IT-Universitetet i København

Velkommen til IT-Universitetets Facebookside. Her deler vi stort og småt om uddannelser, forskning og livet på ITU. Personangreb tolereres ikke.

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design. Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden. Universitetet a

24/06/2024

ITU's forskningsgruppe Technologies in Practice (TiP) er blevet kåret som årets tredjebedste forskningsmiljø 🎉🙏

Det skete ved uddelingen af Forskningsmiljøprisen forleden hos Det Unge Akademi.

I deres indstiling til prisen fremhævede Lara Reime (på billedet), Sunniva Sandbukt og Luna Rasmussen, der alle er yngre forskere i afdelingen, særligt gruppens "gensidige respekt og anerkendelse på tværs af institutionelle hierarkier."

"Vi værdsætter de rutinerede forskeres åbenhed til at tale om fejl og mangler. Det bliver anerkendt, at det at lave en ph.d. eller at være i en junior forskerposition ikke blot handler om at undervise og forske, men også om at lære, hvordan livet er som forsker."

💡 Forskningsmiljøprisen blev stiftet af Det Unge Akademi i 2022 og har til formål at anerkende forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære samt deltagernes bidrag til fællesskabet. Fokus er særligt på, at yngre forskere får vejledning, sparring og mulighed for at udvikle sig.

Stort tillykke til TiP! 🥳

21/06/2024

Der er store ting i gære på ITU! 🤗 Som led i en organisationsændring søger vi lige nu tre profiler, der skal være med til at forme fremtidens forskning og uddannelse på ITU.

Læs mere om de tre stillinger her:

Prorektor 👉 https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181711&DepartmentId=3439&MediaId=5

Uddannelseschef 👉 https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181712&DepartmentId=3439&MediaId=5

Forskningschef 👉 https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181713&DepartmentId=3439&MediaId=5

Opslaget må meget gerne deles 🙏

20/06/2024

Hvad betyder det for vores tillid til AI-systemer, at vi bruger menneskelige metaforer til at beskrive dem? 🤖🤔

Computeren kan jo ikke "tænke" eller "fordøje" information, men alligevel er det en almindelig måde at omtale teknologien på.
.. Stoler du fx mere på en "webdoktor" end en "avanceret algoritme"?

💡 Nanna Inie forsker i menneske-maskine interaktion på ITU. I videoen her fortæller hun om metaforernes betydning for menneskers tillid til kunstig intelligens, og så giver hun et godt råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man interagerer med en maskine.

Se med i videoen her 👇 - afsnit to i vores serie om AI's betydning for mennesker og samfund.

Photos from IT-Universitetet i København's post 17/06/2024

Vi siger TAK for et forrygende Folkemøde fra hele holdet her fra ITU! ❤️🙏

Igen i år har forskere fra ITU i stor stil bidraget til debatten om digitaliseringens perspektiver og betydning for samfundet 💡

Vi har bl.a. diskuteret uddannelse, skærmtid, klima, digital velfærd, museumsformidling - og ikke mindst Folkemødets helt store emne i år: kunstig intelligens.

Og så var vi så heldige at have en stor flok engagerede studerende med, som var sendt afsted på vegne af ITU's studenterpolitiske forening, ITU Student Council.

Her deltog Alexander Senderovitz, som læser Digital Innovation & Management, bl.a. i en debat om manglen på it-specialister 💪

Rektor Per Bruun Brockhoff var også i vælten og slog bl.a. et slag for behovet for prioritering af it-kompetencer i Danmark - en hjertesag, da det kan gå hen og blive en stor udfordring i de kommende år med den nuværende politiske kurs. Det havde han bl.a. en god dialog med digitaliseringsminister Marie Bjerre om.

Vi siger stort tak til alle deltagere, tilhørere og samarbejdspartnere 🙏 - og glæder os allerede til næste år! 🤗

13/06/2024

Folkemødet begynder i dag ☀️, og vi ser frem til inspiration og gode debatter! 💡🤗

ITU deltager i år i en række arrangementer - om alt fra skærmtid og museumsteknologi til klima og kunstig intelligens.

Her er et udpluk:

TORSDAG
👉 Kl. 12.00 diskuterer professor Thore Husfeldt - "Kan en dårlig elev kan prompte sig til et 12-tal?". Det sker hos J5 - A4 Medier, arrangeret af Danske Gymnasier og Google.

👉 Kl. 14.00 stiller rektor Per Bruun Brockhoff til debat om "Digital transformation og fremtidens talent" hos G17 - EPICO-IT.

👉 Kl. 16.00 diskuterer ekstern lektor Søren Skaarup "Kurs mod digitale drømme - eller mareridt” på Handlingsskibet (H4).

👉 Kl. 16.30 er Alexander Senderovitz, som studerer Digital Innovation & Management på ITU, i debat hos NNIT (F20) under titlen "Danmark mangler 200.000 it-folk!"

FREDAG
👉 Kl. 11.00 står den på "Prompt: AI og mental sundhed på jobbet - gevinst eller gift" med bl.a. lektor Louise Harder Fischer. Det foregår i F12 på vegne af Velliv Foreningen.

👉 Kl. 15.00 er Louise Harder Fischer igen i debat - denne gang om "Skærmtid = IT kompetencer?", arrangeret af SAS Institude (G29).

👉 Kl. 15.30 står ITU's Center for Climate IT bag arrangementet "Bliver teknologi vores redning eller undergang?" i samarbejde med Politiken (N13). Her vil lektor i digital design Jonas Fritsch m.fl. diskutere muligheden for at tænke det gode liv med teknologi i lyset af klimakrisen.

👉 Kl. 17.45-19.00 byder rektor Per Bruun Brockhoff på udskænkning og naturvidenskabelig hyggesnak i BIObaren (G10).

LØRDAG
👉 Kl. 11.00 går lektor Anders Sundnes Løvlie på Folkemødets nye Forskningsscene (F14) for at fortælle om "Oplevelsesbaseret forskning og digital teknologi".

👉 Kl. 12.00 stiller professor Thore Husfeldt op til spørgsmål fra publikum i formatet "Spørg Folkemødets forskerpanel om kunstig intelligens" (F13).

Derudover har Student Council sendt ca. 30 ITU-studerende afsted, som også vil være at finde på Folkemødet 💪

Vi ses på klippeøen! 😊

13/06/2024

Vil EU's regulering af kunstig intelligens blive en hæmsko for den teknologiske udvikling? Nej, mener ITU-lektor Cancan Wang ☝️

I en kronik i Børsen argumenterer hun for, at EU's AI Act, som blev vedtaget i marts 2024 og er den første af sin salgs i verden, snarere vil føre til et mere standardiseret globalt marked, som giver nye investeringsmuligheder og samtidig sikrer en mere ansvarlig teknologiudvikling.

"Selvom reguleringen kan skabe udfordringer, især for startups, fremmer den ansvarlig teknologiudvikling og letter investeringer ved at etablere en global standard.

Samtidig understøtter forordningen vækst ved at adressere nogle af de barrierer, virksomheder oplever ved at bruge teknologien," skriver hun blandt andet.

Du kan læse kronikken her 👉 https://borsen.dk/nyheder/opinion/virksomheder-frygter-ai-lovgivning-uden-grund

07/06/2024

🥳 Stort tillykke til ITU-startuppen Tiimo, som er blevet nomineret til en Apple Design Award 2024! 🎉🤗

Tiimo blev stiftet af Helene Lassen Nørlem og Melissa Würtz Azari i 2015, mens de studerede på ITU.

💡 Idéen til virksomheden opstod i kølvandet på deres speciale, hvor de undersøgte, hvordan man kunne understøtte børn med ADHD i deres hverdag ved hjælp af teknologi.

Hør dem fortælle historien her i vores portrætvideo fra 2018 ❤️

I dag har Tiimo vokset sig større og har nu 500.000 brugere verden over 🙌

Appen hjælper mennesker med forskellige former for neurodivergens (fx ADHD, autisme og ordblindhed) med at organisere og strukturere deres hverdag.

Stort tillykke med den flotte nominering til app-verdenens svar på The Oscars! Tiimo er nomineret i kategorien "inclusivity" 🎉

Vi krydser fingre for jer på mandag, hvor uddelingen finder sted 🤞

Forsker i ledelse: Kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen 03/06/2024

Hvad skal der til for at skabe en succesfuld AI-transformation? 🤔 ITU-lektor Carsten Lund Pedersen giver her sit bud 👇

"Jeg siger generelt, at de traditionelle ledelsesopgaver bevares med AI, men måden, hvorpå man løser dem, kræver nye kompetencer. Teknologien har store gevinster, men ledere skal også forstå dens begrænsninger og risici for at kunne udnytte potentialet. Det er de kompetencer, som ledere skal have i dag."

Læs, hvad det indebærer, i artiklen her 👇

Forsker i ledelse: Kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen Generativ kunstig intelligens har åbnet for et utal af anvendelsesmuligheder for virksomheder i forskellige brancher. For at udnytte potentialet skal ledere forstå både teknologiens muligheder og begrænsninger. Lektor på IT-universitetet, Carsten Lund Pedersen, forklarer hvad der skal til for a...

Studerende fra ITU har skabt interaktiv guidebog om ny bydel i København 30/05/2024

🏙️🎨 Hvordan ville byen se ud, hvis beboerne blev designere? Det har studerende fra ITU undersøgt 🔎

En gruppe fra bacheloruddannelsen Digital Design og Interaktive Teknologier har udviklet en webapp, som kobler sig til brugerens lokation og giver mulighed for at uploade billeder med tekst eller tegninger, som andre brugere kan up- og down-vote 📱🔖 På den måde kan byplanlæggere og beboere kommunikere deres ønsker til hinanden uden et fysisk møde 🤝

💡 Ideen kom gennem samtaler og workshops, som de studerende har haft med beboere i den københavnske bydel Jernbanebyen og er kun ét ud af i alt 11 forslag til et interaktivt byliv i området, som vores studerende har lavet.

Læs mere om arbejdet her 👇

Studerende fra ITU har skabt interaktiv guidebog om ny bydel i København 50 studerende fra IT-Universitetet er kommet med 11 forslag til, hvordan livet i Københavns nye bydel, Jernbanebyen, kan komme til at se ud. Forslagene tager afsæt i de lokales drømme, forhåbninger og problemstillinger for området og er blevet samlet i en interaktiv guidebog.

Photos from IT-Universitetet i København's post 29/05/2024

TAK for en spændende og engageret debat i går til vores valgdebat på ITU om Europas digitale fremtid! 🇪🇺🙏

Sammen med et panel af veloplagte kandidater til Europa-Parlamentet stillede vi skarpt på et af tidens vigtigste temaer.

Den digitale dagsorden spiller nemlig en nøglerolle for samfundsudviklingen, både i Danmark og EU.

Det gælder i forhold til økonomi og beskæftigelse, men også andre store politiske dagsordener som sikkerhed, sundhed og den grønne omstilling.

Debatten var god og intens med mange vigtige pointer om bl.a. kunstig intelligens, vigtigheden af forskning og uddannelse, digital grøn omstilling og Europas digitale suverænitet.

Vi siger stort TAK til de otte politikere for at stille op! Og til alle gæster for jeres interesse og gode spørgsmål 🙏

🎥 Man kan finde en optagelse af debatten (minus de første par minutter) her 👉 https://video.itu.dk/secret/101443823/c22a573575238265f49d110af826e9d6

☝️ PS. HUSK NU AT STEMME til valget den 9. juni! ✅🤗

21/05/2024

🤗 Vi glæder os til at byde til VALGDEBAT PÅ ITU om Europas digitale fremtid! 🇪🇺🤖

Sammen med ITU Student Council inviterer vi til politisk debat i anledning af det forestående valg til Europa-Parlamentet.

Kom og bliv klogere på, hvem du skal stemme på... ✅

💡 Debatten vil fokusere på EU-debattens digitale dimension - et vigtigt emne, som ellers ikke fylder så meget i valgkampen.

Der er ellers nok at tage fat på. For digitale perspektiver gennemsyrer tidens store politiske spørgsmål – fra kunstig intelligens til klima og sikkerhed.

Lad os derfor se på EU-debatten gennem digitaliseringens linse.

Hvad er kandidaternes syn på Europas digitale fremtid?

Panelet vil bestå af:

👉 Frederikke Hellemann (Enhedslisten)
👉 Kristine Amalie Rostgård (SF)
👉 Magnus Barsøe (Socialdemokratiet)
👉 Sigrid Friis (Radikale Venstre)
👉 Tobias Marney (Moderaterne)
👉 Torsten Laksafoss Holbek (Venstre)
👉 Helle Laursen Petersen (Konservative)

Ordstyrer er Therese Moreau, techjournalist og alumne her fra ITU.

📍 Arrangementet finder sted tirsdag den 28. maj kl. 15.00-16.00 i IT-Universitetets Auditorium 0.

Alle interesserede er velkomne 🤗 - særligt studerende, ansatte og alumner fra ITU, men også alle andre med interesse for sagen!

Læs mere om arrangementet her 👉 https://www.itu.dk/om-itu/events/events/2024/valgdebat-paa-itu-europas-digitale-fremtid

Vi glæder os til debatten!

(Pssst. Del meget gerne opslaget, hvis du kender nogen med interesse 🙏)

ITU-center bag etiske retningslinjer for europæisk blockchain-infrastruktur 20/05/2024

ITU's Roman Beck og Signe Agerskov har været ansvarlige for at udforme et sæt etiske retningslinjer til EU's nye digitale infrastruktur baseret på blockchain-teknologi 💡

"Der er ikke mange mennesker, som er klar over, at normer og værdier er kodificeret i en software. Det er særlig vigtigt at være bevidst om i det her tilfælde, hvor softwaren bliver obligatorisk at bruge for alle i Europa.

Netop derfor har vi brug for etiske retningslinjer, der er funderet i europæiske værdier og beskytter EU-borgernes rettigheder,” siger professor Roman Beck.

Læs om projektet her 👇

ITU-center bag etiske retningslinjer for europæisk blockchain-infrastruktur EU er i gang med at bygge en ny digital infrastruktur baseret på blockchain-teknologi. Repræsentant for Danmark, professor ved Business IT på IT-Universitetet, Roman Beck og forskningsassistent Signe Agerskov, har været ansvarlige for at udforme de etiske retningslinjer, der skal sikre, at syste...

17/05/2024

🥳 Stort tillykke til ITU-lektor Signe Louise Yndigegn, som er blevet udpeget til regeringens rådgivningspanel for udmøntning af den nye digitaliseringsstrategi 📝✅

Som medlem af panelet skal hun rådgive Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om udmøntning af digitaliseringsstrategien med fokus på to initiativer:

👉 Digitalt løft på de videregående uddannelser
👉 Efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister

Hun er blevet valgt til rådgivningspanelet på vegne af de danske universiteter på grund af sin store faglige viden inden for arbejdet med digitale kompetencer ind i videregående uddannelser, undervisningsudvikling og kompetenceudvikling af undervisere.

Det er godt nyt for det digitale Danmark! 🤗

Photos from Dansk Psykologisk Forlag's post 15/05/2024

I dag udkommer VKR-professor Bent Flyvbjergs internationale bestseller HOW BIG THINGS GET DONE på dansk. 🤗

Bogen bygger på Bent Flyvbjergs mangeårige forskning i, hvorfor store projekter så ofte går galt - om det så er at bygge en storebæltsbro, afholde OL, renovere et køkken eller gennemføre store it-projekter - samt hvad man kan gøre for at undgå dette.

Bogen har modtaget stribevis af hyldest og er blevet fremhævet som en af sidste års bedste bøger inden for business og økonomi af bl.a. The Economist, Financial Times og CEO Magazine.
.. Og nu er den så at finde på dansk, takket være Dansk Psykologisk Forlag 🙏

💡 Bent Flyvbjerg er Villum Kann Rasmussen-professor på ITU, hvor han bl.a. er leder af Danish Institute for IT Program Management.

ITU-forskere hjælper jobportal med at gøre rekruttering mere fair 14/05/2024

Hvordan undgår man bias i forbindelse med rekruttering, nu hvor kunstig intelligens har gjort sit indtog? ⚖️🤷

Det skal ITU-lektor Toine Bogers og postdoc Mesut Kaya undersøge i et spritnyt partnerskab mellem ITU og Jobindex A/S. 👇

ITU-forskere hjælper jobportal med at gøre rekruttering mere fair Kunstig intelligens-værktøjer er langt fra objektive. Et nyt, treårigt partnerskab mellem ITU og Jobindex, anført af lektor på IT-Universitetet Toine Bogers og postdoc Mesut Kaya, stiller skarpt på at rense jobgigantens rekrutteringsteknologi for bias.

13/05/2024

"Det er åbenlyst, at vi skal vænne os til en ny virkelighed, hvor vi hverken kan stole på tekst, billeder, lyd eller video."

ITU-lektor Aske Mottelson forsker i menneskers tillid til deepfakes og har haft travlt de sidste par dage, siden Dansk Folkeparti offentliggjorde en deepfake-video, Mette Frederiksen tilsyneladende afskaffede julen.

Det har fået ham til tasterne, hvor han her gør status over sagen i Altinget.dk 👉 https://www.altinget.dk/digital/artikel/datalog-det-er-et-spoergsmaal-om-tid-foer-det-vil-vaere-umuligt-at-skelne-falske-og-aegte-videoer

"Det var et spørgsmål om tid, før teknologien blev taget i brug i dansk politik. Det overraskende var derfor ikke, at en falsk video med Mette Frederiksen vakte furore. Det overraskende var, at afsenderen var et etableret politisk parti," skriver han blandt andet.

Derfor kan digitale data fra vores øjne få stor betydning på godt og ondt 07/05/2024

👀 Øjet er sjælens spejl, siger man. Og det kan jo være sandt på mange niveauer 😊

I hvert fald er interessen for steget voldsomt de senere år - ikke mindst med fremkomsten af XR-briller og nye muligheder for diagnosticering på baggrund af informationer fra øjnene.

I et nyt projekt støttet af EU's Horizon Europe-program er målet at køre den næste generation af forskere i stilling inden for feltet.

ITU-professor Dan Witzner Hansen, som har brugt størstedelen af sin karriere på at forske i, hvordan vi høster og brugere øjendata, står for ITU's del af projektet. Det bl.a. vil indebære en ph.d.-studerende, som skal forske i beskyttelsen af data fra vores øjne.

"Når man sammenholder data fra vores øjne med alle de andre data, som vi i forvejen efterlader i vores digitale liv, vil man kunne lave detaljerede profileringer af hvert enkelt menneske. Det kan fx være data fra øjnene, som afslører, hvad der tiltrækker brugernes opmærksomhed, hvilket kan give stærke indikationer om alt lige fra politiske holdninger til seksuelle præferencer.

Det betyder, at disse teknologier også har et skræmmende potentiale som overvågningsværktøjer. Derfor er det vigtigt, at vi uddanner næste generation af forskere nu, så de kan være med til at sikre, at vi kan bruge de her teknologier til noget positivt," siger Dan Witzner Hansen.

Læs mere om projektet her. 👇

Derfor kan digitale data fra vores øjne få stor betydning på godt og ondt Professor på IT-Universitetet, Dan Witzner Hansen, har brugt størstedelen af sin karriere på at forske i, hvordan vi høster og bruger data fra vores øjne. Nu er han partner i EU-projektet, Eyes4ICU, som han håber, kan skabe den næste generation af forskere inden for feltet.

01/05/2024

Med generativ AI 🦾🧠 har vi fået en kraftig motor ind i virksomheden, men vi risikerer at miste relationerne på arbejdspladsen. 🤷

I en ny videoserie stiller vi skarpt på betydningen af AI/kunstig intelligens. Hvad dækker begrebet over, hvilke konsekvenser har teknologien, og hvordan kan den forme vores dagligdag i fremtiden?

I første afsnit giver lektor Louise Harder Fischer sit bud på, hvordan AI vil forme vores arbejdsliv i fremtiden. 👇

Hun giver bl.a. et godt råd til ledere, der står over for at implementere AI-løsninger i organisationens arbejdsgang.

Følg med her på kanalen for næste afsnit. 🤗

Alumne fra Master i it-ledelse: “Jeg bygger bro mellem vores personale på sygehusene og it” 24/04/2024

"Vi lykkes kun med digital transformation af sundhedsvæsenet, hvis medarbejderne er med på rejsen."

Britt Stenberg Jensen er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men arbejder i dag med at bygge bro mellem it og personale på sygehusene. 💻🏥🧑‍⚕️

I artiklen her 👇 fortæller hun om sine erfaringer, samt hvad hun har taget med sig fra sin master i it-ledelse på ITU.

"Da jeg startede som sygeplejerske i 2005, lavede vi alle notater på papir, i dag er alt digitalt. Vi kan bruge robotter til at læse røntgenbilleder, algoritmer til at spore kræftpatienter og udføre en operation fra computeren.

Teknologien er der allerede, men vi lykkes kun med den digitale transformation af sundhedsvæsenet, hvis medarbejderne er med på rejsen," fortæller hun.

"Personalet skal med i udviklingen, for det er dem, der skal foranstalte og forstå mulighederne ved fx at tilbyde videokonsultation til patienterne. Det er den bro, som jeg er blevet god til at bygge, fordi jeg i dag har et ben i begge lejre."

Læs hele portrættet af ITU-alumnen her. 👇

Alumne fra Master i it-ledelse: “Jeg bygger bro mellem vores personale på sygehusene og it” Den digitale transformation beror ikke kun på implementeringen af nye teknologier, men også på evnen til at gøre den tilgængelig og forståelig på alle niveauer. Den omstilling arbejder projektleder og alumne fra Master i it-ledelse, Britt Stenberg Jensen, med i sundhedsvæsenet.

24/04/2024

Vidste du, at offentlige apps som MitID faktisk er en amerikansk eksportvare? 📱🇺🇸 A'hva? 🤨 Jo, den er god nok...

Når danske myndigheder lancerer en app via App Store, uploades den til en amerikansk server, hvor amerikansk eksportlovgivning gælder.

Det rejser en række principielle spørgsmål om dataejerskab og -sikkerhed, skriver ITU's Cancan Wang og Irina Papazu i et debatindlæg.

"Techgiganterne agerer [...] som gatekeepers, når det kommer til udviklingen og tilgængeligheden af offentlige myndigheders tjenester.

Ved at vedtage og håndhæve regler og love, som danske myndigheder og øvrige interessenter, herunder aktører i erhvervslivet, skal overholde, spiller de implicit en afgørende rolle i håndteringen af borgerdata."

De slutter indlægget med følgende opfordring:

"Hvis ambitionen er at bevare (genvinde) kontrollen over danske borgeres data og samtidig garantere datasikkerhed, må danske myndigheder træde i karakter og nøje granske, forhandle om og i sidste ende afvise urimelige standarder, regler eller datapraksisser, når disse påduttes danske borgeres data.

Først da vil det offentlige være i stand til at administrere og stå inde for datasikkerheden."

Læs hele indlægget hos Altinget.dk 👉 https://www.altinget.dk/digital/artikel/forskere-hvem-raader-over-danskernes-persondata-i-techgiganternes-tidsalder

ITU-forskere sikrer EU-midler til forskningsprojekter i digitalt landbrug og 'affective gaming' 22/04/2024

Med støtte fra EU's Marie Sklodowska Curie-program 🙏 søsætter ITU nu to nye spændende projekter. 🤗

👉 Postdoc Myléne Tanferri skal undersøge, om digitalisering i landbruget fører til bæredygtighed i praksis. 🌱

👉 Postdoc Raquel Robinson stiller skarpt på udvikling af 'affektive' spil, som påvirkes af spillerens følelsesmæssige tilstand. 💡

Tillykke til adjunkt Elisa Mekler og professor Steffen Dalsgaard for at sikre de to legater!

Læs mere om de to projekter her. 👇

ITU-forskere sikrer EU-midler til forskningsprojekter i digitalt landbrug og 'affective gaming' Professor Steffen Dalsgaard og adjunkt Elisa Mekler har tilsammen sikret en bevilling på 3,3 millioner kroner fra fonden Marie Sklodowska Curie Programme. Midlerne skal dække to postdocs-projekter i hhv. digitalt landbrug og ’affective gaming’.

Professor Sami S. Brandts forskning i akustik og billedemodellering begyndte med en passion for musik 09/04/2024

Tillykke til Sami Brandt, som er blevet udnævnt til professor på ITU! 🥳

Sami forsker i akustik og billedmodellering og står bl.a. i spidsen for et stort internationalt projekt om mixed reality til kultursektoren.

Han holder tiltrædelsesforelæsning på torsdag kl. 15 - alle er velkomne.

Professor Sami S. Brandts forskning i akustik og billedemodellering begyndte med en passion for musik D. 11. april, kl 15 holder professor ved Institut for Datalogi på IT-Universitetet i København, Sami S. Brandt, tiltrædelsesforelæsning i Auditorium 0 på IT-Universitetet.

09/04/2024

🚨 Danmark mangler it-specialister og ingeniører, men alligevel står ITU og DTU til at skulle uddanne færre. 😳

Det er efter sigende udsigten, når politikerne i dag mødes for at beslutte, hvilke uddannelser der skal beskæres - eller "dimensioneres" - som følge af den seneste reform på universitetsområdet.
.. Det har fået ITU-rektor Per Bruun Brockhoff og rektor på DTU Anders Bjarklev til tasterne!

Hvis ikke politikerne besinder sig, kan det nemlig få store samfundsmæssige konsekvenser, advarer de to. ☝️

"Dimensioneringen af DTU og ITU vil gå i rette med hele den politiske aftales formål: nemlig at styrke forbindelsen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.

Vi får med en dimensionering sværere ved at uddanne til erhvervslivets behov. Det har konsekvenser for landets velfærd, den teknologiske udvikling, den grønne omstilling og endelig lønpresset på ingeniør- og it-området, hvilket svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal viser, at DTU og ITU har den laveste dimittendledighed i hele landet. Og hvis dimensioneringen udelukkende skulle laves efter ledigheden, ville DTU og ITU stort set gå fri.

Derfor har vi svært ved at se logikken i, at Danmark i fremtiden skal have færre kandidater fra vores universiteter."

Hvis formålet er at øge søgningen til andre vigtige uddannelser som fx sygeplejerske eller pædagog, er strategien også forfejlet, skriver de.

En analyse fra fagforeningen DM viser nemlig, at dette ikke er tilfældet.

I stedet øger dimensioneringen blot presset på de uddannelser, hvor det i forvejen er svært at komme ind - som fx her på ITU. 🤷

Danmark bliver med andre ord hverken rigere eller får flere sygeplejersker af at uddanne færre ingeniører og it-specialister. ‼️

Læs hele debatindlægget hos Altinget.dk 👉 https://www.altinget.dk/forskning/artikel/dtu-og-itu-politikerne-skal-fritage-os-fra-dimensioneringen-af-universiteterne

26/03/2024

🔜 Der er stadig ledige pladser på vores Coding Café for unge kvinder, som starter torsdag den 4. april 2024. Skal du eller nogen du kender være med? 🙌

🔹 Tilmelding og mere info: https://www.itu.dk/Uddannelser/Studieliv/Coding-Cafe-for-unge-kvinder

-
Deltagere på Coding Café besøger ITU fem gange og bliver introduceret til vores uddannelser i Softwareudvikling og Data Science 💻 Underviserne guider gennem opgaver med bl.a. robotter, hjemmesider og machine learning-modeller, og der er oplæg ved kvindelige studerende, der er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse på ITU 🎓

Det er ✨gratis✨ at deltage og kræver ikke kendskab til it og programmering.

Kvote 2-ansøgninger til it-uddannelser når rekordhøjt niveau 21/03/2024

"Vi står over for et paradoks, hvor en tårnhøj interesse for it-uddannelser og et kritisk behov for it-kompetencer fra erhvervslivet kolliderer frontalt med et uddannelsessystem, der ikke har mulighed for at oprette nye studiepladser."

Sådan lyder det fra Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, oven på nyheden om, at antallet af kvote 2-ansøgere til landets it-uddannelser i år er steget med 10 procent. 📈

Her på ITU har vi oplevet en stigning på hele 23 procent...

Og det er jo fantastisk 🤩 - for det viser jo, at flere og flere unge mennesker har fået øjnene op for, hvor spændende, sjovt og meningsfuldt det er at tage en it-uddannelse. 🤗

MEN glæden kommer altså med en bismag. For trods den store interesse - og den massive efterspørgsel fra erhvervslivet - er det efter alt at dømme kun et fåtal af ansøgerne, der ender med at blive tilbudt en studieplads til sommer. 😳

Det skyldes, at det er politisk bestemt, hvor mange vi kan optage.

Så mens Danmark på den ene side kritisk mangler it-kompetencer, så smækker vi på den anden side døren i for mange unge, der drømmer om en fremtid i branchen.

Det er da ganske rigtigt paradoksalt! 🤷

Kvote 2-ansøgninger til it-uddannelser når rekordhøjt niveau Andelen af kvinder, der har søgt om optagelse på en it-uddannelse, er dog faldet i 2024 sammenlignet med 2023. ”Klart alarmsignal,” mener Mette Lundberg fra IT-Branchen.

18/03/2024

Stort tillykke til Leon Xiao, ph.d.-studerende på ITU, som er kåret som en af Berlingskes ! 🎉🙌

Leon forsker i såkaldte loot boxes 🎁 og gamblingmekanismer i computerspil og har blandt andet rådgivet myndigheder i en lang række lande om regulering på området.

"Leon er trods sin unge alder allerede verdens nok førende ekspert på sit område med et cv, som man ellers kun finder hos seniorforskere," fortæller lektor Rune Kristian Lundedal Nielsen, som står bag nomineringen.

Leon Xiao har tidligere været hyldet af bl.a. Forbes, GamesIndustry.biz (verdens førende spilindustrimedie) og The Game Awards (verdens førende prisuddeling i spilindustrien) for sin forskning.

Stort tillykke til Leon med den flotte anerkendelse! 🥳

Du kan læse portrættet i Berlingske her 👉 https://www.berlingske.dk/talent-100/han-er-26-aar-og-allerede-verdens-nok-foerende-ekspert-paa-sit-omraade

Open Entrepreneurship bliver til InnoCollab 05/03/2024

Godt nyt for forskere og studerende på ITU med innovative ambitioner! 🚀🤗

Nu bliver der tilført kalorier til ITU's innovationsindsats. 💪

💡 Siden 2017 har Open Entrepreneurship-ordningen bygget bro mellem ITU’s forskere og erhvervslivet. Projektet, der blev afviklet ved årsskiftet, har været så stor en succes, at ITU nu har oprettet innovationsenheden InnoCollab til at fortsætte arbejdet.

"Over årene har vi støttet flere forskellige typer samarbejder på ITU," fortæller Peter Ibsen, der står bag ITU's innovationsindsats sammen med kollega Nikolaj Oppermann.

"Vi har bl.a. arbejdet med forskerentreprenørskab, studenterentreprenørskab, innovationsprojekter med de nationale klynger og hjulpet forskere på ITU med at finde finansiering til innovation og få forbindelse til eksterne samarbejdspartnere. Det fortsætter vi med i InnoCollab. Den eneste forskel er, at vi nu er en etableret ITU-funktion," fortæller Peter Ibsen.

"Den nye InnoCollab-enhed på ITU skal fortsat bygge bro mellem forskere og erhvervsliv, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se flere spændende innovationsprojekter i fremtiden," siger rektor på IT-Universitetet, Per Bruun Brockhoff.

Læs mere om initiativet her. 👇

Open Entrepreneurship bliver til InnoCollab Siden 2017 har Peter Ibsen og Nikolaj Oppermann via Open Entrepreneurship-ordningen bygget bro mellem ITU’s forskere og erhvervslivet. Projektet, der blev afviklet ved årsskiftet, har været så stor en succes, at ITU nu har oprettet innovationsenheden InnoCollab til at fortsætte arbejdet.

Photos from IT-Universitetet i København's post 01/03/2024

🏠💬 Tak til alle der besøgte IT-Universitetet til Åbent Hus for både kandidat- og bacheloruddannelser i februar måned!

Det handlede først om vores kandidatuddannelser og siden bacheloruddannelser, da vi den 6. og 27. februar åbnede dørene for alle, der overvejer at læse på ITU. På begge datoer kunne besøgende tale med studerende, vejledere og undervisere for at høre om vores i alt 10 forskellige uddannelser 💡

Mangler du eller en du kender stadig info om mulighederne på ITU? Læs om alle vores uddannelser via 🔗 i kommentarsporet 👇🏽

Photos from IT-Universitetet i København's post 29/02/2024

I dag havde vi fint besøg på ITU! 🤗✨

Hele tre ministre var i huset for at præsentere regeringens tech-ekspertgruppes anbefalinger om kunstig intelligens.

Det foregik ved et pressemøde hos Alexandra Instituttet, som holder til på vores 5. sal.

Her fremlagde ekspertgruppens formand, Mikkel Flyverbom, gruppens anbefalinger sammen med erhvervsminister Morten Bødskov, digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre og kulturminister Jakob Engel-Schmidt foran et opbud af journalister.

Du kan læse om anbefalingerne her 👉 https://em.dk/aktuelt/nyheder/2024/feb/kunstig-intelligens-har-store-potentialer-men-kraever-ansvarlighed

Vi siger tak for besøget 🙏 - og ser frem til den videre debat om rammerne for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.

(På billederne tager prorektor Jens Christian Godskesen imod dagens gæster. 😊)

Mobile uploads 28/02/2024

Tillykke til ph.d.-studerende Leon Xiao 🥳, som forleden fik overrakt et EliteForsk rejslegat af Hendes Majestæt Dronning Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund! 👏

Med legatet i ryggen vil han besøge Kina, Sydkorea, Holland og Storbritanien for at undersøge, hvor effektiv reguleringen af "loot boxes" er i forskellige lande. 🎮🌏

💡 Loot boxes er gamling-lignende produkter i computerspil, som man kan købe, og som kan udløse forskellige gevinster.

Læs mere om hans projekt her 👉 https://ufm.dk/forskning-og-innovation/forskningsformidling/eliteforsk/prismodtagere/prismodtagere-2024/eliteforsk-rejsestipendierne-2024/leon-y-xiao

I Den Sorte Diamant i København overrakte Hendes Majestæt Dronningen i dag Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser og rejsestipendier.

EliteForsk-prisen uddeles hvert år til forskere, hvis forskning er i international topklasse. Årets priser gik til professor Amelia-Elena Rotaru, professor Irene Tamborra, professor Mads Albertsen, professor Peter Dalsgaard og professor Thomas Gammeltoft-Hansen 👏

Dronningen uddelte også rejsestipendier til 18 talentfulde ph.d.-studerende. Stipendiernes formål er at muliggøre studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Om ITU

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.

Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden.

Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.

ITU’s moderne campus i det centrale København er designet af den verdensberømte danske arkitekt Henning Larsen.

Videoer (vis alle)

Kunstig intelligens eller avanceret algoritme?
Den digitale dagsorden er tæt forbundet med de andre store temaer på Folkemødet - klima, sundhed, velfærd, sikkerhed, øk...
Speciale blev til en ven på armen for børn med ADHD
Vi glæder os til at byde til debat i næste uge om Europas digitale fremtid! 🇪🇺🤗Sammen med @studentcouncilitu har vi invi...
Hvordan vil AI påvirke dit arbejdsliv?
Tænk i Techs allersidste video nogensinde!
KANDIDAT I DATA SCIENCE: COMPUTERSPIL OG MASKINLÆRINGSMODELLER
4 råd: Sådan engagerer du unge i videnskab og teknologi 🚀
Løs samfundsproblemer med en kandidat i Softwaredesign
Digitale kompetencer var fællesnævneren på Folkemødet
Hvordan opnår vi bedre kønsdiversitet i it-verdenen?
Nyhedsindslag om IT-Højskolen, TV2 Nyhederne, 15. juli 1999

Telefon

Internet side

Adresse


Rued Langgaards Vej 7
Copenhagen
2300

Andre Universitet i Copenhagen (vis alle)
Københavns Universitet - University of Copenhagen Københavns Universitet - University of Copenhagen
Nørregade 10
Copenhagen, 1165

Forskning fra Københavns Universitet skal være til gavn for borgere og samfund.

KUB Samf KUB Samf
Gothersgade 140
Copenhagen, 1123

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek – en del af Københavns Universitetsbibliotek – dækker Antropologi, Psykologi, Sociologi, Statskundskab og Økonomi (og hjælper Folkesun...

Litteratur & Likør Litteratur & Likør
Nordisk Kaffebar, KUA
Copenhagen

Litteratur & Likør - studiekredsen på Dansk er de studerendes helt egen studiekreds på Institut

Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed
Emil Holms Kanal 2
Copenhagen, 2300

Nyheder og informationer fra Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Københavns Universitet.

Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Design Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Design
Phillip De Langes Allé 10
Copenhagen, 1435

Institut for Bygningskunst og Design ved Det Kongelige Akademi. Her kan du følge med i instituttets programmer, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Niels Brock Executive Niels Brock Executive
Nørre Voldgade 34
Copenhagen, 1358

Hos Niels Brock Executive tilbyder vi MBA og bestyrelsesuddannelser med over 10 års erfaring.

Studerende på Københavns Universitet Studerende på Københavns Universitet
København
Copenhagen

En side til dig, der er - eller overvejer at blive - studerende på Københavns Universitet 🎓🏛️

KU Lighthouse KU Lighthouse
Tagensvej 16A
Copenhagen, 2200

The Innovation Center of University of Copenhagen

CBS Africa CBS Africa
Solbjerg Plads 3
Copenhagen

CBS Africa seeks to enhance the knowledge of the diverse African cultures while creating a network that bridges the gap between CBS students and the African business environment.

Center for Applied Ecological Thinking Center for Applied Ecological Thinking
Læderstræde 20
Copenhagen, 1201

Center for Applied Ecological Thinking is a humanities research center focused on sustainability.

Center for Computer Games Research Center for Computer Games Research
Rued Langgaards Vej 7
Copenhagen, 2300

Information about events and research at the Center for Computer Games Research at the IT University of Copenhagen.

Kemisk Institut KU - Dept. of Chemistry UCPH Kemisk Institut KU - Dept. of Chemistry UCPH
Universitetsparken 5
Copenhagen, 2100

The Department of Chemistry at the University of Copenhagen is a combined research and educational institution training bachelors, masterstudents and PhDs to the highest vocational...