Rosenborg

På denne dag - 22. juli – i året 1751 blev Caroline Mathilde født i London, England, som yngste barn af Prinsen og Prinsessen af Wales.

Da Caroline Mathilde var 13 år, blev der indledt forhandlinger om ægteskab mellem hende og hendes fætter, den danske Kronprins Christian 7. I 1765 kom aftalen i stand, og året efter blev den 15-årige Caroline Mathilde og den 17-årige Christian 7. gift.

I København kom ægteskabet kom dårligt fra start, men parret fik en søn, den senere Frederik 6., som blev født 28. januar 1768.

I 1768 tog Christian 7. på en længere udlandsrejse, og da han kom hjem igen, havde han sin nye livlæge, J.F. Struensee, med. Struensee og Caroline Mathilde indledte et kærlighedsforhold, og i 1771 fødte Caroline Mathilde en lille datter, som Struensee sandsynligvis var far til.

I 1772 blev Struensee arresteret og senere henrettet for landsforræderi, og Caroline Mathilde blev forvist til Celle i Hannover. Caroline Mathilde døde blot tre år efter af skarlagensfeber, kun 23 år gammel.

Sommerferiestemningen spreder sig på Rosenborg med gæster, der laver flotte masker i Det Kongelige Maskeværksted, leger kongelig festplanlægger og hilser på skuespillere klædt ud som Frederik 3. og Dronning Sophie Amalie. ☀️ Tak til alle, der vælger at besøge Rosenborg i sommerferien.

Fotograf: Jens Ole Jacobsen

Tak til alle gæster, der besøger Rosenborg og laver flotte masker i Det Kongelige Maskeværksted 🎭

Fotograf: Jens Ole Jacobsen

I dag – 13. juli - i året 1840 døde Charlotte Frederikke.

Charlotte Frederikke blev født 4. december 1784 i Ludwigslust i Mecklenburg, og i 1806 blev hun gift med Prins Christian Frederik (der senere blev Christian 8.). Fra 1808 boede parret i København og 6. oktober 1808 fødte Charlotte Frederikke parrets eneste overlevende barn, sønnen Frederik Carl Christian, den senere Frederik 7.
Men den frit opdragede Charlotte Frederikke havde svært ved at begå sig socialt i det mere stive danske hof. Hun havde også svært ved at finde sig til rette i ægteskabet, der var præget af ægtemandens affærer.
Da det i 1809 blev almindeligt kendt, at hun også havde indledt en affære, krævede Kongen - Frederik 6. - at parret blev skilt. Skandalen omkring Dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee var endnu så tæt på, at der blev slået hårdt ned på udenomsægteskabelige forhold for kongefamiliens kvinder. Parret blev derfor hurtigt skilt, Charlotte Frederikke blev umyndiggjort og forvist til Horsens. Hun måtte samtidig efterlade sin etårige søn i København. Hun så aldrig sin søn igen.
Under Charlotte Frederikkes ufrivillige eksil i Horsens, hvor hun alene havde tilladelse til korte ture i Østjylland blandt andet til Århus, blev hendes helbred skrøbeligt og humøret tilsvarende dårligt. Efter talrige anmodninger til Kongen (Frederik 6.), fik hun i 1829 tilladelse til at tage på kurophold i Europa. Rejsen endte i Italien, hvor hun fik tilladelse til at blive.
I Italien var hun bl.a. venner med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og andre danskere i byen. H.C. Andersen var også en del af hendes omgangskreds, mens han var i Rom.

Klæder skaber folk.

I hele juli måned kan du her på Rosenborg Slot opleve Frederik 3. (født 1609, konge 1648-1670) og hans dronning Sophie Amalie (1628-1685), når performere går rundt på slottet i kopier af historiske dragter.

I 1600-tallet var det ikke just den naturlige kropsform, man ville vise frem. Fokus var derimod på den figur, man kunne skabe, med de helt rigtige klæder.

Sophie Amalie fulgte moden nøje, og hendes kjole var selvfølgelig derefter. Særligt den kostbare silke, og det meget lange stivede livstykke var meget populært i 1600-tallet. Kjolen, som du kan se performeren bære, er inspireret af en original kjole, som Sophie Amalie har båret, mens hun opholdt sig på Rosenborg.

Dragten, som rollen Frederik 3. bærer, er lavet efter den dragt, som Frederik 3. han ved arvehyldningen i 1666. Dragten består af knæbukser med rigtig mange sløjfebåd om benene, kniplingsmanchetter, skjorte med halsklud, kappestøvler med kniplinger og en bredskygget hat med fjer. På afstand så herretøjet måske ikke så prangende ud, men når man kom helt tæt på de originale dragter, kunne man se de meget kostbare detaljer.

Men al den kostbarhed skulle ikke være for alle og enhver. I slutningen af januar 1670 gik Frederik 3. i gang med at lave udkast til en ny luksusforordning, der skulle begrænse borgernes overforbrug af klæder. Blandt andet skrev han: ”… først alt kostbart tøj og alle slags kniplinger skulle forbydes, og dernæst et bestemt påbud gøres om, hvorledes adelen og borgerskabet skulle klæde sig”. Han nåede ikke at gennemføre projektet, da han pludselig blev syg og døde 9. februar 1670. Men hans søn bryggede videre på ideen, og luksusforordningen blev lov i 1683.

Fotos: René Bentsen og Jens Ole Jacobsen

I dag er det Leonora Christinas fødselsdag.

Leonora Christina kom til verden på Frederiksborg Slot i 1621 som datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Derfor var hun ikke kongelig som sine halvsøskende med titler af prinser og hertuger, men alene grevinde til Slesvig og Holsten. Som det var kutyme i kongelige og adelige kredse på det tidspunkt, voksede Leonora Christina op hos sin mormor Ellen Marsvin indtil hun var syv år. Senere boede hun på Frederiksborg Slot.

Som 9-årig blev hun i 1630 forlovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt, der året før var hjemvendt som en sand verdensmand efter flere års ophold ved udenlandske universiteter. Brylluppet stod dog først i 1636 efter Leonora Christina var blevet 15 år. Parret fik mindst 10 børn sammen mellem 1637 og 1651, så Leonora Christina må stort set altid have været gravid i disse år.

Ægteparret rodede sig med årene ud i flere konflikter med det danske styre – særligt efter Leonora Christians halvbror, Frederik 3., i 1648 blev landets nye monark. Det endte med Leonora Christinas berømte 22 år som fange i Blåtårn på København Slot, inden hun i 1685 blev benådet. Sine sidste 13 år tilbragte hun i de tidligere klosterbygninger i Maribo, hvor hun 77 år gammel i 1698 døde.

I dag i året 1771 blev Louise Augusta født på Hirschholm Slot i Hørsholm.

Prinsesse Louise Augusta var med stor sandsynlighed et resultat af affæren mellem Dronning Caroline Mathilde og Christian 7.s livlæge J.F. Struensee. Officielt var hun dog anerkendt som datter af Christian 7. og dermed ægtefødt prinsesse af Danmark-Norge. Louise Augusta var endnu ikke fyldt et år, da hun i januar 1772 skiltes fra sin mor. Caroline Mathilde blev nemlig på dette tidspunkt bortvist fra hoffet efter Struensees arrestation. Tre år senere døde moren af en voldsom febersygdom i Celle.

Louise Augusta var endnu mindreårig, da ideen om hendes fremtidig ægteskab i 1779 blev fostret. Året efter blev hun ganske uvidende forlovet med Hertug Frederik Christian af Augustenborg. Selv fik hun først kendskab til ægteskabet kort efter sin konfirmation i 1785. Året efter stod hun som 15 år gammel brud i det politisk arrangerede ægteskab, der sigtede på at holde det danske rige samlet, hvis broderen Kronprins Frederik (6.) gik bort. Hun havde livet igennem et nært forhold til sin bror, som hun også støttede, efter at han og hendes ægtefælle kom på kant med hinanden.

Louise Augusta og Hertug Frederik fik sammen tre børn. Deriblandt Caroline Amalie, der blev gift med Christian 8. i 1815 og dermed blev dronning af Danmark i 1839.

I Kongernes Samling har vi tre portrætter af Louise Augusta, som vi viser i dagens anledning. De hænger i henholdsvis Christian 7.s Sal og Frederik 6. Stue på Rosenborg.

Portrættet af prinsesse Louise Augusta som barn er malet af H.P. Sturz i 1771. Det ovale portræt er malet af Jens Juel omkring 1785. Portrættet af prinsesse Louise Augusta i helfigur er malet af Anton Graff i 1791.

I dag i året 1598 kom Kirsten Munk til verden.

Kirsten Munk var eneste barn af godsejer og lensmand Ludvig Munk og hans myndige frue, Ellen Marsvin. Hendes far var over 60 år, da Kirsten Munk blev født og døde, da hun var barn. Kirsten voksede derefter op med sin mor og stedfar Knud Rud, der døde i 1611, kort efter Kristen Munk var blevet 13 år. Fra da var Kirsten alene med sin mor Ellen Marsvin, der nu var en af landets største jordbesiddere og havde travlt med at forvalte sine godser.

Da Christian 4. mødte den 17-årige Kirsten i 1615 blev han stormende forelsket. De blev hurtigt gift. Selvom hun nu var kongens hustru, blev hun ikke dronning. Hun var nemlig ikke født kongelig. Sammen fik parret mindst ti børn, hvoraf otte overlevede.

Kirsten Munk havde i mange år et tæt forhold til Christian 4., og hun beskrives som en både selvstændig, men også temperamentsfuld personlighed. I 1626, mens Christian 4. var travlt optaget i krig mod Sverige, indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm. Hun og Kongen fjernede sig samtidig mere og mere fra hinanden, og i 1630 forlod hun hoffet for efter kongelig ordre at bosætte sig på de jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest.

Flere af Kirsten Munks døtre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmænd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsråd. Man taler ligefrem om ”Svigersønnepartiet”, som efter Christian 4.s død i 1648 og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

25. april 2024 blev det første officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kong Frederik 10. og Dronning Mary offentliggjort, og på dette billede bærer Kongen derfor for første gang en række genstande, der er forbeholdt Danmarks monark.

Det er bl.a. Ordensherrens Elefantorden, Elefantordenskæden, Elefantordenens bryststjerne og Dannebrogordene. Disse genstande har alle det til fælles, at de udstilles i Skatkammeret her under Rosenborg Slot, når H.M. Kongen ikke bruger dem.

Det samme gør sig gældende for de danske kronjuveler, og på dette det første gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen er det også første gang at Hendes Majestæt Dronning Mary bærer et af de danske kronjuvelssæt.
Traditionen foreskriver at kronjuvelerne kun bruges af den siddende dronning, og kun indenfor rigets grænser.

På gallaportrættet bærer H.M. Dronning Mary Smaragdsættet, der sidst blev båret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe i november 2023 under det Spanske Kongepars statsbesøg i Danmark.

I anledning af det nye gallaportræt vil vi her i Kongernes Samling - Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus, sætte særligt fokus på de ordener og smykker fra Skatkammeret her på Rosenborg Slot, som Deres Majestæter Kongen og Dronningen bærer på gallaportrættet.

Foto: Steen Evald, Kongehuset.

I dag – 1. juli – i året 1534 blev Frederik 2. født.

Frederik 2. var søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og i 1572 blev han gift med Sophie af Mecklenburg, med hvem han fik 8 børn – herunder Christian 4.
Frederik 2. var konge af Danmark og Norge fra 1559, og som konge var han især optaget af udenrigspolitikken. Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige 1563-70 endte egentlig uafgjort, men efter krigen fremstod Danmark-Norge alligevel som den stærkeste magt i Østersøområdet. Herefter bestræbte Frederik sig på, at riget skulle bevare denne stærke position.
I 1570’erne anlagde han den stærke fæstning Kronborg ved Helsingør, og i samme periode blev den danske flåde udviklet til en af Europas største og mest moderne.

På denne dag - 28. juni - i året 1796 blev Dronning Caroline Amalie født.

Caroline Amalie blev født som Prinsesse af Augustenborg. Hun var datter af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta, der officielt var datter af Christian 7. og Dronning Caroline Mathilde, men som med stor sandsynlighed i virkeligheden var datter af Christian 7.s livlæge Struensee og dermed Frederik 6.s halvsøster.

Kort før sin 19-års fødselsdag i 1815 blev Caroline Amalie gift med den danske tronarving Christian Frederik (senere Christian 8.), der allerede havde et forlist ægteskab med Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin bag sig.

Ægteskabet mellem Christian 8. og Caroline Amalie kom til at holde i hele 33 år, frem til Christian 8.s død i 1848. Parret fik dog ingen børn.

I den brede befolkning var Caroline Amalie elsket og respekteret for sit store sociale arbejde. Caroline Amalie udviste et stort socialt engagement, og hun stod blandt andet bag oprettelsen af flere hjem for forældreløse børn. Caroline Amalie var desuden levende interesseret i den Grundtvigianske bevægelse, og blev en nær ven af Grundtvig, der på mange måder blev Caroline Amalies mentor og inspirator i hendes sociale arbejde.

Caroline Amalie døde 84 år gammel på Amalienborg. Hendes velgørenhedsarbejde gav hende eftermælet "Fattigbørns Moder" og "Den kongelige Fostermoder for de Smaa".

I dag - 27. juni - i året 1704 døde Frederik 4.s første hustru til venstre hånd Elisabeth Helene von Vieregg.

Elisabeth Helene von Vieregg blev født i 1679 og var datter af den preussiske gesandt i København.

I 1699 blev hun hofdame for Frederik 4.s søster, Prinsesse Sophie Hedevig, og Frederik 4. fik hurtigt et godt øje til hende. Inden længe havde de to indledt et forhold, og i 1703 blev de hemmeligt gift til venstre hånd. Samtidig blev hun ophøjet til grevinde og fik overdraget Antvorskov Gods.

Året efter i 1704 fødte Elisabeth Helene von Vieregg en søn, der fik navnet Frederik Gyldenløve. Men fødslen var ikke nem, og ni dage senere døde hun af komplikationer i forbindelse med fødslen. Hun blev blot 25 år gammel.

Ved begravelsen af Elisabeth Hele von Vieregg beordrede Frederik 4. at klokkerne skulle ringe i to timer fra tre af byens kirker. Sønnen døde året efter blot ni måneder gammel, og han blev begravet med hende i Vor Frelser Kirke på Christianshavn.

Billede fra Wiki Commons

Den kidnappede komtesse

På denne dag - 26. juni - tilbage i 1712, blev Frederik 4. og Anna Sophie Reventlows gift - for første gang vel at mærke. Parret blev nemlig gift to gange. Den første gang var ægteskabet til venstre hånd, da Kongen allerede var gift med Dronning Louise.
Parret mødte hinanden første gang ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og Kongen blev dybt betaget af den 18-årige komtesse. Anna Sophie Reventlow var ikke afvisende overfor Kongen, men hendes mor var ifølge kilderne ikke indstillet på, at datteren skulle være Kongens elskerinde, så mere blev det ikke til i første omgang.

Sommeren efter var Frederik 4. dog mere stålsat, da han aflagde visit hos Anna Sophie og moderen på herregården Clausholm ved Randers. Opmuntret af Anna Sophies halvsøskende, der nok kunne se en fidus i at få lillesøsteren kørt i stilling som kongelig elskerinde, blev Frederik 4. overbevist om, at Anna Sophie skulle blive hans. Hvilket den unge komtesse øjensynlig heller ikke modsatte sig. Med hjælp fra familien Reventlows tjenestefolk, der blev rundhåndet belønnet, fik Kongen - ifølge historierne - Anna Sophie ud af Clausholm og med retur. Da Anna Sophie steg ud af vognen i Skanderborg efter en lang natlig rejse, udnævnte Frederik 4. hende til Hertuginde af Slesvig. Dermed var hun ikke længere bare adelig, men fyrstelig og samme nat, den 26. juni 1712, giftede de sig til venstre hånd.

Ni år senere døde Dronning Louise, og allerede dagen efter hendes bisættelse giftede Frederik 4. sig med Anna Sophie igen – denne gang til højre hånd. Dermed var Anna Sophie nu Kongens lovformelige hustru uden dog at være kronet som Dronning. Ved en sammenkomst et par måneder senere kronede Frederik 4. - til alles overraskelse og absolut ikke resten af kongefamiliens begejstring - Anna Sophie og erklærede hende for Dronning af Danmark-Norge.

På denne dag - 24. juni - i året 1968, blev H.M. Kongen døbt i Holmens Kirke.

Ved dåben benyttedes den kongelige døbefont og dåbssæt, der har været brugt til alle kongelige dåbshandlinger siden 1671.

Den kongelige døbefont er i forgyldt sølv, og det tilhørende dåbssæt i guld. Dåbssættet består af et dåbsfad, en kande og lysestager. Når dåbssæt og døbefont ikke er i brug ved en kongelig dåb er det udstillet her på Rosenborg Slot.

Dåbssættet kan i dag ses i Skatkammeret under Rosenborg, mens døbefonten står i Riddersalen på 2. sal.

Sankthansaften

I aften er det sankthansaften, men vidste du, at dagen efter sankthansaften - sankthansdag - var en helligdag frem til Helligdagsreformen blev indført i 1770?

Helligdagsreformen fra 1770 havde i samfundsnyttens navn til formål at rydde op i de mange helligdage, som man mente gik med tant og fjas fremfor de egentlige religiøse formål.

Allerede i samtiden (og faktisk også i eftertiden) blev Christian 7.s livlæge, J.F. Struensee (1737-1772) , anset for at være ophavsmanden til den upopulære afskaffelse af helligdage. Men det er faktisk slet ikke sådan det hang sammen. Helligdagsreformen var nemlig allerede under udarbejdelse, FØR Struensee kom til magten her i landet. At Struensee alligevel blev anset for at være ophavsmanden kan skyldes, at det var Struensee, der i 1770 fik Christian 7. til at underskrive papirerne omhandlende reformen. Det kan også skyldes, at afskaffelsen lå helt i tråd med den politik, som Struensee ellers lagde for dagen, som satte fokus på netop samfundsnytte og effektivitet.

Her i opslaget ses portræt af Struensee som i dag hænger i Christian 7.s sal her på Rosenborg Slot. Portræt er en kopi malet af K. Hansen 1824 efter original af Jens Juel.

I dag - 22. juni - er det intet mindre end 123 år siden, at Rosenborg for første gang slog dørene op for publikum på den måde, som vi kender i dag. Før 22. juni 1901 havde det nemlig kun været muligt at besøge slottet i grupper, hvor man blev vist rundt af de få faste medarbejdere - det var f.eks. Slotskommandanten, museumsinspektørerne eller et par enkelte bude. Man kunne altså ikke gå rundt på egen hånd på slottet, som man kan i dag.

Men 21. april 1901 lavede bestyrelsen for ”De Danske Kongers Kronologiske Samling”, som Kongernes Samling hed dengang, en ny resolution, så adgangsforholdene til samlingen blev ændret. Samlingen blev sat op på en ny måde, og der blev ansat et opsynspersonale for at sikre, at samlingen ikke led overlast, og at gæsterne opførte sig pænt under besøget.

Dagen inden den offentlige åbning - 21. juni 1901 - besøgte Kronprins Frederik (den senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Lovise Rosenborg, hvor de så den nye måde, samlingen var præsenteret på. Dagen efter det kongelige besøg åbnede dørene så for alle andre, og på den første dag blev der solgt i alt 122 billetter.

Den dag i dag har vi stadig verdens bedste frontpersonale, der på fineste vis passer på vores smukke slot og vores unikke samling og som hver dag tager imod vores fantastiske gæster fra hele verden. Tak til vores skønne kollegaer og tak til alle jer, der besøger Rosenborg!

Her på billederne kan du se nogle af vores dygtige kollegaer fra henholdsvis 1938 og i dag 😃

I anledning af Grønlands nationaldag flager vi i dag med det grønlandske flag her ved Rosenborg slot 🇬🇱

I dag – 21. juni - i året 1806 blev Christian Frederik, der senere blev Christian 8., gift med sin to år ældre kusine Charlotte Frederikke.

Christian Frederik var 17 år, da han første gang mødte Charlotte Frederikke i 1803 under et besøg på slottet Ludwigslust i Tyskland. Ifølge kilderne han faldt pladask for hende. Om afrejsen fra slottet skrev han f.eks. i sin dagbog: ”Jeg kunne ej ophøre at græde, så længe vi kørte”. Dette var helt i tråd med tiden, hvor sentimentalitet og den romantiske kærlighed blev dyrket.

Hans familie var dog ikke begejstret for forholdet. De ønskede i stedet, at Christian Frederik blev gift med Kronprins Frederiks (der senere blev Frederik 6.) ældste datter. Desuden havde de betænkeligheder ved Charlotte Frederikkes følelsesmæssige uligevægt.

Men familien måtte bøje sig, og 21. juni 1806 blev parret gift. Året efter fødte Charlotte Frederikke en søn, der dog døde kort efter fødslen. Men allerede samme år fødte hun endnu en søn, Prins Frederik – der senere blev Frederik 7.

På dette tidspunkt var forholdet dog i dyb krise. I breve beklagede Christian Frederik sig over Charlotte Frederikkes raserianfald og forsøg på at gøre ham jaloux.

I 1809 blev det for meget for Frederik 6., der nu var blevet konge, da det blev almindelig kendt at Charlotte Frederikke havde indledt en affære med sin sanglærer. Kongen krævede at parret blev skilt, og Charlotte Frederikke blev forvist til Horsens og måtte efterlade sin søn i København.

Her på Rosenborg Slot kan børn og deres voksne i hele skolernes sommerferie - 29. juni til og med 11. august - lege kongelige festplanlæggere på slottet og lave smukke masker i vores kongelige maskeværksted 💖

I Det Kongelige Maskeværksted kan I lave jeres egne, smukke masker - det koster 30 kr. pr. maske og derefter er der frit valg i vores store udvalg af festligt pynt. Der er alt lige fra pailletter til fjer, så det er vitterligt det kun fantasien, der sætter grænser.

Inde på slottet kan I lege kongelige festplanlæggere, hvor I kan tage det gratis børnehæfte det i første rum og følge opgaverne rundt på slottet. I kommer bl.a. tale om, hvad der skal serveres til jeres kongelige fest, hvordan gæsterne skal underholdes, og hvilken musik der skal spilles.

Læs mere om sommer på slottet for børn lige her: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/post/sommerpaaslottet/

I forbindelse med 3daysof design i København var der i går paneldebat her på Rosenborg Slot med fokus på Gobelinerne, der skal udstilles på Koldinghus. Paneldebatten var arrangeret af Institut français, det franske kulturcenter i Danmark, i samarbejde med Kongernes samling og Ny Carlsbergfondet.

Det er Ny Carlsbergfondet, som står bag den historiske bestilling af i alt 16 gobeliner hos Mobilier national et manufactures des Gobelins. Når alle gobeliner i 2025/26 er færdige, bliver de ophængt permanent på Koldinghus. Gobelinerne er en gave fra Ny Carlsbergfondet i forbindelse med Koldinghus’ 750-års jubilæum i 2018. Gobelinerne tager udgangspunkt i kartoner lavet af Bjørn Nørgaard, Tal R, Kirstine Roepstorff samt Alexander Tovborg og temaerne for gobelinerne tager udgangspunkt i Koldinghus’ historie.

Tak til H.E. Ambassadør Christophe Parisot som sammen med museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup introducerede og perspektiverede aftenens emne.

Tak til Institut français, tak til Emmanuelle Petitdemange fra Mobilier national, tak til Christine Buhl Andersen fra Ny Carlsbergfondet, tak til Mads Damsbo, tak til kunstner Bjørn Nørgaard samt moderator Stéphanie Surrugue for en spændende snak om dette enestående dansk-franske kultursamarbejde.

Foto: Jens Ole Jakobsen

12. juni 1827

Hele byen havde i en uge talt om linedanseren Christian Roat, der ugen før (6. juni 1827) var gået på line op til Rosenborgs højeste tårn og ned igen. Vel nede igen havde han udbragt en skål for kongen.

Her 6 dage efter - 12. juni 1´827 - ville Christian Roat gentage det vellykkede vovestykke. Han tjente selvfølgelig også en god skilling på nummeret.

Linen var igen spændt ud fra Rosenborgs øverste tårn, var, og linedanseren begyndte opstigningen. Denne gang med bind for øjnene og en sæk over hovedet.

Men halvvejs tilbage på nedstigningen fra toppen gik det galt. Rebet knækkede, og Christian Roat styrtede til jorden og blev slået bevidstløs. I fem timer kæmpede han for sit liv, men han stod desværre ikke til at redde.

Franskmanden Didier Pasquette gentog i nummeret i 2001, men denne gang gik alt heldigvis godt.

Billede fra Det Kgl. Bibliotek

På denne dag - 11. juni - i året 1598, blev Anna Cathrine kronet til dronning af Danmark-Norge.

Anna Cathrine var Christian 4.s første hustru og hans eneste dronning. Anna Cathrine og Christian 4. havde mødt hinanden i 1595 og i de næste par år blev forbindelsen holdt ved lige af deres mødre, der begge var ivrige efter at mødet skulle ende ud i ægteskab.

Anna Cathrine deltog i Christian 4.s kroning i København i 1596, og året efter, den 27. november 1597, blev parret gift. Brylluppet fandt sted mens pesten hærgede København, så det endte med at blive en beskeden fest på Haderslevhus i Sønderjylland. Året efter blev Anna Cathrine kronet til dronning af Danmark-Norge.

Man ved ikke særlig meget om hende. Måske var det også svært at tage opmærksomhed, når ægtemanden var den flamboyante og bombastiske Christian 4.
Portrættet her er et udsnit af et maleri, du kan se i Stengangen på Rosenborg

Overtro og frygt for Gud, dommedag og ikke mindst trolddom, optog Christian 4. (født 1577, konge 1596-1648) meget, hvilket også kan ses her på Rosenborg.

Lige nu er Christian 4.s Vinterstue ved at blive restaureret, men når der ikke er restaurering i gang, kan du på nordvæggen i Vinterstuen se dette lille maleri udført af den hollandske kunstner Pieter Stevens.

Maleriet gengiver en fattig bonde i selskab med en satyr – et væsen, der er halvt menneske og halvt dyr. Satyren var en mærkværdig skabning, der var optaget af druk og dans, og dermed var en potentiel farefuld følgesvend for den fattige bonde.

Måske blev det lille maleri indsat i kongens private stue som påmindelse om, at der ude i verden fandtes mere mellem himmel og jord – og at man skulle være varsom overfor det mystiske og overnaturlige.

Foto Kongernes Samling

Dagen i dag - 6. juni - var en lidt særlig dag her på Rosenborg Slot i året 1827.

Det var en dejlig sommerdag, og i overværelse af Frederik 6. og hans børn plus omkring 6000 tilskuere, ville den populære hollandske linedanser Christian Roat vise sine færdigheder.

Han ville gå på line op til det øverste vindue i Rosenborgs højeste tårn og ned igen til Eksercerpladsen ved kasernen. Uden sikkerhedsnet selvfølgelig.

Det må have set flot ud, da han i sin guldfarvede dragt tilbagelagde de 33 højdemeter på en 135 meter lang line. Vel retur til jordoverfladen udråbte han Kongens skål i champagne.

En uge efter - 12. juni 1827 - skulle vovestykket gentages, men der blev udfaldet noget anderledes - men den historie får I først 12. juni.

Billede fra Det Kgl. Bibliotek

Rigtig glædelig grundlovsdag!

I dag fylder grundloven 175 flotte år, og normalt ville vi her på Rosenborg Slot altid markere dagen med en opfordring til at komme herind på slottet og se grundlovspennen - den pen, som Frederik 7. brugte, da han den 5.juni 1849 underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. Men det gør vi ikke i år - i år er grundlovspennen nemlig udstillet på Koldinghus, der ligesom Rosenborg Slot (og Amalienborgmuseet) er en del af Kongernes Samling. Det er første gang pennen udstilles uden for København, men den kommer selvfølgelig tilbage igen senere på året.

Her med billeder fra da pennen blev taget ud og tjekket, inden den kom til Koldinghus.

Rigtig god grundlovsdag - og husk, selvom grundlovspennen ikke er her på Rosenborg , så er her stadig et helt slot fyldt med gode grunde til at besøge os 😃

Kom med til spændende paneldebat om 16 nye gobeliner!

Kongernes samling – Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus har den store ære at være modtagere af hele 16 smukke gobeliner, der skal hænge på Koldinghus.

Gobelinerne er i fuld gang med at blive vævet på de berømte Gobelins-værksteder i Paris og Aubusson og Beauvais-værksteder. De imponerende gobeliner er designet af kunstnerne Bjørn Nørgaard, Alexander Tovborg, Tal R og Kristine Roepstorff, og bliver leveret til Koldinghus, hvor de vil være et pragtstykke i udstillingen, så alle kan nyde de smukke værker og det utrolige håndværk, som gobeliner er.

Det er Ny Carlsbergfondet der i 2020 der afgav den historiske ordre på de 16 gobeliner til Mobilier National, en af Frankrigs største kulturinstitutioner, der blandt sine mange opgaver er ansvarlig for de berømte Gobelins-værksteder i Paris.

12. juni samler vi helt centrale personer og organisationer bag dette kæmpe projekt til en spændende paneldebat her på Rosenborg Slot. Her vil vi komme i dybden med baggrunden og omfanget af den historiske bestilling af de16 gobeliner samt det dansk-fransk samarbejde.

Panelet består af Christine Buhl Andersen, forperson for Ny Carlsbergfondet og Hervé Lemoine, præsident for Mobilier National, og kunstneren Bjørn Nørgaard.

Museumsdirektør ved Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup og Frankrigs ambassadør i Danmark, H.E. Christophe Parisot, står for introduktionen til panelet.

Paneldebatten er arrangeret af Institut français – det franske kulturcenter i Danmark, Kongernes Samling, Ny Carlsbergfondet og Mobilier National.

Praktisk

Sted: Rosenborg

Tidspunkt: Onsdag 12. juni, kl. 17:30 – 18:45

Pris: 50 kr. | 25 kr. for museumsklubben, studerende med gyldigt studiekort samt Ældre Sagen og Danish Club

Køb billetter her: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/billetter-rosenborg/?cbpid=237&siteid=rosenbor

Foto: Direction artistique Spela Lenarcic IIIRD MAN

I dag - 2. juni - i året 1647 døde den udvalgte prins Christian 44 år gammel.

Den udvalgte prins Christian blev født på Københavns Slot i 1603. Som ældste levende søn af Christian 4. og dronning Anna Cathrine af Brandenburg, blev prins Christian i 1608 valgt af rigsrådet som tronfølger.

I 1626 fik han overdraget regeringsmagten, mens Christian 4. førte krig i Tyskland. Prinsens arbejdsindsats – og udsvævende liv i øvrigt – imponerede dog ikke ligefrem hans far. Og da den udvalgte prins Christian i samme periode indledte et forhold til adelsdamen Anne Lykke, vakte det yderligere Christian 4.s mishag. Prins Christian deltog derefter sjældent i beslutninger om rigets anliggender.

Hans bryllup med Magdalena Sibylla i 1634 kendes under navnet Det Store Bilager.

Brylluppet blev fejret med overdådige festligheder, som skulle demonstrere, at Danmark-Norge trods den fejlslagne indblanding i Trediveårskrigen i 1626 fortsat var en førende europæisk magt.

Prins Christians udsvævende liv bragte ham i dyb gæld og ødelagde hans helbred. Han blev beskrevet som tyk, slap og fordrukken, da han døde på en kurrejse i Dresden i 1647 – et år før sin far. Næste søn i rækken, Frederik 3., blev i stedet kronet som Danmarks næste konge, efter faderens død. Det var under Frederik 3. at enevælden blev indført.

Den udvalgte prins Christian er gravlagt i Roskilde Domkirke.

Maleriet her i opslaget er et portræt af den udvalgte prins Christian malet på træ af Karel van Mander i 1642.

Foto Kongernes Samling