Viborg B67

Our Story

Oprindelse

Smugkroen

Pandekagehuset var et baghus i Sct. Nicolaigade i Viborg. Et lille bitte hus, der ikke eksisterer mere. Her boede i 60´erne nogle unge mennesker.

Lørdag den 15. oktober 1966 var der inviteret til abefest i Pandekagehuset. Det var en flok fodboldspillere fra Viborg KFUM & K, der stod bag invitationen. Formålet var at skaffe lidt kapital, så spillerne kunne købe deres egne bolde - i stedet for at ty til at nuppe dem, når de var ude og spille i andre klubber.

Dengang kostede en øl hos købmanden 85 øre, og da prisen den lørdag i Pandekagehuset blev sat til 2 kroner, kunne der blive et pænt overskud til boldkøb. Forudsat at der blev drukket tæt.

Og det blev der. På et tidspunkt blev en af tilløberne til festen smidt på porten, og det blev han så fortørnet over, at han smuttede op til politistationen og rapporterede, at der blev drevet smugkro i Nicolaigade. Politiet mødte derefter op med 10-12 mand, og her blev der ikke kun beslaglagt en ølkasse indeholdende 500 kroner, men også anholdt nogle synligt berusede unge mennesker.

Egentlig var det ikke nogen stor begivenhed, men der var det interessante ved historien, at det var KFUM & K´ere, der blev anholdt. Så dagen efter havde landsaviserne kæmpestore overskrifter på forsiderne og spisesedlerne:

"Vi drikker til fordel for KFUM & K i Viborg"

"KFUM-bestyrelse afhøres i smugkroaffæren i Viborg"

"KFUM-folk bag smugkro i saneringsmoden ejendom"

Det var i sær BT og Aktuelt, der var interesserede i historien.

Politiet frafaldt at rejse tiltale mod de unge og KFUM & K måtte fralægge sit ethvert ansvar offentligt...

B 67

Affæren i Sct. Nicolajgade førte i foråret til dannelsen af idrætsklubben B67. For det var klart, at Viborg KFUM & K ikke kunne stå model til druk-historien fra Pandekagehuset. Så de unge forlod den kristelige forening og fik indkaldt til stiftende generalforsamling for at danne deres egen forening.

Det foregik hos Finn Andersen på Færøvej den 18. maj 1967, og der deltog en halv snes unge i det meget livlige møde, hvor det sværeste var at finde ud af, hvad klubben skulle hedde. Det endte dog med et kompromisforslag - Viborg B 67.

Klubbens første formand var Arne Ørnbøll, Hendrik L**h Jensen blev næstformand og Karsten Pedersen kasserer.
--------------------------
Lokalsamfundet

Klubben førte en omskiftelig tilværelse de første år, ligesom den havde gjort det, mens de unge var fodboldmedlemmer af KFUM & K.

Der blev spillet på Katedralskolen, på Eksercerpladsen og på en område ved Katmose. Kampene blev spillet på Gymnastikhøjskolens bane, men det var en dyr løsning. 60 kroner kostede det pr. kamp, og det var meget belastende for en lille klub med kun 25 medlemmer.

Omklædningen foregik i et gammelt hønsehus, der stod op ad hegnet, hvor 67-klubhuset ligger i dag.

Foden på eget anlæg

I efteråret 1972 spillede Søndermarkens IK sin sidste hjemmekamp på Sønæs. Fra sæson-starten ´73 rykkede de blå S*Kére ud på det nybyggede Liseborgcenter.

Det gav mulighed for B67 at få sit eget anlæg. Det var ganske vist et anlæg i miserabel stand, både hvad angik baner og klubhus. Men det var jo bedre end ingenting - og det var netop hvad B67 havde dengang.

Klubbens medlemmer fik sat klubhuset i stand ved fælles hjælp og de første år blev det en hyggelig ramme om "lilleputten" i det viborgensiske idrætsliv.

Men medlemsskaren voksede, og allerede april 1975 diskuterede man planer om udbygning af "Hønsehuset". I efteråret 1977 bevilgede Viborg kommune penge til renovering af klubhuset. Der kom blandt andet trælofter op og paneler på væggene.

Men selve klublokalet var stadig alt for lille, og i 1982 blev der så endelig penge til den planlagte udvidelse, der mere end fordoblede lokalet. Arbejdet blev udført af frivillig arbejdskraft.

Hastig udvikling

Op gennem 80´erne eksploderede medlemstallet i fodboldafdelingen. Ungdommen var kommet med i 1981, og samtidig fik den sportslige succes seniorer til at strømme til Sønæs. Så behovet for en udvidelse var markant. Selv om man søgte hos kommunen og fredningsmyndigheder, var det svært at få myndighederne med på, at B67 skulle være en mastodont.

Da kommunen i begyndelsen af 70´erne havde givet B67 lov til at overtage S*K´s rolle på Sønæs, havde man regnet med, at B 67 ville vedblive at være en lilleput. Men sådan skulle de ikke være.

I foråret 1990 åbnede der sig imidlertid en ny mulighed: Viborg Firmaidræt skulle rykke ud på Liseborgcentret - og det åbnede muligheden for, at B67 kunne overtage deres murstensbyggeri.

Forhandlingerne gik i orden, og det samme gjorde ansøgningen om en total renovering og udvidelse af bygningen. Den tog medlemmerne fat på i sommeren 1990, og den 8. september kunne B67 holde indvielse og reception i de nye lokaler på adressen Sønæsvej 4 B.
---------------------------------
Profiler

I klubbens historie har der været mange, der har haft stor betydning for både det sociale og det sportslige.

En af den er Ib Andersen (Holzmann). Han kom til klubben i 1967 og blev valgt som klubbens tredje formand, inden han blev medlem. Ib satte sig stort set på det hele. Karl Erik Pedersen var kasserer, men ellers var det Ib, der ordnede tingene. Han var formand, boldudvalg, kamparrangør mm.

På generalforsamlingen i foråret 1972 blev Ib Andersen, udnævnt som æresmedlem i Viborg B67.

En anden, der bør nævnes er Egon Christensen - eller Mr. Banko. I over ti år stod han i spidsen for B67 dengang mest lukrative afdeling sammen med Mor Hanne. Hanne og Egon Christensen samlede sammen med en stribe andre frivillige mange hundrede tusind kroner ind til klubben, siden lotterispillet blev holdt første gang den 22. april 1981.

Nøgternt bedømt kunne klubben ikke eksistere uden den check, der årligt blev overført fra banko til idrætsaktiviteterne. Det var Viborg-Hallen, der lagde rammerne de første år. Siden kom man i Viborg Bowling Center. Det var blandt andre Jørgen Hansen, Grethe Rask, Marianne Andersen, Bjarne "Ludwig", Søren "Bjørn" Nielsen og Hanne og Egon Christensen, der startede det, der senere skulle blive en guldgrube for B67.

Siden kom andre til, folk der alle tirsdag efter tirsdag mødte op for at lave et stykke frivilligt arbejde for klubben.
------------------------------------
Højdepunkter

Den sociale ide og ambitioner

I starten var der to håndfulde plus det løse. Ved klubbens 25 års jubilæum var der over 200. Udviklingen indenfor fodbolden i B67 har til tider været voldsom. Specielt i slutningen af 80´erne hvor tilstrømningen var overvældende. Dengang var det et dårligt år, hvis der ikke kom et helt hold af nye spillere hver gang der var nytårsappel.

Det var fællesskabet, det sociale, der i sin tid førte til dannelsen af klubben, og det sociale aspekt har alle dage spillet en stor rolle. De første mange år affandt klubben sig med en sekundær plads i det viborgensiske fodboldliv i Serie 4, 5 og 6. Det gik stille og roligt og hyggeligt. Ved 10 års jubilæet var der således kun 38 mandlige medlemmer, og de to fodboldhold spillede i Serie 5 og 6.

Men i begyndelsen af 80´erne kom der gang i den. I 1981 startede ungdomsafdelingen, og i sommeren 1982 tog Helge Andersen initiativ til Viborg Cup.

I 1984 rykkede førsteholdet op i Serie 3, og det følgende år blev der tilmeldt tre seniorhold.

I takt med tilstrømningen steg ambitionerne, og træner Jan Sørensen førte i 1987 sine tropper op i Serie 1.

I 1988 var klubben på sit højeste. Med seks seniorhold og ligeså mange ungdomshold havde B67 fået en markant placering i byens idrætsliv.

Men bukserne kunne ikke holde - og senere blev ambitionsniveauet mere begrænset.

Men ambitionerne er der naturligvis stadigvæk - hånd i hånd med den sociale ide, der alle dage har været kendetegn for B67.