Christiania1

🌼 MAJ PÅ LOPPEN 🌼

Foråret har endelig ramt os, og selvom varmen trækker udenfor, har vi stadig masser af musikalsk solskin indenfor på Loppen, som forhåbentligt også kan lokke ☀

Maj måned er som altid måneden, hvor Loppens fødselsdag skal fejres, og denne gang er det hele 51 lys, som skal pustes ud på lagkagen 🎂 Dette gøres selvfølgelig bedst i selskab med vores venner fra Fastpoholmen og vores yndlingsunderbo, DJ Jokke!

Måneden byder derudover på tre udsolgte koncerter med Aphaca, Love Shop og Still Corners, men der er heldigvis stadig rig mulighed for at se og høre, hvad der ellers rører på sig på den danske- og internationale musikscene, fx. når californiske Night Beats hiver solskin, ørkenstøv og psykedelisk garagerock med til Loppen på tirsdag.

Skal det rive i rockhjertet, står syrehovederne i Acid King klar til at rive dig rundt i selskab med new zealandske Earth Tongue, og senere på måneden kan der både opleves de Thin Lizzy-esque Deathchant og danske Lucid Grave, de post-punkede SEXTILE og ikke mindst ’the baddest of the seeds’, Mick Harvey, når The Birthday Party og The Bad Seeds-guitaristen vender tilbage til Loppen!

Skal du ha’ hiphop til sjælen, tager vi dig med til både Viborg og Harlem, når Ny Skole Patina og Cannibal Ox sætter hårde beats til dine bouncy ben.

Du kan som altid få dig et overblik over programmet på www.loppen.dk eller læse mere på de respektive FB-events herunder, hvor du også finder dine billetter:

🔸 APHACA // Loppen [UDSOLGT]
🔸 Michael Marcagi (US) + support: Judy Blank (US/NL) // Loppen
🔸 Duck Soup [DJ Toddmeister] // Loppen
🔸 Night Beats (US) + Trip Westerns (UK) // Loppen
🔸 Acid King (US) + Earth Tongue (NZ) // Loppen
🔸 Ki! // Loppen
🔸 Love Shop
🔸 Still Corners (UK/US) + Echo Beatty (BE) // Loppen [UDSOLGT!]
🔸 Fastpoholmen + DJ: Jokke (NATDISK) // LOPPENS 51 ÅRS FØDSELSDAG
🔸 The Silver Lines (UK) // Loppen
🔸 Collider + Taker + Healer // Loppen
🔸 Sextile (US) + support: Nuxx Vomica (US) // Loppen
🔸Mick Harvey - with special guest Amanda Acevedo // Loppen
🔸Catch The Breeze (release) + Meltway // Loppen
🔸 Deathchant (US) + support: Lucid Grave // Loppen
🔸Cannibal Ox
🔸HTBKRS PRESENTS: INDUKTRI, FEJL MED PH, KAMPSPORT(SE), LOULOU CELESTE & TUTU WANNA // Loppen
🔸 Ny Skole Patina + support: Rakkerpak // Loppen

USA's Drug Enforcement Administration (DEA) vil forsøge at klassificere cannabis som et mindre farligt stof, end det er nu, skriver AP og Reuters. Ifølge sidstnævnte medie kan det potentielt blive det største skift i føderal cannabispolitik i USA i 40 år. Der er ikke tale om en generel legalisering.

US drug control agency will move to reclassify ma*****na in a historic shift, AP sources say In a historic shift, the U.S. moves to reclassify ma*****na as a less dangerous drug, AP sources say.

Værs´go. Et pænt langt interview med Informations Ulrik Dahlin om hash-handelens historie i Christiania. Rettelser og saglige kommentarer modtages gerne.

Historien om 53 år med Christiania og hashmarkedet genfortalt

På baggrund af rydningen af Pusherstreet i Christiania fortæller fristadens arkivar Ole Lykke Andersen om hashmarkedets udvikling fra et være et projekt for Fri Hash til at blive et Eldorado for kriminelle ba**er

Af Ulrik Dahlin, Information

Der er næppe mange christianitter, der som 77-årige Ole Lykke Andersen har fulgt den lokale hashhandels udvikling så tæt og koncentreret i en længere årrække. Ole flyttede selv til ’Staden’ for at deltage i den såkaldte junkblokade, der i 1979 satte en stopper for salg og brug af hårde stoffer på det gamle kaserneområde, mens hash og hashhandel blev accepteret på linje med alkohol. Senest deltog han sammen med hundredvis af andre i rydningen af fristadens mest berømte gade lørdag den 6. april, hvor brostenene blev hevet op.
De sidste mange år har han, der er uddannet cand.mag. i dansk og historie, fungeret som Christianias arkivar og leder af fristadens omfattende lokalarkiv, der har til huse i stueetagen i Fredens Ark, en af områdets imposante gamle bygningsværker.

»Man kan ikke forstå forholdet mellem Christiania og hashen uden også at forstå lidt af forhistorien,« indleder han sin beretning.
Forud for etableringen af fristaden på den forladte Bådsmandsstrædes kaserne i september 1971 havde hashhandelen i København fra 1965 især fundet sted i værtshuse i kvarteret omkring Nikolaj Kirke og fra private lejligheder, fortæller han. Da ProjektHus i Magstræde åbnede sommeren 1968 rykkede handelen med, så det måtte lukke efter et årstid. Nogle af de hårdeste misbrugere rykkede videre til ProjektFabrik i Bådsmandsstræde, hvorfra de som nogen af de første sivede ind i den tomme kaserne på den anden side af vejen sammen med resterne af stofmiljøet fra Magstræde.
Med andre ord var hashen der længe før Christiania. Men da fristaden blev oprettet blev den et centrum i handelen, godt hjulpet på vej af Uropatruljen, der fra 1966 havde til opgave blandt andet at holde øje med hippierne omkring Storkespringvandet, og handelen i de andre bydele. »Brugen af Hash var helt igennem accepteret i Christianias første år, selv om flere mente at det ikke måtte sælges, fordi salget bare ville lokke politiet til. Men hash var et stof, som hørte ungdomsoprøret og den alternative livsstil til, så det var umuligt at administrere et forbud mod salg.«

Frem til 1979 var der en støt stigning i antallet af hårde stofbrugere i hele Danmark og ikke mindst på Christiania, hvor der også var en tæt sammenblanding mellem hash og hårde stoffer med en række dødsfald til følge. Anstrengelserne med at hjælpe de beboere, der var stofbrugere, kostede mange kræfter, og efterhånden førte det til en større fraflytning. Mange CA-nitter var trætte af at arbejde som ulønnede socialarbejdere, så de flyttede til bl.a. Bornholm, Svendborg og Djursland.
Tilbage i Christiania var der en meget dårlig stemning. Der var vilde løse hunde allevegne og en stor scene for hårde stoffer især i Fredens Ark.
Efter en stor høring i Den Grå Hal i oktober 1979 blev der i november etableret en regulær blokade, hvor et par hundrede CA-nitter omringede Fredens Ark og etablerede vagt i døgndrift. Det var her, at Ole Lykke Andersen selv flyttede derud.
»Der var en opfattelse af, at nu var det knald eller fald for Christiania. Der var to indgange til Fredens Ark, og begge steder brændte vagtbål i døgndrift, og man gik fra værelse til værelse i den store bygning: Enten kommer I til afvænning, eller også flytter I. Omkring 60 beboere valgte behandling, og heroinpusherne blev smidt ud. Fredens Ark ophørte med at være en skydebane, og efter 40 dage kunne blokaden stoppe. Fremover skulle fristaden være fri for hårde stoffer. Hash kunne derimod fortsat sælges.
»Det lykkedes faktisk – og det bekræftes af politiets beslaglæggelser – at holde Christina fri fra hårde stoffer fra 1979 og frem til midten af 2010’erne, hvor der dukkede kokain op hos nogle hashhandlere. Så junkblokaden lykkedes.«

Junkblokaden betød også, at 1970’ernes slingrekurs var forbi: Nu var det tilladt at sælge og købe hash i Christiania, og flere beboere havde det som levevej, samtidig med at der kom en ny generation af hashsælgere, unge i 20’erne.
»Det foregik primært i cafeer som Woodstock og Fælleskøkkenet, men også på Prærien, som var det dengang ret store ubebyggede areal fra hovedindgangen og langs med Loppebygningen ud mod Prinsessegade.«
Endnu var fristaden ikke blevet et tilholdssted for rockere. Men fra 1980-81 begyndte forskellige grupperinger og knallertba**er, der senere blev til Bu****it, at holde til på Prærien. Et par stykker flyttede ind, og gruppen fik også oprettet et MC-værksted i Multihuset.
»Det er ikke korrekt, at Bu****it’erne satte sig på hashsalget. Men de medførte mange problemer med amfetamin, alkohol og deres meget voldelige optræden.«
Rockergruppens medlemmer hang ud på bestemte cafeer på Christiania, og deres tilstedeværelse sluttede brat, da en Bu****it’er i klubhuset i Sundby skød en fyr under et kortspil, rullede ham ind i et gulvtæppe, transporterede liget til Christiania, og støbte ham ned i MC-værkstedets betongulv. Politiet fik efter et tip gravet liget op og plomberede døren til værkstedet.
»Et par hundrede beboere samledes udenfor. Der var stemning for at bryde ind til motorcyklerne, men en kvik christianit ringede til politiet, som jo havde ansvaret for de arresteredes ejendele, hvorefter betjentene kom med tre lastbiler og fjernede alle Bu****it-ting fra værkstedet. Efter nogle måneder opløste rockergruppen sig selv. Men der havde den konkurrerende gruppe Hell’s Engels også slået syv Bu****it’er ihjel, heraf en på Christiania.«
Men Bu****it-perioden havde haft en indvirkning på hashmarkedet ifølge Ole Lykke Andersen: der var pushere, der opførte sig ordentligt, samtidig med at der var sket en forråelse af andre pushere.
»Så kom grønjakkerne, der var en samling unge fra Studsgårdsgadekvarteret på ydre Østerbro. De begyndte at hærge på Prærien, og det var vold, rulleforretninger og også salg af hårde stoffer. Men der var ikke rigtig nogen, der boede i den ende, så det var svært at holde øje med.«
Tiden var inde til endnu et ryk fra CA-nitternes side.

I maj 1989 blev den oprindelige hovedindgang på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde effektivt lukket med en mur af jernbanesveller med beton. En ny hovedindgang – som er den nuværende – blev åbnet længere nede ad Prinsessegade, og på en række aktionsdage blev der etableret markedsplads, legeplads, stiforløb og plantet træer på Prærien. Det var i den forbindelse, at christianitterne på et fællesmøde vedtog, at fremover måtte der kun sælges hash mellem to gule streger, som blev malet på brostenene med 100 meters mellemrum – og herved opstod Pusherstreet.
»Faktisk har beboerne aldrig rigtig brugt ordet Pusherstreet. Vi har altid talt om ’Gaden’. Med den gule streg blev det markeret, at det var okay at sælge hash i Gaden, men ikke på resten af Christiania.«
Samtidig blev det besluttet, at man skulle gøre op med ’fremmed-fitterne’. Det skulle kun være folk, der boede i Staden, som måtte sælge i Gaden. Og der skulle vises ordentlig stil: ingen rygmærker, ingen våben, ingen hårde stoffer, ingen råben efter folk.
»Det virkelig smarte ved den gule streg var, at pusherne kom til at kontrollere hinanden og holde øje med, at de enkle regler ikke blev overtrådt.«
I begyndelsen var der ikke boder. Lidt efter lidt kom der dog nogle halvtage ud fra bygningerne. Lidt senere nogle runde borde, som pusherne kunne bruge. Men stadig foregik en del af salget fra cafeer som Woodstock og Fælleskøkkenet. Men da cafeer og værtshuse, efter en politiaktion i 1989, måtte acceptere individuelle bevillinger, rykkede næsten al handel udendørs i Gaden. Handel eller rygning af hash kunne betyde tab af bevillingen og lukning, som det skete for Valmuen og Fælleskøkkenet.
Samtidig var der på Christiansborg igangsat en udvikling frem mod en lovliggørelse af Christiania. Hvor Fristaden de første år kørte på midlertidige treårige tilladelser, mens der fra borgerligt hold blev raset mod området, blev der i 1988-89 vedtaget en regulær Christianialov, der i 1991 resulterede i en rammeaftale mellem staten og Christiania, der satte rammerne for den videre lovliggørelse. »Faktisk var 1980’erne en meget aktiv opbygningsperiode. Der blev etableret meget infrastruktur, boliger blev bygget og renoverede, og der opstod en række nye virksomheder samt beboerrådgivning og byggekontor. Ved etableringen i 1971 havde to tredjedele af det militære område været uden vand, el og kloak. Og i begyndelsen af 1990’erne var situationen den, at næsten alt var blevet lovliggjort.«
Lige med undtagelse af én ting: hashmarkedet.

»Efter rammeaftalen mente politiet, at de skulle stå for bekæmpelsen af kriminaliteten. Så fra efteråret 1992 satte den nydannede Christianiapatrulje, der bestod af 40 frivillige fra Københavns Politi, ind med meget voldsomme razziaer og anholdelser. I de følgende 16 måneder var der talrige sammenstød, hvor tåregassen nærmest hang over hele Christianshavn.«
Ifølge Ole Lykke Andersen holdt patruljen, som i høj grad bestod af tidligere urobetjente, sig heller ikke tilbage med tåregassen under et møde, som den daværende justitsminister Erling Olsen deltog i på Christiania kort før jul i 1993. Dagen efter blev Christianiapatruljen nedlagt, og efter en folketingsdebat i januar 1994 fik beboerne tre måneder til selv at løse problemet.
»Der var masser af diskussioner og masser af fællesmøder, men det var utrolig svært at nå til enighed. På et tidspunkt blev vi kaldt til møde med Erling Olsen og fik at vide, at hvis vi ikke fik styr på det, ville opbakningen fra regeringen falde bort. Dengang var der stadig ret gode relationer mellem pusherne i Gaden og beboerne. Og den første april gik pusherne så i strejke en lille uges tid. De havde fattet alvoren.«
Men da politiet de næste tre-fire år stort set holdt sig helt væk fra Christiania, fordi Erling Olsen havde krævet, at de skulle patruljere som i resten af hovedstaden, altså to og to betjente, vendte billedet. Nu var det så at sige politiet, der strejkede mod ministerens ordre. Politiet mente, at de mindst skulle være 16 mand og 16 mand i reserve, hvis de skulle rykke ind på området.
Politi-’strejken’ kom til at ændre Gaden fundamentalt.

I de politiløse år ekspanderede Gaden voldsomt. Nu kom der boder til erstatning for halvtagene og de runde borde, og da uniformeret politi fra 1998 begyndte at lave aktioner med store beslaglæggelser, førte det endnu en gang til voldelige sammenstød med stenkast efter betjentene når de forlod Christiania.
»På det tidspunkt var rockerne nok involverede, men ikke synlige i Gaden. Men udviklingen gik klart i retning af, at de CA-nitter, der stod for meget af salget, var mellemmænd for rockerne.
Anders Fog Rasmussen regeringen gav d. 9. april 2002 Christiania ét år til selv at gøre op med ’det åbenlyse hashmarked’. Ellers ville Christianialoven blive revideret, og fristadsaftalen ophøre. Men selv om stadens aktivister brugte hele vinteren og hele foråret på endnu en gang at diskutere med pusherne, løb det ud i sandet. Det eneste, pusherne ville være med til, var at dække boderne med camouflagenet, så det åbenlyse hashmarked ikke længere var så åbenlyst.
Men da civile politifolk i en storstilet razzia d. 9. april 2003 konfiskerede store mængder hash, konkluderede regeringen at der ikke var sket nogen ændringer i omfanget af hashhandelen, og besluttede ensidigt at opsige rammeaftalen fra 1991.

D. 2. december 2004 ryddede pusherne selv boderne til politiets store overraskelse.
”Den reelle årsag var nok, at politiet havde fyldt boderne med overvågnings- og aflytningsudstyr.” Under den forventede store politiaktion i marts 2004 blev 56 christianitter anholdt, og de fik lange fængselsstraffe. Derefter fulgte tre-fire år med daglig politipatruljering fra morgen til aften. Den periode blev kendt som Bjarne Benlås-perioden, opkaldt efter Indsatslederen, politikommissær Bjarne Christensen. Den konstante patruljering betød at hashhandelen stort set var væk fra Pusher Street, mens Christiania forhandlede om en ny aftale til erstatning for rammeaftalen.
Til gengæld flyttede den ud i resten af byen, og i 2008-09 var der talrige skudepisoder i København, hvor de forskellige ba**er kæmpede om hashmarkedet.
Det handlede især om at indvandrergrupperinger ville ind på markedet, og i den kamp gik heller ikke Christiania ram forbi med tre drab i 2003, 2005 og 2009.

Da markedet i 2008-09 vendte tilbage til Gaden, var det ifølge Ole Lykke Andersen stadig christianitter der stod for salget, mens det formentlig var HA’ere, der stod for leverancerne, og det var tydeligt at HA spillede en afgørende rolle i beskyttelsen af hashhandelen.
Fra 2011 forsøgte Gaden selv at rette lidt op på renommeet og etablerede Green Light District.
»Det var markedets forsøg på at lave en Amsterdam-agtig model, hvor salget kunne fortsætte under overholdelse af nogle elementære regler om god stil.
Samtidig lykkedes det for Christiania at få lavet en aftale om køb af de fleste af de gamle militærbygninger, mens de fredede områder blev lejet. CA-Fonden blev oprettet, men stadig var hashmarkedet et uløst problem.
I 2012 etablerede politiet ”Task Force Pusher Street”, som efter to års intens overvågning i marts 2014 iværksatte ”Operation Nordlys” som førte til anholdelse af 80 personer, heraf mange fra Christiania. Sammenlagt førte det i de følgende år til domme på 210 år. Når de så blev løsladt efter to tredjedels afsoning, havde de ikke meget lyst til igen at stille sig op i en bod. Det var der til gengæld mange andre, der gerne ville, og da de samtidig begyndte at maskere sig, var det tæt på umuligt for beboerne at vide, hvem der stod i gaden. Og endnu mere umuligt at få en dialog med dem.
»Kort fortalt skred markedet mere og mere væk fra Christiania, og efter en skudepisode i 2016, hvor en pusher fra Amager under en anholdelse på vej til at aflevere dagens omsætning, trak en pistol og skød mod 2 betjente, reagerede Christianias Fællesmøde med en beslutning om at rydde Gaden.
Samtidig opfordrede vi hashkunderne til at købe deres hash et andet sted, og regeringen til at sørge for at gøre det muligt at købe hashen lovligt andre steder i byen. Vi vidste jo at vi ikke kunne holde handelen væk, hvis ikke der kom et alternativ.
Der kom livlig debat om legalisering, men kun de radikale meldte sig som nye tilhængere, så snart dukkede pusherne og boderne igen op i Gaden, og hashhandlen fortsatte. Det samme gjorde politiets rydninger, og hele det velkendte spil mellem politiet og pusherne var snart oppe i omdrejninger igen.
»Måske er historien om Gaden de seneste fire-fem år, at HA’erne har måttet give plads til især indvandrergrupperne, og fra 2018 er det blevet stadig sværere at finde Christianitter i Gaden, men til gengæld rigtig mange indvandrere.
I juli 2021 fulgte så en likvidering, hvor en 22-årig, født og opvokset i Christiania, blev skudt, fordi en lejemorder tog fejl af sit mål. Og det drab blev den berømte dråbe, der fik bægeret til at løbe over.
NOK ER NOK, erklærede en fraktion af christianitter, der nu ville gøre helt op med hashmarkedet. Det skulle ikke længere begrænses eller reduceres – det skulle helt væk.
»Vi prøvede endnu en gang med fællesmøder og konsensus, men vi kunne selvfølgelig ikke blive enige med markedet om andet end at en legalisering er den eneste langsigtede løsning.”
Der skulle endnu to drab til, i efteråret 2022 og i august 2023, før beboerne droppede konsensus.
»Denne gang lavede vi reelt en flertalsafgørelse. Ud over den dræbte HA´er var 4 tilfældige blevet såret, den ene livsfarligt. Nu kunne vi ikke være med længere. ”
Et par måneder tidligere var der startet en møderække mellem Christiania-fonden, kommunen, justitsministeriet, boligministeriet og politiet om afvikling af PusherStreet, og det blev så forum for det samarbejde, der nu har resulteret i lukningen d. 6. april.

Det hører med i billedet, understreger Ole Lykke Andersen, at politiet jo reelt havde kunnet stoppe handlen meget tidligere, akkurat som de gjorde i Bjarne Benlås-perioden.
»Når de ikke har gjort det, er det efter min opfattelse fordi, man ikke endnu en gang ville have skyderier i hele byen, fordi markedet flyttede ud. Derfor foretrak man trods alt den nødløsning på en håbløs narkotikapolitik som Pusherstreet var.«
Men tingene har ændret sig. Dels er en del af hashhandlen flyttet over på internettet og væk fra gadehandel, dels har Christiania indgået en aftale med Boligministeriet om at opføre 15.000 etagemeter nye almene boliger.
”Det er efter min mening et alt for voldsomt volumen, der svarer til 4½ gange Loppebygningen eller 2½ gange Fredens Ark, men det er nok afgørende for at Stat og kommune nu bakker aktivt og økonomisk op om fjernelse af PusherStreet. Man kan jo ikke støtte byggeri af almene boliger til bl.a. socialt udfordrede mennesker 100 meter fra et område med daglige razziaer, en ugentlig rydning, 3 likvideringer på to år og samtlige kriminelle ba**er repræsenteret.”

Ole Lykke Andersen håber, at det denne gang – efter rydningen den 6. april – vil lykkes at slippe af med det ukontrollable udefra styrede hashsupermarked, som Gaden havde udviklet sig til.
»Selv om jeg altid har haft sympati for den nødløsning, Gaden var udtryk for, så er det også klart, at med alle de problemer, der er fulgt med i form af sammenstød med politi, vold, drab og bandekriminalitet, så vil jeg ikke være ked af, hvis markedet i det nuværende form helt forsvinder fra Christiania. Men jeg er da ked af, at det ikke forsvinder, fordi det er blevet overflødigt – altså at hash kan købes lovligt. Forbuddet mod hash, har jo skabt mange flere alvorlige samfunds-problemer end stoffet i sig selv.
Lukningen af PusherStreet ændrer ikke ved det faktum, at en over halv million danskere uden større problemer foretrækker et rusmiddel, som har langt færre skadevirkninger end alkohol.”

”Mine oplevelser med politiet i Christiania gennem 44 år, gør mig ikke til optimist ang. det samarbejde Christiania nu har indledt. Socialdemokratiets nultolerance overfor brugerne, og politi i forklædning luskende rundt på vore caféer, der uddeler bøder på 4000 kr for en halv joint og fængsel for den næste halve, er mig så meget imod. Jeg er glad for at være sluppet af med den dårlige stemning fra udefrakommende pushere, men jeg ønsker den ikke erstattet med en flok betjente, som mener at Christiania skal være det eneste hashfrie sted i Danmark.
For 30 år siden sagde Justitsminister Erling Olsen, at niveauet for hash i Christiania skulle ned på samme niveau som resten af København, og for 20 år siden instruerede indsatslederen Kai Vittrup sine tropper om at gå efter den organiserede, åbenlyse hashhandel og undlade unødige konflikter med folk der ryger en joint ved et udendørs bord eller på græsset ved søen. Den besindighed ville jeg gerne se hos de betjente der nu patruljerer Christiania”

Tillykke til Tyskland 🌱🌱🌱

Nu er det lovligt: Fra i dag må tyskerne både dyrke og ryge cannabis Efter mere end 40 års forbud mod cannabis er rusmidlet blevet lovligt hos vores nabo i syd.

Normalen er, at Københavns Politi ikke offentliggør hvor meget indsatsen mod cannabis på Christiania egentlig koster Statskassen. Udgiften er ikke offentligt tilgængelig.

I 1993 fik TV2 dog adgang til tallene.

Gad vide hvor mange penge, vi siden - og i alt - har brugt på, at forbyde en grøn plante?

Skærpet strafzone i hele Christiania, og dele af det omkringliggende område, fra onsdag den 10. januar 2024 kl. 12 og seks måneder frem. Det betyder markant hårdere straffe til både hashkøbere og sælgere.

https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/maalrettet-skaerpet-strafzone-paa-christiania/2024/01/08

Christiania1

"Ja, selvfølgelig kunne det være sjovt at besøge Christiania, men selvfølgelig kunne det være sjovest at besøge Christiania, hvis man ikke så ud, som jeg gør. Det svarer lidt til, at man gerne vil være navigatør eller pilot og opdagede, at man var farveblind, så man må opgive den mulighed. Men jeg synes, det er spændende, at der er folk, der tager fat på en anden måde, hvad enten man er enig eller uenig med dem, og det er nok det, der er lidt fascinerende ved det Christiania-foretagende."

Dronning Margrethe d. 2 til DR i 1984

❤❤❤

Christiania1 Logo

I dag er der kommet nyt skilt i hjørneindgangen.

En meget alvorlig sag er ved at udvikle sig...
Betjente mistænkt for at have stjålet på deres arbejde, er sigtet for besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer.

Retskorrespondent om seks sigtede betjente: Det kan blive en meget alvorlig sag Seks betjente ved Københavns Politi er sigtet for videreoverdragelse af euforiserende stoffer.

Det er blevet lidt nemmere at finde Christianias Arkiv, som har fået et nyt skilt over indgangen i Fredens Ark. Her ses en glad arkivar. 💛💛💛

Over 1000 betjente gør klar til at fjerne den åbenlyse hashhandel i Christiania...Fyens Stiftstidende 17. januar 2004

Fundet i Christianias Arkiv