Psykolog Marianne Kleist

Jeps, jeg holder juleferie… og jeg er først tilbage d. 4. januar ‘24! Indtil da vil jeg æde vaniljekranse og gnave i rulle marcipan… og måske løbe mig en tur iført nissehue! 🤩🎄
Jeg ønsker jer en rigtig Dejlig Jul og et Godt Nytår… 🎄🎄🎄

“- og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste Saar
blot ved at se paa hinanden
og glatte hinandens Haar.”

Viggo Stuckenberg skrev disse ord i et digt om sit stormfulde ægteskab med Ingeborg. Digtet har flere afsnit med virkelig smukke, men også svære beskrivelser af deres forhold…

Men lige præcis det ovennævnte afsnit kommer mig altid in mente, når jeg taler med pårørende til mennesker med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

De pårørende har flere gange oplevet, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres kærlighed. “At du kan holde det ud”, “du skal videre”, “ tænk på dig selv”, “det bliver aldrig bedre”… som om deres kærlighed til et menneske, der er sygt, er for dårlig, uacceptabel eller meget vanskelig at forstå.

“Må jeg gerne elske én, som er syg? Som i perioder har brug for min hjælp? Som ikke er perfekt?” spurgte en pårørende mig engang.

JA, du må gerne elske en, som er uperfekt- for det er du også selv.
JA, du må gerne elske en, som har brug for hjælp - for det har du også selv.
JA, du må gerne elske en, som er syg - for det ku’ have været dig.

Tro mig - gennem alle mine leveår har mine venner, familie, kærester, ægtefælle og jeg glattet hinandens hår utallige gange, når livet har været svært.

Så…
Se på hinanden…
Glat hinandens hår…
❤️

Nu ifører jeg mig nissehue og julesweater, og så går jeg på juleferie… 🎄🎄🎄
Jeg er tilbage i klinikken iført psykolog-kasket d. 4/1-23… 👍
Jeg ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et Dejligt Nytår! 🎄❄️⛄️

Det er simpelthen ikke nok med få dages sommerferie… så nu holder jeg FERIE! 😎🌞
Jeg er tilbage d. 24. november… 🌸

Krænkelseskultur versus en kultur, som krænker…

I tirsdags holdt jeg foredrag i en virksomhed om kommunikation, takt & tone og at samarbejde om at tale ordentligt til, med og om hinanden og om forståelse af krænkelser i hverdagen.

For ja, en arbejdsdag må gerne indeholde, at vi roser hinanden for indsatsen, at vi joker med hinanden, er opmærksomme på hinanden, giver omsorg, et smil og måske et kram, hvor det er passende og ønsket.

Og nej, en arbejdsdag skal ikke indeholde udnyttelse af et ulige magtforhold, uønskede berøringer, nedsættende tale, stalking, mobning, uønskede kommentarer om s*x, køn eller udseende, billed-delinger uden samtykke… og meget andet.

Vi snakkede også om, at når vi bliver krænkede - eller vi for den sags skyld selv kommer til at krænke et andet menneske (for det gør vi givetvis!), uden at det var vores hensigt, så har vi alle et ansvar i at skabe et miljø, hvor man må og kan sige fra, blive taget alvorligt og anerkendt.

Det er vigtigt, det her… krænkelser sker, og det skal tages alvorligt! Når vi tager ansvar for at opføre os ordenligt, så er det ikke så svært… og sådan et miljø er til gavn for os alle sammen.

Husk: behandl andre, som du selv vil behandles… eller endnu bedre: som du ønsker dit barn skal behandles af andre! Vær den kollega, som du ønsker, at dit barn skal møde på arbejdspladsen!

Nogle gange skal man kigge i sin åndelige rygsæk og rydde lidt op i den… 😊

I dag har jeg dog helt bogstaveligt pakket min rygsæk, og nu drager jeg afsted på ferie - jeg skal løbe, spise frysetørret mad, sove i telt og møde en masse nye, sjove og søde mennesker fra en masse forskellige lande… jeg er tilbage fra ferie igen d. 6. april… 🥰

På gensyn… 🤩

For få uger siden sad jeg med en mand, som er pårørende… hans partner har en psykisk sygdom, som i perioder gør tilværelsen rigtig hård for dem begge… men de elsker hinanden, er der for hinanden, og denne mand står side om side ved sin kæreste også i de svære tider! 🍀

Som han siger: “Hvis jeg løber min vej, når det er hårdt - for det ER hårdt - så mister jeg jo også alt det gode og fine! Og for mig opvejer det gode alt det svære!”

Husk kærligheden! ❤️

“Tag dig sammen! Dit dårlige humør smitter dine kollegaer!”

En ung kvinde havde haft det svært gennem lang tid pga. sygdom og tab, og så blev hun mødt med sådan en melding fra sin leder! Hun forsøgte at ‘tage sig sammen’, men endte med en sygemelding.

Hun var ikke bare “i dårligt humør” og hun skulle ikke bare “tage sig sammen”! Hun havde brug for at blive spurgt til, få forståelse og omsorg, for hun reagerede helt normalt: hun var ked af det!
Og det er faktisk helt ok at blive ked af det… 💚

Jeg drikker kaffe på Espresso House… i godt selskab… og med kanelsnurrer på tallerkenen… og det gør jeg, fordi jeg netop er gået på ferie… 😎

Jeg er tilbage - frisk og veludhvilet - d. 30/11-21.
På gensyn… 😊

“I søndags sad jeg på en bænk og spiste is med min veninde. Vi havde ikke været sammen i næsten et år. Og jeg sad bare dér og var glad! Og når jeg igen bliver nedtrykt, så vil jeg huske mig selv på, at jeg var glad lige den søndag på bænken…” ⭐️

Åh, altså, de ord her… de blev sagt af en kvinde, jeg har talt med gennem en længere periode. Hun har i en stor del af sit voksenliv haft depressioner… og vi har talt meget om det at huske og bevare håb… 🍀

Husker du dig selv på gode tider? Og husker du at spise is…med en god ven? 🥰🍦