Kolding Boldklub

Synes godt om Kolding Boldklub her på siden og følg klubbens seniorhold på tætteste hold.

Denne facebook-side vil blive brugt til opslag omkring nyheder og aktiviteter i Kolding Boldklub. GLÆDE - RESPEKT - ÅBENHED - SAMARBEJDE - TROVÆRDIGHED - UDVIKLING - TRIVSEL! Del gerne siden med alle dine venner/bekendte, der kunne have interesse i at følge vores klub online.

01/12/2023

Ny sponsoraftale imellem Vestjysk Bank og Kolding Boldklub 💙

De sidste tre år har Vestjysk Bank og Kolding Boldklub haft et fremragende samarbejde, som begge parter sætter stor pris på.

Det er derfor med stor glæde, at kunne fortælle at samarbejdet fortsætter de kommende tre år også.

“Vestjysk Bank har virkelig støttet KB de sidste tre år, og er en aktiv sponsor i klubben. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde” siger næstformand Tommy Meyer.

Overvejer du at skifte bank, så book et møde med Vestjysk Bank og/eller støt de øvrige sponsorer i Kolding Boldklub.

På billedet ses fra venstre, Martin Fuglebjerg Smed, Vestjysk Bank. Martin Hedager, Kolding Boldklub. Tommy Meyer, Kolding Boldklub. Klaus Hedager, Vestjysk Bank.

Photos from Kolding Boldklub's post 30/11/2023

LASAGNE OG KAMMERATSKAB PÅ MENUEN

Cafe Mosen i Kolding Boldklub er gået i fortjent offseason, men det skal da ikke afholde U14-drengene fra deres månedlige fællesspisning.

Da en aflysning af arrangementet truede, arrangerede dedikerede forældre derfor fluks en spisning med en menu af lasagne, grønt, brød, Faxe Kondi, kammeratskab, en masse sjov og røverhistorier i mødelokalet i klubhuset ☺️⚽️💙

Lasagnen var væk hurtigere, end man kan sige "KB"😉

Perfekt afrunding på en god dag med intens træning og røde kinder i frostvejret 😊❄️

21/11/2023

Fint projekt, den gamle KB’er har gang i her. Held og lykke med det, Hans Jørgen Haysen

Nyeste medlem af ForEn Kolding er én af de rigtig store idrætsforeninger i Kolding Kommune, nemlig fodboldklubben Kolding Boldklub.

Kolding Boldklubs formand Carsten B. Grubach udtaler:

”Kolding Boldklub har meldt sig ind i ForEn Kolding, fordi vi synes, der er en god ide i at få en samlet rådgivning på foreningsområdet i kommunen, og fordi vi gerne vil inspireres af andre og give vores gode erfaringer videre.

Vi har som et godt eksempel haft en stor fordel af at hyre Regnskabsmakker, som er partner i ForEn Kolding, til at tage sig af vores pengesager (regnskab og bogholderi).

Og så håber vi, at vi ved at vise vores gode klub frem, kan tiltrække endnu flere frivillige fodboldledere til vores baner på Mosevej.”

Hvis du og din forening også kan se en fordel i at foreningslivet står sammen som en stærk enhed under ForEn Kolding, MED de muligheder for rådgivning, aftaler, fælles projekter, uddannelser osv. det åbner op for, OG at ForEn Kolding herved kan opnå større forudsætninger og styrke til at udvikle og gøre endnu mere for foreninger og dets frivillige indenfor Kolding Kommunes grænser, så meld dig ind i dag på følgende link:

https://forenkolding.dk/medlem/bliv-medlem

Tilmelding til Fodboldskole 2024 - tilmeld dig nu! 15/11/2023

Spændende nyhed fra byens klub - del gerne

Tilmelding til Fodboldskole 2024 - tilmeld dig nu! Improving, som fodboldskolen er døbt, afvikles i et samarbejde mellem Kolding Boldklub og Kolding IF. Hvor? Mosevej Sportsplads. Mosevej 1c, 6000 Kolding. Hvornår? Første uge i skolernes sommerferie fra mandag 1. juli til fredag 5. juli. Hvem må være med? Piger og drenge i årgangene 2009-2017....

09/11/2023

Hurra! KB har fået 13.823 kr. fra OK. Tak til alle jer, der har tanket og valgt at støtte os. Lige nu får vi dobbelt støtte når I tanker med OK-appen.

09/11/2023

Jobopslag - del gerne
Hvem vil stå i spidsen for samlingspunktet i byens klub?
Vores cafeforpagter har valgt at stoppe til nytår for at koncentrere sig om sit private firma. Derfor søger Kolding Boldklub en leder af Café Mosen, det hyggelige mødested, som på anlægget på Mosevej 1c betjener klubbens flere end 700 medlemmer.
Der kan blive tale om enten forpagtning eller ansættelse som bestyrer med fast løn – begge dele på gode økonomiske vilkår. Klubben hjælper gerne forpagteren/bestyreren i gang praktisk og administrativt.
Der er tale om skæve arbejdstider, men også om en udstrakt frihed, hvor man i flere perioder kan tilrettelægge sin arbejdstid. Man skal kunne lide at lave mad, være udadvendt og sætte pris på sociale relationer. I Kolding Boldklub er vi til for hinanden.
Cafeen er klubbens samlingspunkt og en vigtig del af dens dna, så der er gode forudsætninger for en pæn årlig indkomst med et veludstyret køkken, en stor ugentlig gennemstrømning af medlemmer, pårørende og gæster samt mulighed for større arrangementer på forsamlingshuslignende vilkår i byens klub.
Tiltrædelse: 15. januar 2024.
Interesseret? Så send en ansøgning til på mail eller kontakt klubbens formand, Carsten B. Grubach, på telefon 2060 4547. Mailadressen er [email protected]
Hvis du vil vide mere om jobbet, er den nuværende forpagter Mikkel Moth klar ved telefonen. Hans nummer er 3144 4605.

Photos from Kolding Boldklub's post 07/11/2023

SPORTSPLADS ⚽️ MØRKELEG 🫣 ENGAGEREDE TRÆNERE 🥇 GLADE SPILLERE😅

⚽️SPORTSPLADS,- det første man møder, når man drejer ind på KB er skiltet Sportsplads. Her får man hurtigt en god følelse i kroppen og første indikation af hvad der foregår (- hvis man skulle være i tvivl). Kort og godt: En plads med sport!😅⚽️ Det er da et fedt skilt😃

⚽️MØRKELEG,- Av Av der er sprunget 2 pærer i vores lysmaster og næsten mørkt på 1/3-del af banen. Alligevel lykkedes det trænerteamet at lave en sjov træning👏🏻👍🏻😊 Vi får snart lys på igen!

⚽️ENGAGEREDE TRÆNERE,- i mørke og silende regn var trænerne bare top forberedte til at træne børnene. Alle blev mødt med et smil og et ‘fedt at se dig i dag’. I KB arbejder vi for trygge rammer for børn. Vi er en certificeret Børneklub af DBU⚽️😃

- og så lige et velkommen igen til Curt Tønning Larsen der igen er at finde i et trænerteam på KB🎉😃👏🏻

⚽️GLADE SPILLERE,- masser af smil, sved, glade råb og fart i benene var at se på spillerne trods silende regn⚽️😅 Var der en enkelt spiller blandt holdene, der i dag valgte en varm sofa ja så går det nok - så ses vi til næste træning😃👍🏻⚽️

KB,- en herlig SPORTSPLADS⚽️🥇🎉

/Anders Flaskager, Børne & Ungdomsansvarlig KB

Byens store klubber går sammen om fodboldskole 07/11/2023

Herligt nyt fra de blå

Byens store klubber går sammen om fodboldskole Kolding IF satser på eliten, Kolding Boldklub på bredden. Men de to store fodboldklubber i Kolding er enige om at forstærke indsatsen for at få endnu flere i kommunen til at dyrke nationalsporten.

Photos from Kolding Boldklub's post 06/11/2023

Der var igen i år gang i køkkenet på Sct. Michael skolen da KB's U17 piger i lørdags inviterede forældre og søskende til mad og hygge.🍲

Men det var ikke kun menuen der var blevet opgraderet fra 2-retters til 3-retters, der var nemlig i år intet mindre end 31 foldboldpiger i køkkenet og over 70 stole blev besat i den pyntede gymnastiksal! 🙌🏽💙

Menuen stod på lakseroulade, Tikka Masala og chokoladekage med bær coulis; og som i kan se havde pigerne en fest med at lave det hele. 🎉

Det er arrangementer som det her, der gør det helt særligt at være en del af KB - fodbold er så meget mere end “bare” fodbold.💙⚽️

Tak fordi vi måtte kigge forbi piger!

01/11/2023

NY FODBOLDSKOLE I KOLDING BOLDKLUB ⚽️🏃‍♂️🏃‍♀️🏃

Kolding Boldklub indleder i 2024 et nyt, spændende samarbejde om en fodboldskole i uge 27.

Der er mulighed for tilmelding på klubbens hjemmeside fra uge 46, hvor klubben vil oplyse mere om det nye projekt.

Følg med på hjemmesiden og Facebook.

Yderligere oplysninger fås indtil da hos klubbens kampfordeler, Hans Iver Lindorff, på mail: [email protected]
eller tlf: 60173783

31/10/2023

STØT BØRNS VILKÅR OG KB's U14-GUTTER

KB's friske U14-gutter skal først i det nye år på træningslejr, som de er i færd med at samle penge ind til.

Det gør de bl.a. ved at sælge julekalendere fra Børns Vilkår - som den på billedet - med fremragende præmier for bare 75 kr. stykket 🎅⚽️😉

Sig gerne til, hvis du vil støtte to gode formål: Børns Vilkår og U14-gutternes træningslejr og samtidig gøre din december lidt mere hyggelig 🙂

Kontakt gerne holdets træner Jacob Hille på Messenger, [email protected] eller tlf. 21 20 66 22 😊

29/10/2023

Flot sæson af KB’s Serie 1-hold
De har overrasket alt og alle, måske også dem selv. Spillerne på Kolding Boldklubs andethold i Serie 1 har haft en rigtig god sæson. Desværre kunne holdet ikke rykke op, da man ifølge DBU ikke kan have to hold i Jyllandsserien.
Aabenraa Boldklub havde derfor mest at spille for, da KB var på besøg hos sønderjyderne i sæsonens sidste kamp. Aabenraa vandt 1-0 på et mål scoret i første halvlegs overtid og rykker dermed op. KB slutter på tredjepladsen efter et flot forløb, hvor kun to nederlag mod Oksbøl for alvor slår negativt ud.
Sammenholdet er super i truppen, hvor flere af spillerne på kort sigt har format til at spille på klubbens førstehold. Tak for indsatsen, drenge!

27/10/2023

KB spillede lige op med tophold
Ufortjent nederlag til Herning Fremad
Spillet var til en sejr. Og chancerne var til det. Desværre brændte Kolding Boldklubs JS1-hold for mange chancer og forærede to mål væk i sæsonens sidste kamp.
Det gav så et nederlag på 2-3 til oprykningsaspiranterne Herning Fremad, der kunne køre fra Mosevej Sportsplads med tre heldige points i bagagen.
KB’erne følte sig med rette snydt for et straffespark, da Max Juhl blev fældet i feltet små 10 minutter før tid, men havde de i stedet udnyttet deres chancer, ville ærgrelsen over den soleklare bort dom være glemt.
Herning startede bedst, levede op til Fremad i klubnavnet og kom foran efter 18 minutters spil, da KB-keeper Frederik Bach kiksede en bold, så Casper Larsen nærmest kunne skubbe den i mål.
KB-holdet, der var uden erfarne kræfter som Rune Nautrup, Martin Hedeager, Mathias Jensen og Sabao, fandt dog hurtigt fodfæste. Oliver Bekke burde have udlignet, da han blev spillet fri foran mål og skød ved siden af, og det var helt fortjent, at Eskild Sølvsten Bak udlignede efter et mønsterangreb, da der var spillet en halv time. Emil Dall Collatz leverede oplægget fra fløjen.
Inden pausen testede Max Juhl Herning-målmanden med et brag af et langskud, mens Frederik Bach udlignede sin fejl med en fin redning af et farligt Fremad-forsøg fra distancen.
Ti minutter efter pausen gav Enes Karabek igen en prøve på sin skudstyrke, da han bragte de blå i front med et veltilrettelagt spark. Desværre holdt føringen kun i syv minutter. Michael Bachmann udlignede for topholdet efter et velkomponeret angreb, hvor KB-forsvaret blev udspillet.
KB, der havde bolden mest efter pausen, havde et par gode scoringsmuligheder, inden Arman Taranis et lille kvarter før tid scorede det, der skulle vise sig at blive Herning Fremads sejrsmål.
Et flinkt KB-forsvar lod ham stå udækket foran feltet ved et hjørnespark, og han kvitterede med en flot scoring oppe i venstre målhjørne. Kort efter viste han sig fra en mere negativ side, da han fik et gult kort og en ti minutters udvisning for et groft frispark.
Hjemmeholdet pressede forgæves for den mere end fortjente udligning. Jesper Fogh Sørensen fik i de døende minutter et gult kort og 10 minutters udvisning for at have generet Herning-målmanden ved et udspark.
Alt i alt leverede KB en god indsats, der lover godt for den kommende sæson i rækken. Emil Høj Hansen gjorde det ifølge publikum bedst hos de blå, så han blev fortjent kåret som kampens spiller.
Emil fik af kampfordeler Hans Iver Lindorff efter kampen overrakt en check på 500 kroner sponseret af 3P Logistics og Paw Kristensen.

De blå klar til ny sæson i JS1 21/10/2023

KB på ny DS-jagt

De blå klar til ny sæson i JS1 Udesejr på 2-0 over Aarhus 1900

14/10/2023

KB tabte 0-3 til effektive Bredballe
Af Ole Larsen
En til tider kraftig blæst og periodevis regn var de vejrforhold, som spillerne fra Bredballe og KB måtte spille under lørdag eftermiddag på kunstgræsbanen i Bredballe.
Første halvleg blev styret af et veloplagt og velspillende Bredballe-mandskab, som afgjorde kampen før pausen. KB-spillerne lå fra langt fra deres direkte modspillere og kom derfor ofte til at løbe bagefter, når Bredballe kombinerede sig frem af banen. Efter 10 minutters spil parerede KB’s målmand Frederik Bach bolden, som uheldigvis sprang ud til en modstander, som scorede.
Kort efter brød Eskild Bak igennem i venstre side, spillede bolden skråt tilbage til Max Juhl, men desværre ramte bolden indersiden af stolpen, hvorefter den trillede hen i favnen på den liggende målmand.
I stedet for en udligning scorede Bredballe 2 mål inden for få minutter, da der var spillet en halv time.
Først dømte kampens dommer straffespark til Bredballe, da en løs bold i feltet fra kort afstand blev sparket op på armen af Max Juhl – gult kort til Max efterfulgt af en sikker scoring fra pletten. Bare et par minutter senere blev det så 3 – 0 til Bredballe, som for anden gang scorede efter en ripost fra målmand Frederik.
Fra 2. halvlegs start ændrede kampen karakter, idet KB praktiserede overfaldsfodbold overalt på banen.
Når bolden var mistet, blev den hurtigt erobret tilbage igen, og KB var nu mest på bolden. Målchancerne kom også i form af en god skudmulighed til Enes efter 10 min., stor hovedstødschance til Rune efter 20 min. og kort efter skud fra Rune tæt forbi.
I slutfasen sparkede Enes et frispark på stolpen og Rune og Jesper Fogh havde gode chancer tæt under mål, men målene udeblev denne lørdag.
Efter en skidt første halvleg rejste KB sig efter pausen, hvor KB havde mindst lige så mange chancer, som Bredballe havde haft i første halvleg.
Set over hele kampen var chancefordelingen fifty-fifty, men på dagen viste Bredballe sig som det mest effektive hold foran mål.
Efter lørdagens kampe er situationen den, at KB har 17 point på 5. pladsen, mens FC Sydvest har 16 point på 6. pladsen. Nu gælder det om at undgå at falde ned på 6. pladsen, som udløser en playoffkamp om at undgå nedrykning til Jyllandsserien 2.
Der resterer to kampe, og næste mulighed for at optjene point er en ny udekamp på lørdag den 21.10.2023 kl. 13:30 mod Aarhus 1900.

14/10/2023

Kolding Boldklubs JS1-hold tabte udekampen mod Bredballe 3-0. Alle mål blev scoret før pausen. Referat følger senere.

12/10/2023

KB Frederiksen 80
Han hedder Kurt Bechmann Frederiksen, og det er ikke tilfældigt, at han bare kaldes KB Frederiksen. For Kurt, der i dag fylder 80, er om nogen skyld i, at Kolding Boldklub er blevet den gode klub, den er.
Han har haft stort set alle poster i klubben og er naturligvis også æresmedlem i byens klub. Kurt, der stadig er aktiv som dommer og træner et pigehold i Andst, fik i dag besøg af klubbens formand Carsten B. Grubach og kampfordeler Hans Iver Lindorff, der gav fødselaren en kurv af den gode slags.
Hans Iver, der står med kurven, fyldte tidligere på året også 80 og er jo også æresmedlem hos de blå, så det var en stolt formand, der fotograferede de to aktive KB-kæmper hos Kurt i hans hus på Spølrundevej.
STORT tillykke KB Frederiksen og tak for gigant-indsatsen i byens klub.

Photos from Kolding Boldklub's post 11/10/2023

NYSGERRIGE, UNGE EFTERSKOLEELEVER FRA KIE PÅ BESØG PÅ KB - KB OG SAMFUND

Vores dygtige ungtræner Shanti Pal og jeg havde i dag besøg af 9 efterskoleelever som havde til opgave at interviewe Shanti og jeg omkring KB, rollen som træner, frivillig, og foreningsliv i et samfundsperspektiv. Det kom der gode snakke ud af. 👏🏻😊
Skønt når man kan vække unge menneskers interesse for frivillighed, fællesskab og demokrati. Vigtige ingredienser og værdier for vores samfund. Vi er som KIE med til at sætte livet i bevægelse👍🏻Herligt vi i KB spiller ind og bidrager også til den del af samfundet,- ud over sjov fodbold, tacklinger og finurlige finter⚽️😃🎉

Tak for hjælpen til Shanti Pal👍🏻
Vi ses på KB

Ps Overvej lige om det er dig der skal drive Cafe Mosen på KB?⚽️😊👍🏻

/Anders Flaskager, Børne og Ungdomsansvarlig KB

11/10/2023

⚽️⚽️⚽️ Seje serie 2 piger. ⚽️⚽️⚽️
En sejer på 12-0 i årets sidste kamp, og flot placering i puljen.. stærkt 💪💪 Det skal selvfølelig lige fejres i klubhuset. 💙

Photos from Kolding Boldklub's post 09/10/2023

DBU BESØG - NY TRÆNER FRA EGEN UNGDOM - GLADE BØRN OG UNGE - FLERE MEDLEMMER i BØRNE-UNGDOMSAFDELINGEN⚽️😃

Kolding Boldklub er DBU certificeret Børneklub og i dag var Per Grøn fra DBU på besøg⚽️😊 Herligt at få lov at fortælle om klubben og hvordan vores tilgang er til børnetræning👍🏻 Tak for besøget Per og for gode drøftelser 👍🏻

Mads Møller-Felix har spillet hele livet i KB og er nu også hjælpetræner på U14,- herlig historie og velkommen til som træner Mads ⚽️😊

Mange hold på banerne hvor der blev spillet fodbold med smil på læben,- ung som gammel, herligt når fodbold og leg kobles sammen⚽️🎉😊

- og det går godt i KB,- vi er igen vokset med flere medlemmer i børn-ungeafdelingen nemlig hele 43 spillere. FLOT arbejde af alle KB’s trænere og andre frivillige⚽️👏🏻

God aften

/Anders Flaskager, Børne og Ungdomsansvarlig KB

08/10/2023

Jobopslag

Hvem vil stå i spidsen for samlingspunktet i byens klub?
Vores cafeforpagter har valgt at stoppe til nytår for at koncentrere sig om sit private firma. Derfor søger Kolding Boldklub en leder af Café Mosen, det hyggelige mødested, som på anlægget på Mosevej 1c betjener klubbens flere end 700 medlemmer.
Der kan blive tale om enten forpagtning eller ansættelse som bestyrer med fast løn – begge dele på gode økonomiske vilkår. Klubben hjælper gerne forpagteren/bestyreren i gang praktisk og administrativt.
Der er tale om skæve arbejdstider, men også om en udstrakt frihed, hvor man i flere perioder kan tilrettelægge sin arbejdstid. Man skal kunne lide at lave mad, være udadvendt og sætte pris på sociale relationer. I Kolding Boldklub er vi til for hinanden.
Cafeen er klubbens samlingspunkt og en vigtig del af dens dna, så der er gode forudsætninger for en pæn årlig indkomst med et veludstyret køkken, en stor ugentlig gennemstrømning af medlemmer, pårørende og gæster samt mulighed for større arrangementer på forsamlingshuslignende vilkår i byens klub.
Tiltrædelse: 15. januar 2024.
Interesseret? Så send en ansøgning på mail eller kontakt klubbens formand, Carsten B. Grubach, på telefon 2060 4547. Mailadressen er [email protected]
Hvis du vil vide mere om jobbet, er den nuværende forpagter Mikkel Moth klar ved telefonen. Hans nummer er 3144 4605.
Del gerne

07/10/2023

KB smed to point væk i slutdrama

Alt var lagt til rette til en overraskende sejr til Kolding Boldklubs JS1-hold i hjemmekampen mod topholdet ASA fra Aarhus. KB førte indtil fem minutter før tid 2-0 og havde haft flere chancer for at komme foran 3-0 mod udeholdet, der siden det 18. minut havde spillet med 10 mand.
Men ASA fightede godt og udnyttede i 85.og 87. minut blottelser i KB’s venstre forsvarsside og fik udlignet til 2-2. I sidste minut begik ASA så et straffespark mod Max Juhl.
Desværre skød Rune Nautrup så svagt med et fladt skud, at ASA-målmanden reddede. ASA sluttede efter et gult kort til straffesparkssynderen med ni mand på banen, men klarede sig igennem tillægs-minutterne.
2-2 i en kamp, KB altså burde have vundet og have sikret sig vigtige point i til kampen mod nedrykning.
Max Juhl bragte de blå foran efter et kvarters spil efter et flot oplæg fra Sabao. Tre minutter efter dummede ASA-anfører Mad Egelind sig. Han fik først et lidt tyndt gult kort for et frispark, men brokkede sig derefter uden for banen til et rødt kort, så hans hold måtte spille resten af kampen med ti mand.
Det udnyttede KB tre minutter senere. Enes Karabek blev spillet fri og lobbede elegant bolden over ASA-målmanden til 2-0. Og så var KB på vinderkurs, mente mange tilskuere ude på sidelinjen.
Men det unge KB-hold, der ellers var forstærket af anfører Dennis Johansens tilbagekomst, glemte at slå til. Spillet gik i stå i anden halvleg, hvor KB sløsede flere kontrachancer væk, og så faldt straffen til sidst.
Enes Karabek blev efter en fornem indsats kåret som kampens KB-spiller og fik af kampfordeler Hans Iver Lindorff overrakt en check på 500 kroner sponseret af Paw Kristensen og 3P Logistics.
KB har inden de tre sidste kampe i rækken et forspring på fire point til FC Sydvest, der ligger på den tredjesidsteplads, hvor man skal spille om forbliven i rækken.
Næste kamp er på udebane mod det nye tophold Bredballe lørdag 14. oktober klokken 12.00. Herefter mangler de blå at spille ude mod Aarhus 1900 lørdag 21. oktober klokken 13.30 og hjemme mod Herning Fremad søndag 29. oktober klokken 14.30.

Tredje sejr i træk til KB 30/09/2023

De blå er igen tæt på toppen

Tredje sejr i træk til KB Byens klub slog vestjysk bundhold 3-1

Photos from Kolding Boldklub's post 28/09/2023

TRÆNER PÅ KRYKKER🤕 POKALBRAG🏆 TRÆNERAFTALER👏🏻 GLADE BØRN PÅ KB ⚽️🎉

Træner på krykker: Vores ukuelige ungtræner Shanti Pal har forstuvet sin fod og på krykker MEN ville absolut op til sit U6 hold i dag. Og i fravær af Rune Nautrup var det mig, der fik ordrer om hvor keglerne skulle stå!🫣 Tak for samarbejdet Shanti😉 (- og tak David for din hjælp)👏🏻

Pokalbrag: Vores dygtige U14 drenge spillede i dag pokalbrag på bane 1 mod VB’s bedste U14 liga 1 hold. Efter 17 min var stillingen stadig 0-0 og KB var flot med👏🏻 Resultat må du bringe Jacob Hille i denne tråd?⚽️😊

Træneraftaler: Forlængelse af træneraftaler med Jeppe og Simon (U13 B)👍🏻👍🏻 Årgangen vokser omkring dem,- herligt😊 Forlængelse af vores ungmålmandstræner Martin,- flot arbejde Martin leverer til klubbens målmænd⚽️👍🏻 Ny aftale med David som knyttes til U6,- fedt at du vil bidrage til holdet og klubben. Tak til jer alle ⚽️👏🏻

Glade børn: Var rundt på hele vores smukke sportsplads og smilet var bredt hos både børn og trænere,- herligt når fodboldspillet har fundament i en legende tilgang⚽️😅🥇

Vi ses på KB

/Anders Flaskager, Børne og Ungdomsansvarlig KB

27/09/2023

Skønt at se tidligere KB spiller få debut på Vejles bedste hold⚽️😃 Og herligt når vi i KB og vores legende tilgang til fodbold forsat kan skabe talenter⚽️👍🏻

Fra VB Akademiet til førsteholdet. Tillykke med debuten, Frederik Flaskager! 👏

27/09/2023

🏆🏆 Vores U 12 hold har været til Trolde Cup i Vejen. ⚽️
En suveræn præstation, hvor det lykkes af få den flotte pokal med hjem, med en sejr i finalen på 6-0.. 🥇🥇
TILLYKKE til holdet. 💙
Fremtiden er på plads i Kolding Boldklub.

27/09/2023

KOM TIL U14-POKALKAMP MOD VB I MORGEN

Efter at have sendt Vinding fra liga 3 hjem med en syngende lussing på 6-0 i forrige pokalrunde spiller Kolding Boldklubs U14-drenge (liga 4) i morgen, torsdag den 28. september, hjemme mod Vejle Boldklubs liga 1-hold ⚽️👍

Kampen spilles klokken 18.00 på den nyanlagte Bane 1. Vejret ser ud til at blive tørt og publikumsvenligt, så kom og støt gutterne i pokalkampen 🏆😊

Vi ses ⚽️💙

Photos from Kolding Boldklub's post 23/09/2023

4-2 til KB over Vatanspor i dagens kamp! 💪
Dagens KB'er blev Eskild Sølvsten Bak.👏
https://www.kolding-boldklub.dk/nyheder/kb-tilbage-paa-rette-spor-mod-vatanspor/

23/09/2023

⚽️⚽️🌭🌭🌝🌝 Bold, pølser og sol fra kl 12. på Mosen.🌝🌭⚽️

20/09/2023

Dobbelt støtte med OK’s app!
Nu kan du støtte Kolding Boldklub med hele 10 øre pr. liter, når du tanker med OK’s app. Husk at have Kolding Boldklub indsat under sponsorstøtte i app’en. Den finder du under MIG og SPONSORSTØTTE. Betaler du med dit OK Kort, støtter du fortsat med 5 øre pr. liter. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.
Dobbelt støtte i app’en gælder helt frem til 31. maj 2024 💙💙💙💙💙

God indsats under vanskelige forhold 19/09/2023

Det blev til en flot sejr mod Århus 1900 👏

God indsats under vanskelige forhold

Photos from Kolding Boldklub's post 18/09/2023

PIGESUCCES PÅ KB

Pigeholdet, der består af spillere fra U14-U17, tæller nu samlet hele 53 spillere!⚽️😃 Vildt og FLOT trænerarbejde anført at Musta, Jacob, Stefan og Keld⚽️👏🏻

Holdet oplever løbende tilgang, så jeg fik i dag lov til at træne nogle af de nye piger. Der blev arbejdet med ‘fodboldens værktøjskasse’ inderside, yderside, vristspark, tip mm⚽️😃 Vi konkurrerede, sparkede på ‘kassen’ og spillede VM⚽️😉 Alle glade og ivrige - fedt👍🏻

Og så sluttede dagens træning af i samlet flok med sodavand, slikpinde og fællesskab😃 - og fejringen af regionsmesterskabet for U14 piger C⚽️🏆🥇🎉

Efter træning afholdtes forældremøde og nye ressourcer tjekkede ind, flot forældreopbakning og fremmøde😊👍🏻

Nåh ja og så valgte ungtræner Simon lige at hjælpe U14 drenge et år mere⚽️👏🏻😃 Stærkt Simon👍🏻

God aften

/Anders Flaskager, Børne og Ungdomsansvarlig KB

16/09/2023

⚽️⚽️ Stor fodboldweekend i sigte ⚽️⚽️

Photos from Kolding Boldklub's post 13/09/2023

GLADE FODBOLDBØRN PÅ ALLE BANER = DYGTIGE TRÆNERE⚽️😃👍🏻

Var igen i går en tur rundt på hele KB’s flotte anlæg og oplevede træning fra U5, U8, U10, U11, U12 og U13⚽️ Herligt at opleve den smittende fodboldglæde på de forskellige børnehold og entusiasmen blandt klubbens trænere.😃
Der var alverdens forskellige øvelser hvor ‘sjov fodbold’ og det at ‘lære noget’ samtidigt gik hånd i hånd. Herligt at opleve - FLOT trænerarbejde.⚽️😃👍🏻

De blå skal nu kigge nedad 09/09/2023

Dyr anden halvleg for ungt KB-hold

De blå skal nu kigge nedad Kollektivt kollaps i Herning giver KB problemer

KB faldt med ære i Pokalturneringen 07/09/2023

Det blev til et glædeligt nederlag i aftes i pokalturneringen for KBs unge hold. 👏
Læs hele kampreferatet her 👇

KB faldt med ære i Pokalturneringen På en fantastisk sensommeraften havde ca. 500 mennesker fundet vej til Mosen onsdag aften, hvor KBs Jyllandsseriehold tog imod Hobro IF fra NordicBetligaen i Oddset Pokalen 2023/24. KBs trup til kampen indeholdt i alt 11 spillere under 20 år, hvoraf de 7 startede på banen, mens de sidste 4 i før...

06/09/2023

Under en time til kampstart ⚽💙

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Kolding?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

KB´s line up

Telefon

Adresse


Mosevej 1
Kolding
6000

Andre fitnesscentre i Kolding (vis alle)
NBSIF Fodbold NBSIF Fodbold
Lyshøjallé 1
Kolding, 6000

NBSIF Fodbold er en fodboldklub for alle aldre.

Beershopppen Running Club Kolding Beershopppen Running Club Kolding
Gråbrødregade 13
Kolding, 6000

If you like to run and you love a good beer, this is the place to be. First Saturday in each month

BGIF Serie Fodbold BGIF Serie Fodbold
Bramdrupskovvej 110
Kolding, 6000

Bramdrupdam GIF fodbold

Kolding Grizzlies Floorball Kolding Grizzlies Floorball
Peter Tofts Vej 21
Kolding, 6000

Klubben råder over ungdomshold i U7, U9/11, U13/15, samt et mix-motionshold.

Kolding Skiklub Kolding Skiklub
Kolding, 6000

Kolding Skiklub er en lokal forening, startet tilbage i 1982, af en flok "ski-gale" Koldingensere. I

Vonsild Gymnastikforening Vonsild Gymnastikforening
Catolhavegyden 19
Kolding, 6000

Judoklubben Tomoe Kolding Judoklubben Tomoe Kolding
Brostræde 3
Kolding, 6000

Kolding Ungdomsvolley Kolding Ungdomsvolley
Kolding, 6000

KUV tilbyder kidsvolley for alle piger og drenge fra 1.-5. Kl. Vi træner i Dalbyhallen om torsdagen f

Fri Voltige Fri Voltige
Kolding

INFO: Klubben er desværre lukket ned, men vi har valgt at beholde siden for mindernes skyld. Velkommen til siden for Fri Voltige. Surf rundt på siden og læs mere om vores hold, øns...

Munkevænget FI Munkevænget FI
Kolding, 6000

Denne side er lukket.

SDU Sport Kolding SDU Sport Kolding
Universitetsparken 1
Kolding, 6000

SDU Sport Kolding is an organization that offers students and employees in Kolding the opportunity t