Den danske historiske Forening - Historisk Tidsskrift

Kære HT-abonnent!
Som meldt ud i december 2023 overgår distributionen af Historisk Tidsskrift til Nord Academic (Gads Forlag). Det skulle være sket i januar, men uheldige omstændigheder, administrativt bøvl, juridiske trakasserier og almindelig forsømmelighed på alle sider har trukket tingene i langdrag. Nu er det hele ved at falde på plads, men noget tyder på, at abonnementsafdelingen på Nord Academic en sen fredag eftermiddag kort før fyraften har klumret i det og sendt uforståelige opkrævninger ud. Det er beklageligt, og det skal de få at høre for, når de møder ind på mandag! I mellemtiden bedes alle se bort fra de tossede opkrævninger og huske på: Det er menneskeligt at fejle! Korrekt og forståelig besked følger senere.
Venlig hilsen Sebastian Olden-Jørgensen / medredaktør Historisk Tidsskrift

Den danske historiske Forening ønsker alle et glædeligt nytår!
Kort før julen blev HT 2023:2 udsendt.

Denne gang spænder bladet metodisk-tematisk vidt: Fra den nærmere datering af en middelalderlig tekst om hellig Niels af Aarhus (ved Svend Clausen), over ejendomsret og ”territorialisering” på Lolland i 1700-tallet (ved Niels Riisager) til 1970’ernes diskussion om de finanspolitiske værktøjer mod stagflationen, og hvad de økonomiske vismænd sagde til den sag (ved Niels Kærgård & Niels Holger Skou). Hvortil kommer en analyse af den farveglade tekstilkunstner Aase Seidler Gernes’ karriere og produktionssystem tværs igennem efterkrigstidens kunstneriske, økonomiske og politiske omvæltninger (ved Lise Skov). Da den sidstnævnte artikel handler om kunst, er den ikke kun rigt illustreret, men også i farver! Desuden er den dette hæftes gratis omgang, som kan hentes her: https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/index.php/abonnement/gratis-artikler-til-download/product/view/24/632.

Og så er der det løse: Jan Pedersens opposition fra et disputatsforsvar i forrige hæfte får godt ord igen fra præses (Lars Kjølhede Christensen), der er nyt om digitalisering af HELE Diplomatarium Danicum (ved Markus Hedemann) og et essay om vikingetidens politiske økonomi (ved Per Vejrup-Hansen). En lille håndfuld debatanmeldelser tager historiens store (Koselleck ved Bernard Eric Jensen) og små spørgsmål op til kritisk overvejelse (en kildeudgave af La Beaumelles La Spectatrice Danoise ved Kristoffer Schmidt og Frederik Stjernfelts nye bog om J.K. Dippel ved Sebastian Olden-Jørgensen).

Et småstykke om et billede af ”lærerig historie” (ved Sebastian Olden-Jørgensen) bliver det også til, før Bo Fritzbøger rister en minderune over afdøde lektor, dr.phil. Karl-Erik Frandsen (KU), hvorefter der sluttes af med diverse anmeldelser og foreningsmeddelelser for dem, der skal have det hele med.

[HT 2023:1]
Historisk Tidsskrift er nu på vej mod postkasser og dueslag i det ganske land – kun lidt forsinket og helt uden dårlige undskyldninger fra redaktionens side!

Findes der noget bedre end revisionisme, altså den særlige udgave af historisk Besserwisser, hvor ældre og nyere forskning bliver hængt til tørre? Nej vel, og når det så ovenikøbet er en kvindes rolle, der skal opjusteres, og en ny og ukendt kilde der skal præsenteres, så bliver det ikke meget bedre; i hvert fald ikke, hvis man spørger forfatteren til dette hæftes første bidrag om Frederik IV’s dronning Anna Sophie (Reventlow) og hendes politiske indflydelse.

Næsten lige så prisværdigt er det at diskutere oplyste prisopgaver fra slutningen af 1700-tallet om betimeligheden af en obligatorisk nationaldragt, dvs. en fast og snæver dresscode for alle samfundsborgere, så man både højnede moralen og gavnede økonomien. Det blev selvfølgelig ikke til noget, men læs hele historien i Mikkel Venborg Pedersens afhandling.

Boligpolitik på Grønland i efterkrigstiden blev derimod til noget, og i Søren Ruds afhandling kan man læse om samspillet mellem myndighedernes boligpolitiske moderniseringsplaner og de grønlandske kvindeforeninger.

I offentligheden appelleres der jævnligt til historiens dom, men det er sjældent, man kan skifte sol og vind lige, sådan som det sker denne gang, hvor Martin Kryhl Jensen først kaster et kritisk blik på den vaklende socialdemokratiske sikkerhedspolitik i Anker Jørgensens sidste år som statsminister, hvorefter Mathias Kobberrød Rasmussen tager den borgerlige udlændingepolitik under Schlüter under kærlig behandling.

Dette hæftes sidste afhandling ved Anne Brædder vender kikkerten og analyserer værtsansatte fra Helsingør og Nakskov om erindringsarbejdere. Men selvfølgelig skal der også diskuteres, og det bliver der om skandinavisme, Fords bilfabrik i Sydhavnen (ex auditorio opposition) og tamperretter (replik til Per Ingesmans afhandling i 2022:1).

Dette hæfte har ingen nekrologer, men derimod et af de vanlige småstykker, denne gang om Chamberlains paraply som symbol på appeasementpolitikken (dette hæftes gratis omgang, se link nederst). Og så er der selvfølgelig en håndfuld anmeldelser og en opfordring til at komme til Dansk Historikermøde i Aarhus den 17.-18. august: Husk det nu!

URL til den gratis artikel: https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/index.php/abonnement/gratis-artikler-til-download/product/view/24/630

Kalder alle raske historikere! Husk at det er på mandag den 16. januar, at der er deadline for panel- og posterforslag til Dansk Historikermøde 2023.

Dansk Historikermøde Website for Historisk Tidsskrift

Så kan I godt begynde at spidse blyanterne og tage tænkehatten på!

Den 17. og 18. august 2023 afholder vi Dansk Historikermøde i Århus, og det er nu muligt at indsende forslag til paneler, roundtables og posters til mødet.

I har god tid til at tænke jer om - deadline er først den 16. januar 2023.

Vi glæder os meget til at se hvad I finder på 👨‍🎓👩‍🎓

Venlig hilsen,
Arrangørerne

BREAKING: Historisk Tidsskrift giver PostNord hedeslag!

At "tampe" nogen betyder på jævnt dansk at give dem tæsk. De efterreformatoriske tamperretter var dog noget ganske andet, nemlig den tids "Familieretshuset". Eller burde de rettelig kaldes "konsistorier"? Og hvem dømte egentlig i disse sager om brudte løfter og bortløbne ægtefæller? Bliv klogere på det i Per Ingesmans afhandling.

I dag er lægegerningen stærkt på vej til at blive et kvindefag (men endnu klager ingen over lønnen). For 150 år siden var det anderledes: Kunne man som kvinde studere medicin uden at sætte sin kvindelighed over styr? Pelle Oliver Larsen viser, hvordan man i Danmark fulgte med i den internationale debat om kvindelige læger, i årene før Nielsine Nielsen begyndte på medicinstudiet i København i 1877.

Synet på kvinder var under forandring, men hvad med synet på kinesere? Leif Littrup stiller skarpt på den kinesiske studiekommissions besøg i København i 1906 og viser, hvordan et bredere udvalg af danske og kinesiske kilder kan kaste nyt lys over besøget.

Alle ved, hvad Christmas Møller lavede i London under 2. Verdenskrig, men hvad med Sten Gudme, Emil Blytgen-Petersen og andre danske "gentlemen of the press"?

Emil Seidenfaden giver svaret og fortæller om både sort og hvid propaganda, lobbyarbejde og opbygningen af social kapital.

Som det efterhånden er en tradition, bugner debatsektionen: et tysk forskningsprojekt om dansk feudalisme i middelalderen (var den der mon alligevel?), en heraldisk disputats, debat om dansk velstand og klimapolitikkens idéhistorie (dette hæftes gratis omgang).

Dertil kommer anmeldelser, både et par lange om Rudersdal kommunes historie, trykkefrihedsskrifterne og skandinavismens åbne og lukkede døre, og de korte.
Rosinen i pølseenden er endnu engang et småstykke om skelsættende satire, denne gang om den herostratisk berømte Kurt Vestergaard og Muhammedtegningerne eller måske snarere: om et ukendt kapitel af deres forhistorie.

Link til gratis artikel:
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/index.php/abonnement/gratis-artikler-til-download/product/view/24/569

Historisk Tidsskrift er forsinket igen-igen!

MEN undskyldningen er meget sjovere denne gang: Ikke noget med banal papirmangel eller kedelig redaktionel slendrian, nej denne gang er en force majeure arriveret i form af Tour de France! Lastbilen med hæfterne kunne simpelthen ikke komme frem, fordi et område omkring Langebro var afspærret, og de skønne stabler med Historisk Tidsskrift befinder sig derfor pt. i et mellemlager i Ballerup, hvor de lige må lagre, til der igen er folk til at ekspedere sagerne. Historisk Tidsskrift vil derfor ramme postkassen eller dueslaget midt i juli.

Redaktionen beklager, men ønsker alle en god sommer alligevel.

Næste år afholdes Dansk Historikermøde i Århus. Der udsendes call for papers i august måned, men I må gerne allerede nu sætte kryds i kalenderen.

Vores gode venner i Selskabet for samtidshistorisk forskning holder årsmøde den 13. juni. Temaet er 1990erne som historisk epoke. Alle er velkomne til årsmødet. Deltagelse koster 300 kroner og prisen inkluderer frokost og kaffe. Tilmeldingsfristen er den 2. juni.

Programmet kan også ses på https://sshf.saxo.ku.dk/

[Dansk Historikerdag den 19. maj på SDU]

Det er med stor glæde, at Den danske Historiske Forening kan indbyde til Dansk Historikerdag den 19. maj på SDU til en dag spækket med gode forelæsninger og præsentationer sammen med ligesindede. Det er en anledning for historikere fra universiteter, museer, arkiver m.v. til at mødes og snakke om vores fag.

Tilmelding kan ske her: https://www.conferencemanager.dk/hisdag22

Der er ikke noget tilmeldingsgebyr (frokost, kaffe m.v. er dækket af et par lokale støtter).

Program:
10.00-10.15: Åbning af Dansk Historikerdag v.
Rektor for SDU, Jens Ringsmose
Formand for Den danske Historiske Forening, professor Klaus Petersen
10.15.-11.00: Forelæsning
Professor Anne Løkke, Københavns Universitet: Link-Lives projektet – Digital History i stor skala
11.15-12.15: Sessioner 1-3 (parallelt)
12.15-13.30: Frokost
13.30-14.45: Sessioner 4-6 (parallelt)
14.45-15.30: Kaffepause
15.30-16.30: Sessioner 7-8 (parallelt)
16.45 -: Reception

Session 1: Nye tendenser i Holocaust-forskningen
Organisator: Therkel Stræde, Syddansk Universitet
Regeringen har netop offentliggjort sin længe ventede handlingsplan mod antisemitisme, og Undervisningsministeriet startet flere projekter op, der sigter mod at styrke undervisningen i Holocaust-studier på folkeskolelærer- og gymnasielæreruddannelserne samt i grundskolen og erhvervsskolerne. Det er især historieundervisningen, der skal have et løft, og skal det give mening, må de nye forskningstendenser på området have en fremtrædende plads. Vi synes, det er en passende anledning til at se nærmere på nogen af de nyeste tendenser indenfor forskningsområdet.
Deltagere:
Janus Møller Jensen, Dansk Jødisk Museum: Holocaust formidlingen i dag
Sofie Lene Bak, Københavns Universitet: Ofrenes perspektiv
Therkel Stræde, Syddansk Universitet: Den topografiske vending
Ida Kjær Larsen, Sydvestjyske Museer og skoletjenesten Myrthue: Holocaust benægtelse og sociale medier

Session 2: ”Literacy” i middelalderens danske byer
Organisator: Bjørn Poulsen, Århus Universitet
I vikingetiden eksisterede der kun en håndfuld byer i Skandinavien, men det ændrede sig radikalt i en middelalderlig urbaniseringsproces. Parallelt med urbaniseringen udviklede de skandinaviske samfund sig fra at være baseret på mundtlig kultur til det skrevne ord. Kristendommens indførelse var af afgørende betydning for både urbaniseringen og etableringen af en skriftkultur, da det latinske alfabet gik hånd i hånd med gejstligheden og dens institutioner. Bystyret begyndte efterhånden at betjene sig af det latinske alfabet med tekster på latin og folkesprogene dansk og nedertysk. Men samtidig spillede andre faktorer ind. Eksempelvis blomstrede runealfabetet parallelt med Kirkens latinske alfabet og skriftsprog. Man havde ganske vist brugt runer tidligere, men nu fik runerne en hidtil uset social udbredelse – især i byerne. Sessionen undersøger sammenhængene i dette spil, diskuterer alment og specifikt urban udvikling. Sessionen præsenterer resultaterne af Det Frie Forskningsrådsfinansierede netværk “Research Network of Urban Literacy” (RUL).
Deltagere:
Bjørn Poulsen, Århus Universitet: Middelalderbyens skriftlighed og dens professionalisering. Om byens skriver
Jeppe Büchert Netterstrøm, Århus Universitet: Borgeres skriftlighed i middelalderens Ribe
Kasper H. Andersen, Moesgaard Museum: Byens centrale dokument - Byens bog
Johnny G. Gøgsig Jakobsen, Københavns Universitet: Åbenheden af de dominikanske klosterskoler i senmiddelalderens Norden

Session 3: 1864 – fakta og fortælling
Organisator: Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet
Sessionen udspringer af forskningsprojektet I nederlagets skygge: 1864 i dansk selvforståelse og historiebrug (1864-2014), der undersøger nederlaget og dets virkningshistorie inden for politik, historiografi, undervisning, litteratur og kunst. Allerede i 1864 opstod der modstridende fortællinger om krigen og dens årsager, der lige siden har påvirket kampen om hvilken lære man burde drage af nederlaget, og hermed hvilke mål man burde sætte sig. Hvilken lære man drog, har imidlertid adskilt sig voldsomt afhængigt af tid, sted og politisk ståsted. Det har været projektets mål at opnå en ny forståelse af hvad nederlaget afstedkom samt dets betydning for dansk identitet og dets rolle i de sidste 150 års ideologiske kampe.
Deltagere:
Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet: Begivenhederne - 1864 og skandinavismen
Sine Krogh, Syddansk Universitet: 1864 i dansk kunsthistorie – det tyske nederlag
Jens Lei Wendel-Hansen, Århus Universitet: 1864 i dansk politik
Jens Aage Poulsen, HistorieLab – Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling: 1864 i skolen

Session 4: De danske byers historie mellem Reformationen og Grundloven
Organisator: Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet
For første gang i ca. 80 år er Danmark ved at få en samlet fremstilling om de danske byers historie fra vikingetiden til moderne tid. I 2016 udkom Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsens bog Danmarks byer i middelalderen, og i øjeblikket arbejder en gruppe af historikere på et tilsvarende, sammenfattende værk om byernes tilstand og udvikling mellem 1550 og 1850. Forhåbentlig kan der også skabes økonomisk grundlag for at få udarbejdet en syntese om urbaniseringen efter 1850. Bogen om tiden mellem 1550 og 1850 henvender sig ligesom middelalderbyværket til en bred målgruppe fra universitetsforskere til almindeligt, historisk interesserede læsere, og den behandler både byernes fysiske rammer, befolkningens sammensætning, økonomi, bystyre og forvaltning samt kulturelle forhold. Selv om fokus især ligger på byerne inden for Danmarks nuværende grænser, inddrages også mange andre byer i det oldenborgske monarki, især i Sydslesvig.
Deltagere:
Jens Toftgaard, Odense Bys Museer: Den urbane variabel
Mikkel Leth Jespersen, Historie Haderslev: De danske byer mellem kongemagt og lokalt selvstyre 1550-1660
Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet: Byerne under enevælden

Session 5: Dansk mediehistorie – forskningshistorik, status og nye perspektiver
Organisator: Hannibal Munk, Roskilde Universitet
Med sociale mediers indtog som konkurrenter til mainstreammedierne og optrapningen af politisk propaganda i den offentlige debat, er den historiske forståelse af medieinstitutioner, journalister, deres platforme og deres kulturelle og teknologiske rammer mere relevante end nogensinde. I den hjemlige historiografi har medier ofte ageret bagtæppe for den politiske historie. Pressehistorien har typisk bestået af biografier om store personligheder fra trykpressen, radioen og tv på den ene side, og strukturelle håndbogsoversigter over især avislandskabets udvikling på den anden. Her mangler analytisk og syntetiserende forskning til at bygge bro mellem de to poler. På denne baggrund er det slående, at dybere historiefaglige studier af medier og medieprocesser i "deres egen ret", fx som professionelle netværk, som transnationale formidlere af ny teknologi eller kulturprodukter osv. er ganske sjældne i dagens Danmark. På denne baggrund ønsker vi med denne session at kalde på fornyet interesse for feltet ved at præsentere en håndfuld eksempler på, hvordan medieinstitutioner og journalister kan studeres som både konstitueret af og konstituerende for, en i stigende grad grænseoverskridende verden.
Deltagere:
Helle Strandgaard Jensen, Aarhus Universitet: Sesame Street og det globale tv-marked i 1970’erne
Emil Eiby Seidenfaden, University of Oxford: “Gentlemen of the press som blev gode diplomater”: Danske journalister i London, 1940-1945
Josef Batikha, Roskilde Universitet: Folkestyrets spejl: Danmarks Radio og Den Kolde Krig, 1945-68
Hannibal Munk, Roskilde Universitet: Den visuelle Leder: Satiretegning i dansk dagspresse siden 1924

Session 6: Region – nation – identitet. Historier fra region Sønderjylland-Slesvig i 19.-21. århundrede
Organisator: Hans Schultz-Hansen, Rigsarkivet
Sønderjylland-Slesvig er ofte blevet set som en forlængelse af den danske nationalstat, men er grundlæggende noget andet – nok først og fremmest sig selv. Denne session vil gå på sporet af regionen i grænselandshistorien og afsøge Slesvigs position mellem konglomeratstater og eksistensen af en særlig slesvigsk identitet. Den vil afdække konfliktende modeller for konstruktionen af det danske i regionen og kaste et kritisk blik på det danske nationale narrativ om Genforeningen med stort G. Sessionen er organiseret af forskere ved regionens egne forskningsinstitutioner.

Deltagere:

Steen Bo Frandsen, Syddansk Universitet: Slesvig som mellemværende

Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet: Slesvigsk identitet i spil mellem danskere og slesvig-holstenere i 1840’erne

Klaus Tolstrup Petersen, Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek /Aarhus Universitet: Den sønderjyske bevægelse i Danmark – et omdrejningspunkt for national identitet

Caronline Elisabeth Weber, SDU: Nationale mærkedage og regionale identiteter. Rumlige fortællinger fra grænseregionen ved eksemplet fra 1920/2020

Session 7: Retsstat eller politistat? Retssikkerhed i Danmark mellem Struense og retsreformen i 1919
Organisator: Tyge Krogh, Rigsarkivet
Den personlige frihed var central i den humane og liberale ideologi som vandt frem fra Oplysningstiden, og som fra grundloven definerede det danske samfund. Friheden indebar også værn af borgerne mod statsmagtens voldsanvendelse, men i praksis syntes værnet om ejendomsretten at veje tungere end værnet om den fattige underklasses retssikkerhed. Denne session vil undersøge den oplyste enevældes holdninger til brugen af tortur og den praktiske anvendelse af tortur i perioden 1772-1837, hvor den var tilladt ved den civile ret i Danmark. Samtidig vil sessionen undersøge konsekvenserne af periodens retsreformer på straffepraksis med særligt fokus på udviklinger i brugen af forskellige former for fængsel – herunder det såkaldte slaveri. Det fik i starten af 1800-tallet en ny rolle i kampen mod tyveriet. Endelig vil sessionen undersøge straffeprocessens udvikling op gennem sidste halvdel af 1800-tallet frem mod retsreformen 1919. I diskussionen om indførelse af en retsstat i Danmark er det et afgørende tema, da strafferetsplejen er et af de områder, hvor staten har de stærkeste beføjelser over for personer før end domsfældelse.
Deltagere:
Tyge Krogh: Lovlig tortur i Danmark 1772-1837
Johan Heinsen: Folket og frihedsberøvelsen, 1770–1830
Lars Andersen: I enevældens skygge. Folkestyrets straffeproces frem mod retsreformen 1919

Session 8: Den negative kulturarv efter kystbefæstningen under Anden Verdenskrig i et dansk-tysk perspektiv
Organisator: Jens-Christian Hansen, Vendsyssel Historiske Museum
Kystbefæstningen af det tyskbesatte Europa fra Nordkap til den spanske grænse udgjorde en nærmest uovervindelig barriere under Anden Verdenskrig. Tusindvis af bunkere, hundreder af kilometer pansergrave og millioner af miner blev opført som en fæstning, der skulle afskrække de allierede. Invasionen kom i Normandiet, men kyststrækningerne langs den jyske vestkyst og Tyske Bugt kunne dog også have været oplagt i lyset af den korte afstand til Hamborg. Minerne og pansergrave er i dag stort set fjernet, men de fleste bunkere står stadig som tavse vidner til historien. Sessionens belyser, hvorledes kystbefæstningen i efterkrigstiden længe er blevet betragtet som negativ kulturarv på begge sider af den dansk-tyske grænse. Erindringskulturelt og -politisk var den kollektive, traumatiske erindring således også en mental grænse, der først skulle overvindes, før historierne om de brutale betonkonstruktioner, minerydningen langs vestkysten eller kz-fangernes tvangsarbejde i pansergravene kunne fortælles. I sessionen præsenterer tre museumsfolk hver deres vinkel på denne vanskelige kulturarv på baggrund af deres forskning, der passende kan afsluttes med en debat om ligheder og forskelle blandt de forskellige narrativer på tværs af grænsen under inddragelse af et spørgelystent publikum.

Chrestina Dahl, Vendsyssel Historiske Museum: Fra skampletter til Kulturarv – håndtering af Atlantvoldens bunkere fra 1945 til i dag

John V. Jensen, Vardemuseerne: Skeletter i skabet? Minerydningen langs den jyske vestkyst 1945

Jens-Christian Hansen, Vendsyssel: Ikke et sted for turister – det vanskelige minde om tvangsarbejdet langs Tyske Bugt

Dansk Historikerdag

Så er det seneste hæfte af Historisk Tidsskrift udkommet, forsinket ganske vist, dog ikke pga. redaktionel slendrian, men pga. corona-betinget papirmangel hos trykkerierne.

Dette lille nederlag for den moderne markedsøkonomis evne til øjeblikkeligt at tilfredsstille alle behov kan man så passende anskue i et historisk perspektiv, f.eks. ved at læse Pål Thonstad Sandviks bidrag om de nordiske landes forskellige veje fra traditionel til moderne økonomi. Eller hvis man er mere til hårde socialhistoriske kendsgerninger, så kan en tur til Annette Østergaard Schultz' afhandling om børnedødelighed blandt fødselsstiftelsens plejebørn 1700-1800 anbefales.

Mere muntert er det nok at lade musklerne spille og sveden pible sammen med J.P Müller i Hans Bondes afhandling om sport og national identitet omkring 1900, med mindre man sammen med John T. Lauridsen helst vil smågrine af de dumme tyskere, der i 1944 måtte se færgen Storebælt forsvinde til Sverige.
Kanslergadeforliget 1933 og ikke mindst dets behandling i den historiske litteraturtages under kærlig behandling af Christen Bonde.

I debatsektionen kan man hygge sig med Leonora Christina, dansk "velstandshistorie", Grønland og Den Kolde krig (dette hæftes gratis omgang), mens mandtallet over de døde denne gang er repræsenteret af en nekrolog over arkæolog og museumsmand Mogens Bencard. Dertil kommer den vanlige gode håndfuld anmeldelser og et småstykke om den hyggelige satiretegner Bo Bojesen til at slutte af på.

Dette hæftes gratis omgang er Helge Pharos debatanmeldelse. Den ligger
på hjemmesiden med dette link:

https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/index.php/abonnement/gratis-artikler-til-download/product/view/24/553

Hvor bliver Historisk Tidsskrift 2021:2 dog af? Er redaktionen faldet i søvn eller gået på café i Cairo?

Svaret er banalt: Papirmangel har ramt alle trykkerier, også Historisk Tidsskrifts, og derfor må vi både vente pænt, til det bliver vores tur, og i øvrigt betale en pæn merpris, da markedmekanismerne desværre virker. Men hold ud! HT er på vej og når nok ud i slutningen af februar.

Vores svenske kolleger i Stockholm søger en universitetslektor med speciale i digital historie. Læs mere her. https://www.su.se/om-universitetet/jobba-p%C3%A5-su/lediga-jobb?rmpage=job&rmjob=16911&rmlang=SE

Lediga jobb - Stockholms universitet Lediga jobb Stockholms universitet Om universitetet Jobba på SU Jobba på SU För lediga doktorandplatser, se: Doktorandplatser För lediga jobb på engelska, se: Jobs Senast uppdaterad: 2 september 2021 Sidansvarig: Personalavdelningen (MJ)

Dansk Historikerdag

Vi inviterer hermed til at indsende forslag til sessioner til Dansk Historikerdag torsdag d. 19. maj på Syddansk Universitet
Det traditionelle Dansk Historikermøde i 2020 måtte desværre aflyses, og det næste historikermøde vil finde sted i august 2023. For at udfylde dette tomrum holder Den Danske Historiske Forening et endagsarrangement foråret 2022 i samarbejde med historikermiljøet på SDU.

Formålet med historikerdagen er – som vanligt – at give danske historikere på tværs af landet mulighed for at mødes og diskutere vores fag. Dagen vil byde på forelæsninger, tematiske sessioner og ikke mindst god mulighed for at genoptage den faglige snak, som vi har savnet de sidste par år, over en kop kaffe eller den fælles frokost.

Vi indkalder derfor forslag til faglige sessioner på historikerdagen. Forslag kan være tematiske, metodiske, præsentere forskningsprojekter, diskutere nye og gamle emner osv. Forslag til en session (ca. 90 minutters varighed) skal inkludere en kort motivation, navn på forslagsstiller og en liste over deltagere. Forslagene sendes til Klaus Petersen ([email protected]) senest 15. februar 2022.

Historikerdagen vil finde sted på SDU Campus, i Danish Institute for Advanced Study’s nye bygning, og om alt går efter planen, kan I tage den nybyggede letbane ud til universitetet.
Vi glæder os til at se jer i maj og ser frem til spændende sessionsforslag.

De bedste kollegiale hilsner
Arrangørerne på SDU og Den Danske Historiske Forening

Forberedelserne til 30. Nordiske Historikermøde i Göteborg 2022 (8.-11. august) er fuld gang, og nu er tiden kommet til noget af det allervigtigste: at få fyldt programmet med oplæg og papers, hvor historikere formidler den nyeste forskning i de nordiske landes historie.

Der er derfor lige blevet udsendt Call for Papers med deadline 15. januar 2022, så grib endelig muligheden. Læs mere på dette link: https://www.nhm2022.se/

Hem | Nhm2022 Nordiska Historikermötet 2022

Den danske historiske Forening - Historisk Tidsskrift updated their address.

Næste hæfte af Historisk Tidsskrift er ny på vej med nyt fra gamle og knap så gamle dage.

Det er ikke forfærdelig meget, vi ved om prædikenbrødrenes (dominikanernes) historie i dansk middelalder, men en lille latinsk krønike fortæller om ordenens etablering. Den bliver nu vredet for yderligere oplysninger af Svend Clausen.

Hvis man ikke har tabt pusten, kan man fortsætte med "Byens ånde", af Niklas Thode Jensen, der handler om Københavns luftforurening i slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet. Hvis man troede, det var enkelt og lineært, må man tro om!

I samme periode, hvor den københavnske partikelforurening og tuberkulose gik op og ned, blev "kineseren" en skikkelse, der optog offentligheden, men på meget forskellige måde: som eksotisk indslag, som amorf trussel eller måske blot som effektiv arbejdskraft. Alt dette analyseres af Brian Traantoft Rasmussen og Garbi Schmidt.

Det er altid et godt spørgsmål, hvad man skal stille op med flygtninge, og lige efter 2. Verdenskrig var der mere end 200.000 af dem i Danmark, herunder ca. 60.000 børn. De skulle have kost og logi og sendes hjem til deres ruinerede fædreland, men det tog noget tid, og i mellemtiden skulle børnene undervises og afnazificeres, men af hvem og hvordan? Det undersøger John Jensen på grundlag af nyt arkivmateriale.

Skulle man have overset, at 2020 var et Hegel-jubilæum (250 år for filosoffens fødsel), så kan man gøre bod ved at læse Jan Pedersens lange essay, hvor Hegels vision om verdenshistorien pædagogisk formidles og perspektiveres globalhistorisk (gratis adgang her: https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/index.php/abonnement/gratis-artikler-til-download/product/view/24/536).

Hegel danner dog kun begyndelsen på debatsektionen, der denne gang rummer funderinger over læghistorie (ved Bernard Eric Jensen), et supplement til en tidligere artikel om danske dronningekroner (ved Ronny Andersen) og så en kritisk replik fra Erland Porsmose til Morten Fink-Jensens anmeldelse af bl.a. hans bog om Nyborg i seneste hæfte af HT. For at forhøje spændingen har redaktionen givet Morten lejlighed til at svare.
Dertil kommer det løse: en nekrolog om Harald Ilsøe (ved John T. Lauridsen), en oversigt over genforeningsårets historiske landvindinger (ved Hans Schultz Hansen) og det sædvanlige læs anmeldelser samt et illustreret småstykke om skelsættende politisk satire fra mellemkrigstiden (ved Hannibal Munk).

God læselyst i ferien!

Den danske historiske Forenings årsmøde 2021 - ny dato: 27. september 2021 klokken 13.

Eftersom Den danske historiske Forenings ordinære årsmøde den 17. maj
2021 som tidligere bekendtgjort måtte aflyses pga. coronarestriktioner,
indkaldes der hermed til nyt årsmøde:

mandag den 27. september kl. 13 i
lokale 12.3.07 (Læderværelset) på Saxo-Instituttet, Karen Bliens Plads 8,
2300 Kbh. S.

Dagsorden ifølge vedtægterne og som tidligere meddelt i
Historisk Tidsskrift 2020:2, s. 685.

Klaus Petersen (formand)

!!!Årets Historiske Forskningsresultat 2021!!!

I år er det fjerde gang, Den danske historiske Forening uddeler prisen. Bedømmelsesudvalget har ivrigt gennemgået alle de indsendte bidrag, som i år fortrinsvis omfattede monografier og afhandlinger, og er i enighed nået frem til, at prisen går til:

Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt for tobindsværket: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, udgivet af forlaget Gyldendal.

Motiveringen er, at der på alle måder er tale om et storværk. Ikke alene i omfang, udstyr og skrivestil men også rent indholdsmæssigt. Tobindsværket vil blive stående som referenceværk om de tre formative år i ytringsfrihedens danmarkshistorie, 1770-1773, hvor censuren blev ophævet og den totale ytringsfrihed rådede og gav anledning til en eksplosion af trykte skrifter, især i København.

Det er første gang, at de mange trykkefrihedsskrifter er blevet behandlet under ét. Eksistensen af de mange trykkefrihedsskrifter var ganske vist kendt i forvejen, men de har kun været yderst sporadisk anvendt og oftest affejet af historikere og litterater som underlødige og uværdige til en egentlig udforskning af deres tilblivelse, indhold, kontekst og virkningshistorie

Forfatterne afdækker, med stor indsigt og grundighed, hvordan skrifterne satte afgørende vigtige sociale, politiske og moralske sager til debat, som ofte var både heftig og grovkornet.
De placerer debatterne i deres rette historiske sammenhæng og præsenterer læseren for en ny personkreds af glemte og fortrængte forfattere – og for en mangfoldighed af fascinerende ny viden om tiden, de politiske magtkampe og om livet i København, ikke mindst i sociale lag som ellers ikke kommer til orde.

Der er tale om en på alle måder imponerende forskningsindsats, der på fornem vis kompletteres af en digital kildeudgivelse.

Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt – et stort og hjerteligt tillykke med prisen!

(Fotos er taget af Poul Duedahl i forbindelse med prisoverrækkelsen på La Glace i Kbh - fint skal og bør det være!)