Fotografi

I årets tredje utgave av Fotografi kan du blant annet møte Pål Hansen som i høst er aktuell med utstilling på Fotografiens Hus. Du kan også møte Inuuteq Storch som i år var Danmarks bidrag til den store Venezia-bienalen.

Du kan også møte Tomm W. Christiansen, som stakk av med den gjeveste prisen under pressefotografenes fotokonkurranse «Årets bilde».

I temaspalten i denne utgaven har vi sett på fotografer som jobber med temaet «Minoriteter». Elin Berge, Christian Houge og Terje Abusdal har alle tro på at fotografiet kan gi oss et skjerpet blikk på «de andre».

Vi har også møtt motefotograf Stephanie Sikkes og tatt en prat med henne om hennes kreative reise og tanker rundt eget fotografi.

I klassiker-spalten har vi denne gangen sett på fotografen Edward Sheriff Curtis. Som fotograf ble han tidlig fascinert av urfolkskulturer og deres livsstil. Han reiste over hele Nord-Amerika for å fotografere urfolkssamfunn som han mente holdt på å forsvinne under vestlig ekspansjon og modernisering.

Hva kan fotografier av urfolk vise oss? Avdekkes deres egentlige identitet, eller er det eksotiske fremstillinger av folk som er annetsteds fra som er resultatet? I årets Venezia- biennale er bilder av urfolk en av de røde trådene. Kjetil Røed har besøkt festivalen og sett på fotografer som har blitt plukket ut til årets utstillinger.

I tillegg kan du lese våre faste spalter:

• Mitt utstyr: Espen Tveit viser hva han har i kamerabagen
• Fotobøker: Redaksjonen har sett på noen av årets fotobokutgivelser
• Profil: Møt Kjersti S. Monsen & Thale B. Fastvold fra Forbundet Frie Fotografer
• Mitt viktigste bilde: Janne Møller-Hansen deler et fotografi som har en personlig betydning
• Ti spørsmål: Denne gangen er det Tor Simen Ulstein som har mottatt stafett-pinnen
• Norges Fotografforbund: Møt Gry Ødegård som vant den gjeveste prisen under Landskonkurransen 2024.

Forøvrig finner du som vanlig nyheter og annet småstoff i bladet. Er du ikke allerede abonnent kan du bestille abonnement på våre nettsider.

Coverfoto:

Er du svak for steminingsfult analogt svart-hvitt-fotografi? Da bør du følge på Instagram! Denne uken tar den svensk-italienske fotografen Joakim Kocjancic over vår instagramkonto. Njut!

Hej, jag heter Joakim Kocjancic, , och de kommande dagarna ska jag dela med mig av mina projekt som jag har jobbat med under många år,
tillsammans med "S O L V A R V", som blev nominerad i år för Portfolio priset

Lite om mig:
Jag är född och uppvuxen i Milano, men har sedan min barndom tillbringat mycket tid i Sverige. Min mamma är svensk och min pappa italiensk från Gorizia, nära gränsen till Slovenien. Jag har studerat måleri och fotografi på Konstakademin i Italien (1998-2002) och har en MA i fotojournalistik från LCC (2005). Jag har jobbat sedan början av 2000-talet med egna fotoprojekt i svartvitt och analogt. Det svartvita språket ger mig möjlighet att uttrycka mig både grafiskt och symboliskt, samt expressivt och måleriskt. Oftast är det teman som ligger nära mig, nära vardagen och nära stunden. De senaste åren har jag också jobbat med temat "människor och städer", förhållandet mellan dem, hur det urbana landskapet påverkar oss och hur vi formar det. Sedan 2006 är Stockholm min bas och jag har ställt ut bland annat på Galleri Kontrast, Double Elvis, Nordiska Galleriet och Galleri Flach. Jag har också ställt ut runt om i Europa, bland annat i Milano, Berlin, Paris och Genève.

Dag 1
Idag kommer jag att visa några andra bilder från serien "Solvarv" som inte blev publicerade i tidningen Fotografi. Fotografierna är tagna under två somrar när vi besökte nära vänner som arrenderar en stuga mitt i skogen utan el eller rinnande vatten. Nära en sjö, utan spår av människor eller bebyggelsen runt omkring oss. En underbar plats där vi upplevde magiska stunder. De flesta bilderna är tagna med en slutartid på 1/30 sekund, vilket gör att de är korniga och har rörelse oskärpa. Jag tog många bilder från samma situation i sekvenser för att hela berättelsen skulle bli mer filmisk och flytande. Bilderna är tagna för några år sedan men jag har arbetat med editering fram och tillbaka i alla år och först nu känner jag mig redo med projektet som kommer att ställas ut i Stockholm under hösten. Jag samarbetar med för formen på boken.
Här är inledningstexten till serien "Solvarv":
I mitten av juli 2015, en bilresa på fyra timmar söder om Stockholm. In i den svenska djungeln, där det bara finns skog, vatten och ljus. På utedasset, på insidan av dörren, en liten gammal tidning bit med en dikt:

"Jag längtar till landet som icke är,
ty allting som är, är jag trött på att begära.
Månen berättar för mig i silverne runor
om landet som icke är.
Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld,
landet, där alla våra kedjor faller,
landet, där vi svalkar vår sargade panna
i månens dagg.
Mitt liv var en het villa.
Men ett har jag funnit och ett har jag verkligen vunnit
vägen till landet som icke är."
Edith Södergren från "Landet som icke är”

Denne uken tar den danske fotografen Marie Wengler over vår instagram. Følg med på for nye bilder og tekster hver dag.

Hej, jeg hedder Marie Wengler ()

I den seneste udgave af Magasinet Fotografi får du en smagsprøve på min igangværende serie ‘Past in The Present – The Face of Progression in Times of Regression’ (2023-), som blev shortlistet til dette års Portfoliopris.

I denne uge har jeg fornøjelsen af, at dele lidt af mit arbejde med dig. Jeg håber du vil se med.

Lidt om mig: Jeg er bosat i København og arbejder i spændingsfeltet imellem forskning og kunstfotografi. Gennemgående for alle mine projekter er, at jeg beskæftiger mig med at afsøge grænserne for det ’normale’. Jeg arbejder konceptuelt, med en forkærlighed for mellemformat.

Lige nu er jeg ved at færdiggøre et residency i Normandiet, der afsluttes med en udstilling i Oktober 2024. Tidligere i år bidrog jeg til at stifte .photo, et nyt nordisk netværk for kvindelige kunstfotografer.

Dag 1 af 7

I ‘Past in The Present’ tager jeg udgangspunkt i mine egne familiearkiver for kritisk at italesætte bredere samfundstendenser.

I serien møder vi Kate, min afdøde oldemor, i samme alder som jeg er nu, 100 år før min tid. Kate er enebarn, ligesom jeg selv, opvokset under strenge, traditionelle kønsnormer. Kate adlyder disse normer, men bliver aldrig lykkelig. Hun er videbegærlig, men nægtes adgang til uddannelse. I stedet (tvangs)giftes hun som 19-årig med min oldefar, Carl, og får som 20-årig deres første barn, min mormor Grete. Som resultat herfra udvikler Kate en depression, som hun bærer på hele livet.

Ligesom Kate er jeg videbegærlig, men lever i modsætning til min oldemor i en tid (og et sted), hvor jeg har valgfrihed. Og dog. Kønsnormerne fra Kates tid påvirker stadig kvinders liv og bliver – endnu engang – fremelsket af højrepopulistiske bevægelser. Hårdttilkæmpede kvinderettigheder tilbagerulles. De seneste årtiers fremskridt møder i stigende grad modstand.

De personlige og samfundsmæssige paralleller mellem mig og min oldemor er omdrejningspunktet for serien. Det ser vi nærmere på i morgen.

For at lære mere om mine projekter, tjek min instagram og hjemmeside: www.mariewengler.com

Dag 7 av 7

Kjære alle saman!

Innspeling av Kongens nyttårstale. Det kongelege slott, Oslo.

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Dag 6 av 7

Kjære alle saman!

Sju dagar etter terrorangrepet mot Al-Noor Islamic Center, Bærum.

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Dag 5 av 7

Kjære alle saman!

Dagen etter innspelinga av Sophie og Fetishas siste podcast. Kringkastingshuset, NRK Marienlyst, Oslo.

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Dag 4 av 7

Kjære alle saman!

17. mai-fest. Fjelltun ungdomshus, Voss, Hordaland.

I sju år har eg fotografert talarstolar og rom i den norske offentlege samtalen. Til hausten kjem bileta ut som bok med nye tekstar av Frode Grytten. Sidan 2019 har eg sendt bileta til Grytten og fått tekstar i retur. Det har vore ei sann glede å lese dei høgt for meg sjølv, men no er det på tide å få dei ut i verda.

«gå mine ord, gå
modig, gå verdig
gå gjennom murar
gå gjennom tak, gå
utan reglar, gå utan redsle
syng blodet, syng sveitta
snakk sant, snakk ekte»

Tekst av Frode Grytten

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Dag 3 av 7

Kjære alle saman!

Natt til 17. mai. Festplassen i Bergen.

Ideen om å fotografera landets talarstolar kom i tomrommet etter at det siste biletet var teke til fotoboka «Sjå, eg kjem snart!» (). Erling Sandmo melde bedehusboka i Vårt Land i 2018 og skreiv: «Et gjennomgangsmotiv er i mine øyne hvordan bedehusrommenes strenge symmetri løses opp av tiden som går og livet som er levd der. Berge fotograferer som ­oftest inne, med kameraet rettet rett frem mot taler- eller preke­stolen. Vanligvis har det opprinnelig vært en strategi her, en ordning av rommet slik at ­taleren har vært dets kraftfelt. Men nå, da rommene er ­tomme, ser vi igjen og igjen hvordan ­deres orden har vært skjør.»

Dette kraftfeltet har eg ønskt å utforska i «Kjære alle saman».

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Dag 2 av 7

Kjære alle saman!

Den ukrainske forening i Norge held solidaritetsmarkering på Eidsvolls plass i Oslo.

I sju år har eg fotografert talarstolar og rom i den norske offentlege samtalen. Trontalen, Kongens nyttårstale, første skuledag, nedlagde rådhus, innspelingsrommet til podkasten «Sophie & Fetisha», bortgøymde talarstolar og 17-mai-pynta ungdomshus.

Det er ingen menneske i bileta, men det er spor av menneskelege draumar og store ord. Kjensla av at noko vedunderleg skal skje, at det må skje. At noko må seiast. At dører skal opna seg og talen skal springa ut; Kjære alle saman!

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Denne uka tar Erlend Berge over vår instagramkonto. Han deler bilder fra prosjektet «Kjære alle saman!» ✨

Dag 1 av 7

Kjære alle saman!

1. mai 2019 i Odda.

Korleis står det til med det frie ordet? Kva er ståa for demokratiet? Kva fortel talarstolen når festen er over og ståket har lagt seg?

Kjensla av at noko er i ferd med å gå tapt sendte meg ut på ei reise gjennom Noreg på jakt etter «det store oss» og «det vesle me». Kven var me eigentleg? Kor var me på veg? Kvar er me eigentleg no?

Insta-takeover av . Som ein av fotografane på shortlista til årets portfoliopris i Magasinet Fotografi har eg fått dele nokre av bileta mine. Fotoboka «Kjære alle saman!» kjem hausten 2024 med tekstar av Frode Grytten. Følg for siste nytt!

Portfolioprisen er Fotografis årlige juryerte konkurranse for nordisk fotografi. Vinneren av Fotografis portfoliopris 2024 går til Mario de la Ossa med serien «How to mend a broken heart».

Les intervjuet med vinneren på fotografi.no. Lenke i bio!

📷 Kjell Korsmo
la.ossa

Portfolioprisen er Fotografis årlige juryerte konkurranse for nordisk fotografi. Vinneren av Fotografis portfoliopris 2024 går til Mario de la Ossa med serien «How to mend a broken heart».

Besøk fotografi.no for å lese vårt intervju med vinneren.

Mario de la Ossa: How to mend a broken heart - fotografi.no Tidsskriftet Fotografi – Nordens viktigste fotografiske tidsskrift

Dag 7 av 7 Mario de la Ossa:

En dag åpnet min far og onkel dørene til buret, for de hadde bestemt seg for å sette alle fuglene fri. Kanskje min far hadde hentet inspirasjon fra et bilde min mor hadde gitt ham. Det var et postkort-liknende bilde, i svart ramme med støttefot bakpå, og bildet var av en fugl, mot en mettet og idyllisk, blå himmel. Midt i bildet, med sølvpenn, sto det sitert fra Gibran: “If you love somebody, let them go, for if they return, they were always yours. If they don't, they never were.”. Min mor dro tilbake til moderlandet, til hennes mor, mors mor.

Tusen takk for meg! Håper så mange som mulig vil komme og se verkene fysisk på Oslo Negativ i høst ❤️

Untitled (Smoke in the window), 2022
Arkiverbar Inkjet Print
100x125cm

Dag 6 av 7 Mario de la Ossa:
To hus nedenfor klinikken ligger et annet bygg han og onkel eide for flere år siden. Bygget var som et stort bur av kalde stålstenger, ment for å holde folk ute. På plattingen som speiler seg mot gaten, på innsiden av inngjerdingen, var det enda et bur av tynnere ståltråder. Her skulle ikke folk holdes ute, men fuglene inne. På det meste hadde de mange hundre fugler i spindelvevet av metaller; fugler i alle mulige farger, størrelser og fasonger. Det er litt som med hestene og hundene, antallet koner og barn, år levd og erfaring samlet, fordi far er en samler av alt livet har å by på.

Scrambled Eggs, 2022
C-print på Fuji Crystal Archive-papir
23,5 x 30,2 cm

Dag 5 av 7 Mario de la Ossa:

De siste tre dagene vil jeg dele det som til nå har vært teksten som prøver å sette ord på reisen. Teksten er ikke særlig lang, men jeg stykker den opp og her er del en.
Tilbake til moderlandet, til morsmålet, men mamma bor i Norge, hun er norsk. Så tilbake til faderlandet, til fars gate: hundre meter vest, femti meter nord og tjuefem meter vest fra sykehuset. Onkel Tomas, min fars eldre bror, bor i enden av blindgaten. I et av byggene mellom min far og Tomas ligger helseklinikken for unge kvinner i nød. Min far bygget, eier og leier det ut til sykehuset. Han sier det er fint at det blir brukt til et godt formål. Det er også en god inntekt.

Jungle, 2022
Arkiverbar Inkjet Print

Dag 4 av 7 Mario de la Ossa:

Å rette kameraet mot noen, spesielt egen familie, sin egen far, er en finurlig prosess. Ikke bare er apparatets fysiske tyngde en påkjenning, men det tar ikke særlig lang tid før dets metafysiske nærvær blir en mistenkelig tilstedeværelse. Jeg vil så gjerne se hva han tenker, men selvbevisstheten går til forsvar. Man ser seg selv gjennom min linse; relasjonen til verden er utenfor egen kontroll, men til dels innenfor min. Gjør fotografiet min fars historie rett, eller for den saks skyld, min opplevelse av den?

Frozen margarita in the pool, 2022
C-print på Fuji Crystal Archive-papir
48 x 60 cm

Dag 2 av 7 Mario de la Ossa:

Bildene og videoene er tatt gjennom to turer til Costa Rica, der faren min bor og hvor jeg er født. Turene er selvsagt et velkomment avbrekk mellom intense semestre og hverdagens sus, men likevel avløses ikke rastløsheten. Årets hjul sluker tiden, og like så opplagt som det er trist, er dagene få og tiden kort. Storheten i banaliteten av å sitte i baksetet til Mitsubishien og la blikket døse ut over de evige jungler, fragmenteres ut over remser med emulsjon.

Mario de la Ossa vant Fotografis portfoliopris! Denne uka tar han over vår instagramkonto

Dag 1 av 7:
Hei, jeg heter Mario de la Ossa (.la.ossa) og som årets portfoliopris-vinner fikk jeg gleden av å dele litt fra prosjektet mitt “How to Mend a Broken Heart”. Gjennom den kommende uken skal jeg dele noen øyeblikk og tanker fra skapelsen av prosjektet.

“How to Mend a Broken Heart” er en eksistensiell søken etter min far, eller rettere sagt inn i ideen om den arketypiske faren. På reise fra Norge tilbake til Costa Rica, setter jeg spørsmålstegn ved grepet jeg har om min far; om jeg kjenner han i det hele tatt, eller er den som faktisk kjenner han best? Gjennom fotografier av et tilsynelatende eksotisk landskap, navigerer jeg konflikten mellom taktilitet og avstand, mellom det som er ekte og det jeg lengter etter skal være sant.

Prosjektet vises i neste nummer av Magasinet Fotografi, samt Oslo Negativ til høsten.

Briefcase, 2022
C-print på Fuji Crystal Archive-papir
48 x 60 cm

I årets andre utgave av Fotografi kan du møte Paul Hart som nå er aktuell med sin siste bok i Fenland-triolgien. Du kan også møte Nora Savosnick, som fra sin base i New York dekker små og store begivenheter verden over, og som nå er aktuell som en del av utstillingen «Norwegian Journal of photography» på Preus museum.

I denne utgaven kan du også se de beste bidragene fra årets Portfoliopris. Du kan både møte årets vinner Mario de la Ossa, samt se prosjektene til Marie Wengler, Joakim Kocjancic og Erlend Berge, som alle ble plukket ut til juryens shortlist; .

Du kan også lese om Hendrik Zeitler. Hans siste fotobok 1:1 Hammarkullen har en sprudlende visuell musikalitet. Her bruker Zeitler lysømfintlig farge-fotopapir som han holder direkte opp mot motivet om natten. Vi tok en prat med fotografen om hans arbeid og tanker rundt det å jobbe med kameraløst fotografi.

I klassiker-spalten har vi denne gangen sett på arkivet etter Ragge Strand. Som sønn av misjonærforeldre ble Ragnvald «Ragge» Strand født på Madagaskar i 1928, men Ragges karrierevei skulle bli en annen enn den foreldrene hadde valgt. I tillegg til å være en allsidig fotograf var Ragge Strand også aktiv i foreningsarbeid, og var blant annet styreformann i Norges fotografforbund og formann i Norske reklamefotografer.

Bilder av naturen kan ikke hjelpe oss med å løse miljøkrisen politisk, men kanskje de kan lære oss om hva slags utvekslinger mellom menneske og natur som pågår under overflaten. Kjetil Røed har besøkt tre utstillinger som tar for seg nettopp vårt forhold til naturen og reflekterer i et essay rundt disse temaene.

I tillegg kan du lese våre faste spalter:

• Mitt utstyr: Gerry Johansson viser hva han har i kamerabagen
• Fotobøker: Redaksjonen har sett på noen av årets fotobokutgivelser
• Profil: Møt Silja Leifsdottir som er fotograf og kurator på Bergen Kunsthall
• Mitt viktigste bilde: Cathrine Wessel deler et fotografi som har en personlig betydning
• Ti spørsmål: Denne gangen er det Jói Kjartans som har mottatt stafett-pinnen
• Norges Fotografforbund: Møt Marius Viken som er reklamefotograf og leder for Norske Reklamefotografer

Og abonnement skaffer du deg på våre hjemmesider www.fotografi.no

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Dag 7 af 7

Nina Rask er skuespiller og komiker. Du må kalde hende hvad du vil, hun nægter at definere hendes køn for andre. Jeg kalder hende bare Nina. Vi skød det her fantastiske billede til “Eurowoman”, det endte med at blive en forside. En af de flotteste og mest vigtige jeg har skudt. Nogle mennesker hidsede sig enormt meget op over at Nina havde fået “top sugery”, fordi de ikke kunne forstå at man fjernede “raske bryster”.
Ren uvidenhed i mine øjne. Vi skal blive langt bedre til at respektere andre folks valg og passe vores egen butik. Al respekt til Nina og hendes beslutninger for sin egen krop.

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Dag 6 af 7

Toniah Pedersen kender alle i Danmark. Hun er koreograf, danser og har trænet utallige “amatører” der pludselig skulle performe på en scene i forbindelse med diverse TV-shows. Da jeg så Toniah () for første gang var jeg teenager og boede i en lille by på landet. Jeg så hende i mit TV og hun gjorde så stort indtryk på mig, at jeg alle dage har tænkt, at hun var den smukkeste og cooleste person i hele verden. Da jeg så mange år efter pludselig fik lov at fotografere hende var det en KÆMPE oplevelse. Coolere, varmere og smukkere menneske er svært at finde. Skudt her for “Monies”.

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Dag 5 af 7

Grece Ghanem () er influencer og “alderspositivist”. I modebranchen bliver man som kvinde ofte usynlig så snart man er over 50, det har Grece ændret på.
Hun farver ikke sit grå hår og hun står ved sin alder og hun viser vejen for mange kvinder. Det er fantastisk for mig som kvinde at kunne spejle mig i kvinder der er ældre end mig, som er tilpas i deres alder og krop og ikke forsøge at skjule at de bliver ældre. Både min mor og min bror døde tidligt og jeg ser det at blive ældre som et stort privilegie.

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Dag 4 af 7

Lynley () er amerikansk model og fuldstændig fantastisk at arbejde med. Hun flyver rundt i hele verden og skyder store kampagner. Jeg har skudt hende flere gange og er hver gang på røven over hvor dejlig og smuk hun er. Det her billede er et af mine all time favorites. Hun ligner nærmest et renæssancemaleri. Hun er skudt for undertøjsmærket “Zizzi”.

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Dag 3 af 7

Eldina () er kropspositivist og feminist og gør med sin krop hvad hun har lyst til. Det provokerer mange ekstremt meget, at hun ikke “lever op til” de gængse skønhedsidealer og ligefrem viser det frem. Jeg ser utrolig meget op til Eldina og synes hun er fantastisk og i den grad skubber til de ofte urealistiske idealer vi kvinder ( især ) skal leve op til. Hun er skudt for undertøjsmærket “Flow intimates”.

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen. Håber du vil se med.

Dag 2 af 7

Skye & Char bor i London og var på det tidspunkt vi skød billederne her kærester. Da de ankom og gik i gaderne hånd i hånd i København, følte de sig gloet på og fremmedgjort.
Da de fortalte om deres oplevelser i København var jeg super flov over den “miniput” by jeg pludselig følte KBH var, uden den store diversitet. Pigerne er skudt for undertøjsmærket “Moons & Junes”.

Petra Kleis har takeover på Instagram () denne uka!

Hej.
Jeg hedder Petra Kleis, jeg er dansk og bor i København, hvor jeg arbejder som fotograf. Du kan læse om mig i sidste udgave af magasinet Fotografi og i denne uge vil jeg dele noget af mit arbejde her på profilen.
Håber du vil se med.

Jeg har arbejdet som fotograf siden 2011, hvor jeg blev udlært reklamefotograf. Jeg skyder portrætter, mode, presse og alt derimellem. Netop nu har jeg en solo udstilling på Frederiksborg Museum nord for København, med over 60 af mine portrætter.

Det er ofte “kendte” kulturpersoner jeg fotograferer, hvilket jeg synes er super sjovt, fordi det er mennesker mange kender og “ser” på en særlig måde. Jeg forsøger at få så meget diversitet ind i mine mode shoot som overhovedet muligt og jeg forsøger også at undlade photoshop. Håber I kan lide mit arbejde. Alle billeder er skudt analogt, hvilket jeg holder meget af.

Dag 1 af 7

“Keld og Hilda” er et kendt dansk par i showbusiness. De har været gift i evigheder og er portrætteret sammen 100 gange, men i mine øjne aldrig på en måde, der viste den intime kærlighed imellem dem. Mit ønske var at få den intimitet frem. Skudt for Euroman.

Siste frist til årets portfoliopris er 15. februar.
Info om hvordan du deltar finner du på https://fotografi.no/fotografis-portfoliopris

Hei, Lars Martin Hunstad () her.

I siste utgave av Fotografi får dere en smakebit på «In the Land of the Midnight Sun», mitt prosjekt om Nord-Norge. Nå har jeg gleden av å vise dere enda mer av mitt arbeid, da jeg i en uke styrer denne Instagram-skuta.

Dag 7 av 7.

Det har vært en glede å vise bilder fra «In the Land of the Midnight Sun» (og et bilde fra «Bondetamp»). Flere bilder fra prosjektet finner du i den siste boken til .no og på nettsiden min (www.lmh.photos). Ønsker du å se bildene på vegg, så kan du fra 9. mars besøke i Horten.

Følg gjerne kontoen min her på Instagram:

Takk for meg!

Hei, Lars Martin Hunstad () her.

I siste utgave av Fotografi får dere en smakebit på «In the Land of the Midnight Sun», mitt prosjekt om Nord-Norge. Nå har jeg gleden av å vise dere enda mer av mitt arbeid, da jeg i en uke styrer denne Instagram-skuta.

Dag 6 av 7.

Samtidig som at jeg har observert tilflyttere og turister, har også min egen tilnærming til Nord-Norge vært viktig i arbeidet med «In the Land of the Midnight Sun». Landsdelen har vært mitt hjem i over 20 år. Hva skiller min opplevelse av stedet fra andres?

For mer av mitt arbeid, følg meg på Instagram og sjekk ut nettsiden min: www.lmh.photos