MH Psykoterapi

Er du partner til en der kontrollerer meget?
Når du oplever at være partner til en kontrollerende person, kan det være enormt belastende. En kontrollerende person kan være meget kommanderende, manipulende, overvågende og skal hele tiden have en finger med i spillet.
Når du er sammen med en kontrollerende person, er der enormt mange regler der skal overholdes og der er kun en måde at se værdier på, og det er hos den der kontrollerer. De er ofte ikke klar over hvad de gør og hvilken konsekvens det har, men de har ofte meget travlt og har slet ikke overskud og energi til at være sammen med sin partner, da der jo er så meget, der skal gøres og styres, at de slet ikke har tid til at være sammen med familien eller blot nærværende hos sin partner.
At have kontrol er jo en nødvendighed for os alle. Vi skal have styr på vore økonomi, så vi kan betale regninger osv., men når kontrollen bliver for meget, bliver den patologisk og har meget stor og ofte negativ indflydelse på dem som er tæt på.

Hvorfor har nogle brug for meget kontrol?
At have brug for kontrol er fordi kontroltab er lige med angst, så det er for at undgå angst, at mange har kontrol over alt i deres liv. Jo mere kontrol, jo større angst, hvis den mistes.
Mange forbinder kontrollerende mennesker med at de er i balance og de har styr på alt. De er ofte meget energiske, de tager sig af alt i hjemmet, på arbejde og de er meget gode til deres arbejde, for de har styr på alt. Ofte har de et godt omdømme hos arbejdsgivere og de bliver ofte på den samme arbejdsplads i mange år, da det giver tryghed.
Mennesker i kontrol har altid et lavt selvværd. Mange kan ikke nikke genkendende til det, men bag den kontrollerende facade, ligger der en lille usikker mand/kvinde, som skriger på kontrol, netop for ikke at blive bange.
Jo mere kontrol, jo større tryghed.

Hvordan kan det påvirke en partner?
Når du er partner til en kontrollerende, har du det ofte meget svært. Den kontrollerende er ofte en meget aggressiv person, som reagerer voldsomt hvis hun/han oplever kontroltab. Udenfor hjemmet ses det ikke så tydeligt men derhjemme, kan det ikke skjules. De er meget kommanderende, ”gør lige dit, gør lige dat” de er hele tiden på og skal overvåge alt og alle, de er bossen i alles liv også børnene.
De er enormt gode til at manipulere med alles følelser og giver udtryk for store følelser, blot hvis der var nogle der glemte vasketøjet. De forsøger at have en finger med i hvem du skal være sammen med. Dine venner, dine kolleger, hvornår du skal se venner og familie, hvordan din dag skal være i det hele taget. De beslutter alt hen over hovedet på dig og du får ofte følelsen af ensomhed og forladthed.

Hvad skal du gøre?
De kontrollerende mænd/kvinder jeg får i terapi, kommer ofte kun via parterapi. De har bestemt parret skal gå i terapi og hos hvem, ”fordi du forstår mig ikke”, ”du vil ikke det samme som jeg vil”, ”du kan ikke kommunikere” osv. der er mange forskellige årsager, men jeg har aldrig mødt en kontrollerende, som gav udtryk for, ”det er mig der er noget galt med”. Det er altid partneren til en kontrollerende der er noget galt med, eller også er det fordi andre ikke forstå hende/ham.
Hvis du er partner til en kontrollerende, så kan du få hjælp til at tackle din kontrollerende partner. Det er meget vigtigt at kunne sige fra. Hvis du har været sammen med en kontrollerende partner i mange år, kan det være meget svært at begynde at sige fra, men du får ikke meget ud af at være i forholdet.
Du kan ikke ændre din partner, derfor er det vigtigt at du holder fast i dine synspunkter, værdier, holdninger, grænser og du skal være i stand til at holde fast. Kan du ikke det, har du tabt. Så her er noget du skal lære, før du kaster dig ind i kampen.
Det er vigtigt at du kan kommunikere med din partner, da kommunikation er vejen frem. Du må ikke gå med på hendes/hans præmisser mere og det kan komme til et brud, men er det så ikke det bedste? Hvis du vil kæmpe for dit forhold, er det vigtigt at du kan fortælle, hvad det gør ved dig, når der er så meget kontrol. Hvis du vil have en kontrollerende person til at holde op med alt den kontrol, bliver vedkommende bange, men du er der for dem, så samarbejde er vigtigt. Det er er fælles proces.

Parterapi er i dette tilfælde ideelt, da der er en neutral person, som ser kontrollen og ikke partneren til den kontrollerende.

Psykoterapeut Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Lever du i et voldeligt forhold?

Når man som kvinde er i et voldeligt forhold, er der mange som har svært ved at komme ud af det. Der er mange som bliver i forholdet i årevis, selvom det er voldeligt både fysisk og psykisk og mange begynder at bebrejde sig selv, at der er vold i forholdet og mange føler skyld. Det er ofte grunden til at mange bliver i forholdet selvom fornuften siger noget andet.
At være i et voldeligt forhold er faktisk stigende for mange kvinder. Grunden er ikke at de nyder det, som jeg desværre har hørt før, men af helt andre grunde. Mange der lever i et voldeligt forhold, lever i årevis med volden og hvis de endelig flygter, kommer de ofte tilbage igen. Ofte er omgivelserne dømmende, ”når han nu er så voldelig hvorfor går du dog så tilbage igen” Det er der mange der har hørt og disse udtalelser bliver ofte modtaget med skam. Mange skammer sig over at blive i forholdet, da de godt er klar over, at det er forkert, men de har meget svært ved at komme ud af det.

Hvad handler det om?
Det handler om følelser. Følelsesmæssig afhængighed er ikke noget man taler om i hverdagen, men det er et kendt begreb indenfor psykologien. Det behøver ikke at være svage kvinder der er følelsesmæssig afhængig, men det er kvinder som har et stort behov for at blive elsket. Det handler om, at de kvinder der bliver udsat for vold igen og igen, har et stort behov for kærlighed. De vil og skal føle sig elsket for at kunne leve deres liv. Hvis de bliver forladt af deres mand/partner, bliver de angste. At leve under devisen, ”det er bedre med en mand der slår mig, end slet ingen”, handler om den følelsesmæssige afhængighed. Hun ender med at prioritere sin partner i stedet for sine børn, venner og alt andet for bare ikke at miste. Hun ofrer sig totalt for ham for, ”hvis jeg gør alt dette for ham, må han da elske mig”. Hun har foretaget en idealisering af sin mandlige partner.
Hun gør alt hvad hun kan for at dække over ham. Hun skjuler sine fysiske skader, hvis hun bliver udsat for vold og hun lyver om årsagen. Hun nægter at erkende de faktiske forhold og derfor er hun konstant ked af det og hun går rundt med skyld og skam. Hun er fanget i et net af løgne, bedrag, skyld, selvhad og mangel på situationsfornemmelse.

Hvad skal du gøre?
Søg hjælp. Du skal ud af sådan et forhold. Der er ingen der er tjent med at leve sådan og der findes andre partnere, som kan behandle dig ordentligt. Årsagen bag det hele er separationsangst.
Når du tænker på at gøre det forbi, bliver du lammet af angst. Separationsangst er meget almindeligt og grunden til at du bliver i forholdet er, at hvis forholdet slutter, bliver du forladt og er alene. Det kan få mange kvinder til at blive i et voldeligt forhold, fordi separationsangsten er så stor og kraftfuld at den tvinger dem til at blive.
Hvis du vælger at gå i terapi, handler det om at du får indsigt i, hvorfor du har separationsangst. Hvor kommer den fra? Hvad skal du gøre ved den? Og hvordan lærer du at være alene og trives med den? Hvordan tør du stole på en ny partner?
Skylden der altid følger med SKAL behandles før det er muligt at komme videre. Skyld handler om mange forskellige ting og skammen følger altid med. Lavt selvværd i parforholdsrelationer er også noget der skal behandles, så du lærer at leve med en mand hvor du ikke er afhængig.
Der findes også andre grunde til hvorfor kvinder bliver i et voldeligt forhold og disse grunde afdækkes også i et terapiforløb.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Lider du af overvægt?
Jeg har kaldt overskriften, ”lider du af overvægt”, fordi det ligger i ordet, lider. Det er en lidelse at være overvægtig fordi du lider hele tiden, ikke kun fysisk, men især psykisk. Jeg er stødt på problemet mange gange i min klinik og der er mange lidelser indenfor spiseforstyrrelser. Jeg har denne gang valgt af skrive om overvægt, da det er et stigende problem.
Der er mange bud på hvad årsagen er, men jeg ved at uanset hvilken lidelse man har, så er overvægt et problem mellem ørene. Dem som lider af overvægt, har alle et ønske om at tabe sig. Det er jo bestemt også det bedste for alle, men især for dem som er overvægtige, da der er mange følgesygdomme, såsom diabetes, angst, depression og generelt ubehag ved sin egen person. Mange beskriver det som om de er fanget i et hylster de ikke kan komme ud af.

Hvorfor bliver du overvægtig?
Jeg har aldrig mødt en overvægtig klient, som ikke har psykiske problemer. Det behøver ikke være alvorlige psykiske problemer, men der er noget som spærrer vejen og det sidder i følelserne. Jeg har tit hørt, ”jamen det ligger i familien, alle kvinder i min familie er overvægtige så det er jeg også”, ”jeg kan ikke gøre for det, da jeg har en sygdom”, ”jeg har brug for meget mad, ellers kan jeg ikke eksistere”. Der findes mange måder at undgå at tage ansvar på, fordi DU skal tage ansvar for dig selv, der er ingen anden der kan for det handler om DIG.
Når en person har problemer med overvægt, skyldes det problemer af psykisk karakter. En kvinde jeg engang havde i terapi, fandt ud af, at hun trodsede hende forældre, ved at spise og derved blev hun overvægtig. Hun var voksen og havde sin egen familie, men hun kunne ikke lade være med at spise fordi hun stadig var vred på sine forældre. Da hun fandt ud af det, havde hun ingen grund til at spise for meget og hun tabte sig og i dag holder hun vægten, uden problemer.
Overvægt skyldes altid psykiske problemer, men det er altid subjektivt, hvad årsagen er, så terapi er nødvendigt hvis man vil af med overvægten.

Hvorfor hjælper gode intentioner ikke?
Alle der har lidt af overvægt, nogle gange hele livet, har oplevet oceaner af slankekure, motions kure, slankepiller og hvad ved jeg, som bare ikke virker. Man taber sig af slankekure, men næsten alle, falder tilbage i de gamle vaner igen og ofte tager de mere på end før slankekuren.
Der er en meget simpel forklaring, slankekure, motion, piller hjælper her og nu, men fjerner ikke årsagen til hvorfor du spiser for meget. Så det handler om at finde årsagen til hvorfor du er overvægtigt. Som før nævnt, findes der millioner af årsager og netop DIN årsag, er den eneste rigtige for dig.
Så gode intentioner er vigtige medspillere, da en kostændring aldrig er at fornægte, men det er ikke nok med det, der skal meget mere til.

Hvad går terapien ud på?
Det kan være kompliceret og det kan være ligetil, men terapi handler om dig. Hvorfor er du kommet dertil hvor du er? Hvis du har været overvægtig hele livet, er du ofte vokset op med skam, som fylder rigtig meget. Du er træt af dig selv og du hader måske dig selv og du har følelsen af mindreværd og du ønsker faktisk ikke at leve mere. Hvis du har det sådan, er der meget som skal arbejdes med og ofte er det en god ide, at gå i terapi flere gange om ugen. Terapien handler om at få ting frem i lyset og det handler altid om din barndom, hvordan var det for dig at være barn i din familie. Hvis overvægt har været et problem hele livet, handler det også om at gøre det synligt for dig, hvorfor man har spillet en så stor rolle. Mad er jo ofte forbundet med noget godt, som giver endorfiner og det føles fantastisk af spise. En overvægtig kvinde som jeg engang kendte, beskrev det sådan, ”når jeg spiser ænser jeg ikke virkeligheden, det får mig til at forsvinde ind i en verden hvor alt er lykkeligt”. At spise bliver en flugt fra den virkelige verden, fordi den virkelige verden er svær at leve i.

Terapien som jeg bruger, er ikke en der vil forhindre dig i at spise, men finde årsagen til, hvorfor du spiser for meget og forkert.

Psykoterapeut Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Når du bliver din egen fjende.
Mange der kommer i min klinik, kommer fordi de har lavt selvværd. De ønsker at få det bedre og mange ved ikke, at de er meget selvdestruktive og ser sig selv som noget skidt og noget som andre har svært ved at holde af. Hvordan ser de så sig selv? Mange kan slet ikke finde ud af hvem de selv er og mange lider under at de altid er kommet i anden række. Lavt selvværd handler om hvordan man opfatter sig selv. Lavt selvværd kan vendes om, men det kræver noget arbejde og ofte hjælp for at få det bedre.
Når du bliver så destruktiv at du altid tænker dårligt om dig selv, kan det give angst og uro og det kan også give stress eller depression. Misbrug af alkohol, piller, stoffer eller andet rusmiddel bliver ofte det som bliver brugt, bare for at kunne holde hverdagen ud.
Vi har alle en masse udfordringer i vores liv. Kriser i familien, kriser i ægteskab, problemer på jobbet, måske endda en fyring, sygdom der er mange udfordringer i vores liv. Nogle, kommer lettere gennem livet end andre, men hvorfor er der altid nogle der ikke kan klare det?

Kan du føle dig ulykkelig selvom du har alt?
Jeg har tit oplevet at klienter har det skidt selvom de faktisk har fået meget i livet, af det de ønskede sig. Alt er på plads, god familie, børn, økonomi, venner og fritidslivet, alt spiller men de er stadig ikke tilfreds.
Mange har sat sig nogle urealistiske mål i livet. Mange sætter høje mål for at få accept og anerkendelse og de kæmper, selvom de har alt, fordi de bliver aldrig tilfreds. Det bliver en evig kamp for at få mere og nå mere, men hvad er grunden? Andre dømmer sig selv alt for hårdt. ”Det kan godt være jeg har gjort meget, men det er ikke godt nok, så jeg er ikke god nok” Mange dømmer sig selv alt for hårdt og de jagter noget som de ikke ved hvad er.
Selvværdet spiller en stor rolle her. Hvis du har et ok selvværd kan du også sætte en grænse. ”Nu er det nok, jeg har gjort det godt” Når man har selvværd, har man også grænser og kender andres grænser. Mennesker med selvværd har også selvkærlighed. Hvis man ikke har selvkærlighed ”straffer” man tit sig selv ved at arbejde hårdere, ved at tilbyde sig selv seksuelt og der findes utallige af situationer hvor en person kan sælge sig selv, bare for at få opmærksomhed. Vi kender sikkert en fra arbejdet, som altid siger ja når der er overarbejde, fordi han/hun ikke kan sige nej. Det er grænsesætningen der mangler.
Så hvis du skal kunne sætte grænser, kræver det selvbevidsthed og derved også godt selvværd, for uden selvværdet, tør du ikke sætte grænser.

At elske sig selv.
At elske dig selv, betyder at anerkende din værdi og at du betragter dig selv, lige så betydningsfuld som andre mennesker. Der er mange mennesker der ikke kan se sig selv i forhold til andre og derved kan man heller ikke vurdere sig selv. For at vide hvem du er, må du kunne spejle dig i andre. Du må kunne vurdere dig objektivt i forhold til andre mennesker. Det kniber for mange. Når du har lavt selvværd kan du kun se at du ikke er noget værd i forhold til andre og derved vurderer du ofte dig selv som mindre værd end andre. Der sker ofte det, at du bliver i stand til at tilgive og du kan meget bedre forstå og anerkende at andre laver fejl, men du kan på ingen måde tilgive dig selv eller forstå hvorfor du kan lave fejl.
Du bliver hermed din egen værste fjende.

Hvordan kommer du så videre?
Du skal lære at se på dig selv, udforske dig selv og få indblik i hvordan du fungerer. Hermed ser du pludselig dig selv som et menneske der værdsætter dig selv og du kan se at du blot er som andre, men du er stadig dig. Så du skal stoppe med at sammenligne dig selv med andre.
Mange går i terapi for at komme videre. Det kan tage noget tid, da du skal have indsigt i, hvorfor du har det som du har det. Det betyder heller ikke noget at terapien tager tid, bare du kommer videre og får det liv du ønsker.
I terapien gennemgår vi dine tanker, handlinger og følelser. Når du ændrer en af disse ting, ændres alle 3 ting, så dit liv bliver mere harmonisk og DU bestemmer og ikke omgivelserne. Mange giver udtryk for, at de føler sig egoistiske og selvoptaget fordi de begynder at arbejde med sig selv, men det er også meningen. Hvis man ikke får selvkærlighed, får man heller ikke selvtillid, men ingen bliver egoistiske eller selvoptaget, blot fordi man kræver sin ret i livet.
Så når du begynder at tænke på dig selv og arbejde med dig selv, vil du blive herre i eget hus.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Psykisk vold og ar på sjæl og krop
At være udsat for psykisk vold kan sætte store og dybe spor i sjælen og kroppen og det kan give nogle ar som vi slet ikke kan forstå og som vi slet ikke ved hvad vi skal gøre ved. Der er dog ting man selv kan gøre og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med psykisk vold.

Hvad er psykisk vold?
Vi reagerer alle med følelser når vi bliver udsat for psykisk vold. Vores følelser reagerer forskelligt så der er ikke en løsning for alle og da vi alle har forskellige grænser for hvornår vi føler et psykisk overgreb vil det ikke være muligt at give et entydigt svar, men mere en generel oplysning om, hvad der skal til, før man reagerer med ens følelser og det bliver et overgreb for den enkelte.
Ydmygelser, nedladende tale, beskyldninger, løgne, trusler er blot nogle af de ting der kan få os til at reagerer og føle os mindre værd og derved få følelsen af, at være udsat eller i en situation, hvor man har svært ved at handle. Ofte fører psykisk vold til, depression, angst og mange får fysiske reaktioner, såsom mavesmerter, hovedpine der findes utallige eksempler på fysiske reaktioner, som læger ikke kan finde ud af hvor de stammer fra, så man skal ikke tage for let på psykisk vold.

Hvorfor bliver nogle udsat for psykisk vold?
Der findes ikke et entydigt svar men vi er jo forskellige og vi reagerer heller ikke ens når vi bliver udsat for nogle ting rent psykisk så der findes ikke noget nemt svar på dette. Det er ofte i parrelationer vi oplever psykisk vold, men der er også mange eksempler på psykisk vold på arbejdspladser. Alle mennesker har en grænse for hvornår de ”knækker” for psykisk vold og nogle mennesker, som i forvejen har det svært, har nemmere ved at ”knække”. Hvis du som menneske elsker for meget, går du med til alt for meget før du reagerer og pludselig er du fanget i et ”spil” som du ikke kan komme ud af. Nogle bliver desværre også fanget af trusler og her kan det være meget svært at komme ud af forholdet igen. Mange går med til alt for meget og finder sig i alt for meget, da de har svært ved at reagere og bliver handlingslammet og kan slet ikke gøre noget, når de bliver udsat for psykisk vold.

Hvilken skader kan psykisk vold give?
Vi kender alle at blive såret af sin partners ord, men hvis det er psykisk terror vi bliver udsat for, kan det give voldsomme følger som vi skal tage meget alvorligt. Dyb depression, angst, isolation, misbrug, der findes mange forskellige eksempler på, hvad der kan ske. Nogle får også fysiske skader. Vi kender alle at få ondt i maven og det kan sætte sig som mavekatar med alvorlige fysiske følger. Spiseforstyrrelser ses ofte når den psykiske vold bliver for voldsom. Alle mennesker reagerer forskelligt på psykisk vold dette er blot nogle få eks. Vi ved alle efterhånden, at krop og sind er en enhed som skal være i balance for at få det sunde liv.

Hvad kan du gøre ved det?
Det handler om at kunne kende sig selv bedre. Jeg oplever det så tit i min klinik, at mange slet ikke kender sig selv og kender derfor ikke sine egne grænser. Ofte har vi svært ved at reagerer når andre overskrider vores grænser fordi vi bliver angste hvis vi skal reagere på ”overgrebet”. Vi kan ikke lide at være den skrappe eller vi ved bare ikke hvor vores grænse er og derfor kan vi ikke reagerer og modparten har det psykiske overtag. I parrelationer handler det ofte om, ”angsten for at miste” hvis jeg reagerer mister jeg måske min partner og i jobrelationer er man angst for at miste sit job.
Hvis du føler du ikke er i stand til at sætte grænser, handler det om at lære dig selv at kende. Man kan ikke sætte sig selv i spil i relationer uden at kende sig selv. Det kan tage meget lang tid, hvis man er ”kørt ned” i forbindelse med at man har været udsat for psykisk vold. Der kan være angst, stress og andet som også skal behandles før man kan komme til at lære sig selv at kende, så det drejer sig om at komme før man er kommet galt af sted.
Et terapiforløb er individuelt men at lære sig selv at kende og kunne definere sige egne grænser er en nødvendighed for at kunne være i relationer. Når du bliver i stand til at kende dine egne grænser, er du i stand til at kunne sige fra. Du mister måske din partner eller dit arbejde, men er det ikke bedre end at miste dig selv?

Psykoterapeut/psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Forventningsangst kender du det?
Kender du til at alting skal tænkes igennem tusinde gange før, du tør taget skridtet? Mange mennesker har det svært med at skulle handle, ud fra tanker, følelser og ens indre verden. At omsætte den indre verden til noget i virkeligheden, kan være meget svært for nogle. Det bliver kaldt forventningsangst.
De bekymrer sig om alt hvad der sker omkring dem. De har svært ved at foretage nogen form for handling, uden det er tænkt godt igennem. Der er uvished omkring alle tanker, ”er det nu rigtigt hvad jeg vil gøre” er blot en af mange måder at lide af forventningsangst på.
Forventningsangst er stigende hos mange og alle har nok prøvet at være i tvivl, men forventningsangst er forbundet med andet end, at være i tvivl. Det handler om at ville forudsige fremtiden, at være så sikker som muligt, så der ”ikke sker noget”. Det er angsten for, at der skal ske noget forfærdeligt, hvis du ikke gør det rigtigt.

Hvorfor har vi forventningsangst?
Det er menneskets natur at ville være under kontrol i alt hvad vi gør og vi ønsker at have styr på alt. At være usikker i noget nyt er jo naturligt, men for dem som har forventningsangst, er det uoverkommeligt at skulle prøve noget nyt. Hvis det skal ske, er de ofte nødt til at have ledsager med, for at de ikke skal få angstanfald.
Forventningsangst er godt at have for alle, så længe der er balance i forhold til virkeligheden. Vi kender alle at skulle til eksamen. Når vi går til eksamen, har vi en forventning om, at det går godt og vi gør hvad vi kan, for at få den bedste karakter. Så længe vi har forventningsangst der er i balance med det som handlingen drejer sig om, er det ok at være nervøs, usikker og lidt bange for at det kan gå galt. Det skærper vores sanser at være på vagt så det er godt at være en smule bange for forventningen.
Når det bliver for meget, handler det om de forventninger man har til sig selv, der ikke er afpasset med virkeligheden. Det er frustrerende og kan være meget belastende, så belastende, at det ikke er muligt at gå til eksamen, eller blot gå på arbejde, fordi det at fejle, ville være katastrofalt.
At have forventningsangst er noget som foregår i den enkeltes sind. Når du tænker på, om du gør dit arbejde godt nok, så handler det om, at du hele tiden gør alt til noget farligt og negativt. Du forventer altid det værste. Det er ikke muligt at ”finde sig selv igen”, at bliver realistisk, før skaden er sket og du har gjort det umuligt at komme videre.
Sagt mere simpelt frygten har taget kontrollen over dit liv.

Hvordan tackler du så forventningsangst?
Det handler om at lære at være dig. At acceptere, at du ikke er perfekt. Det ligger noget bag angsten, altså årsagen til angsten. Ofte er det forventninger til dig selv og hvad du skal kunne og hvad du skal yde, før du er tilfreds. Så når man går i behandling, er det for at finde årsagen. Mange moderne behandlere påstår, at de ved et hurtigt fix, kan få bugt med angsten, men den bliver bare, ”forskudt” til noget andet.
Et eks på hvad forskydning er.
Hvis man lider af fobi, for eksempel angst for hunde og går i moderne behandling, ja så forskydes angsten ofte til noget andet du bliver angst for. Det kunne være åbne pladser, tandlæge eller andet. Det er en indre forskydning som er en psykisk proces, som er ubevidst for den enkelte. Når det sker, bliver du blot angst for noget andet du slipper ikke af med angsten, men forskyder den blot.
For at kunne komme af med angsten, er du nødt til at få vished om årsagen og ikke kun, symptomerne. Det kræver noget arbejde og tid at nå til bunds i din forventningsangst, men det kan lade sig gøre.
Når jeg behandler angst generelt, handler det om at finde grunden til angsten som altid har noget med din opvækst at gøre.
Et eks fra min praksis.
En kvinde i starten af 30´erne havde angst og var altid bange for at tage nye skridt i livet. Det handlede om, at hendes mor, i en god mening, havde været ”hønemor” overfor hende. Moren havde passet på hende som om hun var af glas og gjort alt til noget farligt. At være hønemor handler om moren og ikke datteren, det er morens angst, hun ubevidst, har overført til datteren, ”pas på alt er farligt”.
Det resulterede i, at datteren blev usikker på alt hvad hun gjorde og hun kontaktede sin mor med alt hvad hun skulle gøre i livet for at høre, ”om det nu var godt nok”. Al selvstændighed var taget fra datteren, så det handler om at gøre datteren bevidst om, hvad hendes barndom havde gjort ved hende og hvordan det påvirkerede hendes liv nu og så opbygge noget selvværd, så hun kunne blive en selvstændig kvinde.
Hvis det ikke bliver behandlet, lider man under forventningsangst hele livet.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Har du blødende følelsesmæssige sår?
Mange mennesker har følelsesmæssige sår som ikke kan hele. Der er forskellige grunde til at de ikke kan hele, men det gælder for alle, at nogle sår kan heles andre kan ikke. Men hvad gør vi så ved dem der ikke kan? Hvad gør man ved dem der kan heles?
Når du bliver såret, er det en del af livet. Du skal lære at tackle dine kriser i livet, dem som giver ar på sjælen. Der er nogle sår som aldrig heles, dem skal du lære at leve med, erkende de er der. Vi kender alle, hvis man skærer sig i armen med en kniv, får vi et ar. Når vi rammer lige på arret, gør det mere ondt, end hvis man slår sig ved siden af. Nogle ar gør mere ondt end andre, men alle ar gør ondt også de psykiske.
Der er sår der aldrig heles helt. Hvis du har mistet et barn, er det noget som aldrig heles helt, men du skal og kan lære at leve med det, så dit liv bliver nogenlunde tåleligt.

Hvorfor bliver vi såret?
At blive såret er en del af livet. Dine følelser reagerer på det som nu engang sker for dig i livet. Du kender at have kærestesorger. Det gør ondt, men du kommer videre i livet. Grunden til, at du har følelser, er at du skal kunne reagere på det som du bliver udsat for. Du udvikler dig hver gang du kommer i krise. Hvis du lærer af den, bliver du stærkere, hvis du ikke lærer af den, udvikler du dig ikke, men stagnerer eller i værste fald, bliver du ramt af depression, eller lignende.
Når du bliver ramt af en krise, bliver du såret. Såret fortæller dig noget. Noget som du kan bruge, som du kan vokse af. Når du er i krisen, gør det bare ondt og du kan ikke se hvordan du skal komme videre, men ved at arbejde med krisen, kan du bruge den positivt. Det er de oplevelser i livet, som gør ondt, at du tit tager afstand fra, men det er dem du kan vokse af og udvikle dig af.
De positive oplevelser du har i livet, kan du også lære af. Når du eks. møder en partner som du forelsker dig i, gør det ikke noget, at han/hun laver fejl. Når hverdagen kommer, bliver de små fejl, som du før accepterede pludselig et stort problem og bliver årsag til konflikter. Her skal du vende tilbage til den tid hvor du var forelsket og se ham/hende som han/hun nu engang var. Tiden dengang er den du skal vende tilbage til, for at kunne komme tilbage på sporet igen. Pyt er et fantastisk ord.

Hvad gør du hvis du får følelsesmæssige sår?
Når du får et sår på armen, tænker du straks, at jeg skal have forbinding på for at passe på såret, så det ikke bliver inficeret og for at passe på, du ikke slår armen.
Når du får et følelsesmæssig sår, er det vigtigt, at du vedkender dig sårbarheden. Du må ikke skamme dig eller føle skyld i, at være synlig sårbar. Du skal starte med at erkende hvor voldsomt det virker på dig. Erkend at du ikke er helt på toppen, erkend at du er blevet ramt og prøve ikke at skjule det, da det forværrer situationen. Du skal ikke gå og spille glad hvis du ikke er det.
Se på din krise, hvor kommer den fra, hvad siger den til dig. Hvis den fortæller dig at du ikke ved hvorfor du har krisen, så søg hjælp. Det er ikke flovt eller skamfuldt at søge hjælp hvis du ikke selv kan finde ud af hvorfor du pludselig har en krise.
Hvis du kender årsagen til krisen, så prøv at analysere den, hvor kraftfuld er den? Hvorfor er den der? Hvad gør den ved dig lige nu? Kan du selv klare den, eller skal du have hjælp? Det er enormt vigtigt, at du handler hurtigt. Hvis du går og venter i lang tid, kan en krise sætte sig som depression eller angst og det gør, at du umuligt kan løse krisen selv.
Hvis du har et dybt fysisk sår, ved du at det tager tid før det heler. Det samme gør et dybt følelsesmæssigt sår. Du må ikke forvente, at det løses med det samme. Nogle mennesker har nemt ved at komme igennem kriser, andre har ikke, men det handler om erkendelse. Når du har erkendt hvad krisen gør ved dig, kan du også handle på den.
Et følelsesmæssigt sår gør ondt og det skal gøre ondt, da du er fyldt med følelser. Når de følelsesmæssige sår bliver til dybe kriser og du for eks. begynder at drikke eller får andet misbrug, så er det noget du ikke vil se i øjnene og her er du nødt til at erkende, at du ikke kan løse krisen selv. Nogle kriser giver også sorg og når du kommer i sorg, er processen længere og det er du nødt til at erkende. Gør andre opmærksom på, at du er i sorg og sorg har alle ret til at være i. Når du er i sorg, er du ikke dig selv i lang tid og det er helt ok. Giv dig selv lov til at være ude af balance i et stykke tid. Når du ikke selv kan klare sorgen, så søg hjælp. Jeg behandler mange for sorg, men jeg kan ikke stoppe at det gør ondt, men jeg kan hjælpe med at komme igennem sorgen.
Når du kommer i en krise, så giv den tid. Du må ikke forvente at kriser og sorg forsvinder på en uge, da det mange gange kan tage år, før man kommer videre. Lær af dem. Når du er i krise, ser det hele sort ud, men bagefter lærer du rigtigt meget, især hvis du accepterer dine følelsesmæssige sår. Alle kriser kræver efterrationalering, så lærer du meget som du kan bruge fremadrettet i livet.
De svære kriser, du kommer ud for i livet, eks. at miste et barn, er noget som du kan lære at leve med. Det lyder svært og uoverkommeligt, men med tiden kan det læres, men det kræver hjælp. Mindre kriser må du også leve med, men de er nemmere at acceptere end de svære kriser.
Så husk, at alle kriser du kommer ud for i livet, er alle nogle du kan bruge til noget og udvikle dig af.

Psykoterapeut/psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk