Bettina Therese Indretning - Indretning med mening

Bettina Therese - Indretning Med Mening skaber omgivelser, som gør en forskel – som vil deres ejere noget godt. Indretning, der giver mening og værdi.

På siden vil du løbende finde indretningsidéer til boligen og kontoret, ekspertviden om farver og deres påvirkning, branding af virksomheder, Neo Feng Shui, nudging - små skub til bedre adfærd, virksomhedscases, the unexpected.

09/08/2024

Af sted med dig - ud i skoven, på engen, på stranden - bare derud i naturen - også på en regnvejrsdag som i dag. Det er det allerbedste du kan gøre for dig selv - og forhåbentlig noget, vi alle sammen har gjort henover sommeren. For i naturen har vi den bedste mulighed for at være spontant opmærksomme og bare mærke os selv - og det er nærmest livseliksir.
Jeg har selv haft mange timer ude i naturen i løbet af sommeren og nu gælder det så at huske at komme derud, når det hele går i gang efter sommerferien. Det næstbedste at gøre er, at sørge for at få naturen med indenfor - det hjælper jeg mine kunder med. Via biophilic design anvender jeg forskellige metoder til at integrere alle de essentielle og vigtige impulser fra naturen på kontoret, i venteværelset, i foyeren, i hjemmet, i frokoststuen/kantinen, indgangspartiet mv. Meget kan I gøre selv og ellers grib fat i mig og få inspiration. Eller tjek min hjemmeside for mere: https://www.bettinatherese.dk/naturbaseret-indretning/

23/07/2024

Min absolut yndling - Vild gulerod - smuk i blomst og lige så smuk, når den folder sig sammen🙏🏻

23/07/2024

Et lykkeligt møde med flot arkitektur i en lille dansk færgehavn

22/05/2024

Kongen blev foreviget i løbetøj i mandags og tirsdag var det "løbere", "konger" og alle de, der får brikkerne til at falde på plads - tak til Frank Cilius for et fantastisk fotoshoot. Hos Absacon IT får de nu i deres nye indretning store fotos af natur til at skabe trivsel og velvære. Og vigtigt er det jo også at komme ud i naturen - så af sted det gik.

Biophilia = love of life or living things - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes 23/04/2024

Det har netop været Earth Day. Og for nylig hørte jeg Steen Hildebrandt tale om, hvordan vi som mennesker hver især bør tænke "Jeg er af betydning for helheden - for kloden - jeg kan gøre en forskel". At vi skal leve sammen med og i respekt for naturen. Jeg kan kun være enig - og min måde at udtrykke det på er, at dykke ned i betydningen af ordet biophilia, som har dannet grundlag for mine indretningen igennem så mange år. Det skriver jeg kort om i dette indlæg: https://www.bettinatherese.dk/biophilia-love-of-life-or-living-things/
Tag endelig fat i mig, hvis du vil have mere inspiration til at bruge biophilic design i din indretning.

Biophilia = love of life or living things - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes Biophilia betyder kærlighed til alt det levende og der er store gevinster ved at anvende biophilic design i indretning af kontormiljøer.

04/04/2024

Cherry blossom / Sakura er på sit højeste i Japan lige nu🌸 Jeg har derfor inviteret cherry blossom indenfor i stuen🙏🏻

02/04/2024
06/02/2024

Jeg elsker kaffe og vil gerne have mulighed for fremover at nyde kaffe hver dag. Vi er heldigvis så heldige at have en ildsjæl i Kolding, som har kastet sig over at hjælpe kaffefarmere over hele verden med at omlægge deres produktion til en CO2-positiv produktion - fra monokultur til skovlandbrug.
I torsdags havde vi i KDV netværket besøg af Lars Aaen - tidligere innovationsdirektør hos Peter Larsen Kaffe, som netop har stiftet GrowGrounds.
Fantastisk inspirerende indlæg - tusind tak til Lars Aaen for at invitere os indenfor i hans verden.
"We can change coffee farming by restoring coffee as a product of nature".

30/11/2023

Jeg har lige været 2 uger i Japan. Det var min 2. rejse til det fantastiske land - og denne gang med rygsæk ude i bjergene og forbi Kyoto. Rygsækken blev fyldt med helt uforglemmelige oplevelser og inspiration, som utallige har opfordret mig til at dele. Man møder japonisme som aldrig før - og det kan jeg faktisk godt forstå - det er og bliver det sted, som inspirerer mig mest. Jeg har lagt billeder på mit website, så I har mulighed for at få et kig ind i mine oplevelser - helt derude, hvor der næsten ingen turister var. Her vil I kunne se billleder fra ninja boligen med kunst, som vi bla boede i: https://lnkd.in/eE8MBPzg

Photos from Bettina Therese Indretning - Indretning med mening's post 21/11/2023

Har fået kreeret en blomstersky - skabt af langtidsholdbare blomster - så den kan holde i rigtig mange år og bidrage til atmosfæren i konferencelokalet hos banken - og skabt af samme blomster, som i vaser giver farve og trivsel rundt i hele bankdomicilet

21/11/2023

En blomstersky kreeret til bankens konferencelokale

18/10/2023

Japan når det er bedst - morgenbad i varme kilder🇯🇵🙏🏻

18/08/2023

GØR NOGET og deal med for og imod …..
Hvordan skal vores arbejdsplads designes? De fleste virksomheder bøvler lige nu med denne problemstilling og jeg holder mig derfor løbende opdateret omkring viden og erfaringer for at rådgive bedst muligt. Det er et kæmpe spørgsmål, som der ikke er noget entydigt svar på.
En ting er helt sikkert, man bør som virksomhed tage stilling og sørge for at skabe optimale rammer, så medarbejderne - de eksisterende samt potentielle - ved, hvad de har at forholde sig til. Herved opnår man en kæmpe fordel i kampen om at holde på medarbejdere og tiltrække nye. Designet af arbejdspladsen bør ses som en del af, hvordan organisationen som helhed fungerer og er designet.
Der vil altid være forskellige behov, meninger og opfattelser, så det handler om at finde det bedste match. Og gør så noget - få det implementeret.... Og sørg for at "manage trade-offs". I stedet for at blive usikker, skifte retning eller i værste tilfælde ikke turde gøre noget.
Beslutter man sig f.eks. til som virksomhed, at her ønsker vi, at medarbejderne møder mere ind på kontoret. Så sørg for at arbejdspladsen er indrettet efter de konkrete behov - “at der er noget at rejse efter”. Så medarbejderne ikke føler, at de mister for meget ift at arbejde hjemmefra. Lige nu bruges vendinger som "The Office as a Desired Destination" og desuden "Magnetise not Mandate". Medarbejderne skal opleve, at virksomheden sørger for de bedst mulige betingelser, når de møder ind på jobbet.
Nedenfor deler jeg et slide fra Joningham, som netop gør opmærksom på, hvor vigtigt det er at håndtere og kompensere for de trade-offs, der måtte være.
Nye måder at arbejde på har gjort det hele ret komplekst - dog samtidig åbnet for nye muligheder for at adskille sig - der er mange potentielle konkurrencefordele.

26/06/2023

2023 blev på et tidspunkt udpeget som det år, hvor der ville blive eksperimenteret ift hybrid working / new ways of working.
Og hold nu op - der sker virkelig noget derude - og især bøvler virksomhederne med at få medarbejderne til at møde ind på kontoret - der er bare ikke rigtig nogen, der har en opskrift på, hvad der virker...
Google prøver nye veje ift at "tvinge/mandate" medarbejderne ind - deres chief people officer udtaler "there is just no substitute for coming together in person".
Jeg hører overskrifterne "The Office as a Desired Destination" og "The Appealing Office".
Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere oplever, at deres hjemmearbejdsplads supporterer dem bedre, end når de møder ind på kontoret. Analyser peger på forskellige årsager, men en ting er helt sikkert - virksomhederne bliver nødt til at tænke på, hvordan indretningen af kontoret skal se ud i fremtiden - nogle taler endda om "where's the office heading?" Om kontoret skal totalt gentænkes - hvordan ser fremtidens optimale real estate footprint ud?
Jeg har "lånt" et billede af Catherine Murphy fra Leesman - hun peger nemlig på, at virksomhederne skal sørge for at tiltrække - "magnetise" i stedet for at "mandate". Meget i tråd med det, jeg arbejder med i både Indretning Med Mening og HowWeWork.

23/05/2023

Har netop tilføjet følgende sætning til mit website i bæredygtighedens tegn:
"Alle kan ikke gøre alt, men alle kan gøre noget – derfor stiller Bettina Therese krav til leverandører og samarbejdspartnere om at udvælge materialer med omhu og udvise en adfærd, som vi kan være bekendte overfor vores efterfølgere".
Jeg opfordrer altid mine kunder til kun at foretage velovervejede nyindkøb og optimere med det eksisterende, hvor jeg hjælper med at få det hele til at spille sammen.
Blot en lille reminder på en sommerdag - og inspireret af et MillerKnoll seminar i sidste uge med Rachel Edwards.

02/05/2023

Hvad gør man, når der er ret højt til loftet i fælleskontoret og lyden cykler rundt. Når lokalet er så stort, at der er brug for afskærmning og opdeling. Altså der er brug for at dæmpe støj - både lyd men også visuel støj. Når kontoret er skabt i tidligere produktionslokaler med industrielt look og de normale skærme til kontorlokaler bare ikke rigtig passer ind eller har den effekt, der er behov for.
Så får man sammen med gode samarbejdspartnere og i tæt dialog med kunden skræddersyet en løsning - en løsning, som stopper støjen, har et industrielt look og bringer naturen indenfor. Tak til Dahl, Sophie Stampe og Keun og software teamet hos Electric for fantastisk samarbejde henimod den løsning, som vi fik etableret i går.

02/05/2023

Jeg er dybt fascineret af skyer - og mine kunder slipper ikke altid udenom skyer, når jeg indretter for dem - men denne her kommer jeg nok ikke igennem med - det er frække italienske Seletti, som gik helt amok i deres showroom til Milan Design Week ...

26/04/2023

I sidste uge var jeg som ret mange andre til Milano Design Week. Jeg befandt mig udelukkende inde i byen og deltog i design events, opsnusede nye trends, fandt masser af inspiration, hvor jeg kom frem.
Men mest elsker jeg naturen og nød allermest at bo hos Claudia, som bor i gåafstand til jobbet - hos Google i Milano. Og hos Google fik jeg set tematiseret indretning om noget. Så taknemmelig var jeg for at se, at Claudia ved sit skrivebord har direkte udsigt til de fantastiske bygninger Bosco Verticale (Vertical Forest) med den tilstødende BAM park. Masser af biophilia - de skønneste store træer - og altså den direkte udsigt fra jobbet i indre Milano.

14/04/2023

Når jeg laver indretningsprojekter kan det være svært at få overbevist mine kunder om at prioritere at allokere plads til de mere udefinerede opgaver. Der hvor man bliver nysgerrig og tænker nye tanker - der hvor man kan være så heldig, at idéer spontant bliver delt med kollegaer og udmønter sig i innovation i virksomheden. Og her tænker jeg som indretningsnørd især på den fysiske plads.
I denne uge blev jeg hjulpet på vej i min argumentation af Neil Usher i et webinar fra MillerKnoll. Her blev arbejdet opdelt i alpha og beta, hvor alpha er de velkendte opgaver og beta arbejdet er der, hvor vi spontant/uformelt samskaber imellem teams - drevet af nysgerrighed og hvor produktet er innovation.
Neil taler desuden om paradokset om tilstedeværelse. Altså alpha arbejde kan sagtens klares hjemmefra men vi bliver nødt til at møde ind på kontoret og udføre nok alpha arbejde til, at beta arbejdet har mulighed for at opstå.
Han taler om fast lane og slow lane - beta arbejdet er naturligvis i slow lane. Her er ingen sikkerhed for produktet - det er arbejdet, vi bliver nødt til at anerkende, men måske ikke helt forstår og der er ingen deadline.
Men hvor opstår beta arbejdet så på arbejdspladsen, når først kollegaerne er mødt ind? - det måtte jeg som indretningsnørd lige bede om at få uddybet....
Det opstår bedst de steder, som adskiller sig betragteligt fra der, hvor alpha arbejdet udføres. "Consolidated social spaces" var svaret - der hvor kaffen er og der, hvor vi løber ind i kollegaerne langt væk fra skrivebordene.
Sådanne steder har jeg heldigvis skabt hos flere kunder - her et eksempel fra Unik System Design i Vejle.

Trackunit Hub med overraskelser og hjemlighed i indretningen - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes 24/03/2023

Jeg er altid meget taknemmelig for et tæt kundesamarbejde - og når en indretning bliver taget godt imod. Jeg har faktisk svært ved at forlade den bagefter .... Det er også tilfældet med løsningen for Trackunit - tak for de rosende kommentarer:
”Vi ønskede at skabe en arbejdsplads, der føles hjemlig, professionel og moderne på samme tid. Et sted, hvor medarbejderne har lyst til at komme og som vi med stolthed kan vise frem. Det har vi fået. Samarbejdet med Bettina Therese har været stærkt lige fra starten. Hun satte sig grundigt ind i virksomheden og i at forstå vores DNA. Hele vejen igennem har hun haft en klar vision, samtidig med at hun er åben for ideer og input. Vi har følt os i trygge hænder og har fået masser af god feedback på stedet fra både medarbejdere og gæster i huset.”
Kig med indenfor her: https://www.bettinatherese.dk/trackunit-hub-med-overraskelser-og-hjemlighed-i-indretningen/

Trackunit Hub med overraskelser og hjemlighed i indretningen - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes Trackunit Hub downtown Kolding - oplev state of the art indretning.

En vane er brudt og ny adfærd har vundet ind - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes 21/02/2023

Lige siden jeg sidst havde kontor i House of Innovation, har jeg truet med at vende tilbage. Jeg har endda gemt mine business cards fra dengang... Pr. 1. februar supplerede jeg så mit dejlige hjemmekontor med en plads i huset.
Der er naturligvis sket ændringer - kun til det gode dog - og en lille ting, jeg har bemærket, som jeg vil dele med jer her: https://lnkd.in/eXBa8AW6

En vane er brudt og ny adfærd har vundet ind - Bettina Therese Indretning - Rumindretning, der skubber til trivsel og succes I House of Innovation i Kolding er en vane brudt og ny adfærd har vundet ind.

20/02/2023

Hvad gør man, når der mangler yderligere lydabsorbering i frokoststuen. Altså vi har dekoreret med skønne motiver printet på akustikplader på 2 vægge, men der mangler noget i den modsatte ende af lokalet og her er ingen regulære vægge at montere på...
Så bygger min gode samarbejdspartner MDT A/S da bare en ramme til døren (som ikke bruges og kan lukkes af) og monterer akustikplade m. motiv ovenpå.

09/02/2023

Er i gang med at sætte mit præg på min nye kontorplads i House of Innovation i hjertet af Kolding.
Og kom så til at betragte dagens tiltag i en bæredygtig sammenhæng : en flot tidsel fra morgengåturen har fået plads i noget kasseret 3D print - altså et eller andet afskår fra en produktion hos min samarbejdspartner, som iøvrigt ville have lavet granulat ud af den og genbrugt det som materiale, hvis jeg ikke havde forelsket mig i den organiske udformning.
Det med bæredygtighed er efterhånden blevet en naturlig del af mit virke - mange virksomheder har uopdaget "guld": i gemmerne, noget produktion som kan få anden anvendelse eller lige udenfor døren i den vilde natur. Det er de små ting, som gør en forskel.

17/01/2023

Faldt over dette fantastiske gangforløb i weekenden - godt gemt af vejen i Battersea, London. Drømmer nu om at få lov til at skabe noget tilsvarende sammen med min gode samarbejdspartner.
Så synes du også det er cool og drømmer om at få skabt noget lignende - naturligvis skræddersyet dit sted, så har jeg det perfekte setup - og vi er klar.

14/12/2022

Planterne var på plads i reolen og der skulle lidt på hylderne - men hvad?
Jeg vil jo altid gerne have, at tingene giver mening, så når en del af kundens IT forretning specifikt arbejder med camping området, så måtte jeg på udkig indenfor den verden...
Nu sidder Tintin og Terry og kigger fornøjeligt ud på medarbejderne hos GoHosting

07/12/2022

Så kom dagen, hvor det smukkeste motiv flyttede ind på hjørnekontoret hos Trackunit - hub i Kolding.
Wauw var reaktionerne - og man drages simpelthen af "udsigten" - og jeg jubler over at være lykkedes med at skabe energi i den fjerneste krog.
At motivet samtidig er printet på akustikplade med ekstra lyddæmpning monteret på bagsiden og ophængt via elegant ophæng, giver bare løsningen endnu mere mening.

Photos from Bettina Therese Indretning - Indretning med mening's post 28/11/2022

Med nye måder at arbejde på, så arbejder jeg intenst på projekter, hvor jeg skaber attraktive omgivelser for virksomhederne - gerne med lidt hjemlighed - mine kunder ved godt, at de skal "earn the commute" - hvis de gerne vil have medarbejderne ind på kontoret.
Her har vi kræset for lydkabiner og toiletter.

23/11/2022

Hvem vil ikke gerne invitere denne udsigt ind på kontoret - og hvis du så samtidig opnår en meget bedre akustik i rummet ....
Jeg går lige nu og venter på dette smukke motiv printet på kæmpe akustikplade til chefkontoret hos en kunde...

18/10/2022

Når et rum er udfordret med lys, udsigt, loftshøjde mv - må man tænke kreativt og i alternative løsninger. Når kunden samtidig nævner hotel/loungestemning og har camping som kundesegment.
Så tænker jeg GLAMPING - og nu er det udfordrende rum blevet til det hyggeligste ekstra møderum....

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Forretning-listen i Kolding?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Jeg har lige været 2 uger i Japan. Det var min 2. rejse til det fantastiske land - og denne gang med rygsæk ude i bjerge...
Jeg har lige været 2 uger i Japan. Det var min 2. rejse til det fantastiske land - og denne gang med rygsæk ude i bjerge...
Så kom dagen, hvor det smukkeste motiv flyttede ind på hjørnekontoret hos Trackunit - hub i Kolding. Wauw var reaktioner...
Et fantastisk indretningsprojekt er ved at være ved vejs ende - og jeg glæder mig meget til at dele billeder. Fokus har ...
Grand opening Aarhus Architecture Festival
Store oprydningsdag - design skriveborde
Bettina Therese kaster farver på Sørens mødelokale
Vega Salmons nye lokaler i Kolding

Type

Adresse


Jernbanegade 27
Kolding
6000

Andre Indretning i Kolding (vis alle)
Georg Jensen Damask Georg Jensen Damask
Dieselvej 1
Kolding, 6000

Georg Jensen Damask is one of Denmark's oldest design companies. You can buy our textiles online at damask.dk and in our own stores in Hellerup, Aarhus, Kolding and Odense.

Earth Scents Earth Scents
Skolegade 15
Kolding, 6000

Homemade Danish Candles

Stukat Skandinavia Stukat Skandinavia
Ndr. Ringvej 78
Kolding, 6000

Microcement i særklasse Salg af microcement Salg af microcement værktøj Salg af liquid metal (

Dane-Wood Dane-Wood
Lyshøj Alle 2
Kolding, 6000

Salg af kvalitetsgulve. Produktion i Danmark. Førende indenfor olierede overflader. Stort showroom.

K O N T R A S T interiør K O N T R A S T interiør
Søndergade 10 A
Kolding, 6000

KONTRAST interiør er vores bud på en lækker interiør og livsstilsbutik med de lækre brands vi k

Pure Culture Denmark Pure Culture Denmark
Essen 26
Kolding, 6000

Pure Culture er en dansk designvirksomhed som har eksisteret siden 2004.

Funk design Funk design
Kolding, 6000

Vi beskæftigere os med alt inden for Snedker & Special opgaver samt montage og indretnings løsninger

Greendecor.dk Greendecor.dk
Kolding

Boligindretning

Jotun LADY Danmark Jotun LADY Danmark
Jotun Danmark A/S/Hovedkontor Jernet 6
Kolding, 6000

Rum bliver til hjem med den rigtige vægfarve og innovative indretningsidéer. Ved at male væggene i en ny farve, kan du ændre stemningen i rummet.

Silu Candle by Malene Wagner Silu Candle by Malene Wagner
Silu Interior
Kolding, 6000

Smukke stearinlys i alle regnbuens farver.

Foliehuset.dk Foliehuset.dk
Mønten 3A
Kolding, 6000

Foliehuset designer og producerer wallstickers, maleskabeloner, strygemærker, tavlestickers... Vi h

Kolding Tømrer og Køkkenmontage Kolding Tømrer og Køkkenmontage
Agtrupvej 92
Kolding, 6000