Rasmus Nordqvist

Medlem af Europa-Parlamentet for SF. Committee member European Green Party. Tidligere medlem af Folketinget.

Photos from Rasmus Nordqvist's post 23/07/2024

Så er arbejdet igang💚

Dagen har stået på udvalgsarbejde, først de mere formelle, hvor der skulle vælges formænd og næstformænd.

Derefter det første rigtig møde i Budgetudvalget, som handlede om budget 2024, hvor jeg er blevet kastet ud i arbejdet som ordfører for vores gruppe.

Det vigtigste var et punkt om yderligere penge til den humanitære indsats i forhold til flere katastrofer i Afrika samt yderligere midler til Gaza og Vestbredden.

Det var vigtig for mig at sikre, vi forsat kunne flyttede yderligere penge til området senere på året, og det fik jeg heldigvis ja til.

19/07/2024

Var forbi Go' morgen Danmark og Go' aften Live sammen med Stine Bosse til en snak om første måned i Europa-Parlamentet.

Vi kommer til at se rigtig meget til hinanden, for vi sidder begge to i både i miljø & klimaudvalget og budgetudvalget 💚🇪🇺

18/07/2024

VI HAR SIKRET EN MEGET GRØNNERE EU-POLITIK DE KOMMENDE ÅR 💪🏼

En stor dag for toppost-kabalen - Ursula von der Leyen er nemlig blevet genvalgt som EU-Kommissionsformand.

Hun kunne ikke nøjes med opbakning fra de tre midtergrupper, men skulle enten have højrefløjen eller os i De Grønne med.

Det har givet os en hel masse at forhandle med - og hun har heldigvis lyttet til os i stedet for højrefløjen.

Med De Grønne og SF ved forhandlingsbordet har vi sikret, at klimaloven bliver opdateret, vi får en kommissær for havet, et 2040-klimamål, en lov på cirkulær økonomi, en lov for havet, og selvfølgelig at vi fastholder støtten til Ukraine - blandt meget, meget andet.

Og så er hun som kommissionsformand tydelig på at sikre LGBTQI+-rettigheder - noget, vi ikke kan tage for givet i dagens politiske landskab.

Det er aftryk, der kan ses - og derfor fik hun min stemme i dag.

17/07/2024

SF FÅR MEDHOLD I RETSSAG OM ÅBENHED OM VACCINER! 💪🏼

EU-Kommissionen gav ikke offentligheden nok indblik i kontrakterne, da de købte coronavacciner for millioner af skattekroner.

Det slår EU-Domstolen i dag fast.

Det er blandt andet Margrete Auken, der har rejst sagen – med andre af vores grønne kollegaer fra EU – og det er en stor sejr at få medhold.

Vacciner er vigtige, og det var godt, vi købte sammen i Europa. Men vi skulle have haft åbenhed om købet!

Lukketheden blev forsvaret med, at der var for store kommercielle interesser på spil for coronavaccine-producenterne. Men nu slår domstolen altså fast, at offentlighedens ret til adgang vejer tungere. Godt!

Europæerne har ret til at vide, hvordan deres skattekroner bliver brugt.

Medicinalindustrien skal ikke slippe afsted med at skjule deres lukrative aftaler med Kommissionen. Industriinteresser må ikke komme før demokratisk kontrol.

Det har Kommissionen desværre glemt. Så det husker vi – med hjælp fra domstolen - dem på!

Det er en god dag for åbenheden og demokratiet 🙏

11/07/2024

YES! Jeg får vigtige poster til gavn for naturen og klimaet 🌊🌻💚

Efter forhandlinger har vi nu fordelt udvalgspladserne i EU-Parlamentet - og jeg kunne ikke være mere glad og stolt🙏🏻

Jeg skal sidde i klima- og miljøudvalget, i fiskeriudvalget og i budgetudvalget.

… og så fortsætter jeg selvfølgelig som bestyrelsesmedlem i Det Europæiske Grønne Parti 💪🏼

Dét er poster, hvor jeg kan knokle for et hav med mere liv. For mere vild natur og summen på markerne. For færre dyr i staldene og en mere klimavenlig fremtid. For at vi bruger vores enorme EU-budget grønt og klogt. For en fremtid med rent drikkevand. Og langt mindre kemi.

Jeg er SÅ glad - og SÅ klar på at udvalgsarbejdet går i gang 💪🏼💚

10/07/2024

Man finder glyfosat i sæd! 🤯 (det stof man bl.a. finder i RoundUp)

Potentielt kan det forandre DNA.

Men hvad sker der politisk? Ingenting! 😤

Regeringerne har endda lige forlænget tilladelsen til at bruge glyfosat - som mange kender fra Roundup - med 10 år!?

Dét bliver en vigtig (men ikke let) kamp i Europa-Parlamentet at få stoppet brugen af vanvittig kemi og sprøjtegifte💪🏼

04/07/2024

Vi skal beskytte verdens skove – ikke lave mere f***r på den anden side af planeten!🤦🏼‍♂️

Hvis vi skal løse natur- og klimakriserne, skal vi have langt færre dyr i staldene. Og så skal vi selv lave det f***r, som vi trods alt skal bruge.

Alligevel har den danske virksomhed DLG nu investeret MILLIONER i produktionen af sojabønner til f***r i Sydamerika🤯

Det er tudetosset og det modsatte af, hvad planeten har brug for.

Vi skal have MERE regnskov. Ikke flere investeringer, der bidrager til at hæve efterspørgslen og smadrer vores natur.

SUK!

27/06/2024

Møder, forhandlinger, flere møder - og et nyt, flot badge 💪🏼✨

Vi er i FULD gang med arbejdet i EU-Parlamentet. Og lige nu består det arbejde rigtig meget af at forhandle os frem til gode poster og stærke alliancer.

Det er vigtigt, hvis vi skal sørge for gode, grønne resultater de næste år.

Og dét skal vi 😉💚

17/06/2024

KÆMPE SEJR FOR NATUREN!💚

Højrefløjen var ellers i fuld gang med at begrave hele Europas naturlov – men nu er den alligevel vedtaget!

Det er fantastisk nyt for Europas natur. Den har virkelig brug for naturgenopretningsloven.

Nu skal regeringerne sørge for, den bliver implementeret godt nok. Vores forventninger er tårnhøje, Magnus Heunicke!

Det her er vigtigt!

16/06/2024

Følg med i mit arbejde 🇪🇺

Så er der gået en ugen siden valget - og igen TAK! 💚

Jeg har været i Bruxelles til en masse administration og de første møder, både gode snakke med Kira Marie Peter-Hansen & Villy Søvndal om vores team dernede og med Den Grønne gruppe, som nok er blevet mindre, men som til gengæld er fuld af energi. Den bliver der brug for med det Parlament, der er sat. Jeg kender heldigvis allerede mange af mine nye kollegaer fra mit arbedje i European Greens.

Det bliver spændende at se, om socialedemokratiet (S&D), de liberale (Renew) og de konservative (EPP) vil se mod det yderste højre eller mod os, når det kommende parlament skal konstitueres. Vores gruppeledelse arbejder på højtryk på, at vi stiller med flertallet, selv om der skal indgås kompromis, når alle skal mødes. Det er vigtig, at det yderste højre ikke får den afgørende stemme, for så må vi siger farvel til meget af det, vi vil og tror på og kæmper for: grøn omstilling, rettigheder og demokrati.

De kommende uger præges af mange gruppemøder, fordeling af poster og udvalg, men alt dette kommer først på plads om nogle uger. Den 16. juli mødes vi i Strasbourg og nedsætter der det nye parlament rigtig.

Er der noget fra mit arbejde, vil du møde de nye kollegaer eller andet du er nysgerrig på? Så skriv det i kommentarfeltet.

10/06/2024

TAK💚
Valget er overstået, og jeg har fået mandat i Europa- Parlamentet!
Tak for hver eneste stemme på mig og for hver eneste stemme, der gjorde SF til Danmarks største parti.
En stor tak til et fantastiske hold af medkandidater, frivillige, partimedlemmer og kampagneteam.
Jeg glæder mig til at kæmpe for vores natur, miljø og klima - for rettigheder og for et demokratisk Europa. Jeg lover, at jeg vil give den alt, hvad jeg har.

09/06/2024

Vi står ved en skillevej, hvor fremtiden for vores kontinent og klimakampen enten vil blive vundet eller tabt.

Derfor stiller jeg op til valget – og derfor håber jeg på din stemme.

Sidste år blev næsten alle tidligere registrerede klimarekorder knust, og FN’s meteorologiske organisation har erklæret "Rød alarm". António Guterres, FN’s generalsekretær, advarer os om, at menneskeheden er ved at begå kollektivt selvmord. Alvoren er ikke til at overse.
De ekstreme vejrforhold, vi ser nu, er den nye normal. Hvis vi ikke ændrer kurs radikalt, vil fremtidens ekstremer være uden for vores fatteevne.

Men selvom vi er årsagen til problemet, er vi også løsningen.

På trods af den presserende situation, står valget til Europa-Parlamentet i mange lande til at blive et valg om mindre klimahandling, ikke mere. Behovet for klimahandling har aldrig været større, men risikoen er, at den grønne omstilling bliver erstattet af resignation. Vi er ved at give op og styrer frontalt mod isbjerget lige forude.
Europa-Parlamentsvalget er medbestemmer af Europas kurs de næste fem år – fem afgørende år for vores fælles fremtid. Vi risikerer at miste muligheden for at skabe et bæredygtigt kontinent, hvor hensynet til det fælles bedste er i centrum. Et kontinent, hvor rent drikkevand og urørt natur værdsættes over kortsigtet profit. Et kontinent, hvor de mange vinder frem for de få.
Vi risikerer at miste chancen for at lede verden mod en bæredygtig fremtid.
Alt dette er på spil til valget til Europa-Parlamentet. Vælger vi en fremtid med vand i kælderen, gift i vores børns drikkevand, iltsvind i farvandene, naturbrande, fødevaremangel, dødelige bakterier, kollapsede fiskebestande, ekstremt vejr og massive flygtningestrømme?
Eller vælger vi i dette sidste øjeblik at genoprette vores forbindelse til naturen og miljøet? Vælger vi fællesskab og handling frem for resignation? Det er tid til at efterlade fortidens fejlslagne tankemønstre.

Jeg håber derfor, at du vil stemme på mig, så vi sammen kan kæmpe for en bæredygtig fremtid for os alle.

06/06/2024

Det er nu, vi skal handle for vores fjorde og farvande! 🌊🐟

Vi skal ikke sætte erhvervslivets interesser over naturens. Derfor skal vi have stoppet for havbrug. Er du enig?

06/06/2024

Jeg vil give bierne, blomsterne og naturen en stemme 💚❤️

Husk at stemme den 9. juni. Din stemme er vigtig.

05/06/2024

Det bedste tidspunkt at plante et træ var for tyve år siden. Det næstbedste tidspunkt er i dag 💚

Sådan lyder et ordsprog, som indrammer, hvorfor jeg stiller op til Europa-Parlamentet – og hvorfor jeg håber på din stemme, når krydset skal sættes.

For når vi i dag ser os selv i spejlet som danskere og europæere, ser vi desværre alle de muligheder, vi har haft for at handle – og som ikke er blevet brugt. Vi ser alle de træer, der ikke blev plantet.

Vi ser, hvordan klimaet er på vej ud af kontrol. Oversvømmelser, tørker og ekstremt vejr, der sender millioner på flugt og truer os i en sådan grad, at FNs generalsekretær har fastslået, at vi som civilisation er ved at begå selvmord med åbne øjne. Vi ser, hvordan naturen lider, hvordan dyrearterne uddør, ja, at vi befinder os i den sjette masseuddøen – og den første menneskeskabte. Vi ser giftigt drikkevand, døde havbunde, at industriens interesser går forud for de kommende generationers, at money talks og at den rigeste procent griner hele vejen til banken, mens de punkterer planetens lunger og regnskovene brænder.

Vi kan være sure over alle de træer, der ikke blev plantet. Skuffede over alle de træer, der blev fældet. Rasende over det politiske svigt, der har resulteret i, at vi står i en så alvorlig situation, som tilfældet er i dag. Men vi kan også gå ud og plante nogle træer selv. Skabe den forandring, vi drømmer om.

Når jeg stiller op til Europa-Parlamentet, er det fordi, jeg vil plante et træ.

I dag.

Og hvis jeg bliver valgt, hvilket jeg virkelig håber, vil jeg i de kommende fem år plante træer over alt, hvor jeg kan komme til det. Jeg håber, du vil være med.

Til fordel for vores natur, vores planet og for de kommende generationer.

04/06/2024

Skal vi fortsat tillade brugen af sprøjtegift som kan os syge?

Jeg står med Karen som har Parkinson.
Karen lever med sygdommen, som hun er tror stammer fra sin opvækst på farens gård, hvor hun hjalp ham med håndtering af giftige sprøjtemidler på gårdspladsen.
Den samme gårdsplads, hvor hun rundt rendte rundt og legede.
Den samme gårdsplads, hvor familien havde adgang til deres drikkevand.
Den samme gårdsplads, hvor der intet ukrudt var omkring arbejdspladsen.

Hun kan ikke dokumentere det, men hun tror at der er en sammenhæng. Karen fik konstateret Parkinson som 61-årig, og er til dagligt udfordret af sygdommen.
Da Karen blev voksen flyttede hun væk fra gården, hvor hun efterfølgende arbejde som statsautoriseret fodterapeut indtil hun først fik kræft, og blev kureret, og derefter Parkinson og blev pensionist.

Frankrig og Tyskland er lande, som er begyndt at anerkende neurologiske sygdomme som Parkinson som en arbejdsrelateret skade forbundet med brugen af pesticider i landbruget. I disse lande kobler man brugen af pesticider i landbruget med sygdommen Parkinson.
Vi skal ikke have en grænseværdi for brugen af kemi i vores landbrug; vi skal have en nulværdi.

Danmark skal tilslutte sig de europæiske lande og anerkende kemi i landbruget som en arbejdsrelateret skade, og samtidig vil jeg kæmpe for at få forbudt brugen af pesticider som Roundup i landbruget - det hører ikke til i naturen, hos dyr eller i mennesket.

En stemme på mig til Europaparlamentsvalget er en stemme for et forbud mod Roundup og andre kemikalier i landbruget samt en stemme for at få anerkendt brugen af pesticider i landbruget som arbejdsrelateret skade. De kemikalier skal stoppes!

Tak til Karen og Parkinsonforeningen for at dele deres indsigt og historie med mig.

04/06/2024

Skal regnbuefamiliers rettigheder starte og stoppe ved den danske grænse? Det synes jeg ikke.

Europa skal være et sted, hvor alle kan føle sig hjemme🫶 Hvor det ikke spiller nogen rolle, hvem du elsker, hvilken farve din hud har, eller hvad du tror på...

Det er i EU, at slaget skal slås, hvis vi skal sikre lige LGBT+-rettigheder i hele Europa - og den kamp vil jeg gerne tage🌈✊

Så jeg håber, du vil hjælpe med at sende mig til Bruxelles den 9. juni🇪🇺🗳️

Photos from Rasmus Nordqvist's post 02/06/2024

Med min mor og partiformanden til klimakamp.

Siden jeg var lille, har jeg lært, at man må kæmpe for det man tror på.

Derfor var jeg, allerede fra jeg var 7 år, med til demonstration mod atomvåben, og senere samlede jeg penge ind til nyt Greenpeace-skib, da franskmændene sank deres skib i 1985.

Derfor stiller jeg op til Europa-Parlamentet for vores natur, miljø og klima.

Og derfor var jeg selvfølgelig til Klimamarch, og stadig er jeg det sammen med min mor 💚

02/06/2024

Hvad vil du helst have - insekter på bilruden eller en stendød natur?🤷

Det er helt afgørende, at EU-landene løfter i flok for at redde vores fisk, vores sommerfugle og vores bier. Derfor er valget den 9. juni super vigtigt.

30/05/2024

Når 440 københavner dør tidligere på grund af luftforurening skal vi handle.

Samme problem ser vi i alle europæiske storbyer.

I København kæmper Sisse Marie Welling for at bekæmpe luftforurening - men der er brug for bedre europæiske regler så hun lykkes med det.

Derfor her jeg brug for din stemme ved valget den 9. Juni 💚🇪🇺

29/05/2024

Skal vi tro på alle dem der nu springer ud som nyfrelst miljøforkæmper?

Selv Lars Løkke står nu frem og bekender, at hans landbrugssjusk fra 2015 desværre ikke virkede.

Altså helt ærligt: det viste vi alle sammen godt. Eksperterne stod i kø for at advare i mod den katastrofe han styrede mod for vores miljø, natur og klima. Alligevel tromlede han det igennem med åbne øjne.

Bedre er det så ikke blevet siden Moderaterne, socialdemokraterne og Venstre gik i regeringen sammen. 1,5 år uden handling og med en alt andet en grøn stemme i EU.

Det er altså ikke der får os i mål med et sundt havmiljø eller klimahandling!

Der er brug for en grøn stemme i Europa-Parlamentet når den kommende fælles landbrugspolitik skal forhandles efter valget.

Den skal målrettes 100% til opgaven. Rede vores natur, bekæmpe klimakrisen, sikre dyrevelfærd og producere sund mad. Med alle de milliarder kan vi gøre det.

Jeg har brug for din stemme, så jeg kan kæmpe for miljøet, klimaet og naturen i Europa-Parlamentet.

(Billedet er fra sidste sommer hvor jeg besøgte det skønne Kragelund Mose som er er fantastisk naturgenopretnings projekt ved Vejen)

29/05/2024

Hvis “Det Døde Hav” ikke skal blive en betegnelse for de indre farvande og fjorde i Europa, så skal vi altså til at beskytte vores natur bedre🐟💚

Det er helt afgørende, at vi arbejder sammen i EU, hvis vi vil have fiskene tilbage i havet. Derfor er valget den 9. juni virkelig vigtigt.

Så husk nu at stemme🇪🇺🗳

26/05/2024

Hvad får en modedesigner til at gå ind i politik? Svaret er klimaet.

I årevis så jeg modløst til, mens modebranchen svigtede sit ansvar og undlod at tage de nødvendige skridt for en mere bæredygtig og klimavenlig tøjindustri. Derfor gik jeg ind i politik.

🌍 Vores klode er i krise. Men heldigvis er der massere, vi kan gøre! Ikke alene – men sammen i EU.

Hjælp mig med at gøre Europa-Parlamentsvalget til et klimavalg. Husk at stemme den 9. juni🌱

Photos from Rasmus Nordqvist's post 25/05/2024

Tak for Naturmødet!

Sidder på vej hjem efter endnu et fantastisk Naturmøde i Hirtshals. Har debatteret alt fra EU-politik til skovrejsning, hav- og naturgenopretning og selvfølgelig landbrug.

Jeg har mødt både nye og kendte ansigter, som har fyldt min hjerne med dybere indsigt, spændende viden og masser af inspiration.

Stor tak til de lokale SF'ere, der hvert år tryller et smukt telt og et spændende program frem, samt til alle de andre, der knokler bag kulisserne. I er de ægte naturhelte! Tak for i år 💚

23/05/2024

En planet i balance - med fisk i havet, bier i blomstermarkerne og sommerfugle i luften. Og med fundamentale menneskerettigheder for alle - i hele EU.

Det går jeg til valg på. Er de ting også er vigtige for dig? Så husk at stemme den 9. juni. Din stemme er vigtig🗳👌

20/05/2024

Ved du, hvor meget vi kan takke for bierne for? 💚🐝

I dag er det biernes dag: De skønne små kræ, som er totalt uundværlige for os.

Ingen bier eller andre vilde bestøvere - ingen mad. Bier bestøver og skabe rigdom i vores natur, haver og landbrug.

Desværre er bestøverne presset som alt andet i vores natur, og i stedet for at gøre noget ved det, har man man senest blandt regeringer (ja, også den danske) og højrefløjen i Europaparlamentet sløjfet de få grønne krav, der var til landbrugsindustrien. Som eksempelvis de sølle 4% af arealer, der skulle have stået udyrkede hen.

Sidste år blev regler for sprøjtegifte, der skulle sikre et langt mindre brug, desuden taget af bordet. Og selv den noget udvandede udgave naturgenopretningsloven vi troede var sikret hænger i en tynd tråd.

Vores bier har travlt, og det har vi også, når det kommer til at fremme beskyttelsen af dem og deres og leveområder, men jeg skal nok kæmpe for dem og alle de andre vilde bestøvere, hvis jeg kommer i Europaparlamentet den 9. juni. 🐝💚🇪🇺

16/05/2024

Selvfølgelig har vi plads til ulve!

I morges var jeg i Radio4 med Venstres Asger Christensen om et emne, jeg har beskæftiget mig med i mange år - nemlig ulve.

EU-Kommissionen ønsker at give lande lov til at "regulere" ulve, hvilket i praksis betyder at jage dem og det støtter Asger - jeg gør ikke!

Dette udspringer af, at formanden for Kommissionen for nylig oplevede, at en af hendes ponyer blev dræbt af en ulv, og pludselig mener hun ikke længere, der er plads til ulve i Europa.

Men ulven er en del af naturen, og der skal være plads til rovdyr i vores natur. Og nej, vi behøver ikke være bange - landmænd med dyr behøver heller ikke være det, hvis de blot opsætter ulvesikrede hegn, som man kan få statsstøtte til. Derudover er der allerede mulighed for sætte ind overfor en ulv der udviser adfærd der kan være farlig.

Nu viser det sig, at den danske regering og dens socialdemokratiske miljøminister støtter forslaget. Det er fattigt, at vi ikke kan se, der er brug for natur i Europa, og at det også betyder at ulve selvfølgelig skal have beskyttelse og ikke jæger.

11/05/2024

Tænk, om vi fik fisk tilbage i havet…

I går traf man beslutningen om at lukke fiskeriforeningen på Bornholm.
En sørgelig beslutning, men den er ikke overraskende, for der er ikke fisk at fange.

Årsagerne er mange og er alle menneskeskabte: Klimaforandringer, iltsvind, farlig kemi og intensivt udnyttelse af alle vores naturressourcer.

Forskere siger, det vil tage 400 år at genoprette. Det er et vildt tal! Tænk, at vi har smadre et hav så eftertrykkeligt, at dette er tidshorisonten.

Derfor er der brug for en reel indsats for havøkosystemerne under det kommende Europa-Parlament. Vi burde skifte fokusset, så det der er i dag er et fiskeriudvalg, bliver til et havudvalg. Dagsordenen skal være beskyttelse og genopretning og ikke blot snæver erhvervsinterresse. Lukningen af fiskeriforeningen på Bornholm er tydeligt tegn på dette snævre erhvervsfokus fokus hverken hjælper havet eller erhvervsintersser.

Jeg vil kæmpe for en ny retning, hvis jeg kommer i Europa-Parlamentet.
Men vi skal huske på, at man i Danmark kan gøre meget allerede i dag for vores fjorde, vandløb og hav.
Regeringen sagtens kan regulere landbruget og sætte krav til om begrænsning af kvælstofudledninger, ligesom de kan beskytte havbunden - hvis de vil. Når de kunne fjerne store bededag, løbe fra vores aftale om trawlforbud og åbne oliefelter, har de vist, at intet er umuligt(!), og så kan de kan også handle for vores hav.

09/05/2024

Vidste du at over 400 københavnere dør hvert år af luftforurening?Til sammenligning bliver mindre end 10 personer årligt dræbt i trafikulykker i København.

Tyg lige på den: 400 mennesker dør pga luftforurening.

Samme problem ser vi i alle europæiske storbyer.

Derfor kæmpede jeg i Folketinget for at man i de større byer kunne lave særlige miljøzoner. Vi nåede langt, men ikke langt nok.

Vi skal videre og styrke den europæiske lovgivning og ikke mindst overholdelsen af den vi har, når det kommer til luftforurening.

Vi kan meget i vores lokale demokrati.
I København kæmper Sisse Marie Welling for eksempel for at forbyde de gamle brændeovne i de områder der har fjernvarme så vi slipper af med partiklerne.

Men med EU i ryggen kan byerne komme endnu længere.

Derfor her jeg brug for din stemme ved valget den 9. Juni 💚🇪🇺

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Solrød?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Så er det i idag du skal ned at stemme. Stem med et smil på læben & stem grønt. 💚🇪🇺
Når Margrete Auken retter pegefingeren på mig, så forpligter det. Og jeg kan love både hende og dig, at jeg vil knokle v...
Vi skal handle for vores fjorde og farvande - NU!
Stem på Pias gode ven 😂 hvis kampen for giftfrit drikkevand, mere plads og bedre beskyttelse af vores natur og klimakamp...
Vi skal ændre vores landbrugspolitik i EU fundamentalt til fokus på bæredygtig produktion af sunde fødevare. Vi skal fly...
Giv bierne en stemme 💚❤️
Når 440 københavner dør tidligere på grund af luftforurening skal vi handle. Samme problem ser vi i alle europæiske stor...
En planet i balance - med fisk i havet, bier i blomstermarkerne og sommerfugle i luften. Og med fundamentale menneskeret...
I dag er det internationale dag til bekæmpelse af homo-, bi-, inter- og transfobi. Ministerier og EU-institutioner lyser...
Mode fik mig ind i politik  - I går var jeg til debat hos Dansk Mode & tekstil. For mig er det en vigtig debat i denne v...
Attention Europeans in Denmark! Did you know you have the right to vote in the European elections here. Just remember to...

Type

Internet side

Adresse


Solrød

Andre Politiker i Solrød (vis alle)
Jeppe Kofod Jeppe Kofod
Solrød

Fhv. Udenrigsminister

Per Laursen - Radikale Venstre Per Laursen - Radikale Venstre
Solrød

Jeg stiller op til byrådet i Solrød for Radikale Venstre.