre ved det?
❓
Alt det og meget mere kan du blive klogere på i podcasten herunder, hvor Lasse Folke Henriksen, lektor ved CBS, Anja C. Jensen, formand for HK, Nicoline Sjøberg, sygeplejerske på Rigshospitalet samt Amalie Stærke, museumsinspektør på Arbejdermuseet, guider dig igennem den historiske og nutidige kamp for ligeløn.

Lyt til podcasten her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/retten-til-ligel%C3%B8n/id1676770232?i=1000603729852&l=da

FLERE KVINDER SKREVET IND I HISTORIEN 💪
I sidste uge satte vi handling bag ordene og gik i fem stive timer til tasterne i selskab med Wiki Labs Kultur. Sammen med en gruppe seje, frivillige arkivister satte vi os for at skrive flere arbejderkvinder ind på Wikipedia og holdt vores første wikiediathon i festsalen.

Blandt de kvinder, der nu er synlige på wikipedia er bl.a Augusta Jørgensen, der var blandt de allerførste kvindelige socialister i Danmark og kæmpede indædt for kvinder og kvindesagen. Caja Rude, journalist, forfatter og ivrig agitator for kvinders rettigheder og uddannelse og flere.
🤓

Wikipedia er et af de mest populære steder, når man søger information om historie på internettet, og derfor er det vigtigt, at vi også her gør en indsats for at skabe ligestilling i historien. 💥

Er du nysgerrig på at se, hvor meget forandring, man kan skabe i historieskrivningen på blot fem timer, så se vores konkrete resultater for dagen her:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Wiki_Labs_Kultur/Wikieditathon_2023_p%C3%A5_Arbejdermuseet

KVINDELIV I DIT TV 😍

TV 2 Kosmopol kiggede forbi vores nye udstilling Kvindeliv i denne uge, og det blev vist på kanalen i går. Se med ca. 7 min inde i indslaget her og få et lille indblik i, hvilke kvinder og historier, du kan møde i udstillingen:

👉https://www.tv2kosmopol.dk/nyhedsudsendelser?clip=334b0392-6642-4f29-8a24-4ef60f6c4f5d

INVITATION TIL PRISUDDELING💥

Arbejdermuseets Venner inviterer til uddeling af Peter Sabroe Klubbens Hæderspris på mandag 13. november kl. 16-18 i vores festsal!
🥁
”Du være de fattiges værner, Du være de riges ris, Du får ej bånd og stjerner, Men bævende læbers pris.”
❣️
Sådan hyldede Jeppe Aakjær journalisten og politikeren Peter Sabroe ved hans begravelse efter hans alt for tidlige død i en togulykke i 1913.

Både i sin samtid og eftertid var Sabroe kendt som ’børnenes ven’, der kæmpede indædt mod sociale uretfærdigheder og for at forbedre forholdene for børn, især børnehjemsbørn. Han var en flammende agitator og skrev indigneret i Social-Demokraten bl.a. om de kummerlige forhold på Godhavn. Han rejste landet rundt og besøgte børn i fattige bykvarterer, landområder, børnehjem og anstalter, og han var en af fortalerne for Danmarks første børnelov i 1905. ✊
Sabroe var ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug for at gøre de øvrige politikere opmærksomme på de meget dårlige forhold på landets børnehjem. Engang medbragte han ildelugtende fedtegrever i Folketinget for at demonstrere, at man gav mad til børn, som var beregnet til hunde og fjerkræ. En fæl stank bredte sig i salen, politikerne tog sig til næsen, og man formanede om, at det var upassende at medbringe den slags i salen. Sabroe sagde blot: "Det er endnu mindre passende at give børn den slags at spise"
😞
I år er Julemærkefonden modtager af prisen for deres store indsats for børn og unge. Kom ind, skål og vær med til at hylde dem og mindes Peter Sabroe.

👉Tilmelding er ikke nødvendig.

Julemærkefonden

MANDAGENS GODE NYHED 🤩

Ligesom vi troede, at solen aldrig ville bryde igennem på denne grå mandag i november, så fik vi en brandvarm nyhed at møde ind til her til morgen. Vi har nemlig slået vores egen rekord!!!!
🥁💥
Sidste år havde vi på Arbejdermuseet det højeste besøgstal nogensinde på 117.636. Det tal rundede vi i weekenden, og 2023 tegner altså til at blive det bedste år i Arbejdermuseets historie. 🥳
Det er en fantastisk glædelig nyhed, at vores udstillinger, undervisningsforløb, men også brede arrangementsprogram tiltrækker så mange forskellige mennesker i løbet af et år. Det er vi simpelthen så stolte over - og så er det ikke engang jul endnu.

Vores direktør Søren Bak-Jensen siger:

”Et museum skal summe af liv. Og være fyldt mennesker, der både får nye indsigter og nyder samværet med venner og familie. Sådan har det været hele året på Arbejdermuseet, og det er skønt at opleve. Åbningen af Børnenes Baggård tidligere på året har trukket mange nye besøgende til. Og med vores helt nye særudstilling KVINDELIV har vi udsigt til en ekstra travl afslutning på året. Jeg vil gerne sige stor tak til alle de fonde og samarbejdspartnere, der støtter op om Arbejdermuseet. Men først og fremmest tak til alle, der har lagt vejen forbi."

Mange tak allesammen!

TØMRER, OPERASANGER & SPRØJTEFABRIKANT 😲

Et indblik i vores fantastiske samlinger:
👇
Vores samlingsafdeling er i gang med at gennemgå samlinger og få styr på indsamlinger, der endnu ikke er registreret. Tilbage i 1993 modtog vi værkstedet efter firmaet Kaj Gudmundsen & sønner, der blev grundlagt af selv samme Kaj Gudmundsen i 1932. Virksomheden var én af de allerførste til at specialisere sig i at fremstille brandslukningsudstyr som skum- og kulsyresneslukkere. Fra 1954 kom sønnerne med i firmaet, deraf navnet. Det er virksomhedens maskiner, værktøj og materiale til at lave brandslukningsmateriel, som vi nu har haft fremme og registreret i museets database.

FRA SANG TIL SKUM😊
Det lå ikke nødvendigvis lige for, at Kaj Gudmundsen skulle blive brandsprøjtefabrikant. Oprindeligt var han uddannet tømrer, men siden kastede han sin kærlighed på operasang. Det lykkedes ham at få undervisning fra anerkendte danske operasangere, og Gudmundsen opnåede også en vis succes. Blandt andet optrådte han på det daværende Scala Teater og Det Kongelige Teater. Men samtidig var det på teatrene, at Gudmundsen opdagede behovet for at kontrollere og fremstille bedre brandslukningsredskaber. Gudmundsen havde fundet en erhvervsniche og var efterfølgende med til at grundlægge en helt ny branche. Håndværkerkompetencerne vandt over sangtalentet!
🎶
HJÆLP FRA EN BRANDMAND
At registrere genstande, der er blevet indsamlet for mange år siden, er sin sag. Heldigvis har museet optegnelser og notater fra indsamlingen. Firmaet Kaj Gudmundsen & sønner har også efterladt sig spor i arkiver og på internettet. Firmaet lukkede omkring 1983, men blev senere opkøbt og ændrede navn til Dansk Brandteknik, som er det nuværende Securitas A/S. Vi har haft besøg af tidligere brandmand og mangeårig medhjælper hos Dansk Brandteknik Henri Jacobsen. Han kunne blandt andet hjælpe med at identificere værktøj og bidrage med praktisk viden om brandmateriel.
👨‍🚒

Genstandene befinder sig på vores magasiner og kan ikke beses. Men lignende arbejdsprocesser og -redskaber, som f.eks. værktøj til nitning, svejsning, lodning osv., er belyst ved andre brancher i museets faste udstilling om Industriarbejdet, som du som publikum kan opleve hver dag.
😁🤣

VI ER SÅ TÆT PÅ - STØT ARBEJDERMUSEET OG GØR EN FORSKEL FOR DIN HISTORIE🤚

Hvis du ligesom os har lyst til at farve november rød i stedet for sort, så send en donation vores vej. 🚩🚩🚩
For hvis Arbejdermuseet årligt modtager 100 donationer af minimum 200 kr., har vi som almennyttig forening mulighed for at modtage momskompensation. Og vi mangler ikke mange donationer for at nå i mål. 💰
Størstedelen af museets økonomi skabes i dag ved egen indtjening, og derfor gør din hjælp en stor forskel.

SÅDAN GØR DU:
👉Overfør via MobilePay til 32547 eller scan QR-koden på billedet nedenfor.
Du kan også overføre via netbank - se mere på vores hjemmeside:

https://www.arbejdermuseet.dk/stoet-og-doner/

Hvis du oplyser dit personnummer, når du donerer, så indberetter vi til Skat, og du får automatisk fradrag.

MANGE TAK 🙏

VI GØR DET LETTERE FOR VORES GÆSTER MED AUTISME

Har du et barn eller en ung med autisme? Eller kender du en med autisme?
160.000 børn, unge og voksne i Danmark har autisme. Og selv om der ikke er to mennesker, der lever med autisme på samme måde, så betyder museets uvante omgivelser og den manglende forudsigelighed, at en museumstur kan virke uoverskuelig for mange.
🤚
På Arbejdermuseet ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer for, at enhver gæst har en god og tryg oplevelse, når de besøger museet. Derfor er vi utrolig glade for vores nye samarbejde med AutismGoTo og Autismeforeningen, hvor vi sammen øger tilgængeligheden for gæster med autisme og deres pårørende.
Det gør vi med en helt ny social præsentation, der imødekommer behovet for at kunne planlægge og forberede besøget på Arbejdermuseet. Her kan man bl.a. finde svar på, hvor der er muligheder for at tage en pause undervejs i besøget, hvad man kan opleve på de forskellige etager, hvor toiletterne ligger og meget mere. Guiden er rig på billeder, der skaber genkendelighed, når man ankommer til museet og bruger kun få ord.

Du kan finde guiden her:

https://www.arbejdermuseet.dk/besoeg/adgang-for-alle/

Jan Mortensen fra AutismGoTo siger om samarbejdet:

”Vi er meget glade for, at vi nu kan præsentere Arbejdermuseet på en autismevenlig måde til glæde for vores store målgruppe. Det er et museum, der byder på mange spændende oplevelser for såvel børn og unge som voksne.”
🙏
Vi håber, at præsentationen bliver et rigtig godt værktøj for, at flere kan få mulighed for at besøge museet på en tryg og god måde. Og har du spørgsmål så husk, at I altid er velkomne til at kontakte os.

Autismeforeningen

UDKONKURRERET AF HORSENS TUGTHUS 🤚

Måske har du lagt mærke til de flotte kvaster, frynser og snore på fanerne i vores nye udstilling KVINDELIV? "Possement" hedder det. Det var engang et fagligt speciale. Man kunne få svendebrev som possementmager. Ligesom i den øvrige tekstilindustri var der også kvindelige ansatte, men med en klar opdeling af løn og opgaver efter køn.
🤨
I 1891 blev possementmagerne organiserede i Possementmagernes Fagforening, men før det havde svendene en fælles sygekasse, som ikke bare var en pengekasse. Allerede i 1873, inden de havde stiftet fagforening, kom possementmagerne ind i kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår.
💪
Det kan man se af en brevveksling mellem svendenes sygekasse og mestrene fra lauget, som vi har gemt i vores arkiv.

Sygekassen skrev i en anmodning til arbejdsgiverne, stilet til deres Oldermand Fischer:
👇
"En Arbeidstid som den der nu udfordres for nogenlunde at tilfredsstille Livets Fornødenheder, er så Aands- og Legemsfortærende, at det er en Sjældenhed at see en Arbeider opnaa en Alder af 50 Aar."

Svaret fra mestrene var iskoldt:

[...] saa længe Horsens Tugthus leverer Varen for saa billig Pris, som for Tiden er Tilfældet, saa kan der ikke gives høiere Arbejdsløn, end der gives. [...] I anledning af at det anføres , at det er sjælden[t], at en Arbeider naar 50 Aar, saa bemærkes, at de blive Mestrer, i det Mindste i vort Fag.”
-----
Ifølge Danmarks Statistik var middellevetiden i Danmark i perioden 1870-1879 45,5 år for mænd og 47,2 år for kvinder.😳 Det var dyrt at etablere sig som selvstændig og krævede et overskud at spare op af.

Så arbejderne var vist bedst til at regne på fakta.

📸Billeder:
1. Original fane med possement i udstilingen KVINDELIV
2. og 3. Stofprøver til possement fra vores arkiv
4. Possementmager i arbejde omkring år 1900
5. Possementmagerværksted omkring år 1900
6. Svendestykke fra en possementmager. Selve svendestykket er det vævede guldbånd. For enden er mesterens segl trykt i rødt voks på et stykke pap.

🎄SALGET AF BILLETTER TIL JULETRÆSFESTER ER ÅBNET🎄

Vi undskylder på forhånd, hvis du ikke orker at høre om jul allerede. Men måske vil du gerne vide, at vi i dag har startet salg af billetter til vores traditionsrige julearrangementer:
Juletræsfester, julebanko, juleomvisninger og julefællessang. 🌟🔔

De er alle meget populære, og der går ikke længe, før billetterne er væk. Så skynd dig, hvis du gerne vil have en autentisk og hyggelig juleoplevelse på Arbejdermuseet.

👉Se hele julens program og køb billet her:
https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/jul-2023/

THORVALD STAUNING - TILLYKKE MED DE 150 ÅR 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Dåbsattesten lyver ikke. For præcis 150 år siden kom arbejderdrengen Thorvald til verden på et lille, koldt loftsværelse i Holmens Kanal nr. 30 i København. Familien flyttede ofte fra den ene mørke baggård til den anden, og allerede som 10-årig begyndte Stauning at arbejde som bud før og efter skole for at hjælpe sin fattige familie.
🥲
Staunings mor, Caroline Stauning, kaldte ham for lykkebarnet. Han var deres eneste barn, og hun dedikerede sit liv til at opdrage ham og til at sikre ham den bedst mulige skolegang. Caroline var interesseret i politik og dybt optaget af den spirende arbejderbevægelse, som rørte sig på det tidspunkt. Interessen smittede af på sønnen, som i 1890 meldte sig ind i Socialdemokratisk Forbund – faktisk lige her i Forsamlingsbygningen, hvor Arbejdermuseet ligger i dag. Og herfra begyndte Staunings politiske karriere.
📈
Stauning er den første arbejder, som blev statsminister og den længst siddende nogensinde. Hele 15 år og ni måneder blev det til, inden han sov ind 3. maj 1942.

MENNESKET THORVALD
Efter Staunings død blev store dele af hans arkiv og efterladte ejendomme skænket til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Og går man på opdagelse i det, er det ikke kun politikeren Stauning, der er gemt. Her er også masser af kilder til mennesket, Thorvald. Fx. gemte manuskripter til teaterstykker, digte og sange, alt sammen tiltænkt arbejderne, der ifølge Stauning havde ret til at møde deres egen klasse i kunsten og kulturen. 🎭🎻
Men i hans arkiv er der også kærestebreve, hvor han løfter sløret for, hvor meget statsministerposten slider på ham. Der er egne producerede sprogøvelser, hvor han har trænet engelsk og fransk i den sparsomme fritid. Og billeder, genstande og minder fra Enghuset, hans elskede sommerhus, hvor han brugte tid på at hamre, save, læse, sejle og nød selskabet fra gode venner og familie. Måske var Enghuset stedet, der inspirerede ham til et af hans argumenter for at indføre ferieloven og dermed retten til 14 dages sommerferie:
"Ferie skaber stærke, oplyste, selvstændige, udhvilede og lykkelige arbejdere."
☀️
Stauning ligger i dag begravet på Vestre Kirkegård i området, der i folkemunde kaldes for ”Det røde hav”.
🕊❤️
Læs mere om Stauning på vores hjemmeside:

https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/socialdemokratiske-statsministre/thorvald-stauning-aba/

Fotos:
1. Portræt af Stauning med de karakteristiske runde briller og det lange skæg.
2. Stauning foran sommerhuset, Enghuset som var et åndehul for ham. Her blev ikke holdt politiske møder, men hans valgkreds mødtes flere gange i huset til sommerfest.
3. Stauning i sejlerkasket med sønnen Søren i hånden og årerne over skulderen på vej til Tryggevælde Å i sommerhuset
5. En kærlig hilsen fra Sylvia Pio, som Stauning var dybt forelsket i. Hun var en af datidens mest interessante socialister med et stærkt internationalt netværk. Hun dør kort tid efter brevet er skrevet i 1932.
6. Staunings håndskrevne manus til teaterstykket ”Livets løgne”. Stykket blev opsat flere gange på Arbejdernes Teater. Det handler om en ung arbejderpige som forføres af fabriksejerens søn og hendes bror der leder an, da arbejderne på fabrikken strejker for bedre arbejdsvilkår og rettigheder.
7. Dåbsattesten som i dag findes i Staunings arkiv på Arbejdermuseet.

TAK FOR EN UFORGLEMMELIG AFTEN PÅ KULTURNATTEN 🌙✨

I fredags trodsede 2000 mennesker regn og blæst og fejrede Kulturnatten på Arbejdermuseet. Der ventede dem historisk modeshow med kampklar kvindemode, fællessang i festsalen, faneværksted, koncert med protestsanger Karina Willumsen, smugkro og sprælleklip på loftet, ligelønspilsner, varm suppe og lirekassespil i gården.
🍺🎼
Og ikke mindst fik vi åbnet udstillingen KVINDELIV, som der var kø til hele aftenen. Vi kunne ikke være mere stolte og taknemmelige.
Vi håber at se mindst lige så mange til næste år på Kulturnatten.

Fotos af Malthe Ivarsson

GANG I KREATIVITETEN OG EFTERÅRSHYGGEN 🍁
Så er efterårsferien skudt i gang, og rigtig mange veloplagte familier lagde allerede i dag vejen forbi Arbejdermuseet til alle vores aktiviteter.

Der var gang i faneværkstedet, og der blev produceret adskillige kampklare kludedukker med helt særlige egenskaber ❤✊.
På loftet over festsalen blev der drukket varm kakao på loftet og lyttet til Tove Ditlevsens barndomsfortællinger, der blev leget løs på Børnenes Arbejdermuseum, gået på opdagelse i baggården og i vores nye udstilling KVINDELIV.

Vi gør det hele igen i morgen og hver dag hele ugen, til og med på søndag. 🙌

Alle børn har gratis entré, og langt de fleste aktiviteter er gratis at være med til. Hvis I køber billet til de voksne på forhånd, sparer I 10%.

👉Køb entrébillet direkte her:
https://billet.arbejdermuseet.dk/kob

🚩PROGRAM FOR KULTURNATTEN I AFTEN KL. 18-24🚩
I festsalen er der fællessang, modeshow og koncert, i udstillingerne kan du møde kuratorerne bag, på loftet kan du lave sprællemænd, i skolestuen de klassiske kludedukker, og sidst men ikke mindst kan du være blandt de første til at opleve efterårets store nyhed: 👉KVINDELIV👈

Er du sulten, serverer vi dejlig kartoffel-porresuppe i gården, og i Café & Øl-Halle "1892" kan du spise det store smørrebrødsbord.
Ses vi?

Arbejdermuseet er nu på AutismGoTo AutismGoTo indeholder nu mere end 50 autismevenlige præsentationer af danske museer, attraktioner, teatre, biografer og koncertsteder.

KOMMER DU OG ÅBNER KVINDELIV MED OS I MORGEN TIL KULTURNATTEN?🌚

Kl. 18.00 fredag d. 13. oktober kan du være med til åbne efterårets helt store særudstilling - KVINDELIV. Stem i ved flygelet når vi synger kvinderne ind i historien og lad dig inspirere af fortidens pionerer i vores kreative værksteder. Oplev 100 års kvindeidealer i et storslået modeshow og lad dig rive med, når protestsangerinde Karina Willumsen går på scenen.
Få en skål varm suppe i baggården, drik en ligeløns-pilsner eller stil den store sult med det store smørrebrødsbord fra & Øl-Halle "1892" (husk at bestille bord)
♀️♀️♀️♀️♀️♀️

👉Se programmet her:
https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/kulturnat-2023/

KOM OG HØR FORTÆLLINGER OM LIVET SOM ARBEJDERBARN FRA TOVE DITLEVSENS BARNDOMMENS GADE I EFTERÅRSFERIEN
🍁🍁🍁
I efterårsferien kommer Barndommens Gade i børnehøjde. Kom til hygge under det skrå træloft over den ikoniske festsal med varm kakao og højtlæsning. Vi skal høre om Esters barndom, de små glæder, høje forventninger og balancegangenmellem rigtigt og forkert. Det sker hver dag kl. 11.30, 13.30 & 14.30.
🙌
Barndommens Gade er skrevet af en af danmarkshistorien mest markante forfattere, Tove Ditlevsen. Hun var både digter, forfatter, og brevkasseredaktør på Familie Journalen og fandt inspiration til sine fortællinger i sit eget liv som barn af arbejderklassen.
🚩
Tove blev født i 1917 på Vesterbro i København og voksede op i en to-værelses lejlighed med sine forældre og sin storebror. Hun havde en hård og ofte ubarmhjertig opvækst, men trods de mindre gode vilkår lykkes det hende at hæve sig selv over sine sociale rødder og blive en succesfuld digter og forfatter.
✊
Hun udgav romanen Barndommens Gade i 1943, hvor man følger arbejderbarnet, Esters, liv, der på mange måder afspejler Toves egen opvækst.

DET KAN I OPLEVE:
👇👇👇👇👇
I hele uge 42 kan I gå på opdagelse i vores udstillinger og aktiviteter for hele familien. Oplev vores helt nye særudstilling KVINDELIV, hvor I også møder Tove Ditlevsen.
Lav jeres egen fane, sy jeres egen heltfigur og sæt gang i legen på Børnenes Arbejdermuseum. Gå en tur i baggården, lær at spille terre - og hør lirekassemanden

Se hele programmet her:

👉https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/efteraarsferie-uge-42

✨ Kulturnatten på Arbejdermuseet ✨

Vær med til åbningen af efterårets helt store særudstilling; KVINDELIV på Kulturnatten 13. okt. 2023
🤩

KVINDER, KAMP OG KLASSE ✊
Stem i ved flyglet når vi synger kvinderne ind i arbejdernes sangskat og lad dig inspirere af fortidens pionerer i vores kreative værksteder.

Oplev 100 års kvindeidealer, når Frederikke Heick og hendes altid strålende modeller sætter spot på arbejderkvinder. Og lad dig rive med, når protestsangerinde Karina Willumsen går på scenen.

Se hele programmet her:
https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/kulturnat-2023/

💥 Husk: der er kun adgang til Kulturnatten med et kulturpas. Kulturpasset koster 110 kr. og salget begynder den 2. oktober. Køb det online, i 7- Eleven eller online på Kulturnatten.

Vi glæder os til en festlig aften i Arbejdernes Forsamlingsbygning! 🚩

ÉN UGE TIL ÅBNING AF KVINDELIV✊

Vi er ved at teste det hele og få styr på de sidste detaljer.❤️‍🔥
Ses vi på Kulturnatten d. 13. oktober, hvor du for første gang kan opleve udstillingen?

Det håber vi!

Se programmet for Kulturnatten her:
https://www.facebook.com/events/691322569187510

KENDER DU DANMARKS GLEMTE FORFATTER?😯

”Kære Fru Karin Michäelis! Da jeg var femten Aar læste jeg første Gang ”Træet paa godt og ondt”, og det forandrede hele min Indstilling til Tilværelsen (eller rettere: det gav mig en Indstilling).
✊
Sådan indleder Tove Ditlevsen sit brev til Karin Michaelis fra 23. oktober 1945. Brevet viser tydeligt den store indflydelse Michaelis forfatterskab, havde på den unge Tove. Hun skriver videre i brevet, at hun aldrig før har skrevet til en forfatter med rosende ord, men: ”jeg har altid vidst at jeg vilde skrive til Dem en Dag – for det er noget andet, Dem holder jeg af, skønt jeg aldrig har set Dem”.
💌
Med brevet sender Ditlevsen også sin bog Barndommens Gade (1943), som hun selv beskriver: ”ikke er nogen vellykket Bog, men som fortæller lidt om mig.”

Karin Michäelis var i første halvdel af 1900-tallet en af de mest internationalt anerkendte forfattere i Danmark. Hendes bøger var i mellemkrigstiden mere oversat end H.C. Andersen og udkom på mere end 20 sprog. I samme periode udgav hun børnebogsserien om den antiautoritære pige Bibi. Bøgerne blev nogle af de bedst sælgende børnebøger i Europa og inspirerede Astrid Lindgren til at skrive bøgerne om den egenrådige Pippi.
👧
På trods af Michäelis internationale succes og hendes inspirerende og markante placering i det danske forfattermiljø, er hun siden gået i glemmebogen og er ligesom mange andre forfatterinder udeladt af den danske litteraturkanon fra 2004.
😵
Den 24. oktober kl. 17-19 inviterer kan du lære mere om Karin Michäelis til en litteratureftermiddag på Arbejdermuseet, og efterårets læsekredse er også dedikeret til den glemte forfatter.
👉Læs mere og køb billet:
https://www.arbejdermuseet.dk/arrangement/litteratureftermiddag-karin-michaelis-forfatter-og-humanist/

🚩 DEN FØRSTE KVINDEFANE 🚩

Fanen er symbolet på den socialistiske kamp, på fællesskab og på solidaritet. 💪

Men for arbejderkvinder har det været en kamp at få egen fane.

I begyndelsen måtte de nemlig ikke have deres egen. Men på grundlovsdag d. 5. juni 1876, kunne arbejderkvinderne endelig bære deres egen fane for første gang. Desværre eksisterer den ikke længere, og vi har ikke billeder af den.

Men vi ved fra skriftlige kilder, at den var rød, og at parolen lød: UDEN KAMP – INGEN SEJR. ✊

NY KVINDEFANE
Til vores kommende udstilling KVINDELIV har kunstner Nina Maria Kleivan genskabt og nyfortolket den første kvindefane.

Hun har skabt den nye fane ud af hverdagstekstiler såsom kitler, duge, forklæder og viskestykker, samtidig med at hun har indarbejdet en blanding af arbejderhistoriske fotos med nutidige selfies.📸

Her kan I se billeder Nina Maria Kleivans kvindefane og et udvalg af markante faner fra kvindelige forbund. Men faner skal opleves i levende live, og vi udstiller flere af dem i udstillingen.

Læs mere om kvindefaner og Maria Kleivans værk på vores hjemmeside:
🚩https://www.arbejdermuseet.dk/kvindeliv/kvindefanen/

NY PODCAST OM 8-TIMERS DAGEN 🚩

I Nationalmuseets nye podcastserie 'De banede vejen' kommer du på en rejse op gennem 1800- og 1900-tallet og møder nogle af dem, der skabte fremgang, formuer og store virksomheder, og dem, der sikrede reformer og rettigheder. Arbejderne, direktørerne og alle dem i mellem. Du får historierne om arbejdsomme ildsjæle som Olivia Nielsen, Hans Christian Sonne og om de store danske begivenheder som Septemberforliget, Fælleserklæringen og Kanslergadeforliget.
💪
Hør første afsnit 'Kampen om 8 timer', hvor Københavns Universitets repræsentant i Arbejdermuseets Advisory Board, dr.phil. Niels Jul Nielsen, og vores arkivar Jesper Jørgensen deltager. Podcasten er bl.a. støttet af CO Industri.

Lyt med her 👇

Podcast: De banede vejen - Nationalmuseet I De banede vejen tager vært Olivia Friis Uhrbrand dig med på en rejse op gennem 1800- og 1900-tallet og fortæller historien om nogle af dem, der skabte fremgang, formuer og store virksomheder, og dem, der sikrede reformer og rettigheder. Arbejderne, direktørerne og alle dem i mellem.

NY PODCAST OM KOLONIHAVERNES HISTORIE 🇩🇰

Det er sommeren, der aldrig vil ende.
Og livet i kolonihaverne rundt omkring i Danmark fortsætter her under septembers blå himmel. ⛅🍀

Måske har du set TV2’s populære serie ”Balladen om kolonihaven”.
Og fået lyst til at vide mere om kolonihavebevægelsens historie.

Så hør med på Selskab for Arbejderhistories podcastserie ”Radio Stjernen”, hvor museumsinspektør på Arbejdermuseet Margit Vilstrup i to afsnit fortæller om kolonihavernes historie fra slutningen af 1800-tallet til i dag.

Radio Stjernen: Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn Kolonihaverne er tiltænkt arbejderklassen som et både sundhedsmæssigt og økonomisk nærende sted for trængte og fordrukne arbejdere. Og et sted, hvor landarbejderen, der var vandret til byen under industrialiseringen, igen kan få jord under neglene. Men arbejderbevægelsen er ikke synderligt b...

KVINDELIV ÅBNER OM 2 UGER 💫

Nu er der ikke længe til! På Kulturnatten d.13. oktober kan du for første gang gå på opdagelse i 150 års kvindehistorie. I kampen for at få en stemme, for ligeløn, ligestilling og retten til egen krop.
Men du møder også hverdagen med løbesod, storvask, snottede unger, akkordarbejde og evig angst for uønsket graviditet.
Vi fortæller historier fra de kvinder, som du ikke kan google. Ukendte stemmer, som fortjener anerkendelse for deres store indsats ✊🏻

Vi giver også plads til kendte kvinder, som havde overskud til at bryde glaslofter, og som gik forrest for en nødvendig forandring. De skal også skrives ind i historien 🗄️📖
Her er et lille smugkig 👀
👇🏼
Læs mere om udstillingen

https://www.arbejdermuseet.dk/kvindeliv/

VIL DU I PRAKTIK PÅ ARBEJDERMUSEET ? SE HER 🤚🏽

Til foråret 2024 søger vi en praktikant i vores undervisningsafdeling samt til ungeprojektet DRØMMEFABRIKKEN. Brænder du for demokratisk pædagogik? For ungeprojekter? For at aktualisere historien gennem spejlinger, identifikation og nye perspektiver? Og vil du være mere til at styrke unge kvinders mentale sundhed og trivsel?

Så er du måske Arbejdermuseets kommende praktikant i foråret 2024. Vi søger en studerende fra generel pædagogik, materiel kultur, pædagogisk antropologi, moderne kultur og kulturformidling, dansk didaktik, historie eller lignende, der vil indgå i et praktikforløb på Arbejdermuseet i foråret 2024. Dine opgaver i praktikken vil dels ligge i ungeprojektet DRØMMEFABRIKKEN og dels i undervisningsafdelingen, men defineres og tilpasses ud fra dine erfaringer og interesser.
🙂
Læs opslaget her: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2023/09/praktikant-arbejdermuseet.pdf