Stina Madelaire Yoga

Public yoga classes in Copenhagen. Online classes (Danish) on www.yogavivo.dk/stina. Retreats, workshops & 1:1 sessions. Yoga events. Yoga at the workplace.

19/08/2024

FULDMÅNEFLOW 🌝🙏🏼

Så er det i aften kl. 20-21 på , du kan deltage i min første livestream fra vores nye lejlighed.

Vi er stadig i proces med at male, men jeg har skabt et hyggeligt lille space, som jeg glæder mig til at invitere dig ind i 🪴🧘🏻‍♀️🪴

Du skal være medlem for at få adgang, og de første 30 dage er gratis, hvis du melder dig ind nu. Find det direkte link på min profil 👉🏼 🤎

13/08/2024

MIN YOGAMÅTTE ER DEN SAMME…

og det er planterne og malerierne også.

Mit yogaspace ligner næsten sig selv, bortset fra at der er huller i væggen i stedet for den dobbeltdør, der før var fast baggrund på mine videoer 😅 Det her billede er nemlig taget i en ny lejlighed, som vi stadig er i gang med at sætte i stand.

Det tager tid at falde til, og det er okay.

Heldigvis får min yogapraksis mig til at føle mig hjemme de fleste steder - også her, hvor jeg lige har afsluttet et flow, jeg deler med dig snart 🤎

03/07/2024

Bare lige mig der sidder og skriver på den nyhedsmail, jeg sender ud i morgen eftermiddag 💌

Hvis du vil læse den og mine kommende mails, så skriv NYHED i kommentarfeltet - så sørger jeg for, at du kommer på min mailliste 🙌🏼

22/06/2024

HEY YOGALÆRER, ER VI ET MATCH? 😁

Gennem snart 16 år som selvstændig yogalærer har jeg efterhånden prøvet lidt af hvert, og jeg elsker at bruge alle mine erfaringer til at gøre en forskel for andre yogalærere.

Derfor tilbyder jeg mentorforløb for dig der

➡️ ønsker sparring i forhold til din forretning, prissætning, markedsføring etc.

➡️ savner et personligt “heppekor”, der kan hjælpe dig i mål med dine projekter

➡️ vil udvikle dig personligt og fagligt og blive styrket i troen på og tilliden til dig selv

Med risiko for at lyde som en tinderprofil, har jeg gjort det nemt for dig at finde ud af, om vi er et match 😬 Lige nu kan du nemlig booke en gratis afklarende samtale med mig, hvor du får mulighed for at fortælle mig, hvad du har brug for og jeg får mulighed at fortælle, hvordan jeg kan hjælpe dig med at få det.

Skriv MENTOR i kommentarfeltet og jeg sender dig et direkte link til booking.

16/06/2024

MIN (UPOPULÆRE?) MENING OM…

ALIGNMENT 📐

Det bliver delt rigtig mange tips her på instagram til, hvordan vi kan justere vores yogastillinger til bedre at passe til vores krop og dens formåen, og det kan være rigtig brugbart - især i tilfælde hvor man risikerer overbelastning eller skader.

Den rigtige tilpasning - eller “alignment” - af kroppen i stillingerne kan desuden give en oplevelse af at gå dybere og få “mere ud af” vores yogapraksis. At vi frem for at “kæmpe” med stillingerne kan nyde dem mere…

Og her er det så, jeg ikke kan lade være med at tænke at vi skal passe på, at fokus på at alignment ikke kommer til at overskygge det oprindelige formål med yogastillingerne, som er at skærpe vores opmærksomhed og fokus så vi kan være mere tilstede i nuet 🤔 I klassisk yoga med henblik på at forberede kroppen til at sidde i meditation uden at være et forstyrrende element. I de mere moderne yogatraditioner for at kunne være tilstede med det, vi oplever, som det er og finde dybde i oplevelsen 🧘🏻‍♀️

Jeg tror at vi let går galt i byen, hvis vi bliver alt for optaget af, hvordan vi justerer, korrigerer og retter vores (elevers) yogastillinger til og risikerer at blive fanget i konstant at lede efter noget, der liiiige kunne ændres en lille smule, så vi liiiige får det lidt bedre 👀

Og så er vi pludselig i gang med at fikse og forbedre fremfor at være tilstede i og med det, vi oplever 🤷🏻‍♀️

➡️ Hvis du er yogalærer og vil have inspiration til hvordan du kan undervise god og “sikker” yoga uden at dine elever bliver overfokuseret på at fikse deres yogastillinger, så skriv dig op til mine inspirationsmails her: https://mailchi.mp/stinamadelaire.dk/nyhedsmail-til-yogalrere

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 31/05/2024

VI RAMTE VIRKELIG PLET 🎯

dengang for et års tid siden, hvor og jeg satte os for at lave en unik efteruddannelse for yogalærere 🔮

Visionen var at “klæde yogalærere på” til at skabe mere flow på deres yogaklasser og bringe yogafilosofien mere naturligt i spil i undervisningen 🌀

Omkring et halvt år senere stod vi klar til at tage i mod Hold 1 på Elements of Flow og lige nu er vi mere end halvvejs igennem uddannelsen med Hold 2 🤍

Billederne her er fra sidste weekend, hvor vi havde fokus på SINDET og hvordan det fungerer, KREATIVITET og hvordan man kan hjælpe den på vej og TEMATISERING og hvordan et tydeligt tema kan give kan give ny dybde og mening til måden, vi sammensætter og underviser vores yogaklasser.

VIL DU VIDE MERE? 👇🏼👇🏼👇🏼

Vi udbyder uddannelsen en gang om året. Skriv dig op via linket i min profil ➡️ hvis du vil have besked når datoerne for 2025 er på plads 🙌🏼

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 30/05/2024

DET HAR BALI LÆRT MIG - del 2.

Okay, det er efterhånden ved at være så længe siden, jeg skrev “del 1”, at jeg overvejede at droppe “del 2”.
- og du har sikkert slet ikke opdaget at den manglede. Alligevel stressede det mig lidt. Underligt egentlig, men vist nok meget menneskeligt. Hvilket leder direkte til det, jeg ville dele i del 2:

Nemlig at ting tager den tid, de skal tage. (Og det er uanset om det så drejer sig om ost, vin, instagram-opslag, noget i naturen eller noget i dig.)

Når man er på sådan en ferie, hvor man sætter farten ned, bliver det tydeligere, at der er brug for det. For mig bliver det især tydeligt på Bali, hvor jeg føler mig mere forbundet til jorden og til andre mennesker og derfor bliver opmærksom på altings indbyrdes sammenhæng, rytme og samspil.

Og når så hverdagen igen kører, så følger de fleste af os igen bare med. Uanset om den kører med 200 eller 20 km i timen…

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke “Hvad nu hvis det nu ikke var så moderne at have travlt?”

Jeg mærker og tror på, at mit liv bliver rigere, når jeg sætter farten ned og lader ting tage tid, og jeg køber ikke ind på idéen om, at det er tempoet, der afgør, hvorvidt jeg når de “vigtige ting” i livet.

Desværre er der ikke den bedste grobund for den slags tanker i en verden, der fortæller os at lykken kan findes i det næste (quick) fix, og hvor det efterhånden er helt almindeligt at bruge kunstig intelligens i kreative processer, fordi det tager for lang tid for en menneskehjerne at skabe gode (nok) resultater.

(Jeg kunne fx også bare have bedt ChatGPT om hjælp, så havde det her opslag været klar for en uge siden 🫠)

Men nu er tanken alligevel delt med dig, der har taget tiden til at læse så langt… Måske har den vækket en tanke i dig, du har lyst til at dele.

I så fald er du velkommen 🤎

20/05/2024

TING JEG TÆNKER PÅ…

Her på 2. Pinsedag.

Jeg underviste live på tidligere i dag og satte mig for at oversætte Pinsens budskab til en yogaklasse. Og det viste sig, at Pinse og det at undervise yoga har mere tilfælles, end jeg umiddelbart havde forestillet mig.

Pinsen markerer en ret skelsættende begivenhed, hvor Helligånden siges at være kommet til jorden for at skabe tro, håb og fællesskab blandt menneskene.

Efter sigende fik alle Jesus’ disciple i Pinsen evnen til at tale og forstå alle sprog. Det var nødvendigt for at de kunne tage ud og sprede det kristne budskab til alle mennesker overalt i verden. Det var nemlig planen.

Historien beretter at “Helligånden kom som et vindstød og satte ildtunger på disciplene, hvilket gav dem modet til at gå ud i verden og tale deres sandhed”.

I yoga taler vi oftest om Helligånden som en “universel bevidsthed” og vi kan sagtens holde Gud helt ude af ligningen, hvis det føles bedst.

Ikke desto mindre er det selve kilden til alting, vi forsøger at forene os med gennem yoga. Just saying.

Når vi forbinder os til denne bevidsthed, kan det føles som et “vindstød af livskraft”, der minder os om det, vi allerede vidste, men måske havde glemt.

Nemlig at vi er lys, livskraft og kærlighed.

Sandheden sætter sig i os og giver os modet og motivationen til at gå ud i verden og dele den.

Måske ikke med tunger af ild, men med et lys i vores hjerter og et oprigtigt ønske om at flere må finde lyset i deres…

Du kan finde min yogaklasse på Yogavivo under Livestreams ♥️

09/04/2024

DU KAN FORNY DIN ENERGI…

ved at udvide din lungekapacitet, så du trække forårets friske luft endnu dybere ned i dine lunger 🌬️🫁

Det kan du fx gøre med min video “Flow der lufter ud”, som du kan finde på Yogavivo. Den varer 20 minutter, og de er godt givet ud i følge flere af dem, der har lavet programmet.

“Sikke livfulde 20 minutter - jeg føler mig frisket op og fuld af energi”, siger én og en anden siger “Tak for en skøn udluftning hvor det at tage sin plads giver en ny dimension”.

Hvad siger du? Er du klar på en god gang udluftning? Find videoen via linket i min profil. Du får altid 30 dages fri adgang som nyt medlem 🙏🏼

14/02/2024

I KÆRLIGHEDENS NAVN 💝💐

Valentines day har aldrig rigtig været min kop te, men da gav mig muligheden for at gå live i morges i dagens anledning, sagde jeg selvfølgelig ja!
I kærlighedens navn…

Hvis du trænger til at mærke kærligheden i dag, vil jeg foreslå at du giver dig selv en stund på yogamåtten.

Fx med en af de her “Love-Livestreams” på replay:

💝 Spread the love - Valentines Flow (fra 14. februar)

💝 Ægte kærlighed (fra 26. januar)

💝 Ind i hjertet (fra 12. januar)

Du finder dem alle via linket i min profil - og hvis du ikke er medlem af Yogavivo, kan du samtidig oprette dig og starte din 30-dages gratis prøveperiode…

Kærlig hilsen
Stina

12/02/2024

MIT FOKUS I FEBRUAR 👆🏼

Er på sindet og hvordan vi kan blive mere bevidste om, hvad det egentlig har gang i… For det har jo sådan set altid gang i noget!

Fx at vurdere, om det, vi oplever, er godt eller dårligt. Om vi kan lide maden, vi spiser eller ikke. Om vi synes et andre menneskers holdninger er rigtige eller forkerte. Og så videre.

Meget af det, der foregår i vores sind sker automatisk, vanemæssigt og ubevidst og derfor kommer det let til at styre os. Det at vi dømmer uden at være klar over det, kan det gøre, at vi træffer uhensigtsmæssige beslutninger eller bliver rigide.

Det du kan gøre for at 1) blive bevidst om, hvornår din indre dommer har overtaget styringen og 2) få et mere nuanceret syn på tilværelsen er at give plads til NYSGERRIGHED.

Når vi er nysgerrige og forholder os undrende og undersøgende til det, der sker, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre samtidig at være dømmende.

Prøv det selv der hvor du er lige nu, eller kom til yoga hos mig i og lad mig hjælpe dig med at se det hele lidt mere klart 😉🙏🏼

Se hvornår jeg underviser på linket i min profil 👉🏼

05/02/2024

HVAD: Elements of Flow er en 75-timers efteruddannelse for yogalærere i sekvensering, tematisering & yogafilosofi.

HVEM: Dine undervisere er og

HVOR: I København hos .

HVORNÅR: Tre weekender i april, maj og juni.

HVORDAN: Læs alt om uddannelsen på linket i min profil 👉🏼

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 31/01/2024

HEY YOGALÆRER 👋🏼 I DAG ER SIDSTE DAG du kan tilmelde dig Elements of Flow til early bird pris!

Elements of Flow er efteruddannelsen for dig der er yogalærer og

🪽 ønsker dig mere lethed og flow i dit arbejde med at forberede og undervise dine yogaklasser

💡 savner inspiration, sparring og struktur, der gør, at du aldrig løber tør for idéer til gode, funktionelle og kreative yogasekvenser

📖 vil dele (mere) yogafilosofi med dine elever, men ikke helt har knækket koden

🔥 er klar til at stå stærkt i dig selv og lade din personlighed og dit unikke, autentiske udtryk komme frem i lyset, så du kan gøre den forskel, du er her for at gøre...

Jeg har skabt Elements of Flow sammen med yogafilosofilærer for at støtte DIG i DIN udvikling, uanset hvad dit udgangspunkt er og give dig konkrete redskaber, teknikker og metoder til at forberede flowyogaklasser der gør indtryk.

Se mere her: www.stinamadelaire.dk/uddannelse 🙏🏼🙌🏼

24/01/2024

DET JEG PRØVER AT FÅ SAGT ER

at jeg skal undervise flow til Copenhagen Yoga Day i lørdag den 9. marts. Og jeg glæder mig helt vildt!

Det er nemlig et helt nyt event, der dagen igennem byder på yoga med forskellige undervisere, heriblandt Karen Pallisgaard og Simon Krohn. Jeg har været (en lille smule) med bag kulissen og kan kun sige, at det bliver en fest!

Billetprisen er yderst rimelig og du oveni hatten rabat indtil 1. februar. Håber vi ses 😍

Se mere her: https://www.dgibyen.dk/da/vand-sport/events/copenhagen-yoga-day/

12/01/2024

LEVER DU FRA HJERTET? ♥️

Måske, måske ikke, måske en gang i mellem. Måske ved du ikke helt hvordan… Uanset hvad, ønsker jeg både for dig og mig og hele verden, at vi alle bliver endnu bedre til det.

Derfor har jeg lavet et online-retreat med fokus på netop det. Du kan deltage live i weekenden 19.-21. januar på .

Her får du fire sessioner med yoga, meditation og visualisering + masser af inspiration og yogafilosofiske pointer, der på forskellig vis støtter dig i at skabe forbindelse til dit hjerte, din sandhed og dit formål med at være her, så du kan begynde at leve mere modigt, medfølende, tillidsfuldt og autentisk.

Stort? Stort JA! Vigtigt? Endnu større JA!

Hvis det også føles rigtigt for dig og du, ligesom mig, mærker et behov for at forstærke, forstørre og forankre alt det, du allerede er fremfor at søge forandring og forbedring, så læs mere om, hvad du kan forvente af hjemme-retreatet “Lev fra hjertet” på linket i min profil

Jeg håber du vil med 🫶🏼

03/01/2024

MIT NYTÅRSFOR(T)SÆT ER VIRKELIG NYT 😅

Jeg er i proces og har været det i nogle dage efterhånden. En proces der blev sat i gang, mens jeg reflekterede over nytår og hvad pokker jeg dog skulle skrive om det her til alle jer, som jeg elsker at dele mine tanker med.

Da 2023 nærmede sig sin slutning, begyndte jeg nærmest at få lidt pres over mine egne forventninger i forhold til at gøre status over året og reflektere over mine ønsker for 2024.

Det har jeg nemlig altid gjort. For jeg har - som mange andre - altid set årsskiftet som en oplagt mulighed for at kigge mit liv efter i sømmene med det formål at opdage områder, der kunne optimeres, minimeres eller helt elimineres, så jeg kunne blive en bedre udgave af mig selv.

Det plejer at være en proces, hvor jeg har fokus på at sige farvel til noget gammelt (og helst så meget som muligt), for at kunne sige velkommen til noget nyt. I år er min proces en anden.

I takt med at jeg læste flere og flere nytårs-opslag på Instagram, blev jeg mere og mere bevidst om, at min egen proces i år handler om noget andet end at “viske tavlen ren” og at rådhusurets første slag nytårsaften ikke længere repræsenterer en lige så skarp skillelinje mellem “noget der slutter” og “noget nyt der begynder”, som det hidtil har gjort.

For vi hverken KAN eller SKAL skille ting der sker, år der går, indsigter vi får eller fejl vi begår fra hinanden.

Når nogen siger “nytårsfortsæt” i stedet for “nytårsforsæt” løfter vi den sproglige pegefinger og retter på dem. Men det slår mig nu, at de måske har fat i noget.

Så i år er mit nytårsforsæt et nytårsforTsæt. For jeg har tænkt mig at fortsætte alt det, jeg allerede har sat i gang. Bygge videre. Bruge alt det, jeg har lært af både mine fejl og succeser, mine kriser og momenter af lykke.

Jeg vil bruge det nye år på at forstærke, forstørre og fordybe alt det, jeg allerede er og kan og gør. Ikke med fokus på at blive en bedre udgave af mig selv, men med fokus på at blive bedre til at være den udgave, jeg allerede er.

GODT NYTÅR ♥️💥🙏🏼

22/12/2023

TIL DIG DER LÆNGES EFTER LYSET 💛

Lad os på denne dag, der er årets korteste og mørkeste, finde modet til at favne og fejre mørket såvel som lyset.

“De er nemlig to aspekter af vores eksistens, der godt nok står i kontrast til hinanden, men som også balancerer og fremhæver hinanden. Derfor er det kun, når vi giver plads til både lyset og mørket, at vi kan være hele.”

Læs flere af mine tanker om lys og mørke i min nyhedsmail, som ovenstående tekst er et uddrag fra. Find mailen i din indbakke eller læs den via linket i min profil 🫶🏼

Glædeligt vintersolhverv, glædelig jul & glædelig alting yoga 🙏🏼

01/12/2023

FÅ RO PÅ I DECEMBER ⭐️

Hvordan? Med Yogavivos julekalender, der hver dag fra i dag og frem til jul bringer dig små stille yogastunder, der støtter dig i at skrue ned for tempoet og op for overskuddet, nærværet og julefreden.

Du skal være medlem for at få adgang, men jeg kan lukke dig ind gratis i 30 dage med linket i min profil 👉🏼.
Der er ingen binding, hvis du opsiger dit medlemsskab efter perioden.

Glædelig, rolig december & god fornøjelse 🙏🏼🎄✨

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 28/11/2023

BEGEJSTRINGEN I MIT BLIK 😍

… er til at få øje på her, hvor jeg er helt opslugt af det, som deltagerne på min første “Elements of Flow”-uddannelse deler med hinanden.

En vigtig del af min nye videreuddannelse - og noget jeg generelt er ret begejstret for - er nemlig det at dele med hinanden, så vi kan lære af hinanden. I et rum, hvor der er plads til forskellighed, nysgerrighed, udforskning og udveksling. Altid. Og hvor der ikke findes en endegyldig sandhed men vi hver især kan skabe vores egen.

Og jeg elsker at skabe rammen og holde rummet for alle, der er klar til at indgå i et meningsfyldt fællesskab med fokus på læring, faglig sparring og personlig udvikling.

Jeg er vild med at dele ud af min egen viden og mine erfaringer med at formidle yoga på en måde, der er forankret i filosofien, autentisk og støtter mine elever i at finde flow, men jeg er endnu mere vild med den måde, det jeg deler, folder sig ud og vokser sig større i samspillet i det fælles rum.

Det er SÅ inspirerende!

Vil du også begejstres, inspireres og støttes i din egen udvikling mod at blive den yogalærer, du drømmer om at være?

Elements of Flow starter op igen til foråret. Se om det er noget for dig på linket i min profil 👉🏼

21/11/2023

YOGA & TRANSFORMATION 🪄

Yoga ER mange ting og yoga KAN mange ting. Det kan fx gøre os mere smidige, stærke, rolige, energiske, (krops)bevidste, nærværende, accepterende, åbne og trygge i os selv og verden. Du har sikkert selv mange flere eksempler…

Det samme kan mange andre former for træning og bevægelse, men alligevel er der noget ved yoga, der bare er noget ANDET. For mig er det det faktum, at jo mere, vi kan være i en tilstand af “ikke-præstation”, jo mere sker der med os - fysisk, psykisk og mentalt. Og spirituelt om du vil.

Det står i øvrigt også i skærende kontrast til samfundets fokus på optimering og effektivitet generelt.

Den dybe transformerende proces, yoga kan sætte skub i er dyb og transformerende, fordi den ikke prøver at få os et andet sted hen, end lige præcis dér hvor vi allerede er. Og fordi den netop handler om at gå DYBERE ind i oplevelsen af at være lige der. Som vi og verden er.

Sagen er jo den, at mange af os det meste af tiden slet ikke er bevidst og fuldt ud til stede det sted, hvor vi faktisk befinder os eller i den situation, vi befinder os i.

Vi er i stedet optaget af at udtænke scenarier for fremtiden, forholde os til noget, der HAR været eller aldrig BLEV eller (bevidst eller ubevidst) skubbe de tanker og følelser fra os, der vækker ubehag og modstand i os.

I JAGTEN på noget eller FLUGTEN fra noget skøjter vi rundt på overfladen og det bliver sådan lidt en-dimensionelt og “fladt” i det i længden… Indtil vi en dag - måske ved et tilfælde eller en aktiv beslutning - slipper fortællingen om, at der er noget vi skal nå eller opnå eller undgå.

Indtil det øjeblik, hvor vi overgiver os til processen og lader os synke dybere ned og ind. Lader os falde. Lader os tvivle. Lader det, der skal ske, ske. Indtil vi igen kan se.

Yoga er i alle sine former altid en åben invitation til et sted, hvor der kan opstå dyb transformation, i det øjeblik du træder derind tillidsfuldt og opmærksomt.

Og stedet er ikke yogastudiet eller yogamåtten. Det er altid lige præcis dér hvor DU er, når du giver dig selv lov til virkelig at VÆRE der. Er det nu? Ja. Altid nu ♥️

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 03/10/2023

SEPTEMBER SÅDAN CIRKA 🌟

September var en måned ud over det sædvanlige. Og det var ikke på den kedelige måde.

I september holdt jeg mit efterårs-retreat på i skønt selskab og sensommervejr, underviste søde yogalærerkollegaer til .dk’s branchedag, var gæsteunderviser på en yogalæreruddannelse og startede min egen uddannelse op. En videreuddannelse for yogalærere, som jeg har brugt det sidste halve år på at udvikle.

Jeg har undervist yoga i 15 år, men jeg har aldrig tidligere undervist nogen i at undervise yoga. Det fik jeg i den grad taget hul på i september.

Nu er det oktober, og jeg er spændt på, hvad den bringer - alt imens jeg både kører business as “usual” og “unusual” og glæder mig over selv at være i udvikling, mens jeg støtter andre i deres udvikling…

What a life 🎈

04/09/2023

GØR SOM 114 ANDRE YOGALÆRERE 🙌🏼💡

og bestil min mini-guide til at skabe & undervise temabaserede flowyogaklasser.

E-bogen giver dig en simpel struktur for tematisering og en fast skabelon til sekvensering, du kan tage udgangspunkt i, uanset hvilken form for yoga, du underviser i.

Den koster kun din emailadresse 🤎

Link i min profil ➡️

31/08/2023

ER DU FAN AF FLOW? 💫🫶🏼

Ja? ⬇️

Er du også yogalærer og klar til at dele din passion på en måde, der er relevant for dine elever, tro mod yogaens traditioner og 100% forankret i den du er og det, du står for?

Stadig ja? ⬇️

Så er Elements og Flow som skabt for dig. Her lærer du nemlig at skabe og undervise personlige, unikke og inspirerende flowyogaklasser, dine elever vil elske.

Vi starter op den 29. september i København. Find mere info på www.stinamadelaire.dk/uddannelse 🤎

31/08/2023

JEG HAR SÅDAN SAVNET…

Et sted, vi yogalærere kunne samles om vores fælles passion for yoga, siden vi i 2018 afholdte den allersidste 🥺

Nu er muligheden her endelig igen til .dk’s branchedag den 23. september, hvor jeg ikke bare får lov til at kramme en masse skønne yogalærerkollegaer, men også at undervise dagens første klasse 🌟

Hvis ikke du har købt din billet, så gør det nu og vær med til at bygge det fællesskab op, vi alle har så meget brug for 🫶🏼🙏🏼

Der er et link i min profil og jeg håber vi ses 😍🤩

16/08/2023

I DAG FORTÆLLER JEG MIG SELV…

At det er okay at hvile
At det er okay at være uproduktiv
At i morgen er der også en dag

… og at i morgen er det ligeså okay 🤎

Nu er det også fortalt til dig 🙏🏼

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 02/08/2023

ET NEJ ER IKKE UKÆRLIGT…

… og det at sætte grænser er ikke begrænsende.

Vi hører ofte, at det at sætte grænser, handler om at kunne sige tydeligt nej. Det er godt at kunne, men hvis det at sige “nej” ligesom lukker noget ned, fordi vi føler, at vi gør den, vi siger nej til, vred, skuffet eller ked af det, så er nej’et måske ikke helt den befrielse, det kunne have været.

Når vi siger nej med en følelse af frygt for at såre andre, lukker det vores hjerte en smule. Grunden til det er, at vi prøver at beskytte os selv fra at MÆRKE ubehaget ved at afvise eller skuffe et andet menneske.

Det vigtigste at forstå, når vi skal lære at sige nej uden at lukke ned, er derfor at det at sige “nej” ikke er ukærligt og det, at sætte grænser, ikke er begrænsende.

Det er derinod en måde at afgrænse os selv, så vi kan blive endnu mere tydelige, bevidste om og forankret i HVEM VI ER OG HVORFOR VI ER HER - ikke på et personligt subjektivt ego-baseret plan, men på et spirituelt plan, der handler om, at vi er inkarneret som menneske i lige præcis det her liv og den her tid, for at fylde en plads der er vores at fylde. Yogierne kalder vores livsformål for “Dharma”.

Jo mere bevidst, du bliver om din Dharma, dit formål, din plads i det helt store billede, som vi alle er en del af, og hvor vi alle spiller en unik og vigtig rolle, jo bedre bliver du i stand til at sige nej på samme måde som du siger ja uden at lukke dit hjerte.

Når du kan det, bliver dit nej et ja til dig selv, og det bliver en inspiration for andre, der også kommer til at stå tydeligere i deres sandhed.

Man kan kalde det en win-win situation. Måske det perspektiv kan hjælpe dig med at sætte grænser med et kærligt nej og et åbent hjerte.

Og yoga selvfølgelig 🤎

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 28/07/2023

FORLÆNG FERIEFØLELSEN ⛱️

Da jeg efter to ugers tur rundt i Danmark vendte hjem til Nørrebro i sidste weekend med ferien i ryggen og en arbejdsuge foran mig, gik det op for mig, hvordan min generelle hverdagstilstand står i skærende kontrast til den tilstand, der indfinder sig det sekund jeg trækker stikket og giver mig selv lov til at holde helt fri.

Hvordan hverdagen er som en lang og meget dyb indånding der fylder mig til bristepunktet og ferien er som en rolig, blid og forløsende udånding, der giver mulighed for at slippe det hele. Kind of…

Der er ikke noget galt med kontraster, men jeg gad godt skabe mere balance, så hele mit liv - både hverdage og fridage kunne føles som et frit og flydende åndedræt.

Så jeg prøver i de her dage at forlænge feriefølelsen ved at drysse lidt af det, der kalder den frem, ud over min hverdag.

For mig er det bl.a.

🌿 tid i naturen

🐌 langsomhed og nærvær

🤎 rolige (og sjove og skøre) stunder med dem jeg elsker

Og det ER altså muligt at flette ind i hverdagen, uden at den vælter. Måske er det præcis det der gør, at den IKKE vælter.

Hvis du også er vendt tilbage - eller på vej tilbage - fra ferie, kan du overveje at vælge en eller flere ting, der fremkalder feriefølelsen i dig og drysse det i større eller mindre doser ud over din hverdag 🙏🏼

Hvis du har lyst kan du dele, hvad det er, så vi kan inspirere hinanden 🙌🏼

PS. Jeg har valgt at starte blødt op og er derfor først tilbage i på mandag. Nu afsted til Fyn, , telttur og offline-tid med ♥️

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 07/07/2023

SÆTTER DU SUNDE GRÆNSER FOR DIG SELV? ✋🏼🤎

Når noget føles forkert, er det fordi, det ER forkert. Det er ikke sikkert, at det er hele situationen, der er forkert, men noget ved den er.

Måske kender du det, at noget føles “off”, men du kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er. Så du tysser på den lille stemme eller bortforklarer den mærkelige fornemmelse i maven med noget, du har spist eller at du “også bare er lidt presset for tiden”.

Måske kender du til at mærke, at noget føles forkert, men ender med - med dit analytiske, rationelt tænkende sind - at konkludere, at det må være DIG, der er forkert. Og med den konklusion, siger du ja, selvom du faktisk mærkede et lille nej. Med det “ja” tager du et stort skridt henover den grænse, du skulle have sat lige dér, hvor du mærkede det lille “nej”.

Jeg kender det selv SÅ godt, og jeg øver mig hver eneste dag i at mærke ordentligt efter og sige nej, hvis det er et nej, jeg mærker. Det er utrolig svært, for jeg er en big time people pleaser, der stort set hele mit liv har sat hensynet til andre over hensynet til mine egne behov…

Men når jeg mærker efter i maven, lytter til min intuition og sætter sunde grænser for mig selv, oplever jeg altid stor respekt og forståelse fra dem, jeg siger nej til. Og respekten for mig selv vokser for hver gang, jeg lader et lille nej blive til en stor fed streg i sandet. For hver gang, jeg sætter en grænse, bliver jeg bedre til at mærke mig selv, mere sikker på mig selv og bedre til at give udtryk for mine behov. Og det er slet ikke så farligt, som jeg i lang tid gik og troede det var 😅

Jeg trækker i øvrigt sådan en streg i dag, hvor jeg trækker stikket i et par uger og nyder lidt tiltrængt offline-tid med min familie. Jeg glæder mig til at dele meget mere med jer, når jeg er tilbage. Indtil da hav det dejligt og nyd sommeren ☀️⛱️🙏🏼

PS. Alt du har brug for at vide om mine kommende retreats & min 75-timers uddannelse for yogalærere, finder du på min hjemmeside www.stinamadelaire.dk. Hvis du vil tilmelde dig det ene eller andet, hjælper min søde assistent, Paloma. Jeg svarer på mails igen fra den 25. juli 😘

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 30/06/2023

NYE YOGAVIDEOER PÅ VEJ 🤎

I går filmede jeg i tre en halv time med . Det er måske syv år siden, jeg første gang stod foran kameraet, dengang online yoga var et relativt nyt koncept i Danmark.

Jeg var rystende nervøs og selvom ingen andre sikkert mærke til det, kan jeg høre det i min stemme, når jeg selv ser videoerne fra dengang 😬

Men når noget er svært eller føles lidt farligt er der kun en vej frem. Og det er at gøre det. Igen og igen. For selvom man ikke føler sig (helt) klar, så bliver man det!

I dag har jeg undervist hundredevis af online-klasser, og jeg elsker det! Måske fordi jeg gennem årene har mødt så mange af jer, der kigger med (IRL eller online) og føler, at jeg ved, hvem jeg underviser og ved, at det, jeg underviser, gør en forskel.

Denne gang har jeg sat fokus på kreativ sekvensering, og du kan glæde dig til både et Mandala Flow, et Trappeflow og et Omvendt Flow 🙌🏼🙏🏼

PS. Der er 30 dages gratis adgang til Yogavivo for nye medlemmer her: www.yogavivo.dk/stina

Photos from Stina Madelaire Yoga's post 28/06/2023

OM OVERGIVELSE OG OVERLEVELSE 🤎

De seneste tre år har trukket tænder ud. Simpelthen. De har til tider fået mig til at føle, at jeg kun lige klarede den. Bare overlevede.

Pandemi, nedlukning, krig, klimaudfordringer, energikrise og inflation har nok skabt bekymringer hos de fleste.

Men på toppen af det har jeg kæmpet med personlige udfordringer, der ind imellem har været så omfattende, at de har fået mig til at tvivle på, om jeg kunne klare det.

Jeg klarede det. Det gør jeg altid. Men måden, jeg klarede det på denne gang, var ikke ved at overvinde, overkomme eller overkompensere.

Det var ved at overgive mig.

Og ved hver dag at minde mig selv om at der i enhver situation er potentiale for udvikling og udvidet forståelse og at universet aldrig giver mig en udfordring, jeg ikke kan løse eller lære noget af.

Her er hvad jeg indtil videre har lært:

💡80% er nok (og mindre kan også gøre det)

💡Jeg er stærkere end jeg kan forestille mig (også når jeg ikke forestiller mig det)

💡Jeg bliver grebet, når jeg lader mig falde (og jeg lander næsten altid blødt)

💡Nogen gange bliver “det værste der kunne ske” til “det bedste der er sket”

💡Overgivelse er ikke det samme som at give op!

(Jeg overvejer i skrivende stund om overgivelse faktisk er en forudsætning for min overlevelse… 🤷🏻‍♀️)

Hvad er det vigtigste du har lært af dine livskriser?

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Stina Madelaire Yoga

Fill the shape that you are instead of fitting in.

I offer live and online classes, 1:1 yoga therapy sessions, events and retreats.

Find out more: www.stinamadelaire.dk

Weekly classes: www.nor.house

Videoer (vis alle)

DET JEG PRØVER AT FÅ SAGT ERat jeg skal undervise flow til Copenhagen Yoga Day i @dgibyen lørdag den 9. marts. Og jeg gl...
January calls for creating space for yourself and for the new things to come ❤️
Føler du dig flyvsk, rastløs eller rodløs? Så hjælper det her ultrakorte yogaflow dine fødder tilbage på jorden og dig i...
•Den næste chakrarejse hos @humancopenhagen starter den 11. november og forløber over tre torsdag aftener med 14 dages m...
Har livet det også med at sætte sig fast i dine skuldre og din nakke? Jeg har løsningen til dig, der gerne vil have løsn...
Forløsende flow for dine hofter til dig, der sidder meget, har øm lænd eller bare vil have mere bevægelighed, frihed og ...
Endnu en våd & grå dag, der er som skabt til en god, varmende og fokuseret hjemmeyogapraksis. Den har jeg klar til dig p...
•Lidt lækkert til weekenden 👌🏼Min nye video 𝗙𝗟𝗢𝗪 𝗙𝗢𝗥 𝗕𝗔𝗟𝗔𝗡𝗖𝗘 er klar til dig på Yogavivo. Den er fuld af rygdrejninger, ...
✨ INVITATION ✨Tag med på en rejse gennem chakraerne mod bedre balance, større overskud og mere flow i din hverdag.Se her...
En måneds Yogavivo for 1 kr.

Adresse


Hejrevej 30, 3. Sal
Copenhagen
2400

Åbningstider

Onsdag 16:30 - 17:45
Fredag 07:15 - 10:00

Andre Yoga og pilates i Copenhagen (vis alle)
Jyota Yoga Jyota Yoga
Copenhagen, 1308

Be Your own lamp, then hold it high - to light the way for others

Astanga Yoga Studio Astanga Yoga Studio
Fensmarksgade 1
Copenhagen, 2200

Authentic Astanga Yoga for everyone, from complete beginners to experienced practitioners. Ongoing d

Senses Amagerbro Senses Amagerbro
Vermlandsgade 75
Copenhagen, 2300

Senses er dit rum for ro, fordybelse og individuel træning, hvor vi ønsker at give dig en positiv

Mindonyoga.dk Mindonyoga.dk
Masnedøgade 20, 2. Sal
Copenhagen, 2100

YINMIND - RELAX & RECONNECT Mind on yoga - dit pusterum i hverdagen. Dit valg til indre ro.

Pure-Love.dk Pure-Love.dk
Copenhagen

Pure-Love tilbyder holistisk hudterapi, fysiurgisk massage, kropsterapi, healingsmassage, yoga

K**a Yoga K**a Yoga
Brønshøjvej 16
Copenhagen, 2700

Discover inner peace and strength at K**a Yoga Studio! Join our inclusive community for transformative yoga classes led by passionate instructors. Find balance, harmony and well-be...

KAILO yoga KAILO yoga
Badstuestræde 11, Kl
Copenhagen, 1209

International yoga studio in Copenhagen, with a warm & tranquil space to practice.

Holistisk.kropsterapi&yoga Holistisk.kropsterapi&yoga
Copenhagen, 2100

Fysioterapeut, yogalærer & breathwork facilitator. Breathwork, AromaTouch & workshops. Salig Østerbro

Yoga with Thalia Yoga with Thalia
Sankt Hans Torv
Copenhagen, 2200

Yoga classes based on a holistic approach to a yoga practice (mudras, mantras, asanas & pranayamas) that give you the tools to say a big yes to everything that comes up in life.

Izadora Aura Izadora Aura
Copenhagen

Yogalærer / Personlig træner / Spaceholder / Søvncoach + Antiinflammatorisk kostvejledning.

Banana Split Banana Split
Copenhagen

Yoga Teacher in Copenhagen Outdoor classes from the 8th of May with @Namaste Outdoors

Beyogi Beyogi
Oehlenschlægersgade 11, Kld. Tv
Copenhagen, 1721

Balsam for krop og sjæl 🌱 Børneyoga, gravid yoga, Yin yoga, mindful yoga, familie og efterfødsel yoga & yoga for kvinder 🙏 En hyggelig, intim og tryg yoga shala i hjertet af Veste...