Møllerløkkegaard A/S
MøllerLøkkegaard er en anlægsgartnervirksomhed drevet af erfarne og faglærte anlægsgartnere.
Arbejdsmiljøet under hjelmen
Én ting er alle de sikkerhedsmæssige foranstaltninger med hjelme, sko og afspærring. Det skal der naturligvis altid være styr på. Men en APV omfatter også det psykiske arbejdsmiljø, som bare ikke er lige så synligt. Derfor tager vi også det meget alvorligt, bl.a. med interne kurser og teambuilding.
Vi er blevet en stor og ”divers” arbejdsplads, og der skal være plads til alle. Unge og gamle, rødhårede og gråhårede, mænd som kvinder. Hos MøllerLøkkegaard skal man ikke bare føle sig accepteret men også respekteret.
Første spadestik til nyt domicil
På en af årets første sommerdage tog vi det første spadestik til vores nye domicil i skønne grønne omgivelser på Kærup Parkvej i Ringsted. Anders og Søren var på pletten, men hvorfor selv bruge kræfter ved spaderne, når det kunne klares effektivt med en 24 tons HITACHI? Anders tjekker, at det går rigtigt for sig, mens Søren foreviger den historiske milepæl.
Frem til indflytningen vil vi ind imellem lægge lidt nyt om byggeriet på vores Facebook-side.
Kulturskolens oase
Et af de mindre projekter, vi netop har færdiggjort, er ved Kulturskolen på Duntzfelts Allé i Hellerup.
Her har vi indrettet et lille uderum på den sparsomme plads i forhaven. Nærmest en lille forstue, hvor eleverne kan tage ophold på bænke i solen og få lidt frisk luft i pauserne.
Læs mere om projektet på hjemmesiden
Skiftedag for lærlinge
For nylig kunne vi sige tillykke med svendebrevet til vores to superlærlinge Anne og Rasmus. Begge bestod svendeprøven til grå anlægsgartner med bravour - og begge endda med sølvmedalje! Det glæder os, at begge har valgt at blive hos os. Samtidig har vi budt velkommen til to nye lærlinge Nicolaj og Alexander til hhv. grå anlægsgartner og -struktør, så vi igen er oppe på syv lærlinge.
Vi har fortsat fokus på at uddanne de næste generationer af dygtige anlægsgartnere og – struktører, og vi tager altid gerne en snak med unge mennesker, der overvejer at gå ind i faget. De kan bare ringe til Anders på tlf. 28 71 82 54.
Letbanens stoppesteder
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men dette er den kommende Glostrup Ejby Station på Hovedstadens Letbane, der skal stå færdig i 2025. Letbanen bliver 28 km lang fra Ishøj i syd til Lyngby i nord og får hele 29 stationer undervejs.
Vi starter nu på Glostrup Ejby Station, hvor der skal anlægges et funktionelt urbant rum med ”kiss & ride-bane”, en masse cykelparkering og hyggelige opholdsarealer. Vi står for hele opgaven fra rydning til beplantning og inventar.
Du kan læse mere om projektet på vores hjemmeside.
Vi søger lærlinge
Om blot en måned bliver 2 af vores dygtige lærlinge svende og vi har plads til en 5-8 lærlinge, både unge piger og drenge, voksne mænd og kvinder.
Så tøv ikke med at søge hvis du vil være faglært grå anlægsgartner eller anlægsstruktør.
Læs mere om vores lærlinge på hjemmesiden
Mig & Min Maskine: Tiltrotatoren forløser det fulde potentiale i Marias Takeuchi Maria Hansen tog skridtet fra grå anlægsgartner til maskinfører og har kastet sin kærlighed over tiltrotatoren og dens mange fordele.
Ny opgave på Stenlille Hovedgade
Vi har vundet endnu en spændende opgave – denne gang en klassisk vejrenovering på Stenlille Hovedgade! Mens denne opgave måske ikke rummer de store forsinkelsesbassiner til klimaforandringer eller det mest moderne byrumsinventar, så er den stadig en betydningsfuld forbedring for lokalsamfundet.
Fokus ligger på at skabe bedre trafikforhold og forbedre sikkerheden for fodgængere i landsbyen, samtidig med at der vedligeholdes og udskiftes på kloaksystemet, hvor det er nødvendigt. Det er et ægte anlægsarbejde. Dette projekt fuldender de øvrige vejrenoveringer, som vi tidligere har udført på hovedgaden. Vi er stolte af at bygge i lokalsamfundet og vores evne til at levere kvalitetsarbejde på enhver type anlægsopgave.
Vi ser frem til at komme i gang med dette projekt og til fortsat at bidrage til udviklingen af Stenlille.
10-års jubilæum fejres med manér
Den 24. februar i år var det 10 år siden Anders og Søren stiftede MøllerLøkkegaard, som dengang fik til huse i en kontorpavillon i Sørens have i Fuglebjerg. I 2018 flyttede vi til Ringsted, hvor vi nu er oppe på at have 60 ansatte og er vokset ud af lokalerne på Huginsvej.
Jubilæumsdagen blev fejret med lidt firmahygge på lageret og en kæmpe kagemand, men den rigtige hygge starter først til august, hvor hele firmaet er inviteret på fire dages luksusophold i Marbella.
I denne måneds Maskinteknik er vores kollega Maria med.💪🙌
Læs artiklen på side 20-21. Link i kommentarsporet.
Fredag udkommer Maskinteknik med jubilæumsudgivelse nummer 500, siden begyndelsen tilbage sidst i 80'erne. Du kan allerede nu smugkigge magasinet i e-paperudgaven (se link i kommentarfeltet).
I udgave 500 har vi i serien "Arbejdspladsen" besøgt M.J. Eriksson A/S, og i serien "Mig & Min Maskine" tegner vi et portræt af Maria Hansen, der kører 8 tons Takeuchi gravemaskine for Møllerløkkegaard A/S.
Der er naturligvis også rigtig meget andet om blandt andet entreprenørmaskiner og udstyr, så det er bare at gå i krig. God fornøjelse.
Kundekontakt i højsædet
Med 10 år på bagen er MøllerLøkkegaard blevet store nok til at dedikere en medarbejder til at styrke og have fokus på relationer. Nemlig Bo Andersen, der er ansat som salgschef pr. 1. marts og får ansvaret for vores kunderelationer.
Vi har altid sat dialogen i højsædet og vægtet nærværet til vores kunder. Det vil vi fortsat gøre, og nu er vi blevet en mere til det. Vi har fx et mål om, at vi altid vender tilbage på en kundehenvendelse samme dag. Det er ikke altid let, men vi lægger os i selen for det – og hører ude i marken, at det faktisk er ret unikt. Bo har fra mange år i branchen allerede et godt netværk, og vi glæder os til samarbejdet.
Nyt domicil på vej i Ringsted
MøllerLøkkegaard er nået til en ny milepæl. Vi er vokset ud af rammerne og er gået i gang med at bygge os et nyt domicil. Det bliver også i Ringsted; i Kærup Erhvervspark, hvor der er nem adgang til motorvejen.
Vi har kigget efter mere plads nogen tid, men valgte at bygge vores eget, så vi kan skabe de optimale rammer for mennesker – for kollegerne på kontoret og på lageret og for vores besøgende. Vi udfører selv anlægsarbejder, kloakering og udearealer og er allerede godt i gang. Planen er, at byggeriet skal stå færdigt omkring årsskiftet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen🥳🤩💪
Midtjysk Albyg A/S
København tager sit ansvar for at tackle klimaforandringerne alvorligt!
Byen er i fuld gang med at implementere innovative løsninger for at sikre sig mod skybrud. En central figur i denne indsats er HOFOR, der stræber efter at etablere op til 3.000 vejbede inden 2035.
Disse vejbede er ikke blot en del af byens infrastruktur; de er et symbolsk skridt mod en mere klimavenlig og robust fremtid. Ved at integrere grønne elementer som træer, buske og permeable materialer, ikke alene skabes der smukke byrum, men det bidrager også til at absorbere regnvand og mindske risikoen for oversvømmelser.
Grønne veje er kun én af de mange innovative tilgange, der anvendes for at sikre København mod klimaændringer og skybrud. Denne bæredygtige tilgang viser, at byen ikke blot reagerer på udfordringerne, men proaktivt arbejder på at forhindre dem.
Tirsdag var vi forbi Job og uddannelsesmessen i Ringsted, hvor vi fik talt med en masse skønne mennesker om hvad vi kan tilbyde i MøllerLøkkegaard. Her kunne de modige prøve at lægge arm med os og der var mange som greb chancen og blev præmieret med en flot slikkepind.
Tusind tak fordi i lagde vejen forbi.😎
Mød os på Job- og uddannelsesmessen i Ringsted Kongrescenter d. 19 marts. 2024 kl. 9.30-11.30.
På messen kan du dyste i armlægning med en af vores unge anlægsgartnere ved et rigtigt armlægningsbord, og måske vinde en præmie.
Vi glæder os til at se dig på messen og fortælle om fagets mange muligheder!
Job- og uddannelsesmesse 2024 Job- og uddannelsesmesse 2024 Vi deltager den 19. marts kl. 9.30-11.30 i årets Job- og uddannelsesmesse i Ringsted Kongrescenter. Kom og hør mere om uddannelsen til anlægsgartner, og alle de muligheder uddannelsen giver. Som anlægsgartner kan du også blive maskinfører, brolægger, slotsgart...
Se og læs vores julekort i en digital udgave lige her.
Endnu engang glædelig jul og godt nytår.
Vi ses i 2024.
Mange kærlige hilsner fra Anders og Søren.
Glædelig jul fra Anders og Søren Blomsten ovenfor, Helleborus, også kendt som julerose, påskeklokke og nyserod er en vinterblomstrende plante, der tilhører ranunkelfamilien. Den blomstrer typisk i de kolde måneder fra december til april, og dens karakteristiske blomster fås i nuancer af hvid, grøn, lyserød og lilla. Julerose...
Julehilsen 2023
Endnu et år går på hæld, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til dig for året, der er gået. Øgede regnmængder og den igangværende klimakrise justerer både vores og kundernes fokus, og igen i år har vi arbejdet med flere store LAR-projekter og projekter, hvor bæredygtighed og genbrug er i højsædet.
Billedet af Helleborus ovenfor og den tilhørende beskrivelse nedenfor, er begge blevet til med hjælp fra den særdeles omtalte kunstige intelligens, der virkelig har sat sit aftryk på året, der er gået.
Verdens forandringer og tiltagende kriser kræver tilpasning og forandringsvillighed, og hos MøllerLøkkegaard arbejder vi også på at tilpasse og dygtiggøre os, hvor vi kan. Men ligesom billedet og teksten har haft brug for menneskelig indblanding og kvalitetskontrol, kan vores tekniske hjælpemidler på byggepladserne heller ikke stå alene.
Derfor har vi altid fokus på vores medarbejderes uddannelse og kompetencer. Det er vigtigt for os, at vores kunder ikke er i tvivl om, at det er MøllerLøkkegaard, der afleverer opgaverne – for vi er stolte af vores arbejde.
Vi ses i 2024. Mange kærlige hilsner fra Anders og Søren.
—
Blomsten på billedet, Helleborus, også kendt som julerose, påskeklokke og nyserod er en vinterblomstrende plante, der tilhører ranunkelfamilien. Den blomstrer typisk i de kolde måneder fra december til april, og dens karakteristiske blomster fås i nuancer af hvid, grøn, lyserød og lilla.
Julerosen er kendt for at være hårdfør og trives godt i skyggefulde områder. Den anses for at være en smuk tilføjelse til vinterhaven, hvor den bringer lidt farve og glæde, når andre planter er i dvale.
—
Vi søger anlægsgartnere og anlægsstruktører!
Vi har god gang i opgaverne og mander op med både grå anlægsgartnere, anlægsstruktører og arbejdsmænd med erfaring fra branchen.
Hos MøllerLøkkegaard er der kort til toppen, vi vægter nærvær og dialog – og at det skal være rart for alle at gå på arbejde.
Til gengæld forventer vi, at du er engageret og har faglig stolthed, er mødestabil, har kørekort B, er frisk på udfordringer og kan tænke selv.
Belønningen falder i form af attraktiv lønpakke med arbejdstøj, sundhedsordning, pension fra dag 1, firmabil efter aftale – og ikke mindst et godt fællesskab med engagerede kolleger.
Kan du se dig selv i vores selskab eller vil du høre mere, så tøv ikke med at ringe eller skrive. Vi ser frem til at høre fra dig.
Mange hilsner Anders og Andreas.
Kontakt: Anders Møller tlf. 28 71 82 54 eller [email protected]
eller Andreas Petersen tlf. 54 33 10 32 eller [email protected]
Læs vores seneste nyhedsbrev!
Nyhedsbrev efterår 2023 Klik her og læs vores seneste nyhedsbrev. Læs fx om: Runde bede til runde tårne Etableringsplejen fungerer Flere store huller ved Egernvej Grønne tage i Græse Skal du bruge en tømmerflåde? Er du endnu ikke tilmeldt nyhedsbrevet kan du gøre det her.
Grønne tage i Græse
Som de første på pletten startede vi i 2022 med at rydde grunden og flytte 20.000 tons jord, så der kunne gøres klar til at bygge fire nye boligblokke med seniorboliger. Boligerne på Græse Strandvej ligger i naturskønt område i Frederikssund og har kig til Roskilde Fjord. Nu hvor de grønne tage er på plads, mangler vi kun det sidste – at få etableret nogle gode udenomsarealer med fællesarealer til beboerne og parkeringspladser med belægninger, bede og inventar.
Læs mere om Græse Strandvej på hjemmesiden
https://www.anlaeg-ml.dk/portfolio-items/graese-strandvej/
De seneste år har vi skybrudssikret et grønt område langs et villakvarter på Egernvej på Frederiksberg med kæmpe faskiner. Nu er fase 2 af Egernvej udbudt. Vi vandt, og kan fortsætte hvor vi slap. Når hele anlægget er færdigt, vil det kunne rumme 3.000 m³ opsamlet regnvand.
Læs mere om Egernvej på hjemmesiden
https://www.anlaeg-ml.dk/portfolio-items/egernvej/
Læs mere om Egernvej fase 2 på hjemmesiden
https://www.anlaeg-ml.dk/portfolio-items/egernvej-fase-2/
Etableringsplejen fungerer
MøllerLøkkegaard har ikke pleje af grønne arealer med som en del af vores tilbud. Dog med den undtagelse, at vi tilbyder ét års etableringspleje på alle vores anlægsprojekter. Både fordi vores kunder på denne måde får garanti for, at vi leverer den rigtige grobund, og fordi vi selv gerne vil se vores ”babyer” skyde godt i vejret. De fleste af vores ansatte tænder mere på store gravemaskiner end små blomster, så det er dejligt, at vi har et team af dedikerede plejefolk, der trives med dette arbejde. Vi kan konstatere, at de også er dygtige, for trods den voldsomme tørke i forsommeren lykkedes det teamet at holde liv i alle vores projekter.
https://www.anlaeg-ml.dk/beplantning/
Vi søger pladsmand til Postbyen
Vi har travlt i Postbyen og søger en pladsmand på fuldtid til forefaldende arbejde.
Mødested: Carsten Niebuhrs Gade 10, 1577 København V
Vi forventer af dig:
Har B kørekort
Er serviceminded
Har en god energi
Mødestabil
Arbejdsopgaver:
Oprydning
Tage imod leverancer
Kørsel med læssemaskine
Forefaldende arbejde på byggepladsen
Vi er en veletableret virksomhed med engagerede medarbejdere og kort til toppen. Læs om os på www.anlaeg-ml.dk
Vi har base i Ringsted, men løser anlægsopgaver på hele Sjælland og Lolland Falster – for tiden flest opgaver i København.
Ring eller skriv til Klaus Thers. Entrepriseleder i Postbyen, Tlf. 21 27 05 90 eller [email protected], hvis du vil høre mere eller mener, at det er dig, vi skal møde.
Vi søger pladsmand til Postbyen Vi har travlt i Postbyen og søger en pladsmand på fuldtid til forefaldende arbejde. Mødested: Carsten Niebuhrs Gade 10, 1577 København V Vi forventer af dig: Har B kørekort Er serviceminded Har en god energi Mødestabil Arbejdsopgaver: Oprydning Tage imod leverancer Kørsel med læssemaskine...
Vi søger endnu en erfaren og ambitiøs projektleder til at lede vores anlægsprojekter. Kan du styre anlægsprojekter i 15 mio. kroners klassen? Trives du med at have ansvaret for at styre hele projektforløbet, fra planlægning til gennemførelse og aflevering af projekterne til vores kunder? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!
LÆS HELE OPSLAGET PÅ VORES HJEMMESIDE I LINKET NEDENFOR
https://www.anlaeg-ml.dk/projektleder-til-entreprenoeropgaver-moellerloekkgaard-a-s/
BYENS BEDSTE BYRUM 2023
2 ud af 5 nomineret har MøllerLøkkegaard været udførende entreprenør på. Begge projekter med Københavns Kommune som bygherre.
- Sundbyøster plads på Amager
- Mimers Plads på Nørrebro.
Vi er pave stolte af nomineringen og håber I vil være med til stemme på dem. Det kan gøres i nedenstående link.
https://www.berlingske.dk/byens-bedste/nominerede-2023-byens-bedste-byrum
Læs hele vores nyhedsbrev lige her.
Nyhedsbrev sommer 2023 Klik her og læs vores seneste nyhedsbrev. Læs fx om: Grønne tårne kræver vand Vinderne af betonens Oscar Et populært hul i jorden Parkkirkegården er åben Endnu en grå anlægsgartner er udlært Vi søger flere dygtige folk Er du endnu ikke tilmeldt nyhedsbrevet kan du gøre det her.
Vi søger flere dygtige folk
Vi har godt fyldt op i ordrebogen og søger flere dygtige folk, som kan tage fra og have det sjovt samtidig. Lige nu er vi på udkig efter alt lige fra anlægsgartnere og arbejdsmænd til en rørlægger/anlægstruktør og endnu en projektleder. Klik, læs mere og lad os høre fra dig.
https://anzet.teamtailor.com/jobs/2843323-projektleder-til-anlaegsgartner-mollerlokkegaard-a-s
https://www.anlaeg-ml.dk/vi-soeger-anlaegsgartnere-og-arbejdsmaend/
https://www.anlaeg-ml.dk/vi-soeger-roerlaegger-anlaegsstruktoer/
Projektleder til anlægsgartner MøllerLøkkegaard A/S - Anzet A/S - Vil du lede projekter med wow-faktor? Så er du den projektleder, vi søger til vores anlægsgartnerprojekter. Om MøllerLøkkegaard: ”Vi har etableret MøllerLøkkegaard, fordi der var plads til et par...
Endnu en grå anlægsgartner udlært
I slutningen af maj aflagde vores lærling Filip Skovlykke Binderup Petersen svendeprøve på ZBC i Slagelse. Filip har været hos os i hele sin læretid, og svendestykket - en niveaopdeling med trappe og bede i granit - bestod med topkarakter. Anders Møller var på pletten, og i tilgift til et stort tillykke til Filip var der også en kontrakt til fastansættelse af den nye svend.
Vi tager løbende imod nye lærlinge, så interesserede er velkomne til at ringe til Anders på tlf. 28 71 82 54.
Parkkirkegården er åben
Det er en ganske unik oplevelse at se en ny kirkegård blive til. Det er ikke desto mindre muligt, hvis du tager til Karlslunde, hvor man nu kan gå en tur på den nyanlagte parkkirkegård ved Karlslunde Kirke. Et spændende studie i hvordan man på kort tid kan gå fra pløjemark til fredfyldt park ved hjælp af landskabsarkitektur og hårdt arbejde.
Parkkirkegård Ved Karlslunde Kirke har vi på de tidligere landbrugsarealer udvidet kirkegården med en ny parkkirkegård smukt beliggende ud til det åbne landskab. Parkkirkegården er opbygget med grusstier, der fører en gennem landskabet til beplantede lunde, hvor der er anlagt gravpladser omkranset af beplan...
Et populært hul i jorden
Det var nok svært for beboerne på Egernvej på Frederiksberg at se, at det skulle blive godt igen, da de så deres grønne parkanlæg gravet op og forsynet med kæmpe faskiner. Samtidig måtte vi love at passe godt på de gamle træer. Det er derfor glædeligt, at beboerne har taget rigtig godt imod de nye omgivelser, hvor børnene tydeligvis nyder at lege og spille bold i det nye store regnvandsbassin – og de gamle træer stortrives. Hvem ved, måske bliver bassinet en skønne dag også til en kælkebakke eller skøjtesø.
https://www.anlaeg-ml.dk/portfolio-items/egernvej/
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Videoer (vis alle)
Type
Kontakt den offentlige person
Telefon
Internet side
Adresse
Huginsvej 17
Ringsted
4100
Åbningstider
Mandag | 08:00 - 17:00 |
Tirsdag | 08:00 - 17:00 |
Onsdag | 08:00 - 17:00 |
Torsdag | 08:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 17:00 |
Slimmingevej 66
Ringsted, 4100
Godt arbejde i mere end 20 år Glade tilfredse kunder Gode kollegaer er du vores næste ?
Ringsted
Vi udfører alt indenfor murer, tømrer, belægning og anlægs arbejde. Total entreprise. Med fokus på den bedste service. Vi er fleksible og arbejder på hele Sjælland.
Ringsted
Anlægsarbejde & Jordhåndtering. Terrænreguleringer & Støjvolde. Harpet muldjord.
Odinsvej 7
Ringsted, 4100
Ringsted Kloak & Anlæg ApS udfører hoved- og fagentrepriser, forsikringsskader, store som små
Baretten 37
Ringsted, 4100
Aut. kloakmester og entreprenør. Beton og graveopgaver. Udlejning af minigravere