Synsplejeklinikken.dk

Synsplejeklinikken.dk

Klinikken arbejder med samsynsproblematikker hos børn, unge og voksne. Som optiker er mit største fagområde synstræning for børn, unge og voksne.

Motivationen kommer fra et stort ønske om at hjælpe andre til at nå deres fulde potentiale og gennem synstræning har jeg fundet en måde at udleve det mål. Jeg er en indsigtsfuld, omhyggelig og principfast person og sætter en ære i at vejlede og udvikle andre mennesker.

Aktiviteter - Hjernerystelsesforeningen 04/09/2024

Hjernerystelse og udfordringer med synet?
Kom med på en lille gåtur :)

Aktiviteter - Hjernerystelsesforeningen Arrangementer Kom med på vores synsvandringer, webinarer, foredrag, konferencer, mødegrupper, biografture, gåture og meget mere! Som medlem får du adgang til alle videooptagelser fra webinarer og foredrag. Kontakt os gerne, hvis du vil være med til at starte aktiviteter for og med berørte af h...

14/08/2024

Har du udfordringer med samspillet mellem øjne og hjerne efter f.eks. hjernerystelse, så se med her:

03/10/2023

På søndag d. 8. oktober kl. 13-14 går jeg en tur med hjernerystelsesramte i Hobro, se mere her og tilmeld dig, hvis du vil med :)

Mød andre hjernerystelsesramte i samme situation - fælles gåture i hele Danmark! 😍🚶‍♀️

Vi gentager den store succes fra foråret! Nu kan du som medlem af Hjernerystelsesforeningen komme med på samsynsvandring i naturen, og møde andre i samme situation 🍁🙏🏽😊

På vores samsynsvandringer vil en neurooptometrist bruge omgivelserne til at lære dig mere om samsyn, mens vi hygger og nyder naturen. Der er fokus på, at alle kan følge med, og vi holder selvfølgelig pauser undervejs.

Vores samsynsvandringer afholdes over hele landet, og det er gratis for dig som medlem at deltage.

JYLLAND:
🌳 Aalborg d. 1/10, kl. 14-15
🌳 Aarhus d. 7/10, kl. 14-15
🌳 Hobro d. 8/10, kl. 13-14
🌳 Herning d. 8/10, kl. 13-14
🌳 Holstebro d. 15/10, kl. 11-12
🌳 Vejle d. 11/10, kl. 15-16
🌳 Billund d. 25/10, kl. 11-12
🌳 Esbjerg d. 28/10, kl. 11-12

FYN:
🌳 Svendborg d. 5/10, kl. 10-11
🌳 Odense d. 29/10, kl. 13-14

BORNHOLM:
🌳 Nexø d. 9/10, kl. 15-16

SJÆLLAND og ØERNE:
🌳 Farum d. 29/9 kl. 10-11
🌳 København d. 8/10 kl. 11-12 og kl. 13-14
🌳 Roskilde d. 21/10 kl. 10-11
🌳 Greve/Karlslunde d. 28/10 kl. 11-12
🌳 Sundby (Falster) d. 28/10 kl. 13-14

▶️▶️▶️ Læs mere og tilmeld dig her:
https://hjernerystelsesforeningen.dk/gature/

Vi glæder os rigtig meget til at se dig! 💚😊

Tilmelding til gåtur for ramte af hjernerystelse med neurooptometrist Birthe Olesen den 8.10. kl. 13.00 06/09/2023

Samsynsvandring i Hobro
Kom med når neurooptometrist Birthe Olesen går en tur søndag d. 8. oktober kl. 13.
På turen vil du blive klogere på syn og balance og lære noget om dit eget samsyn.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Hjernerystelsesforeningen.

Se mere her:

Tilmelding til gåtur for ramte af hjernerystelse med neurooptometrist Birthe Olesen den 8.10. kl. 13.00 Kom med ud i det fri på en gåtur med neurooptometrist Birthe Olesen. Vi vil bruge gåturen og de grønne omgivelser til at blive klogere på syn og balance samt afprøve adfærdsstrategier for øjne og hjerne målrettet hjernerystelsesramte, som Birthe vil guide os igennem. Det er ikke en behandli...

Kæmpe rapport: Tidlig fysisk aktivitet gavner hjernerystelser 17/08/2023

https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaempe-rapport-tidlig-fysisk-aktivitet-gavner-hjernerystelser/

Kæmpe rapport: Tidlig fysisk aktivitet gavner hjernerystelser »Total hvile anbefales ikke« som den bedste tidlige reaktion på en hjernerystelse, står der i erklæringen, som over 100 eksperter har udarbejdet. Anbefalingen er rettet mod sportsfolk, men de kan overføres til ‘almindelige’ mennesker.

Hvor blev synsfærdighederne af? 02/05/2023

Har du haft hjernerystelse, måske med længerevarende symptomer?
Den 7. juni holder jeg foredrag i Sundhedscenteret, Randers om synsmæssige følger ved hjernerystelse, læs mere her:

Hvor blev synsfærdighederne af? - OM GENOPTRÆNING AF SAMSYNET EFTER HJERNERYSTELSE Tid Onsdag den 7.6. 2023 fra kl. 17-19. Sted Randers Sundhedscenter, i kantinen, Biografgade 3, 8900 Randers C Om foredraget Foredraget er for alle med hjernerystelse, som oplever at øjnene er anderledes efter en hjernerystelse. En neurooptometris...

Tilmelding til gåtur for ramte af hjernerystelse med neurooptometrist Birthe Olesen den 16.4. kl. 13.00 13/04/2023

Tilmelding til gåtur for ramte af hjernerystelse med neurooptometrist Birthe Olesen den 16.4. kl. 13.00 Kom med ud i det fri på en gåtur med neurooptometrist Birthe Olesen. Vi vil bruge gåturen og de grønne omgivelser til at blive klogere på syn og balance samt afprøve adfærdsstrategier for øjne og hjerne målrettet hjernerystelsesramte, som Birthe vil guide os igennem. Det er ikke en behandli...

Skjulte visuelle problemer 17/01/2023

Rehabilitering og skjulte visuelle problemer.
Når rehabilitering efter f.eks. hjernerystelse eller hjerneskade går i gang, overses de visuelle problemer ofte.
Hvis problemerne skal opdages og afhjælpes kan en neurooptometrist hjælpe.

Skjulte visuelle problemer Problemer med samsynet opdages ikke, da mange får at vide at de ikke har brug for briller eller kontaktlinser og derfor tænker: "så kan det jo ikke være øjnene, det er galt med". Men synet består af så meget mere. Læs mere her...

13/10/2022

Birthe er neurooptometrist - hvad er det❓❓

Neurooptometri er kort sagt "synstræning", der tager udgangspunkt i dit syns normale udvikling. 👀

Birthe Olesen hjælper bl.a. med genoptræning af synet efter hjernerystelser og hjerneskader.🧠

Hun giver også råd og vejledning til børn og forældre ved bekymringer om samsynet. Det gælder børns almindelige synsudvikling, men også hvis der er udfordringer med skelen, dovent øje og/eller indlæring.

Er du i tvivl om du kunne have samsynsproblemer, er du velkommen til at kontakte klinikken og høre nærmere på tlf. 84 45 41 99

Læs mere her:
https://fysiohuset.dk/synstræning eller på www.synsplejeklinikken.dk

Klinik for synstræning • Synsplejeklinikken 09/09/2022

Se min nye hjemmeside :)

Hvad synes du om den?

Har du nogle gode inputs, så hører jeg gerne fra dig!

Klinik for synstræning • Synsplejeklinikken Synstræning - Neurooptometrist - Læseproblemer - Hjernerystelse - Hovedpine - Dobbeltsyn - Samsyn kan trænes - Kontakt os.

Photos from Synsplejeklinikken.dk's post 23/02/2022

Klinikken har fået et lille fint svarbrev fra Silje, 11 år, der har arbejdet med synstræning:

Hvordan havde du det før du startede til synstræning?
Før havde jeg det meget svært, og jeg skulle have en fast plads, sådan jeg kunne se ordentligt. Jeg fik også tit at vide af mine venner, at jeg havde et dovent øje. Og jeg så dobbelt.

Hvordan har du det nu?
Det er meget dejligt, fordi jeg nu forstår, hvor vigtig det var, at jeg gjorde det. Og at jeg ser normalt.

Hvad har været det bedste ved at gå til synstræning?
Nok at jeg skulle prøve noget nyt end jeg havde været vant til.

Er der noget der kan gøres bedre?
Måske gøre det lidt mere bevægelse og lidt mere leg.

Silje, 11 år.

07/10/2021

Tjek dit syn🧐
- hvis du tager til optiker eller øjenlæge, så husk at spørge om dit samsyn også bliver tjekket, da synet ikke kun består af at se skarpt på forskellige afstande🧿

VERDENS SYNSDAG 2021 👀
ELSK DINE ØJNE - TJEK DIT SYN

Synet er din vigtigste sans. Derfor skal du passe rigtig godt på det.

Optikerforeningen og Øjenforeningen skyder i dag en landsdækkende kampagne i gang for at markere Verdens Synsdag den 14. oktober.

Under sloganet syn opfordrer de to foreninger danskere i alle aldre - fra det mindre barn til den modne voksne - til selv at tjekke deres syn eller få hjælp fra en optiker eller øjenlæge.

De fleste af os oplever på et tidspunkt i livet at få problemer med synet. Alligevel er det kun 1 ud af 3, der får det testet jævnligt.

Du kan selv være med til at forebygge og opdage synsproblemer i tide ved at tjekke dit syn.

Følg kampagnen på Facebook og Instagram – og bliv klogere på, hvordan du passer synet og ser godt hele livet.

16/07/2021

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer 😎

Husk at lege og prøv noget nyt! 🌼

Klinikken holder ferie uge 29-30-31.

25/05/2021

Her får Anna og hendes mor fortalt hvordan det har været at gå til synstræning, når læsningen driller:
Anna har gået til synstræning ved Birthe. Anna er 11 år, da vi startede forløbet.
Anna havde inden forløbet vanskeligheder med koncentration ved læsning. Hun følte at bogstaverne hoppede rundt. Hun havde også svært ved linjeskift, hvorved hun ofte læste den samme linje flere gange. Alt sammen betød at hendes læsehastighed var meget nedsat.
Lysten til at læse var ikke så stor, med de udfordringer.
Anna beskrev det selv som om, at hun ikke kunne læse. Hun var meget frustreret over, ikke at kunne læse lige så hurtigt som hendes jævnaldrende klassekammerater.
Derfor opsøgte vi i første omgang en optiker med henblik på en synsprøve og briller. Optikeren konstaterede hurtigt, at synet ikke fejlede noget. Men hende øjne havde svært ved at arbejde sammen om opgaven. Det var i den forbindelse, vi blev introduceret til synstræning.
Under forløbet med Birthe lavede hun nogle undersøgelser som understøttede optikerens fund.
Birthe gav Anna en masse forskellige øvelser, som vi skulle træne derhjemme i 14 dage. I starten var det nogle meget simple, sjove og overskuelige opgaver, så som at kaste nogle forskellige ting med forskellig vægt op i en kurv. Med tiden blev opgaverne mere udfordrende, så det hele tiden passede til Annas udvikling.
Birthe har under hele forløbet været super engageret i Anna’s fremgang. Hun har hele tiden haft nye sjove udfordringer, som også motiverede Anna til at arbejde grundigt med tingene. Men der var også tid til lidt sjov og spil når vi kom til træning. Anna glædede sig altid til at komme.
Anna kom til træning med 2-3 ugers mellemrum i en periode på 4 måneder.
Anna kan selv mærke stor fremgang med hendes læsning. Læsehastigheden er øget ganske flot. Hun fortæller at hun kan læse de samme tekster og bøger som hendes klassekammerater.

Vi har været rigtig glade og tilfredse med Birthes professionelle arbejde. Vi vil til enhver tid anbefale det til andre familier.

Hilsen Anna og Maria

17/05/2021

Fra et allestedsnærværende problem til en hverdag, der minder mig om før hjernerystelsen!

Jeg opsøger Birthe efter 4 år med senfølger af en hjernerystelse i håb om at få gjort noget ved et af mine problemer, nemlig mit samsyn, som aldrig har fungeret optimalt efter hjernerystelsen, men som jeg ikke har haft overskud til at arbejde systematisk med. Jeg får det dårligt, får kvalme, hovedpine, ondt i øjenmuskulaturen og bliver ekstrem træt, når jeg f.eks. sidder i en samtale og skal kigge vedkommende i øjnene. På samme måde er det, når mine børn laver hurtige bevægelser hen mod mig, når der kører biler forbi mig i periferien, en film har hurtige billedeskift, jeg skal fokusere på alle varerne i et supermarked, scrolle op og ned på en skærm, eller når jeg selv kører bil. Jeg bliver udmattet og dårlig på stedet, og jeg har bare lyst til at lægge mig til at sove. Når jeg både skal fokusere mit blik, flytte det rundt og tænke/løse en opgave på samme tid er det dobbelt så slemt.

Da jeg kommer ind til Birthe frygter jeg, at jeg bare får nogle papirer med prikker på, som jeg skal bevæge mine øjne til, mens jeg bliver dårligere og dårligere, men sådan er det slet ikke. Det har derimod været nogle sjove, afvekslende, rare og udfordrende på den gode måde-øvelser, som jeg har arbejdet med både hos Birthe og derhjemme. Jeg har haft en positiv oplevelse ved hver konsultation, hvor der både kan blive grint, grædt, hygget og arbejdet hårdt, og hver gang er jeg gået hjem med oplevelsen af, at mine øjne og hjerne er blevet bedre, end da jeg kom. Det føles som om, at man på en kærlig måde minder sine øjne og hjerne om noget, som de godt kan, men som de har glemt, at de kan. Langsomt og sikkert bliver mit samsyn bedre og bedre, og ubehaget ved at bruge mine øjne forsvinder. På samme tid forsvinder mine gener gradvist og i dag har jeg det ufattelig meget bedre. Der kan gå uger, hvor jeg slet ikke tænker over mine øjne og mit syn, og der er stort set ikke noget, som jeg undgår, fordi jeg frygter ubehag og træthed.

Jeg er glad for, at Hjernerystelsesforeningen er blevet ved med at tale varmt for samsynstræning, og at jeg endelig lyttede og fandt frem til Birthe. Jeg kan kun anbefale samsynstræning som hjernerystelsesramt. Der er mange ubehagelige følger af en hjernerystelse, som man ikke kan gøre så meget ved, men lige præcis dit samsyn er ikke en af dem!

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Randers?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Om B. Eyes Synstræning

“Jeg er her for at guide mine klienter i retning af et bedre liv”.

Med synstræning hjælper jeg (Birthe Olesen) børn og voksne ved, at give dem de bedste redskaber jeg har til, at give dem en lettere hverdag og større muligheder for, at opnå det de vil i livet.

Rejsen begyndte i 2004, hvor jeg startede som selvstændig indenfor synstræning. Det viste sig, at rigtig mange børn har problemer med at læse, selvom de fik den hjælp skolen kunne tilbyde. Når børn med hovedpine, langsom læsehastighed og koncentrationsproblemer fik styr på deres samsyn og øjenbevægelser, blev det lettere for dem at læse og følge med i skolen. Det er fantastisk, at se hvordan børnene blomstrer, bliver mere glade og selv finder ud af, at de faktisk kan styre deres øjne, så de kan gøre hvad de vil.

Efterhånden blev det klart, at også voksne kan have gavn af, at arbejde med samsynet. Forældre til børn i træning, finder ud af, at de har samme problemer, som deres børn. Andre oplever bøvl med læsningen på videregående uddannelser. Nogle finder ud af, at briller ikke hjælper på hovedpinen/sløret og lærer om synstræning. Andre igen har været udsat for traumer, der påvirker samsynet, giver synsforstyrrelser og problemer med f.eks at køre bil. Jeg synes, det er skønt at hjælpe alle disse individuelle mennesker, til bedre at forstå deres eget syn og give dem redskaber til at fungere bedre i dagligdagen.

Type

Adresse


Ved Vandværket 1
Randers
8920