Anne Kaplan - Psykologisk Praksis

Autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne.

Jeg tilbyder terapi, undervisning, kurser og supervision til faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier.

25/01/2024

Så er tilmeldingen åben til endnu et hold på “Uddannelsen i Basal Klinisk Sexologi” - Denne gang i København 🤩

Første modul afholdes d. 21-23 august 2024 i København.

Uddannelsen Basal Klinisk Sexologi udbydes som 6 moduler tilrettelagt onsdag-fredag sen eftermiddag i København.

Uddannelsen lever op til NACS (Nordic Association for Clinical Sexology) krav og vil indeholde følgende emner:

- Seksualitet som et bio-psyko-socialt fænomen
- Seksuelle udvikling
- Reproduktion
- Seksuelle problemstillinger og seksuelle dysfunktioner
- Anatomi, fysiologi og neurologi set i forhold til seksualitet
- Mandens og kvindens seksualitet
- Kønsroller og parforhold
- Kropsbevidsthed, sensualitet, er**ik og kærlighed
- Seksualitet i et livsforløb
- Seksuel sundhed og trivsel
- Menneskets seksualitet set i et historisk, kulturelt, sociologisk og religiøst perspektiv
- Grundlæggende begreber og etik inden for s*xologi og klinisk s*xologi
- Køn, seksuel identitet og orientering
- Seksuel mangfoldighed
- Seksuelle rettigheder samt etik og lovgivning i forhold til seksualitet
- Seksuelle overgreb, seksualitet i medier, pornografi, cybers*x og kommerciel s*x
- Samtalen om seksualitet

Formålet med basisuddannelsen er, at den studerende opnår et grundlæggende kendskab til, og forståelse af seksualitet, seksualfunktion, seksuelle teorier, begreber og adfærd, samt kønsroller inden for forskellige kulturer, samfund og seksuelle orienteringer.

Den studerendes slutkompetence er evnen til kritisk og etisk at vurdere forskellige seksuelle problemstillinger og udtryk.

Basal viden om seksualitet og seksuelle problemstillinger er en forudsætning for videreuddannelse inden for s*xologisk rådgivning.

Basisuddannelsen udbydes af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS).

Prisen er 63.000 kr.

Dette inkluderer forplejning i undervisningstiden, undervisning og eksamination. Herudover påregnes udgifter til eventuelle drikkevarer til maden, litteratur, medlemskab af DACS.

Tilmelding fremsendes til Uddannelsesudvalget: info@blivs*xolog.dk

Du kan læse mere her: på Blivs*xolog.dk - https://www.blivs*xolog.dk/basal-s*xologi/

Vi glæder os til at se dig på uddannelsen.

/ Bestyrelsen i DACS

13/01/2024

Kan varmt anbefale uddannelsen som familiebehandler hos Memoxakademiet. En uddannelse med flere forskellige dygtige undervisere, og med et kompendium til hvert modul. Altid en rar stemning.

Dygtige Anne Kaplan deler ud af sin ekspertise om kriser, svigt og sorgs betydning i familiearbejdet. Som autoriseret klinisk psykolog med egen praksis på Frederiksberg har Anne en imponerende baggrund, og vi er beærede over at have hende som en bærende kraft på vores uddannelse.

Anne gør os på uddannelsen klogere på, hvordan overgreb og traumer sætter sig kropsligt, følelsesmæssigt og fysisk. Og hvor vigtigt det er, at have både krop og sind med i bearbejdening. Hun dykker ned i reaktioner og symptomer, så man som familiebehandler kan identificere dem hos børn, unge og forældre. Anne leverer et tungt teoretisk fundament og gør det samtidig meget praksisorienteret, så den nye viden kan bruges i arbejdet med familierne.

Med over 15 års klinisk erfaring, herunder arbejde på JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt, samt medstiftelse og ledelse af CeNSE, har Anne et solidt fundament inden for familiebehandling og psykologi.
Hendes specialisering i områder inden for seksuelle overgreb, både som offer og udøver, gør hende til en af Danmarks førende eksperter på dette felt.

Vi er glade for at have haft Anne som en central underviser på FBU i mere end 5 år, hvor hun har formået at udfordre og inspirere vores studerende. Hendes faglige styrke og dedikation til at håndtere komplekse emner som overgreb og traumer gør hende til en uvurderlig ressource.

Vi er stolte af at have tilknyttet forskellige undervisere på uddannelsen, der alle bidrager med et fagligt stærkt afsæt🤩

22/11/2023

❗❓Hvad er egentlig GROOMING? – Var spørgsmålet da jeg i går aftes var inviteret i TV2 Newsroom for at fortælle om begrebet.

Svaret på hvorfor så mange tier stille om overgreb, finder vi nemlig i forståelsen af grooming-processen.

I studiet deltog modige 26-årige Maja Leonhardt, der i dokumentaren ”Vores lille hemmelighed” fortæller hvordan hun som 12årig blev udsat for grooming og overgreb af sin træner.

I Newsroom blev det til en samtale om stadierne i grooming og den skam, skyldfølelse og loyalitets-konflikt ofre efterfølgende kan opleve.
Hvor er det godt at der bliver sat lys på grooming, så det kan opspores og stoppes!🚫

Ønsker du at læse mere om Grooming kan jeg henvise til min hjemmeside:
https://kaplan-praksis.dk/om-grooming-og-ikke-at-sige-noget/

Du kan finde det fulde interview de næste par dage på tv2Play/Newsroom 21.november her: https://play.tv2.dk/afspil/f45d310d-fc4d-4258-8423-bff5b2364519

Jeg kan varmt anbefale dokumentaren ”Vores lille hemmelighed” som fint beskriver grooming og de senfølger man efterfølgende kan opleve som offer. Og den sorg der opstår hos forældre. Du finder dokumentaren på tv2 Play.

TV 2 NEWS

19/11/2023

Jeg blev idag inviteret i Tv2News kl 17 for at fortælle hvad grooming er. Grooming i forbindelse med uligeværdige eller seksuelt bekymrende relationer og seksuelle overgreb.

Har du lyst til at høre mere om grooming, og beretninger fra mennesker, der har været udsat for gromming, så lyt til min podcast-serie "Overgrebets stemmer". Her fortæller jeg mere uddybende om begrebet.

Louise fortæller i afsnit 1 om hvordan hun som barn blev groomet af sin mors mand.

Og Nick Trier fortæller i afsnit 9 hvordan han blev udsat for grooming og overgreb da han som barn startede til den sport han holdt allermest af.

Du finder "Overgrebets stemmer" der hvor du plejer at høre dine podcasts eller på min hjemmeside:
https://kaplan-praksis.dk/overgrebets-stemmer/

Photos from Anne Kaplan - Psykologisk Praksis's post 12/11/2023

Hvor er det vigtigt når professionelle mødes på tværs af fag.
Retsmedicinernes tema på deres Årskursus 2023 var `Voldtægt`

På konferencen deltog 150 fagprofessionellem - retsmedicinerne, politiets efterforskere, anklagemyndighed samt et par psykologer fra overgrebsområdet.
Fantastisk at tilbringe en weekend med så dygtige mennesker, der kan tale om det alvorlige problem voldtægt er.

Jeg var inviteret til at holde oplæg om ”Voldtægt af mænd”. Efterforskere og retsmedicinere ønskede mere viden om hvordan de kan få flere drenge/mænd til at anmelde overgreb, hvordan de kan møde dem endnu bedre under afhøringer de retsmedicinske undersøgelser.

Vigtig og interessant konference, tværfaglig indsats og fælles forståelse er altafgørende i vanskelige sager som disse.

Jeg er meget beæret over at blive inviteret ind i den faggruppes årsmøde.

Overgrebets Stemmer Retsmedicinsk Institut Politi DACS s*xologiuddannelser

22/09/2023

”Jeg følte ikke jeg var noget - overhovedet”, sådan fortæller Rasmus Hinrichs i podcasten Overgrebets Stemmer. Jeg synes det er værd at dvæle lidt ved netop det udsagn i anledning af den nationale synlighedsdag for seksuelle overgreb, som vi markerede i går.

For Rasmus sætter så fint ord på, hvad en af senfølgerne af seksuelle overgreb kan være: lavt selvværd, som også kan føre til depression, selvlede, skam og i sidste instans selvmord, som det var tæt på at gøre for Rasmus.

Du kan være med til at gøre en forskel for mennesker som Rasmus. For et af de største problemer i vores samfund relateret til seksuelle overgreb er, at det er så svært at tale om. Ofte ser vi, at dem, der har været udsat bliver yderligere traumatiseret af den tavshed og berøringsangst, de møder fra omverdenen og samfundet.

Tabuer skal tales ihjel. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke er bange for at høre historierne og være nysgerrige. Stil spørgsmål, lyt – du kan ikke gøre det værre for den, der har været udsat for overgreb. Det værste er allerede sket.

Hvis du vil forstå mekanismerne omkring seksuelle overgreb bedre, er Overgrebets Stemmer et godt sted at starte. Gennem 14 afsnit udfolder vi en række fortællinger om seksuelle overgreb – fra dem, der har været udsat, dem der har udsat og dem der hjælper med at bearbejde, forebygge og komme videre.

Tak til Offerfonden under Civilstyrelsen for at støtte podcasten og tak til alle, der har deltaget og lyttet med. I gør alle en stor forskel.

Lyt med, der hvor du hører podcasts, eller find den på min hjemmeside:

www.kaplan-praksis.dk/overgrebets-stemmer

13/09/2023

Se med i aften når der fortælles en vigtig historie om når leg bliver til overgreb. Det er helt naturlig at børn og unge udforsker deres seksualitet med hinanden. Men vi skal vi huske, at den seksuelle udforskning og nysgerrighed ALTID skal ske i ligeværdige relationer.

Dvs. den skal udforskes sammen med andre børn eller unge hvor man aldersmæssigt, kognitivt og emotionelt er jævnbyrdige. Hvor begge har muligheden for at sige ja og nej, og hvor magten er ligeligt fordelt.
Ellers kan det ende med at skam, skyld og "traumatisk forvirring" følger én igennem livet - hos begge parter.

12/07/2023

1.juli 2023 indtraf en ny lovændring der nu har forbudt grooming i Danmark. I den forbindelse, blev jeg interviewet af 24syv.
Det blev til 2 afsnit hvor jeg laver en kort indføring i grooming og de dynamikker vi støder på i sager om seksuelle overgreb – både hos offer og udøver:

https://24syv.dk/episode/psykolog-fra-hooligan-sagen-om-grooming-jagten-pa-bornene-giver-dem-lige-sa-meget-som-overgrebet

Og
https://24syv.dk/episode/ofre-for-grooming-ny-lov-skal-forhindre-at-leas-historie-gentager-sig

Med lovgivningen er det endeligt blevet kriminelt hvis en voksen manipulerer og vinder et barns tillid med det formål at begå et seksuelt overgreb. Som det skete med Lea I møder i afsnit 2. Det bliver dermed anerkendt, at groomingprocessen er et overgreb i sig selv.

Jeg håber, vi med lovgivningen nu kan sætte en stor fed streg under at børn og unge aldrig har et medansvar i at blive udsat for seksuelle overgreb – hverken i den analoge eller digitale verden. Lovændringen gør op med forestillingen om, at et barn eller en ung kan give samtykke til en seksuel relation med en voksen.

Med grooming-paragraffen ønsker jeg, vi kan udvande beskrivelser af overgreb på børn og unge som
”kærestelignende relation”
”frivilligt deltog”
”tog selv initiativet”
”selv lagde op til”
…alle konklusioner der medvirker til at retssamfundet er med til at fastholde forvirring, skyld og skam hos ofre - præcis som den krænkende person gjorde. Ord og konklusioner der er en direkte gentagelse af de psykologiske effekter grooming efterlader.

Det er fantastisk når psykologien og juraen kan nå til fælles forståelse af, at grooming ikke er frivillig leg, kærlighed, s*x og relation – med den kalkulerede proces der indgår forud for og under seksuelle overgreb.

Jeg håber lovændringen følges op af oplysning til lærere og pædagoger, og at politi og retsvæsnet får den efteruddannelse det kræver at kunne opspore, genkende og slå ned på grooming.

Ønsker du at høre mere om grooming, kan du lytte til min podcast Overgrebets Stemmer, hvor flere deltagere fortæller om den grooming det var udsat for at deres overgrebsperson – du finder den der hvor du plejer at lytte til dine podcasts.

Du kan også læse eller genlæse mit nyhedsbrev tilbage fra juli 2022, hvor jeg beskriver de 6 stadier i grooming her:
https://kaplan-praksis.dk/om-grooming-og-ikke-at-sige-noget/

Du er meget velkommen til at komme med din mening om den nye lov der forbyder grooming.

Anne Kaplan - Psykologisk Praksis Autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge

29/04/2023

Hvad kan vi lære af hooligan-sagen og hvordan kan vi forebygge at andre børn og unge udsættes for seksuelle overgreb?
Ekstrabladet kontaktede mig for at høre mere om hvordan et potentielt offer bliver lokket ind i en krænkers spind. Det blev til en samtale om grooming og voldtægt af mænd. Om at følgerne af overgreb på sin vis er større hos mænd, da de kan opleve et tab af maskulinitet og følelsen af ikke længere at være ”en rigtig mand”. Og hvor modige de unge drenge var, de de valgte at stå frem på trods af den ulige magtbalance og et højt trusselsniveau.
I artiklen kan du læse det endelige resultat af vores samtale.

https://ekstrabladet.dk/krimi/psykolog-om-hooligan-kraenker-der-er-langt-flere-ofre/9724942

Photos from DACS s*xologiuddannelser's post 24/04/2023

Som altid en fornøjelse at undervise på DACS s*xologiuddannelser på deres 'overgrebsmodul' i smukke omgivelser og deltagere med højt fagligt niveau.
For hvad kan der ske med seksualitet og intimitet, når man har været udsat for seksuelle overgreb? Og er der forskel på de senfølger vi ser hos unge mænd i forhold til kvinder? Og hvordan kan vi blive bedre til at spørge ind?
Dette og meget mere blev udfoldet og debatteret. Er du interesseret klinisk s*xologi, kan jeg varmt anbefale deres uddannelser.

Photos from Socialpædagogerne Storstrøm's post 05/04/2023

Tak for invitationen! Hvordan taler vi om svære oplevelser uden at re-traumatisere? - var dagens spændende tema.

Landsret idømmer ekshooligan forvaring for overgreb 15/03/2023

Yes! En stor og vigtig dag for vores samfund, og for alle der er blevet groomet og udsat for seksuelle overgreb af en de troede skulle passe på dem og iførte sig forklædningen af at være en god ven. Grooming er forbudt! Voldtægt er forbudt! Ligegyldigt hvem du er, hvilket miljø du er i og hvilket køn du har. Er mega stolt!

Landsret idømmer ekshooligan forvaring for overgreb Kevin Werner, der har været leder i hooliganmiljøet i Brøndby, idømmes forvaring for seksuelle overgreb. Opdateres...

27/01/2023

I forbindelse med optagelserne af “Overgrebets Stemmer”, har jeg igen krydset veje med andre faggrupper såsom politibetjente.

Det har for mig personligt været en stor oplevelse at være mere indgående i en faglig dialog med disse andre fagperspektiver.

For sikke meget vi kan lære af hinandens fagligheder, når vi arbejder sammen.

Nye perspektiver er kommet frem, og jeg har derfor også selv lært utroligt meget af tilblivelsen af denne podcast.

I det nyeste afsnit af Overgrebets Stemmer fortæller Torben Koefoed Nielsen fra Konfliktrådet Københavns Politi eksempelvis om, hvad et Konfliktråd er, og hvornår det kan være en god idé for en forurettet og en gerningsperson at mødes i et.

Lyt det det seneste afsnit af Overgrebets Stemmer her: https://lnkd.in/efxCVaVq

12/01/2023

En ting der har slået mig, mens jeg har lavet podcastserien Overgrebets Stemmer, er hvor meget, jeg har holdt af at have disse samtaler med mennesker, der på hver sin måde har været fuldstændig fantastiske.

Mennesker, der har klaret og udholdt mere end de fleste.

Selvom emnerne er meget hårde - selv for en erfaren psykolog som mig, så har disse menneskers vilje til at kæmpe sig videre overskygget alt andet.

I er så stor en inspiration for mange mennesker. Tak for at åbne op og dele ud af muligvis de mest sårbare og svære øjeblikke i jeres liv. Det gør en kæmpe forskel for så mange.

Photos from Anne Kaplan - Psykologisk Praksis's post 11/01/2023

Hvordan udvikles seksuel overgrebsadfærd? Er en krænker et monster forklædt som menneske? Eller er krænkeren selv et offer?

Det er spørgsmål, som jeg i denne episode af Overgrebets Stemmer vil drøfte med to professionelle stemmer.

Jeg har nemlig inviteret Stine Tofte og Tove Weis - to dygtige psykologer, der ligesom jeg selv også har et dybdegående kendskab til udviklingen af seksuel overgrebsadfærd blandt store børn og unge.

Samtalen vil tage udgangspunkt i Christians fortælling, som du hørte i afsnit 10 og hans forklaring og motivation for at krænke en lille pige seksuelt.

Overgreb på børn er noget, der vækker mange negative følelser hos de fleste. Men noget, der kan være med til at komplicere opfattelsen af krænkeren, er, at de ofte også selv er ofre, som desværre af forskellige årsager selv gør andre til ofre.

Som samfund, familie og behandler kan det derfor være vanskeligt at finde den rette position.

De unge mennesker, vi møder qua vores arbejde, deler ofte samme symptombillede som ofre for omsorgssvigt. En stor del af dem har i mange tilfælde selv oplevet omsorgssvigt og offergørelse i løbet af deres opvækst.

Derfor er det væsentlig, at vi også ser og forholder os til ”offeret i krænkeren”.

I vores fagprofessionelle tilgang skal vi derfor inkludere to perspektiver på samme tid – et omsorgsperspektiv og et samfundspræventivt perspektiv. Men hvad betyder det helt konkret?

Lyt til det seneste afsnit af Overgrebets Stemmer, og bliv klogere på nogle af de risikofaktorer, der kan føre til udviklingen af seksuel overgrebsadfærd samt en række forklaringsmodeller, der kan benyttes til at forstå denne udvikling.

Lyt med her: https://link.chtbl.com/Eksperterne

23/12/2022

En ting der har slået mig, mens jeg har lavet podcastserien “Overgrebets Stemmer", er hvor meget, jeg har holdt af at have disse samtaler med mennesker, der på hver sin måde har været fuldstændig fantastiske.

Mennesker, der har klaret og udholdt mere end de fleste.

Selvom emnerne er meget hårde - selv for en erfaren psykolog som mig, så har disse menneskers vilje til at kæmpe sig videre overskygget alt andet.

I er så stor en inspiration for mange mennesker. Tak for at åbne op og dele ud af muligvis de mest sårbare og svære øjeblikke i jeres liv. Det gør en kæmpe forskel for så mange.

Jeg håber, du også vil lytte med i næste episode af Overgrebets Stemmer, der udgives i det nye år, hvor jeg har inviteret to psykologer, der ligesom mig, til dagligt arbejder med seksuel overgrebsadfærd.

I samtalen med dem vil vi drøfte unge som Christian fra afsnit 11, og vi kommer til at tale mere indgående om de forskellige profiler og risikofaktorer samt kognitive og emotionelle udfordringer, vi ser hos disse unge.

Lyt med i det nye år. Indtil da må du have en rigtig fantastisk jul og et godt nytår.

14/12/2022

Hvordan kan mennesker finde på at misbruge mindre børn seksuelt? Det er et spørgsmål, jeg bliver stillet igen og igen.

I vores samfund har vi en tendens til at undersøge, om børn og unge har været ofre for noget, men er langt mindre tilbøjelige til at undersøge, om de også selv har handlet krænkende overfor andre.

I dette afsnit af Overgrebets Stemmer skal du høre en stemme noget anderledes, end du tidligere har lyttet til. En stemme, der indtil nu kun har været beskrevet af andre. Jeg har nemlig inviteret 19-årige Christian. En ung mand, der som 15-årig udførte den alvorlige handling at krænke en mindre pige seksuelt.

Det er meget sjældent, at vi i Danmark hører beretninger fra unge selv, der har begået overgreb. Men det er noget, vi bliver nødt til at afdække og udvikle et sprog for, hvis vi vil være med til at opspore og forebygge seksuelle overgreb.

I mit eget arbejde med børn og unge, der har forgrebet sig på andre, fandt jeg, at langt de fleste selv havde det utrolig svært og i forskellige grader selv havde været udsat for svære oplevelser og omsorgssvigt.

Disse unge mennesker skal derfor også forstås og lyttes til. Og det er på tide, at de får en plads sammen med alle andre unge, der har det svært, for som du vil høre, er der også et offer i krænkeren.

Jeg har altid taget kraftigt afstand fra krænkerens handlinger - men jeg har aldrig taget afstand fra krænkeren som menneske - en skelnen jeg mener, altid skal være til stede og skal fungere som grundlæggende præmis for arbejdet med børn og unge, der krænker.

Bent Isager Nielsen, tidligere efterforskningschef hos politiet, skrev engang meget sigende: ”Man jager et bæst og fanger et menneske”.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke bringer denne samtale for at undskylde for de unge, der begår seksuelle overgreb på mindre børn. Men vi bliver nødt til at forstå deres motivation bag, for bedre at kunne inddrage tiltag, der skal til for at forebygge, at overgrebsadfærden bringes med ind i voksenlivet.

Jeg håber, du nu vil tage godt imod Christian, og Christians fortælling om, hvordan en teenagedreng begyndte at udvikle bekymrende seksuelle fantasier, der endte ud i en krænkelse af en mindre pige.

Lyt til afsnittet lige her: https://link.chtbl.com/christian

Velkommen til Overgrebets Stemmer.

12/12/2022

Hvilket sprog taler du? Med din familie? Dine venner? Dine børn? Tænk hvis du ikke havde et sprog til at fortælle med.

Det er noget, som rigtig mange oplever i forbindelse med seksuelle overgreb. Ikke at vide, hvilke ord, de skal bruge til at forklare, hvad de har været udsat for.

Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi får skabt et sprog omkring seksuelle overgreb, så det er muligt hurtigere at hjælpe dem, der har været udsat for overgreb og ligeledes forebygge, at flere bliver udsat for seksuelle overgreb - eller begår dem.

Formålet med min podcast “Overgrebets stemmer” er derfor at skabe et nyt sprog i samarbejde med modige mennesker, der selv har været udsat for overgreb.

Et sprog, som vi fremadrettet kan bruge om seksuelle overgreb og som vi kan bruge til at bryde tavsheden med. Vi kan SAMMEN bryde tabuet. Det er jeg helt overbevist om.

02/12/2022

“Overgrebets Stemmer” har nu rundet 5000 aflytninger! TAK 🙏

Jeg er simpelthen så ekstremt taknemmelig for jeres opbakning og interesse 🙏

Den gør nemlig, at der kommer mere og mere fokus på bl.a. forebyggelse af seksuelle overgreb, senfølgerne og hvordan det er muligt at komme videre fra dem.

Og for det, er jeg virkelig dybt taknemmelig.

Tak til alle jer, der lytter med! Og tak til alle jer, der har valgt at medvirke!

01/12/2022

Hvordan håndterer man som barn et seksuelt overgreb begået mod én, når man er en del af et lukket religiøst samfund? Et samfund, hvor børn er overladt til sig selv, og man som barn skal finde sin egen vej igennem sorg og omsorgssvigt.
Og når man fra barnsben er blevet fortalt, at man havner i Helvede, hvis man har s*x før ægteskab.

I det nyeste afsnit af Overgrebets Stemmer samtaler jeg med en kvinde vi kalder Mirela. En kvinde, hvis stemme længe har været skjult, men er vigtig at høre.

Mirela er vokset op i et samfund domineret af kristne, ortodokse værdier, hvor guds ord, himmel og helvede, har gennemsyret hendes opvækst. Og hvor synet på kvinders seksualitet har været meget anderledes end det, du og jeg formodentlig er vokset op med.
Foreningen Etnisk Ung beskriver, hvordan tematikkerne skyld og skam knyttet til kvindens seksualitet har stor indflydelse på udviklingen af netop kvinders seksualitet og intimitet - og hvordan disse følelser kan bremse bevægelsesfriheden efter et seksuelt overgreb.

Generelle betragtninger kan nemlig være, at seksualitet hos piger og kvinder – eller personer, der identificerer sig som kvinder - bliver kigget på som forkert. Det, der er uskyldigt, bliver gjort skamfuldt.

At undersøge og udforske seksualitet hos sig selv eller sammen med andre, kan resultere i forkastelse. For de piger bliver seksualitet forbundet med dårlig samvittighed, angst og oplevelsen af at være fortabt, forkert eller uren.

Mænd er bekendte med det æreskodeks, hvilket kan bringe piger og kvinder i en farlig og assymetrisk position. For ifølge Etnisk Ung, kan det blive grobund for at de bliver lette ofre, da mændene ved, at hemmeligheden sjældent vil blive offentliggjort. Og - som du vil høre i Mirelas tilfælde - kommer også en frygt for at ende i Helvede.

Hør Mirelas historie her: https://link.chtbl.com/Mirela

17/11/2022

Hvad sker der, når et barns trygge fritidsrum får frarøvet sin uskyld? Når den tillidsperson eller træner tilknyttet aktiviteten, misbruger sin position og begår overgreb?

I gamle dage var børnelokkeren den iøjnefaldende skumle mand, der levede en skjult tilværelse. Men nutidens børnelokker er derimod at finde alle steder i vores samfund - også i sportens verden.

I Danmark har vi set sager, hvor børn og unge er blevet misbrugt i klubben, til spejder eller i netop sportens verden. En rapport fra 2018 fra Dansk idrætsforbund refererer til den fælles europæiske undersøgelse “VOICE”, der anslår, at mellem 2 og 17 procent af børn og unge igennem deres tid i sportsverden, er blevet udsat for seksuelle grænseoverskridelser eller overgreb.

I de fleste tilfælde er det en træner eller en anden tillidsperson tilknyttet sporten, som laver overgreb ved at benytte grooming. Grooming er den proces, jeg beskrev nærmere i episode 1 af Overgrebets Stemmer, hvor man gradvist opbygger tillid og kommer tættere på offeret.

For atleten bliver det dilemmafyldt af bryde hemmeligheden, da denne brænder for sporten og fællesskabet, og det at sige hemmeligheden højt, kan briste drømmen om at blive den dygtigste.

I den nyeste episode af Overgrebets Stemmer skal du lytte til Nick Trier, der blev udsat for seksuelle overgreb i det fritidsrum, der betød allermest for ham. Nick var et kæmpe talent inden for vandski - både i Danmark og i udlandet. Han fremstod som en robust og livsglad dreng. Men overgrebene gjorde, at han i mange år flygtede ind i en verden fyldt med s*x, stoffer og alkohol - for at genvinde den maskulinitet, han følte, var tabt.

Hør denne episode af Overgrebets Stemmer, hvis du vil vide mere om og få forståelse for nogle af de senfølger, man kan udvikle og de dilemmaer, man kan havne i.

Direkte link til afsnittet her: https://link.chtbl.com/Nick

02/11/2022

Senfølger efter seksuelle overgreb ✖️

Noget, vi så småt er begyndt at have mere fokus på. Heldigvis!

For senfølger og reaktioner efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen kan komme til udtryk på mange måder.

Det er komplekst og kan både vise sig som psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger som reaktion på overgrebet.

Følgevirkninger som posttraumatisk stress, angst, depression og personlighedsforstyrrelser er nogle af de hyppigst forekommende senfølger, og i mange tilfælde medfører disse lavt selvværd, tvangsforestillinger, spiseforstyrrelser, stofmisbrug eller selvskade hos den forurettede.

Det er vigtigt, at du som fagperson ved, hvordan du håndterer dette bedst muligt i dit arbejde med børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Få mere viden om bl.a. reaktioner og senfølger efter seksuelle overgreb på Modul 1: “Introduktion til seksuelle overgreb”, hvor du sammen med andre fagligt ligesindede bliver klædt på til at forstå og handle på de situationer, du oplever i dit arbejde.

Modul 1 afholdes næste gang d. 24.-25. november 2022 i København.

Læs meget mere på min hjemmeside: http://kaplan-praksis.dk/

11/10/2022

Bryd tavsheden og sig hemmeligheden højt, for så vil du opleve en lettelse og få det bedre. Det er et løfte, vi efterhånden har hørt mange gange. Men er det altid lykken at bryde tavsheden?

I det nyeste afsnit af min podcast "Overgrebets Stemmer" hører du stemmen fra en mand, der har været udsat for søskendeincest. Cirka en tredjedel af alle seksuelle overgreb i Danmark bliver begået af store børn og unge under 18 år, hvor cirka 30 procent af disse foregår mellem søskende, halvsøskende og bonussøskende.

Motiverne, når en søskende optræder krænkende overfor en yngre søskende, kan være mange og forskellige. Lige forskellige er de tanker, man kan blive efterladt med. Hvorfor skete det? Var det en leg? Kan min bror eller søster godt lide mig? Eller ikke lide mig? Og skal jeg sige det til mor eller far?

Sebastian, som du møder i dette afsnit, er historien om et terapeutisk forløb og de håb, der er forbundet med at konfrontere den krænkende part - i dette tilfælde Sebastians fem år ældre halvbror.

Podcastafsnittet beskæftiger sig bl.a. med de udløsende faktorer, der gjorde, at hemmeligheden måtte brydes - overfor Sebastian selv, men også overfor familie og venner - og vigtigst, den person, der havde krænket. Men det er også historien om, at det ikke altid er lykkens vej at bryde tavsheden. For når man når et sted i livet, hvor man er mere tro mod sig selv og har et andet syn på familiedynamikker - hvem skal så egentlig stilles til ansvar, når der er sket søskendeincest?

Hør hvad der skete for Sebastian , da han i voksenlivet konfronterer sin bror om de overgreb, han i barndommen blev udsat for, og hvordan det, der skulle være starten på et tættere bånd på et søskendeforhold, efterlod Sebastian med et mere distanceret forhold. Samtidig blev det dog startskuddet til at forene sig selv med sit eget indre barn, der oplevede de seksuelt grænseoverskridende lege.

Lyt med i denne udgave af “Overgrebets Stemmer”, som du finder liger her: https://link.chtbl.com/Sebastian

04/10/2022

Du kan tro, at jeg er begejstret i dag! Men hvorfor mon? Lyt med i videoen ⬇🤩

Overgrebets Stemmer 28/09/2022

▶ NYT AFSNIT AF OVERGREBETS STEMMER UDE NU 🎧

Du kender den klassiske historie om den unge pige, der bliver voldtaget af en fremmed voksen mand. Heldigvis sker netop denne form for overgreb meget sjældent.

Statistik fra det kriminalpræventive råd anslår, at ca 11.400 kvinder hvert år udsættes for voldtægt eller forsøg på voldtægt. En lille procentdel af de ofre er piger under 15 år. Og i langt de fleste tilfælde kender de gerningspersonen.
Men det gjorde Line ikke. Og hun blev desværre udsat for det, som alle forældre frygter. Hun blev voldtaget på vej hjem fra klubben som 12-årig.

I dette afsnit af “Overgrebets Stemmer” skal du høre om Lines forløb. Du lærer blandt andet, hvor svært det var for Line at finde ordene, til at kunne fortælle sine forældre, hvad der var sket.

Men du skal også lære om, hvad der kan hjælpe, når ordene svigter. Line har inddraget krop og bevægelser rigtig meget i bearbejdningen. Og så har hun haft rigtig meget glæde af at tegne og skrive ✏️

I afsnittet får du lov at høre noget af det, Line har skrevet undervejs – og hun læser blandt andet højt af det fiktive brev, hun har valgt at skrive til overgrebsmanden.

Lyt til afsnittet her: https://link.chtbl.com/Line2

Overgrebets Stemmer Seksuelle overgreb er et af vores samfunds største tabuer. Et tabu, der gør os tavse i mødet med såvel dem, der har begået, som dem, der har været udsat. Som professionelle har vi en stor trang til at bryde tabuet. Men mange ved ikke hvordan. "Overgrebets stemmer" bryder tavsheden ved at skabe...

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Anne Kaplan - psykologisk praksis

Mit navn er Anne Kaplan, og jeg er en autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne. Jeg har Kaplan Praksis og er en del af klinikfællesskabet Psykologerne ved Sankt Hans Torv på indre Nørrebro. Jeg er opdraget inden for en psykodynamisk referenceramme, men jeg har igennem de sidste mange år været optaget af de narrative idéer og den narrative metode. Tidligere i min karriere har jeg arbejdet i JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt, og jeg har været medstifter samt leder hos CeNSE – Center for Narrativ Samtale og Edukation.

Jeg har en bred psykologisk erfaring med at arbejde med mennesker, der har været udsat for eller er udøvere af seksuelle overgreb. Her er jeg optaget af mine klienters egne fortællinger om, hvordan hændelsen påvirker dem, og hvad de føler er hjælpsomt og gavnligt. Således er jeg i mit arbejde optaget af at gøre folk til eksperter på dem selv. Mit fokus i narrativ terapi præger også min rolle som underviser, hvor det er betydningsfuldt for mig, at inddrage klienters fortællinger og viden om tematikker. Derfor afholder jeg undervisning, kurser og supervision til forskellige faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier, for at få skærpe den faglige viden og identitet.

Historien om tigeren

For mange år siden kom en ung pige ind i min klinik. Hun fortalte, at Kaplan betyder tiger på tyrkisk – hendes modersmål. Siden har tigeren været ved min side, som inspiration og som guide i mit liv og arbejde. Tigerens balance er betydningsfuldt for mig, da den symboliserer ro, styrke, mod og handlekraft.

Videoer (vis alle)

❗❓Hvad er egentlig GROOMING? – Var spørgsmålet da jeg i går aftes var inviteret i  TV2 Newsroom for at fortælle om begre...
Jeg blev idag inviteret i Tv2News kl 17 for at fortælle hvad grooming er. Grooming i forbindelse med uligeværdige eller ...
Hvordan kan mennesker finde på at misbruge mindre børn seksuelt? Det er et spørgsmål, jeg bliver stillet igen og igen. I...
Hvordan håndterer man som barn et seksuelt overgreb begået mod én, når man er en del af et lukket religiøst samfund? Et ...
Hvad sker der, når et barns trygge fritidsrum får frarøvet sin uskyld? Når den tillidsperson eller træner tilknyttet akt...
Bryd tavsheden og sig hemmeligheden højt, for så vil du opleve en lettelse og få det bedre. Det er et løfte, vi efterhån...
Du kan tro, at jeg er begejstret i dag! Men hvorfor mon? Lyt med i videoen ⬇🤩
Carsten Dahl i Overgrebets Stemmer
PODCAST NYT​I dag er jeg ret så stolt af at kunne præsentere jer for min podcast Overgrebets Stemmer.Igennem mit mangeår...
Det er ALDRIG din skyld. Og heller ikke din SKAM.Det er noget jeg ofte skal gentage både i min praksis og når jeg underv...

Type

Telefon

Adresse


Sankt Hans Gade 19 1. Th
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Andre Psykologi i Copenhagen (vis alle)
Psykologerne ved Kongens Nytorv Psykologerne ved Kongens Nytorv
Store Kongensgade 36-38, 2. Tv
Copenhagen, 1264

Vi er et psykologhus med bred vifte af erfaringer og specialer

Psykologhuset Indre By Psykologhuset Indre By
Gråbrødretorv 6, 3. Sal
Copenhagen, 1154

Dit psykologhus i hjertet af København - stress, angst, depression og lavt selvværd.

Psykolog Synnøve Holm Hørup Psykolog Synnøve Holm Hørup
Rådhusstræde 5, København K
Copenhagen, 1466

Autoriseret, spec. i metakognitiv og kognitiv terapi for voksne. Behandler bl.a. angst, OCD, depress

Psykolog Mette Blach Psykolog Mette Blach
Amagerbrogade 156
Copenhagen, 2300

Psykoterapi og coaching til private og virksomheder. Jeg arbejder metakognitivt og med mindfulness som primært redskab.

Dea Seidenfaden Dea Seidenfaden
Stockholmsgade 27
Copenhagen

Forperson i Dansk Psykolog Forening.

Brugdinpsykolog Brugdinpsykolog
H. C. Andersens Boulevard 47 A, St
Copenhagen, 1553

Jeg har altid været betaget af isbjerge. De er smukke. De blev skabt for mange år siden, Der er ikke to der er ens. Man kan kun se en lille smule af bjerget. Den største del er ikk...

Gruppeforløb.nu Gruppeforløb.nu
Rewentlovsgade
Copenhagen

Vi er Astrid Kring og Michael Illo Rasmussen. Du kan læse mere om os og grupperne her: https://xn--

Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination
København, Hovedstaden
Copenhagen, 1620

Netværk af psykologer som normkritisk sætter fokus på ulighed, diskrimination og kollektive traumer.

Psykolog og parterapeut, Mari Hauge Grønkjær Psykolog og parterapeut, Mari Hauge Grønkjær
Slagelsegade 1, 4. Tv
Copenhagen, 2100

Velkommen. Jeg er autoriseret psykolog og parterapeut, med klinik på Østerbro, København. Jeg arbejder med relationsarbejde - både med par, øvrige relationer og igennem individuel ...

BodyHouse Amager BodyHouse Amager
Amagerbrogade 156 1. Tv. , København S
Copenhagen, 2300

Vi er tre selvstændige behandlere, som arbejder med krop og sind på hver vores måde. BalanceGuiden v/ Marianne Wamberg Superb Massage og Akupunktur v/ Lone Frydenlund D.I.G. coach...

UngTerapi UngTerapi
Fyensgade 36a, 1 Sal
Copenhagen, KØBENHAVNV

Unge psykologer til andre unge, med lokal base i Aalborg. Vi brænder for at hjælpe når livet gør ondt. Tal om problemerne og bryd tabuet ✌️

Klaudia Buczak - Kleszcz psycholog, psychoterapeuta Klaudia Buczak - Kleszcz psycholog, psychoterapeuta
Valbygårdsvej 64A
Copenhagen, 2500VALBY

Jestem psycholożką i psychoterapeutką. Na codzień mieszkam i prowadzę własną praktykę w Kopenhadze.